/ Forside/ Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Overnatning på vej til Disneyland Paris
Fra : zeis
Vist : 11597 gange
15 point
Dato : 17-02-11 09:05

Jeg er ny på denne side, men du kan få ALLE mine 15 point jeg har for et godt svar vi kan bruge til noget.

Vi er en familie på 2 voksne + 2 børn som skal på miniferie til Disneyland Paris sidst i Marts 2011, hotellet er booket og alt er klart, bortset fra turen derned og hjem...den behøver vi vist hjælp til.

Vi har ALDRIG været på bilferie i udlandet før, så vi vil gerne være velforberedte.

Vi regner med at tage hjemmefra ved 3-tiden om natten, og så tage det stille og roligt fra Danmark (Sjælland) og ned til færgen i Rødby og ned gennem Tyskland, men når man tager de forskellige online europakort som fx. Googlemaps, Map24 m.f., så viser de at der kan tages 2-3 forskellige ruter derned, de er næsten lige lange og tager næsten lige lang tid at køre, men hvilken af ruterne er kønnest?

Vi regner/håber på at vi kan holde ud at køre hele dagen og nå på den anden side af den franske grænse inden vi overnatter, for så vil der jo kun være ca. 2 timers kørsel næste dag inden vi er i Disneyland, så vi kan få noget ud af den første dag også, men hvad er der af overnatningssteder i det helt nordlige Frankrig?
Det behøver ikke være kongeligt, bare der er plads til 2 voksne og 2 børn på 6 og 9 år., og så må det gerne være billigt?

Jeg kan finde noget der hedder Formle1, IBIS og ETAP, men har fået at vide jeg skulle gå efter sådan nogle små Zimmer Frei, Gasthöfe eller B&B i området, men dem kan jeg ikke finde en eneste af, så er der nogen herinde der har været på et sted som de nævnte i det nordlige Frankrig, så hører jeg gerne om det, evt. med link, pris og andre oplysninger.

 
 
Accepteret svar
Fra : bluesky

Modtaget 15 point
Dato : 17-02-11 10:53

Hejsa,

Jeg har selv kørt turen en 20-25 gange T/R (da min kone boede i Paris )og har prøvet lidt forskellige ruter.

1) Hvis det skal gå stærkt, har jeg taget turen via Rødby http://www.viamichelin.com/web/Itineraires?strStartLocid=32NDMxOW40NDk3MDEwY05UUXVOalkwT0RnPWNNVEV1TXpZd05ETT0=&strDestLocid=32NDJ2dDM1NzUwMDAxOGNORGd1T0RVMk9EUT1jTWk0ek5URXdOdz09&intItineraryType=1&caravaneHidden=false&vh=CAR&strVehicle=0&itineraryCarType=0&itineraryFuelType=0&isFavoriseAutoroute=false&isAvoidPeage=false&isAvoidVignette=false&isAvoidLNR=false&isAvoidFrontiers=true&dtmDeparture=17%2F02%2F2011&distance=km&devise=1.0|EUR&indemnite=&carbCost=1.3&autoConso=6.8&villeConso=6&routeConso=5.6
Denne rute er ikke særlig køn men man undgår de fleste bakker. Både i Tyskland og Belgien skal man bare tage en afkørsel fra motorvejen og efter maks. 10 km. finder man et lille hotel eller gasthôfe.

2) Den absolut smukkeste er at køre via Strassburg og overnatte i Ribeauville (Alsace). Det er en meget idyllisk gammel lille by, midt i vinlandet og omkranset af smukke bjerge flod og små vandfald løber gennem byen. God mad og vin til rimelige penge. Jeg har aldrig bestilt værelse på forhånd, men blot kørt til i dagtimerne og gået ind og spurgt efter det. Der er masser af B&B og små hoteller i byen og omegn (også på vingårde). Der er så smukt i området at jeg måske nok ville afsætte min. 1 overnatning der.
Derfra tage I tværs over bjergene (ikke særlig krævende vej) til Paris http://www.viamichelin.com/web/Itineraires?strStartLocid=32NDMxOW40NDk3MDEwY05UUXVOalkwT0RnPWNNVEV1TXpZd05ETT0=&strDestLocid=32NDJ2dDM1NzUwMDAxOGNORGd1T0RVMk9EUT1jTWk0ek5URXdOdz09&intItineraryType=1&caravaneHidden=false&vh=CAR&strVehicle=0&itineraryCarType=0&itineraryFuelType=0&isFavoriseAutoroute=false&isAvoidPeage=false&isAvoidVignette=false&isAvoidLNR=false&isAvoidFrontiers=true&dtmDeparture=17%2F02%2F2011&distance=km&devise=1.0|EUR&indemnite=&carbCost=1.3&autoConso=6.8&villeConso=6&routeConso=5.6
I kommer den "rigtige" vej ind til Paris da I kommer forbi DisneyWorld på denne rute. Den tager ca 6 timer men er noget pænere end at komme nordfra
Husk at have kontant € med da der er betalingsmotorveje i Frankrig. Et alternativ er dog at tage hovedvejene som løber helt paralelt med motorvejen. Det tager lidt længere tid men man får set mange smukke landsbyer (gratis). Man farer ikke vildt da man hele tiden har motorvejen som pejlepunkt.

I finder meget let billigere og bedre overnatning (end Formule 1, IBIS o.l ) ved at køre fra motorvejen og finde et logi.

God tur og skriv endelig hvis du vil have flere opl.

Bluesky

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 17-02-11 10:56
Kommentar
Fra : zeis


Dato : 17-02-11 12:10

Bluesky....

Sjovt du lige skrev igen, for jeg var lige ved at skrive til dig at de der 2 link's vist er ens, og viser vejen fra Rødbyhavn til Paris men det gør ikke noget, jeg kan jo sætte de rigtige adresser ind i viamichelin selv.
Tak for en fed beskrivelse indtil videre, det kan altså godt være jeg kommer til at hente lidt mere viden fra dig (og andre herinde) inden afgang, men selvfølgelig, jo flere der siger at man bare skal køre fra motorvejen, tage chancen og finde et lille hyggested at sove, jo mere bliver jeg frisk på at gøre det, selv om jeg normalt ALDRIG kører nogen steder hen UDEN at være forberedt og vide nøjagtigt hvor jeg skal sove

Der står på ruten (viamichelin) at man skal betale noget afgift på 13.30 euro, er det den eneste gang på vejen hjemmefra og til Paris at man skal betale?
Er der andre afgifter man skal have betalt for turen?

Har noget problemer med at finde byen Ribeauville, det er der jo en del byer der hedder i den omegn, men jeg regner med du mener den der ligger mellem Strassburg og Basel , men tror nu nok den ligger lidt for langt udenfor ruten, jeg gyser allerede over at skulle køre helt til Frankrigs grænse på 1 dagen, det er sgu en lang tur for en novice

De 3 ruter jeg har set på fx. Google Maps er disse:
http://maps.google.dk/maps?hl=da&ie=UTF8&tab=wl
(håber den virker)

Rute 1: man drejer fra ved Osnabrück, kører over Amhem, Antwerpen og Lille (overnatning) - Disney

Rute 2: man kører fra Osnabrück til Essen og videre til Antwerpen og Lille (overnatning) - Disney

Rute 3: man kører fra Osnabrück til Leverkusen, videre til Valenciennes (overnatning) - Disney

Den sidste rute fik jeg frem ved at skrive "VIA. Charleville-Mézières, France"

Rute 4: Osnabrück, Leverkusen, Bastogne, Charleville-Mézières (overnatning), Reims - Disney

Jeg ved ikke om der er den store forskel i de nævnte ruter, men vil helst ikke ud på den vilde omvej bare for at se noget smukt, især ikke fordi min kone ikke vil køre i udlandet, så jeg skal køre hele vejen.

Kommentar
Fra : zeis


Dato : 17-02-11 12:20

Ser ikke ud til at mit link virker, men på google maps skrev jeg bare Ringsted - Hotel Newport Bay Club, og så kommer der 3 ruter op.

1. Følg A1

2. Følg A14/E17 og A1

3. Følg E47, A14/E17 og A1

og den rute jeg selv fandt på hed:

4: Følg A4

Kommentar
Fra : nollerik


Dato : 17-02-11 12:33

Nu ved jeg ikke lige, hvilken vej I vil ende med at tage.

Et lille stykke fra motorvejen ligger en lille kro, hvor familien har overnattet et par gange. Det er superbilligt, og de er er eksperter i wienerznitsler.

http://www.landgasthauszumkrug.de/

god tur.

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 17-02-11 13:38

Hejsa igen,

De 13 ,3 € er motorvejsafgift i Frankrig og den får I uanset hvilken af motorvejene I vælger!. Husk på at dt franske politi er så luskede at på nogle strækninger står de ved betalingsanlægget og beder om at se din indkørselsbillet. Ud fra den tid hvor I er kørt ind på strækningen regner de din gennemsnitshastighed ud og giver dig en bøde som skal betales på stedet hvis du har kørt for hurtigt!

Det er denne Ribeauville 68150 jeg taler om
Ruteplan :
http://www.classic.krak.dk/INC/EuroRoute/kortside.asp
http://www.classic.krak.dk/INC/EuroRoute/rutebeskrivelse.asp
Det tager ca. 9 timer (10 når jeg kører fra Nordsjælland) så I vil være der ved 13 tiden. Det er ikke den store omvej, og bestmt en oplevelse!

Selve byens sights:
http://www.ribeauville-riquewihr.com/en/come/locate-alsace-region-in-europe.htm
http://www.ribeauville-riquewihr.com/en/

Turen over Belgien (Aachen) er den hurtigste http://www.viamichelin.com/web/Itineraires?strStartLocid=32M2pwbzUyMzc2OTEwY05UUXVORGsyTlRNPWNNVEV1TWpFeU9EWT0=&strDestLocid=32NDMyeTU1Nzc3NzcxMGNORGd1T0Rjek56TT1jTWk0M09UWTBOdz09&intItineraryType=5&caravaneHidden=false&vh=CAR&strVehicle=0&itineraryCarType=0&itineraryFuelType=0&isFavoriseAutoroute=false&isAvoidPeage=false&isAvoidVignette=false&isAvoidLNR=false&isAvoidFrontiers=true&dtmDeparture=17%2F02%2F2011&distance=km&devise=1.0|EUR&indemnite=&carbCost=1.3&autoConso=6.8&villeConso=6&routeConso=5.6 men afgjort Rø.....syg!
På ovenstående link (Michelin) kan du også se hvor de automatiske fartkameraer er

Bluesky

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 17-02-11 15:56



Fed rejsebeskrivelse Bluesky... lige en enkelt tilføjelse... man kan godt bruge betalingskort ved motorvejen - mere hvis i skulle løbe tør for kontanter

Vi har været i Frankrig et par gange, og når vi kører fra Nordsjælland kan vi nå til Luxemburg på en dag, og til Sydfrankrig den næste - men det er uden små børn, som måske trænger til lidt flere pauser undervejs

Hvis jeg var jeg, ville jeg også søge efter BB, men alligevel have et alternativ, det ville jeg være mest rolig ved.

Jeg har kun hørt godt om Etaphotellerne, så jeg ville lige skrive et par adr. ned

http://www.etaphotel.com/gb/discovering-etap-hotel/index.shtml

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 17-02-11 16:02



ps... vi kører med campingvogn, så i kan sagtens nå lige så langt, eller længere pr. dag, selvfølgelig afhængig af hvor mange pauser i og specielt børnene trænger til

Rigtig god ferie

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 17-02-11 16:25

Hejsa,

@Nordsted1 - Takker og så gør det jo heller ikke noget at både vil nyde at møde en autentisk vingård hvor man kan komme uanmeldt (mange steder i Ribeauville, Bergheim og omegn. De laver verdens bedste Gewürstraminer o.l. lign hvidvin som man får lov til at smage i kælderen inden man utvivlsomt kommer et par flasker i bagagerummet. Vi har nogen gange blot taget en forlænget 6weekend til vor foretrukne vinbonde Gustave Lorentz i Bergheim (4-6 km. fra Ribeauville), blot for at købe hans fabelagtige (og billig hos bonden) hvidvin, til særlige lejligheder.

Som jeg forstår rejser de uden campingvogn og børnene er 6 og 9 år, så de kan snilt være dernede kl.13 med deres ønskede afrejsetidspunkt, da de undgår den meste myldretid på omfartsvejene udenom de store tyske byer.

Bluesky

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-02-11 18:13

Jeg kan tilslutte mig det der er blevet skrevet om at "mellemlande" i Alsass,
og der er jo mange alternativer der til Ribeauville, som jeg også selv foretrækker.

Vi plejer at bo hos familien Bomberger, han sønnen er vinbonde, konen lejer værelser ud,
og gamle Mutti, der stadig taler tysk, holder vinsmagning, men spørg ikke om 2. verdenskrig.

Også rigtigt: Gewürstraminer er en af de bedste af egnens 7 vintyper, men prøv også Pinot Gris...

Hvis der er interesse for Pension Bomberger, kan jeg skaffe addressen fra min bror,
hils fra os Giversen, så får vi rabat næste gang...




Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 17-02-11 19:02

@SvendGiversen.

Hvordan kunne jeg dog glemme den fabelagtige Tokay (som den ikke må hedde mere) Pinot Gris. Den er helt sublim i området

Bluesky

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 18-02-11 06:03

Vi kører til Frankrig et par gange om året, og jeg vil helt klart støtte Nordsted i betragtningen af ETAP hotellerne. De er super fine og billige. Ikke noget luksus, men pænt, rent og ordentlige forhold.
Vi overnatter altid på Etaphotellerne.
Vi har prøvet 4-5 forskellige igennem de sidste 12-15 år, og aldrig blevet skuffet. Vi har dog kun benyttet dem, der ligger i Frankrig og Luxemborg

Kommentar
Fra : zeis


Dato : 01-03-11 21:39

Nå, efter længere planlægning og stram tidsplan, ser det ud til at flertallet i bilen bare vil derned så hurtigt som muligt, dvs. at vi bare kører derned af hurtigste rute (sikkert A1), og kommer så langt som muligt på denne dag, altså et sted mellem VALENCIENNES og DISNEYLAND Paris, hvor vi så skal finde et sted at få noget mad og overnatte, for vi har jo første dags entre fra kl. 8.00 næste morgen, og den skulle jo gerne udnyttes

Det bliver en lang, hård og kedelig tur tror jeg, men jeg må jo få det bedste ud af den, for familiens skyld

Har du Bluesky, eller en anden herinde overnattet omkring VALENCIENNES eller tættere på disneyland eller i den østlige del af Paris, og kan anbefale et specifikt sted, gerne med link, og ikke ALT for langt fra motorvejen ?

Hjemturen tager vi nok over Alsace og Ribeauville, for der har vi mere tid til hyggetur

Kommentar
Fra : pifo


Dato : 02-03-11 05:17
Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 02-03-11 07:14

Hejsa,

Her kan jeg desværre ikke hjælpe, da jeg altid kører i eet stræk når det skal gå hurtigt. Det tager 11-12 timer fra Nordsjælland og det gider jeg ikke at "spilde" en overnatning på

Jeg vil dog anbefale jer at planlægge hjemmefra hvilke forlystelser der er et "must" http://www.disneylandparis.dk/planlaeg-besoget/godt-at-vide-inden-afrejse/index.xhtml og tage disse fra morgenstunden når I ankommer. Jeg har oplevet at stå i kø mere end 2 timer for en 4-5 min. forlystelse. Hvis I kommer om eftermiddagen vil jeg anbefale at købe et Priority Pass da pengene er givet godt ud.

At tage Alsace på hjemvejen lyder som en god afslutning på ferien

God tur
Bluesky

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 02-03-11 10:52

Jeg vil så lige advare dig mod at tage en så lang første dags køretur,
da vi passerede grænsen til Frankrig var vi trætte og det blev mørkt,
og så de små (langsomme) veje og det kønne landskab, som vi ikke fik set...

Når I nærmer jer Frankrig vil du give mig ret.





Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 02-03-11 11:36

Det er jo meget op til den enkelte ik´SvendG ?

Jeg har gennem mange år været vant til at køre lange stræk og da du når den franske grænse ved middagstid (med det angivne afrejsetidspunkt så får man energien til at tage de sidste km.

Bluesky

P.S til Zeis - da du er ny bruger så vil jeg bare lige nævne at det er god kotyme her på sitet at lukke sit spørgsmål når man har fået nok info

Ups .... jeg har vist selv lige glemt ovenstående.....

Bluesky

Kommentar
Fra : zeis


Dato : 02-03-11 12:51

Ja, ja Bluesky, det ved jeg godt, men kan man overhoved få "nok" info? og ja, du skal nok få

Jeg har undersøgt muligheden for at køre i ét stræk til Disneyland, og hvis fruen og jeg skiftes (jeg kan jo blive nødt til at tvinge hende) , så skulle vi godt kunne få derned ca. 12.5 timer efter afgang fra Sjælland (+/- pauser) og da vi starter turen kl. 03.00, så er det jo kl. ca. 16.00 vi er dernede, og da det jo kun bliver lysere og lysere på turen, så er jeg ikke bange for at falde i søvn.

Problemet var jo bare, at vi først har hotel og indgang til Disney dagen efter fra kl. 8.00, så vi har stadig brug for et sted at overnatte/spise/slappe af den eftermiddag vi ankommer til Disneyland, så findes der et billigt sted i den omegn til en familie på 4 personer?, jeg er ligeglad med om det er hotel, lejlighed, B&B, zimmerfrei m.f. bare det er billig overnatning UDEN indgang til parkerne

Skal nok lige have tjekket dit "godt at vide inden afrejsen" link, tak for det.

P.s.: er der regler for hvornår et spørgsmål skal lukkes?, for jeg kunne jo få brug for mere viden inden afrejsen, og vil hellere stille dem i denne tråd så det er samlet til andre brugere i fremtiden, end at starte en ny tråd med nærmest identisk indhold

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 03-03-11 06:12

Godmorgen,

Nej der er ingen regler for hvornår du skal lukke og det er helt op til dig hvornår du har fået nok info. Så lad du den bare står åben og benyt denne tråd til I skal afsted Points kan (i min verden) kun bruges til at indikere hvor vigtigt/svært man anser sit spørgsmål, og er ellers hamrende ligegyldige.

Sorry jeg havde fået opfattelsen at I havde hotelværelset/indgang i Disney fra dag 1 . Da dette ikke er tilfældet så forstår jeg meget bedre at I vil finde en billig overnatning på vej derned

Endnu engang god tur
Bluesky

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 03-03-11 23:00



Jeg kan godt forstå i gerne vil hurtigt frem..... men lad det også være op til børnene hvornår de ikke har lyst til at sidde i en bil mere... i er jo trods alt på ferie, og den skulle gerne starte godt

Og så må jeg lige rette lidt vedr. lukningen af et spørgsmål.... hvis det ikke bliver afsluttet indenfor 3 mdr. annullerer kandu det, og du bliver fratrukket 5 point, - og ingen vil få glæde af alle guldkornene

Se så lærte nogle flere lidt idag

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 05-03-11 11:28



Takker Nordsted1

Godweekend
Bluesky

Kommentar
Fra : nollerik


Dato : 05-03-11 12:23

Hvis I vil have en overnatning i Alsace, kan jeg anbefale et lille hotel i Dambach-la-ville. Det er placeret lige ved siden af kirken i byen.

Vi plejer vi at købe hos:

http://vinsspeitel.com/index_pres.php?rub=index1

som ligger meget tæt på hotellet. Især kan jeg anbefale deres Crémant d Alsace BRUT Méthode Traditionnelle og deres Pinot Noir. Rødvinen skal servere kold, så er den fantastisk.





Kommentar
Fra : burhenne


Dato : 11-03-11 10:03

vi skal selv til Disneyland i april og har valgt at overnatte lidt udenfor Bruxelles, der hedder Express by holiday inn Brussels airport. Vi er 6 voksne og 2 børn og har bestilt 3 værelser incl. morgenmad, det koster 1750kr. ialt. det er bestilt gennem Fdm. der er ca. 315 km. til Disneyland, hvoraf de ca. 295 km. er motorvej. I må have en god tur

Kommentar
Fra : zeis


Dato : 17-03-11 17:23

Hey Bluesky

Vi har valgt at køre hjem fra Disneyland via Ribeauville 68150 som du foreslog, men da du allerede har været der, så ville jeg lige høre om du kunne anbefale et overnatningssted i byen der er bedre (og billigere) end alle de andre , og sidst men ikke mindst, hvad må vi bare ikke gå glip af på den strækning mod Danmark og i den by (Ribeauville) ?.

Vi tager afsted natten til søndag, så der er lidt stress på nu

Til alle andre, tusind tak for info, det har alt sammen været en stor hjælp i planlægningen af turen.

Afgiver point når vi er vel hjemme igen

Kommentar
Fra : zeis


Dato : 27-03-11 13:58

Så er vi hjemme igen

Vi tog af sted natten til søndag d. 20/3 og kom hjem lørdag d. 26/3 om formiddagen.

Det var en lang tur til Frankrig natten til søndag (kl. 02.30 – 16.00), vi kørte derned i et stræk og havde lejet en lejlighed indenfor Disney-cirklen for 1 nat, det var billigst.

Mandag startede vi med at tjekke ind på Newport Bay Hotel og gik så i Disney Studios hele dagen og SÅ DET HELE.

Tirsdag tog vi så i selve Disneyland Parken og tog ”højre side” af den + div. shows og parader samt The Willage.

Onsdag tog vi så ”venstre side” af parken, der var knap så meget at se på, børnene var mættet og det samme var vi, så vi endte i cowboylandet og spiste fantastisk godt (OG DYRT) på The Silver Spur steakhouse restaurant og tog til det nye hotel (også indenfor Disney-cirklen) The Cirkus Hotel.
Vi så ALT på de 3 dage, og var mere end mættet af indtryk, køerne var ikke slemme, max. 30 min. de store ting var der jo FastPass til, så det var ok.

Vi hader nu Italienere, Spaniolere, Skotter/Irere (folk fra Irland og visse andre folkeslag, da de ikke opdrager deres børn overhoved, og da de vil skide på alt hvad der hedder kø-kultur, det er som om de er mere værd end os andre og det er mig-mig-mig først, men da jeg har temperament og er bredskuldret, så fik de ikke lov til at tage fusen på os, jeg gav dem bare blikket og viste dem ”The line” og det blev de så nødt til at respektere.......jeg burde have været ved politiet

Torsdag til vi tog til Paris med tog og Metro, vi så Eiffeltårnet, gadesælgere der var sorte og irriterende fordi de blev ved med at plage os. Vi var en tur på Seinen og så alle de andre serværdigheder, fandt Latinerkvarteret og spiste desværre det forkerte sted på en sidegade til Rue Mufftard (fik brændt steak), vi fandt en hjælpsom franskmand som ville os det bedste så vi kunne komme hjem til The Cirkus Hotel med Metro og tog, men han viste sig at være mere forvirret en vi var, så vi fik godt nok skiftet nogle gange og gået på trapper i massevis, til sidst måtte vi takke ham og sige at vi klarede os selv, og fandt så A ruten hjem, og så var den dag gået.

Fredag tjekkede vi ud tidligt da vi skulle hjemad over Alsace og se vintruten, men da vi ikke nåede at se Triumpf buen og den store rundkørsel om torsdagen, så tog vi over Paris hjem i vores egen bus……det gør jeg aldrig mere, folk i Paris er sindsyge!!!!!!!!, de burde ikke have kørekort til hverken bil eller scootere, men vi fandt Triumpf buen og Obelisken og kørte mod Alsace.

Vi kørte over bjergene og på nogle veje ved byen Selestat som vi mener vi har set i Tour De France, det er vilde hårnålesving både op og ned, og vi nåede bestemmelsesstedet i Alsace ca. kl. 18, en lille by der hed Ribeauville, den er sindssyg idyllisk med skæve bindingsværk huse, statuer, smukke blomster dekorerede torve med springvand og storke i massevis…..ja, der fløg faktisk storke lige foran os helt nede ved jorden på vi var på vej ind i selve byen på gåben, det var sgu bizart, men en fed oplevelse.

Da vi havde gået byen rundt og set en skulptur af rottefængeren (en gut med en fløjte), slog det mig at denne by måtte have været inspirationskilden til Shrek filmenes by Far Far Away, og sekundet efter så jeg i en legetøjsbutik en stort puzzlespil med Shrek og Far Far Away i baggrunden, det var lidt vildt.

Vi fandt et hotel og tjekkede ind, derefter ville vi hente bilen og køre lidt rundt i byen og derefter parkere på hotellets gratis parkering, men da vi havde set byen og fået lidt god mad og drikke, kom jeg på den sindsyge ide at sætte gps’en og se hvor langt tid det ville tage at køre hjem nu, da vi på den måde ville spare 2500 kr. for 2 værelser, og da vi ville være hjemme i DK ca. kl. 08.00, så skreg ungerne at vi skulle køre med det samme om natten, for det var hyggeligst, og så kunne de jo slappe af og se film, så det gjorde vi……med masser af Red Bull energidrik i kroppen og få stop nåede vi Fleggaard ved 07-tiden om morgenen, fik handlet og tog færgen hjem til DK, ja, jeg kan sove når jeg bliver gammel…

Tak til ALLE der har svaret herinde, især tak til BlueSky som får point, det havde dog været rart med en anbefaling på et specifikt hotel/restaurant i byen, da vi traf forkerte valg på begge de kontoer ;o(, men tuen forbi Ribeauville var fantaktisk.

Hvis nogle har yderligere spørgsmål til deres egen tur, så bare kom med dem.

Godkendelse af svar
Fra : zeis


Dato : 27-03-11 14:00

Tak for svaret bluesky, læs evt. min turbeskrivelse i tråden.

Kommentar
Fra : bluesky


Dato : 28-03-11 07:38

Godmorgen,

Tak for din beskrivelse af jeres tur og jeg bliver helt misundelig!

Jeg er vist allerede ved at varme bilen op og tage endnu en tur til Ribeauville.
Jeg havde helt glemt storkene, som er et sjældent syn på disse kanter

Godt at I havde en god tur og vi tager nok en påsketur til Ribeauville

Bluesky

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407858
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste