I februar 2001 havde Dansk Folkepartis Ungdom indrykket en annonce i bladet Studiemagasinet med teksten: "Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os." I retten i Hvidovre den 11. oktober 2002 blev Morten Messerschmidt, Per Ulrich Karpf, Kenneth Kristensen Berth og et andet tidligere bestyrelsesmedlemmer fra Dansk Folkepartis Ungdom idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 266b (den såkaldte racismeparagraf), og de to redaktører af bladet blev hver idømt fem dagbøder à 500 kr. Dommen blev stadfæstet i Østre Landsret 9. maj 2003.
"Islam kan ikke integreres. Islam vil dominere Europa. Og islam er uforenelig med vores værdier. Derfor skal islam sendes ud af Europa." Sådan udtalte Mogens Camre på DF's landmøde i 2008.
Men det er i virkeligheden tomme ord. DF går ind for det multikulturelle samfund, selvom partiet ofte proklamerer, at de er modstandere af det.
Det viser nedenstående afstemningsresultater:
1. Lovforslag L48 fra Folketingssamlingen 2009-10, der handler om tildeling af dansk indfødsret til 1569 udenlandske statsborgere og deres mindreårige børn. Her stemte DF for.
2. Afstemningsresultatet for L 53: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse, hvor 2315 multietniske blev statsborgere (+ deres børn). Dette lovforslag blev fremsat den 30. oktober 2008. Her stemte DF for.
3. DF stemte imod indfødsretslovene indtil 2005. Der stoppede man. Det vil med andre ord sige, at DF har stemt for, at omkring 25.000 muslimer er blevet danske statsborgere.
En interessant pointe er også, at siden indvandringen tog fart med udlændingeloven af 1983, har vi haft borgerlige regeringer det mest af tiden. 75 % af indvandringen er sket under borgerlige regeringer, så indvandringsproblemerne er hovedsageligt de borgerliges skyld.
Det er dermed bevist, at DF går ind for et multietnisk samfund, fordi handlinger må veje tungere end ord, og at DF dermed lyver sine vælgere direkte op i ansigtet, når de påstår, at de kæmper for, at Danmark ikke bliver multikulturelt.
|