/ Forside/ Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn 

Kodeord  


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
spisesteder/markeder i London
Fra : loef
Vist : 1426 gange
500 point
Dato : 20-03-07 15:01

Min mand og jeg skal med et vennepar til London
Turen varer i 4 dage i juni måned.

Vi skal bo i området ved Trafalger Square og fredag aften skal vi i teater og se musical.
Er der nogen herinde som kan hjælpe med tips til gode restauranter som vi bare MÅ besøge - gerne i området Soho / Covent Garden.
Hvilken type mad er knapt så vigtigt, men stedet skal enten være hyggeligt eller særpræget.

Vi har også planlagt at besøge ét af markederne - hvilket skal vi vælge? Der ska være tøj, kopivarer og andet tingeltangel....

Vi har ikke planlagt de helt store udflugter, men påtænker bare at stige på en bus som kører rundt til de vigtigste seværdigheder - men er der noget som vi bare ikke må gå glip af?

Håber der er nogle venlige sjæle, som kan bidrage med input - så vil jeg blive rigtigt glad.

Hilsen Mette

 
 
Kommentar
Fra : Snacky77


Dato : 20-03-07 15:33

Hej Loef,

På det tidspunkt I skal afsted vil jeg helt sikkert afsætte en eftermiddag til at nyde en af parkerne inde midt i London.. Hyde Park eller St. James Park er fantastiske.. Og medbring nødder i kan fodre egern med

Det bedste marked til jeres formål må være Camden Market som er det største marked af dets slags i London.. Markedet på Portobello Road er også et besøg værd men mere for stemningens skyld da det hovedsageligt er antikviteter og andet tingel tangel.. Hvis I skal shoppe sko eller tøj er Carnaby Street og det omkringliggende område også et besøg værd..

Af restauranter kan jeg anbefale Busaba Eathai der ligger på Wardour Street.. Det er en virkelig lækker Thai restaurant.. Hvis I har mulighed for at det burde I også prøve en af de utallige indiske take-aways eller deciderede restauranter.. Det fåes næsten ikke bedre.. Du kan finde masser af anbefalinger på forskellige restauranter af almindelige mennesker der faktisk har været der på denne side: www.sugarvine.com/london

Håber I får en god tur.. Næste gang skal i overveje at tage til Manchester

Kommentar
Fra : loef


Dato : 26-03-07 08:16

Tak for svaret Snacky77
jeg synes det var et godt svar, men jeg venter lidt endnu med at lukke for spørgsmålet for at se, om der var andre som ville give et par tips.
Hilsen loef

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 27-03-07 08:35


Jeg kan ikke lige nævne nogle restauranter, men når du siger i nok vil stige på en bus og kører omkring, kan jeg anbefale bussen fra Picadelly Circus, der er en bus der udelukkende kører London
tyndt for at præsenterer seværdighederne, der er guide med.

I dette link, er der rigtig mange gode forslag til en tur i London

http://www.londontown.com/maps/

Rigtig god tur

Kommentar
Fra : Kortoververden


Dato : 27-03-07 15:43

Bare lige en praktisk bemærkning.

Du risikerer betragtelige bøder for at bringe kopivarer med dig hjem

Accepteret svar
Fra : Axelise

Modtaget 500 point
Dato : 28-03-07 10:53

London BUGNER med fantastiske restauranter!
Når nu I skal til Covent garden/Soho området, vil jeg varmt anbefale jer at gå til China Town, Londons kinesiske bydel. Det er en meget stor oplevelse at gå rundt her, en oplevelse man under ingen omstændigheder vil kunne få i København. I China Town finder I en perlerække af små kinesiske restauranter, hvor maden er sublim. Det er et udvalg af de forskellige kinesiske køkkentyper, Kanton, Mandarin osv. - I bør unde jer selv den oplevelse at gå ind et sted, hvor de serverer Peking and (Peking duck), som er en stor specialitet og smager sindssygt godt. Man har ikke oplevet London rigtigt, hvis man ikke OGSÅ har været i China Town og spist Peking and
Jeg har været på felere af restauranterne i hina Town, men kan ikke fremhæve én fremfor en anden, da de alle er sublime, og I får en madoplevelse, I aldrig vil kunne få herhjemme. Vælg et sted, hvor der sidder mange kinesiske familier, så er I på rette spor
I London er der også mange indiske restauranter, og hvis I er til krydret mad, bør i også prøve dette. London er kendt for sine indiske restauranter af fineste kvalitet, og det er yderst rimelige priser. Til gengæld kan I godt regne med at skulle af med mange penge, hvis I vælger at spise fransk el.l., der er mange fantastiske gourmet restauranter i London, men det er DYRT!

Af markeder vil jeg også, som Snacky77 siger, anbefale Camden Lock. Her er alskens bras og sjove og smukke ting i én pærevælling.

London er en vidunderlig by, og der er meget, I ikke bør gå glip af, men I kan ikke nå en BRØKDEL på de 4 dage, I skal afsted. Desuden skal I også regne med, at der godt kan være varmt i London i juni, og er byen steghed, sætter det en stopper for det helt høje tempo, så det er muligt I bliver nødt til at gå ned i gear.
I bør dog se varehuset Harrods ved Knightsbridge. Her siges det at man kan få alt fra hårklemmer til en elefant! Sørg for at have tisset af i forvejen, for man skal betale 1 pund for at få adgang til deres toiletter! Men ellers er huset ét stort gratis museum, hvis man nøjes med at kigge. Gå ikke glip af madhallerne (Foodhalls), som bugner af alverdens lækreste råvarer og delikatesser, det er virkelig en oplevelse. Også den egyptiske hal med egyptiske søjler i stueetagen, hvor de sælger smykker, er værd at se. I må dog ikke fotografere i denne sal, så vidt jeg husker.

National Gallery på Trafalgar Square er et absolut "must", hvis I har mod på at se på kunst. Her hænger det ene mesterværk efter det andet, og der er en glimrende restaurant, hvor I kan spise en god frokost bagefter eller drikke en "afternoon tea", som også er et "must": Te med scones, clotted cream og jam. Det SKAL I bare prøve, det er SÅ engelsk og smager himmelsk!
Afternoon tea kan I dog få overalt i byen, så det behøver ikke at foregå noget bestemt sted.
Vil I hellere se på moderne kunst, er der Tate Gallery ved Themsen.

Hvis vejret er varmt, hvilet jo er sandsynligt i juni måned, kan I tage en tur ned ad Themsen og se London fra vandsiden. Jeg har aldrig prøvet det selv, men tror at det er en oplevelse. Og ellers er en slentretur langs med Themsen altid en oplevelse.

Og tag så for guds skyld nogle rigtig gode spadseresko med, for kommer til at gå til I segner


Kommentar
Fra : Axelise


Dato : 28-03-07 11:08

En god shoppinggade iøvrigt er Kings Road, her er der alt muligt sjovt, smart, flot, mærkeligt og spændende at se på.
Oxford Street er laaang og meget turistet, og der er så mange mennesker, at man tror det er løgn. Uanset årstiden. Selv i bidende frost er der så mange mennesker, at man tænker om hele verden har taget til Oxford Street. Der er dog mange gode butikker med bla. sko til rimelige priser, men personligt synes jeg at gaden er ulidelig, så jeg plejer at søge ned ad alle sidegaderne, især dem der støder ned mod Soho. Her er der også hyggelige pubs, hvor I kan få en kold øl samt en "pub-lunch", hvilket også er et typisk engelsk fænomen.

I nærheden af Oxford Street ligger også British Museum, hvor de har en stor og verdensberømt egyptisk samling. Holder I af gammel egyptisk kultur, er dette museum en meget stor oplevelse.

Vil I tjekke de dyre forretninger ud, er Regent Street samt Bond Street flotte gader.

Beauchamp Place lige efter Harrod's på Knightsbridge er én af mine yndlingsgader, her oser af lækker overklasse-London-stemning. Tag evt. også en tur ned ad de små gader overfor førnævnte gade, hvor rige folk bor, og man ser tjenestefolkene komme gående med masser af indkøbsposer fra Harrod's madhaller. Det må kræve at man har SÅ mange penge, hvis man kan sende tjenestefolkene i Harrod's ud efter mundgodt i posevis til frokost!

Og så bør I naturligvis ikke gå glip af Hyde Park og Speakers Corner, hvor der altid står én og taler frit fra leveren. Nogle gange er det mere underholdende end andre. Men parken er smuk, og der er mange grønne oaser i London, så der bliver masser at kigge på.

Rigtig god tur, - bare det var mig der skulle afsted!

Kommentar
Fra : leopard


Dato : 28-03-07 23:24

Alt er jo næsten sagt i forvejen Men hvis vejret er godt vil jeg anbefale jer at gå en tur, hvor i starter ved Big Ben, går over broen til London Eye på den anden side og så fortsætter langs Themsen mod Tower Bridge. Da jeg boede i London gik jeg ofte den tur om søndagen, bare for at 'føle stemningen'.

Mange af Londons museer er gratis, f.eks. Tate Modern, men det kan i sikkert undersøge nærmere i diverse guidebøger.

Og så må i have en rigtigt god tur

Godkendelse af svar
Fra : loef


Dato : 10-04-07 10:03

Tak for svaret Axelise - og til Jer andre som har brugt tid på at komme med mange gode tips.
Vi glæder os meget til at skulle afsted.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177352
Tips : 31960
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407383
Brugere : 218867

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste