/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Varm top i radiator, kold bund
Fra : NielsOlsen
Vist : 7519 gange
20 point
Dato : 17-03-09 14:31

Hej

Min lejlighed ligger i stuen i en større bygning. Radiatorerne er på et to-strengssystem og den radiator der giver problemer er en af de første på strengen.

Vandet kommer oppefra og røret er meget varmt, det kommer ind i radiatoren og er fortsat meget varmt, men udløbet i bunden og det meste af radiatoren forbliver kold.

Når jeg udlufter radiatoren via ventilen er vandet helt klart, ikke beskidt.

I rummet ved siden af, på samme streng, virker det fint, ligeledes i den anden retning, på radiatoren ude i opgangen.

Jeg kan konstatere at termostaten ser ud til at virke fint, men at der bare ikke er gennemløb. Hvordan får jeg det løst?

Er det sandsynligt at hele bunden af radiatoren er fyldt med byggesnavs? (relativt nyrestauret bygning og der var meget skidt i vandhaner o.l. efter byggeriet.)

 
 
Accepteret svar
Fra : mcloud

Modtaget 30 point
Dato : 17-03-09 14:40

Hej NielsOlsen
Er der varmt nok i rummet ?
Radiatoren skal være varm i top og meget køligere i bunden ,det er tegn på at din termostat virker.
Prøv at lukke helt op på 5 på termostaten i 10 minutter,bliver hele radiatoren så varm ?
Hvis ikke så prøv at pille termostathovedet af og motioner den lille stift der sidder under ,denne skal kunne gå ubesværet ind og ud.
Hilsen Kim blikkenslager



Kommentar
Fra : NielsOlsen


Dato : 17-03-09 15:39

Rummet er koldt og termostaten står på 5... Man kan mærke på den meget høje varme i toppen af radiatoren, and udløbsrøret burde være varmt. - Det er ikke muligt at al den varme simpelt hen er fordelt i rummet.

Der er en radiator af samme type i stuen, den opvarmer ca. 40m2 og er sat på 3,5 på termostaten og afløbsrøret på den er svalt lunken.

Den i værelset er glohed ved toppen og iskold på afløbsrøret. Rummet er 20m2 og ret koldt i forhold til stuen.

Jeg tror ikke det er termostaten men "masserer" den gerne igen. Andre bud?

Kommentar
Fra : Jorgen_ros


Dato : 17-03-09 17:46

Det er ikke temostaten, men ventilnålen du skal masere.

Sidder der en returventil på?

Kommentar
Fra : Gasmanden2


Dato : 17-03-09 21:44

Instillig termostatventil ???

Når du piller følerhoved af, sidder der så ring med skala på, der kan drejes ??

Problemet lyder for mig, helt klart som manglende gennemløb, på den ene eller anden måde.

Gasmanden2

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 18-03-09 20:00

Hej.

Din radiator SKAL være varm i top og klart koldere i bund. Er den ikke det,eller er den lige varm i top og bund, er den, hvis den sidder på et 2-strengs anlæg som du selv skriver, sandsynligvis fyldt med luft.

Inden du begynder at pille for meget ved små blanke ringe med tal på etc., så prøv lige at tale med din varmemester/vicevært. Hvis du skruer på den ring, kan du risikere, at resten af opgangen ingen varme har på deres radiatorer.

Hvis du bor til leje, er det hans problem at få "skidtet" til at fungere - og hvis det er en ejerlejlighed, kan det være du allerede betaler ham for at få det fixet gennem jeres fællesudgifter.

DU MÅ IKKE HIVE DEN LILLE STIFT UD AF DEN MESSING-DIMS DEN SIDDER I.
Det er en pakdåse, som skal holde radiatorvandet inde, når den ventil den aktiverer, lader en lille smule vand sive ud (jeg ved godt det lyder lidt kringlet, men det er sådan det fungerer).
Hvis du endelig skal forsøge dig med noget omkring denne stift, så skal du tage en ring-gaffel nøgle, der passer på den "møtrik" der sidder på den "dims" den lille stift sidder i, og skrue hele denne lille dims af (=hele pakdåsen --- ikke radiatorventilen, så bliver der nemlig nok lidt fugtigt i din stue).
Ventilen inde i det hul der er inde under.
Du kan her - FORSIGTIGT - forsøge at vrikke lidt til denne ventil med f.eks en lille skruetrækker.
Der kan komme lidt vand, både når du skruer pakdåsen af og på, og når du motionerer ventilen, men ikke mere end et par solide stykker køkkenrulle skal kunne tage.
Oftest kan du så mærke, at ventilen går løs, og der kommer varme på med det samme.
Derefter samles det hele så igen.

Prøv nu lige at tale med jeres vicevært først .... det kan jo være han ved, hvor de vises sten ligger begravet, og hvis du piller ved noget, der ikke er dit eget, kan du risikere, at ejeren vil have erstatning!

Vh
Finn


Godkendelse af svar
Fra : NielsOlsen


Dato : 18-03-09 20:53

Tak for svaret mcloud og andre.

Jeg tog termostaten af, det var en model med "slip" hvis man blot drejer den. Meget handy. Herefter nursede jeg (læs: slog, vrikkede og puffede - Men kun i ind/ud retning, aldrig side til side!) den lille stift, indtil jeg mærkede at ventilen inde bagved skubbede på. - Herefter virkede varmen.

Suk, var ellers ret sikker på at det ikke var det der var problemet.

mcloud får point for at være den første med korrekt svar, selvom i alle har gode tips jeg vil huske.

Mange tak!



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177409
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407779
Brugere : 218874

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste