/ Forside/ Teknologi / Internet / Hjemme sider / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Hjemme sider
#NavnPoint
molokyle 23766
Klaudi 7947
bentjuul 7763
BjarneD 4584
severino 4460
Manse9933 4366
natmaden 3985
disken 3947
miritdk 3593
10  refi 3578
tjene penge på hjemmeside?
Fra : jeromaka
Vist : 962 gange
50 point
Dato : 24-06-11 13:35

Nu har jeg hørt så meget om det med at tjene penge på hjemmeside.

Kan man også tjene penge på at der bliver klikket ind på siden?
altså for hver klik som kommer på feks. forsiden?


Umiddelbart har jeg kun kunne finde noget med, at der bliver klikket på reklamer. Jeg har umiddelbart ingen plan om at have reklamer på hjemmesiden.


Feks. hvis man har konkurrence på siden og man kan vinde et eller andet, så skulle pengene bruges på at købe den gave som er på højkant.

 
 
Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-06-11 13:37

Den eneste måde du kan tjene penge på din hjemmeside er ved at få reklamer eller andet på, altså at lægge noget på din hjemmeside som andre vil betale for.

Det kræver selvfølgelig også at din hjemmeside har et vist besøgstal for at den bliver attraktiv for annoncører, og selv om det så skulle lykkes dig at få lagt bannerannoncer på, og få folk til at klikke på dem, så er det ikke noget du bliver rig af.

Accepteret svar
Fra : Bittersnaps

Modtaget 25 point
Dato : 24-06-11 14:51

Den enkleste måde er at bruge Google Adsense: http://www.google.com/adsense/

Det giver penge, når nogen klikker på reklamerne. Det gør folk dog ikke ret tit, så du skal regne med, at der skal mellem 100 og 200 besøgende til, for hver krone du tjener på klik.

Det er ikke meget - men sådan er det. Det fede ved Adsense er dog, at du ikke skal bøvle med annoncørerne selv, og at google automatisk sørger for, at du får reklamer, som er relevante for din sides indhold.

For min egen sides vedkommende, www.hififorfolket.dk, er det dejligt, at jeg kan beholde min neutralitet. Hvis jeg havde et bestemt firma som annoncør, ville det være utroværdigt, hvis jeg gav deres produkter gode karakterer. Og de forhandlere, som låner mig udstyr til test, er også glade for, at de ikke behøver købe annonceplads hos mig, for at få testet deres ting - det skal de på nogle af de konkurrende hifi-test-sider...

Så hvis du vil have frihed og uafhængighed, så er Adsense dejligt. Og så synes jeg også, Googles reklamer er langt mindre irriterende at se på end andre reklamer.

Kommentar
Fra : jeromaka


Dato : 24-06-11 16:25

Hjemmesiden er nu bare sådan en fan-hjemmeside. Så synes ikke rigtig at der kan reklameres for annoncer.

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-06-11 16:27

Hvor skulle pengene så komme fra?

Kommentar
Fra : jeromaka


Dato : 24-06-11 16:29

Ja det er selvfølgelig rigtig nok.... Bum bum....

Men hvad kan man ellers gøre?

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-06-11 16:34

Hvis du vil tjene penge på din hjemmeside, så kan det kun lade sig gøre ved, at nogen betaler dig de penge, og hvis andre skal betale dig, så vil de jo have noget for deres penge, og det man som regel kan få for sine penge på hjemmesider, det er altså annoncer.

Den er desværre ikke længere, men som sagt, lad være med at tro at du kan tjene alverden.

En fanside med bannerannoncer vil måske på en god måned give dig 20 kroner.. Dem skal du huske at betale skat af.

Godkendelse af svar
Fra : jeromaka


Dato : 24-06-11 16:40

.

Kommentar
Fra : Bittersnaps


Dato : 24-06-11 16:53

Jo, men man skal jo trods alt kun betale skat af dem, hvis man har overskud - hvis udgifterne på hjemmesiden er større end reklameindtægterne, skal man selvfølgelig ikke betale skat af indtægterne.

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-06-11 17:07

Bittersnaps

Det gør sig kun gældende hvis du er momsregistreret, som privatperson skal du betale skat af alle indtægter og dine omkostninger kan ikke trækkes fra.

Kommentar
Fra : Bittersnaps


Dato : 24-06-11 17:18

Det har du altså misforstået. Som privatperson kan man ganske vist ikke trække et underskud fra i skat - men man skal KUN betale skat af overskud.

Det gælder fx også for en ganske almindelig lønmodtager - hvis du har brug for en kuglepen for at kunne passe dit arbejde, og dit firma ikke vil betale den, så kan du købe den selv og trække beløbet fra i skat - forudsat selvfølgelig at du ikke bruger kuglepennen privat.

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-06-11 18:56

Bittersnaps

Dokumentation?

Kommentar
Fra : Bittersnaps


Dato : 24-06-11 19:15

Det kan findes på skats hjemmeside - fx denne vejledning til, hvordan man opgiver sine gevinster og tab i poker: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1816969 - bare som eksempel.

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-06-11 19:48

Nu er der jo ret stor forskel på pokerspil og på drift af en hjemmeside

Kommentar
Fra : Bittersnaps


Dato : 24-06-11 19:58

Virkelig? Ja, og der er også forskel på, om man tjener sine penge som håndværker eller som sælger, og der er forskel på æbler og gulerødder. Men det gælder stadig, at det er OVERSKUD, man skal betale skat af.

Men for lige at skære det helt ud i pap, så er her et link om indtægt på hjemmesider: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=74023

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-06-11 20:01

Der står jo præcis det jeg sagde.

Indtægterne er skattepligtige, der står intet om at du kan fratrække dine omkostninger til hjemmesidens drift

Kommentar
Fra : Bittersnaps


Dato : 24-06-11 20:08

Der står DIREKTE, at det er overskuddet, der skal betales skat af. Og så står der, at alle indtægter skal regnes med. Det betyder, at du har pligt til at oplyse alle indtægter, og derefter trækker du udgifterne fra for at komme frem til overskuddet. Det er det, overskud betyder.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det mere præcist...

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 24-06-11 20:22

Kan du se at der står INDTÆGTER?

Indtægter, som du modtager fra salg af varer og ydelser på din hjemmeside, skal opgives til SKAT. Indtægter fra fx bannerreklamer vil derfor også være skattepligtige.

Det er sandt at man i visse tilfælde kan trække sine udgifter fra, men kun udgifter der overstiger en bundgrænse på 5.500 pr. år, hvilket må siges at være en meget dyr hjemmeside.



Kommentar
Fra : Bittersnaps


Dato : 24-06-11 20:33

De 5.500 gælder for lønmodtagere (hvilket gør mit eksempel med kuglepennen forkert - beklager). Det gælder ikke selvstændig virksomhed, som en privat hjemmeside er (uanset om man er momsregistreret eller ej).

Alle indtægter skal opgives til SKAT - og der skal betales skat af overskuddet. Det er, hvad der står i linket.

Ellers må det være din tur til at finde en side på Skat, som fortæller, at man IKKE kan trække udgifterne til sin hjemmeside fra, når man skal betale skat af sine indtægter fra hjemmesiden.

Men jeg gider helt ærligt ikke at diskutere det længere - jeg kan ikke finde på flere måder at sige det samme på. Og jeg har også på fornemmelsen, at du er mere interesseret i at vinde diskussionen end i at finde frem til, hvad der er sandt.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177348
Tips : 31960
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407366
Brugere : 218867

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste