/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Våbeneftersyn
Fra : Øjenvidnet4
Vist : 1211 gange
300 point
Dato : 21-01-11 07:48

Hvor mange af jer sender regelmæssigt jeres våben til bøssemager for kontrol af slid, brud eller andre fejl der måtte dukke op ?
Hvor ofte bør det efter jeres mening gøres ?

Øjenvidnet4
MULTI-X
Skovshoved



 
 
Accepteret svar
Fra : Provsten1

Modtaget 310 point
Dato : 21-01-11 08:04

Hej Øjenvidnet4.

Det er et godt spørgsmål, for jeg tror mange jægere forsømmer at få regelmæssig check på deres skydevåben.
For mit eget vedkommende er der en fast procedure: Hvert andet år er samtlige våben afsted til en faguddannet bøssemager til eftersyn, forudsat de er blevet benyttet og så iøvrigt efter behov ! Hvis jeg er i tvivl om noget er defekt, bliver min bøssemager spurgt til råds og evt. defekter bliver udbedrede !
Om det er tilstrækkeligt ved jeg ikke, men det synes som om "systemet" virker. Skydevåben er ikke legesager og det er ikke kun ens medjægere der er potentielle ofre ved en ulykke p.g.a. defekte våben, men så sandelig også en selv ved f.eks. løbssprængning.

Med venlig hilsen
Provsten1
Multi-X
Stigsnæs

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 08:35

Som medlem af 2 skytteforeninger bliver våbnene (samtlige rifler) tjekket 2 x årligt superviseret af 2 våbenmekanikere, som også er medlem af foreningerne. En smaddergod ordning - og uden eftersynene ingen adgang til banerne.
Hvad angår mine haglvåben, så bliver de alle gennemgået før sæsonen - også af en udlært våbenmekaniker - ikke af en kleinsmed, maskinarbejder eller lignende. Det koster et par flasker, idet våbenmekanikeren er en personlig ven. Derfor er der ingen grund til at sjuske med sikkerheden.

Nu er der ikke meget hokuspokus ved en riffel af mausertypen (96 el. 98), men når det kommer til moderne våben - eks. Blazer og Kongsberg, er der god grund til at være omhyggelig. I husker vel Blazer 93-problemerne.

G´morgen og hav en rigtig god dag

Mvh.
Tonganeseren
Multi-X
Snurom City


Kommentar
Fra : bb1


Dato : 21-01-11 08:36

Det afhænger vel af hvor meget våbnene bliver brugt??

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 08:44

Det er rigtigt, men har man et våben - skal det velsagtens bruges regelmæssigt for at bevare skydefærdigheden med det/dem. Med regelmæssigt mener jeg rigtigt mange gange årligt, også for at få udskiftet olie og fedt.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 08:48

Et godt eksempel herpå er netop problemerne med Blazer 93-typen, hvor man i en serie havde forsynet aftrækkermekanismen med en billig fjeder - som gennemrustede i løbet af et par år. Men OK! Har man en samling , som ikke bruges til aktiv jagt, så er det vel nok unødvendigt med et eller flere årlige tjek, hvis våbnet ellers er gennemsmurt etc. .

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 21-01-11 09:06

Der er vist nogen her der ikke har været i Cirkus Mili.

Eftersyn HVER morgen.....med hvide klude

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 09:41

Hej LuffeA

Johh, det er der da. Otte år i "militsen" inkl. genindkaldelser giver rutine. Jeg har godt nok aldrig hørt om inspektion hver dag. Hvor foregik det?
Man lader vel en menig klare serviceringen af Fru Neuhausen.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : kryds


Dato : 21-01-11 10:27

Man kan forsøge at gardere sig i hoved og røv, og alligevel sker der uheld. Da jeg for omkring otte år siden en dag stod på riffelbanen kom en jæger for tredie gang på banen med en sin nye SAUER riffel. Ved andet skud i serien fik han en løbssprængning lige foran kammeret. På mirakuløs vis slap han med småskrammer og en kæmpe forskrækkelse.
Man fandt frem til, efter en del tovtrækkerier, det måtte være en ammutionsfejl (ikke hjemmeladet). Hverken SAUER eller ammunitionsfsbrikken var hverken til at hugge eller stikke i, for manden ville selvfølgelig gerne have erstatning.
Efter godt to år endte det så med en form for forlig, manden fik tilkendt en ny riffel og lidt for svie og smerte.
Man kan aldrig sikre sig hundrede procent, men med en fornuftig behandling og renholdelse af våbenet kan man da være nogenlunde sikker.

Kryds

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 21-01-11 11:44

Citat
inspektion hver dag. Hvor foregik det?


Okay da, dagen efter skydning og/eller hvis vi havde været ude at rode rundt i dybt mudder.
Jeg har nu altid kunnet lide at rode med mekanik, så jeg tog den tid det krævede

Kommentar
Fra : kryds


Dato : 21-01-11 12:38


Citat
Man lader vel en menig klare serviceringen af Fru Neuhausen
-Vor herre bevare os hvilken kriger som tør overlade den slags til andre, men vi fik da forståelsen af beskeden - manden har sikkert mindst været korporal..

kryds

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 13:00

Jeg kan godt huske sagen med løbssprængningen, hvor diskussionen gik på om der var brugt militær ammo i .308, hvor halsen på hylstret ikke altid måler det samme som "civil" ammo. Men da der ikke følger en advarsel mod brug af militæt ammo, så faldt importøren til patten. Var det ikke sådan det var?
Normalt kan man mærke om hylsterhalsen er for stor, idet det kan være svært at repetere efter afgivelse af skud.I øvrigt skal man ikke bruge hjemmeladet ammo, med mindre man kender hjemmeladeren som en normalt ædruelig og omhyggelig person. Det kan gå gruelig galt, hvis man ikke til punkt og prikke følger ladetabellens angivelser; men hjemmeladere er ofte drengerøve, som lige skal presse citronen lidt mere.
En ting kan enhver dog sikre sig. Man bør flere gange og især efter regnvejr sikre sig, at udfræsningen i skæftet ikke klammer om piben. Man kan også tjekke sikring og aftræk - uden den store maskinmestereksamen. Endelig bør man også undersøge, om ladegrebet går helt ned i hakket, når der lades op. Men sådan er der jo så meget.

Mvh.
Tonganeseren
Fik en fasankok i ægget. Det sved.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 13:05

: kryds

Dato : 21-01-11 12:38


--------------------------------------------------------------------------------


Citat
Man lader vel en menig klare serviceringen af Fru Neuhausen

-Vor herre bevare os hvilken kriger som tør overlade den slags til andre, men vi fik da forståelsen af beskeden - manden har sikkert mindst været korporal..

kryds



Nemlig - og hvem tror du så gejlede mine støvler og sko??? Hvad har man ellers rekrutter og menige til? Den slags skaber mandfolk.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 13:22

Formålet med den militære opdragelse er blandt andet, at få folk til at gøre noget, de inderst inde ikke har lyst til. Man står squda ikke og diskuterer med en menig soldat, om det passer hertugen at medvirke til en stillingsindtagelse under beskydning, hvis lokummet brænder i det værst tænkelige tilfælde.
Ingen, jeg gentager ingen, har lyst til at gejle en befalingsmands støvler eller sko, men det virker opdragende. Jeg har aldrig hørt en jyde brokke sig over at skulle sevicere våben, støvler eller sko. Til gengæld var Kjøwenhavnerne omgående oppe i det røde felt, når de blev bedt om at udføre de nævnte ting. Til gengæld havde de flere vagter!!!
Stolthed er en fin egenskab at besidde, men et fornuftigt mandfolk kender sin plads og er altid parat til at dukke sig, når overmagten banker på døren - ikk`?.

Mvh.
Tonganeseren



Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 13:43

Jeg kan give dig et eksempel på, hvordan rødglødende had kan få en mand til at yde sit ypperste. Jeg deltog i nogle år i regimentsmesterskaberne hvad angik 400 meter løb. Min tid var dengang 51 4/10 sekunder. Både befalingsmænd og menige deltog i løjerne, og en overkonstabel fra min deling (han kom fra Roskilde - næsten Kjøwenhavn) blev da også udtaget. Han og undertegnede var altid på kant med hinanden, og jeg røvede ham den ene gang efter den anden, når vognparken skulle seviceres. Han var kort og godt skide irriterende.
Men to dage før mesterskaberne løb vi på Viborg stadion - og min fine ven - konstablen - kiggede ondskabfuldt på mig.

Han kom ind på en andenplads - jeg på en tredieplads. Flot løbet.

Derpå fik vi det bedre med hinanden, og umiddelbart før han opsagde sin kontrakt med Forsvaret, spillede vi et par bordtennispartier i Tutten. Han tabte stort pga. min underskruede server. Hvert nederlag kostede en kop kakao m/ost- eller spegepølseblev på franskbrød. Da vi stak på næven, sagde han følgende:
"Ved du hvad! Jeg har altid syntes du var en dum skid, og da vi løb 400 meteren var min eneste tanke at slå dig".
Sådan talte et mandfolk og soldat. Han forstod at vende hadet til en ordentlig omgang adrenalin. Men OK! Da vi løb havde jeg problemer med en fibersprængning i højre lår.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : kryds


Dato : 21-01-11 14:00


Ja Tonganeser, jeg kan levende forestille mig at du, med funktioneringsfejl under en aktion nok hellere selv skulle ordne dit våben frem for at lade en af dine "Kjøwenhavner-venner" gøre det.
Der har altid været to slags officerer og befalingsmænd, dem som lyngsmutterne elsker og dem som de hader. Den første slags ville jeg trygt overlade mit isenkram til i både krig og fred...



kryds

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 14:33

Mjaeehh! Kærligheden har åbenbart bredt sig ind i Hæren. Det er nyt for mig, men jeg sluttede jo også sidst i tredserne, mens det var lotter som serverede kaffe på stationen. Hvornår aftjente du værnepligten - og tør man spørge hvor? Indrøm det bare! Det var den bedste tid i dit liv.

Mvh.
Tonganeseren



Kommentar
Fra : kryds


Dato : 21-01-11 16:08


Startede som frivillig i -61 (panserskolen i Oksbøl) , blev hængende nogle år i bl. a. Næstved og Holstebro derefter tilbage til Oksbøl. Resten er militær hemmelighed - selvom der godt nok er gået de femogtyve år. Men forøvrigt har du noget ret, ind imellem var det da en god tid, men der er altid noget surt iblandet det søde - hvor er der ikke det?

kryds

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 21-01-11 17:29

Jamen, så er vi af samme årgang, med 44 uniform til dagligt brug. For Satan da hvor den kradsede. Gamacher og støvler der ikke passede - altså i begyndelsen. Gad vide om vi ikke har lavet noget af det samme i Oksbøl. Uden at røbe militære hemmeligheder havde det noget med fly at gøre . Så må du kunne huske den officer der blev klippet midt over af en byge 20 mm`ere, da han rejste sig op bag en betonmur.
Mit største udbytte var, at jeg lærte at administrere min tid - og føre notater - og så lærte man at spise hurtigt. Resten havde man jo folk til.
Jeg havnede ved Jyske Telegrafregiment, hvor jeg blev lånt ud til andre - eks. Nørre Sundby og hjemmeværnet. Det var en meget, meget spændende tid.
Engang var jeg f.eks. på vej til Silkeborg med ekspressen fra Ålborg. Jeg var stadig i uniform, da jeg skulle hælde vandet fra kartoflerne. Jeg klappede låget op - og lod gå. En sky af urin væltede op fra lokummet og svinede min uniform til + alle huddel (ansigt, hals og hænder). Jeg hentede mine ting fra kupeen - og tog plads i bagerste del af togstammen. Føj, hvor jeg dog stank.

Mvh.
Tonganeseren





Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 21-01-11 17:31

Citat
Resten er militær hemmelighed


Så skriver vi jo 1985 hvor østblokken stadig var useriøs

Det meste danske "Skunk Works" er vel på Kastellet nu, jeg læste sidste år at Natos underjordiske kommandobunker i Karup skulle afvikles.

Kommentar
Fra : kryds


Dato : 21-01-11 17:44


Ja, jeg husker godt nogle grimme uheld - der var nemlig flere af slagsen. Forøvrigt så mener jeg ikke det var en officer som blev smadret ved den lejlighed, men lad det nu være.

I og med stort set alle værn holdt deres skydeøvelser ude på den hede, så ville det vel være mere mærkeligt om der ikke skete et par ulykker med fatale følger...idag bliver de så slået ihjel i udlandet, men det er jo en helt anden sag!

Kryds

Godkendelse af svar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 23-01-11 08:50

Tak for svaret Provsten1.

Der skal samtidig lyde en tak til alle for en lødig og hyggelig snak !

Øjenvidnet4

Kommentar
Fra : Provsten1


Dato : 23-01-11 08:55

Tak for point til Øjenvidnet4

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407776
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste