/ Forside/ Karriere / Offentlige / Andet offentlige / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet offentlige
#NavnPoint
ans 3215
Nordsted1 2604
refi 1825
dova 1735
katekismus 1010
molokyle 982
transor 964
Troldepige 783
Bille1948 720
10  jakjoe 697
Melde fra kontanthjælp?
Fra : 1HolM1
Vist : 5003 gange
125 point
Dato : 24-10-06 13:06


Hej - jeg er 19 år og søgte kontanthjælp på kommunen for lidt over en måned siden og kom derefter i straksaktivering, hvilket jeg så er nu i en periode fra 27 sep. - 21. nov. Det har jeg såmænd heller ikke noget imod, da jeg mener man bør lave noget, hvis man kan. Jeg håber på at finde et fast arbejde, men det er endnu ikke lykkedes for mig.

Jeg snakkede for kort tid siden med min uddannelsesvejleder og nu er det jo sådan at man mere eller mindre kan blive "tvunget" i uddannelse (sådan som jeg har forstået det), hvis man ikke selv har fundet arbejde. Men problemet er bare at jeg ikke har nogen planer om at ville igang med nogen uddannelse... endnu! På nuværende tidspunkt føler jeg mig ikke klar til at fortsætte i en uddannelse eftersom jeg i sommerferien afsluttede en gymnasial ungdomsuddannelse og bare har brug for at komme lidt væk fra skolemiljøet. I øjeblikket vil jeg, kort og godt, bare have et fast arbejde så jeg kan tjene nogle penge.

Jeg er interesseret i at vide om man kan/må framelde sig Arbejdsformidlingen (AF) og dermed også sin kontanthjælp selvom man endnu ikke har fundet job? - eller er man "fanget" i systemet når man man først har tilmeldt sig? - for jeg er ikke interesseret i at blive kastet ud i noget, som jeg alligevel og sandsynligvis allerede ville opgive efter kort tid.
- Der skal så her lige nævnes at jeg fortsat har en, dog ikke særlig stor, men immervæk stadig en indkomst eftersom jeg har et deltidsjob som avisbud og derfor ikke vil stå på bar bund, hvis min kontanthjælp stoppede.

Og nu når vi er ved emnet ville jeg også lige høre, hvad der egentlig sker når min straksaktiveringsperiode løber ud d. 21 nov.?

Mangler der yderligere information, så spørg mig endelig.

Håber på hjælp - Og Tak


 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 24-10-06 13:11

Du kan sætte dig foran fjernsynet, hvis du har lyst - så lukker pengekassen bare

Du skal være tilmeldt AF sålænge du er på kontanthjælp.

Accepteret svar
Fra : lianes

Modtaget 135 point
Dato : 24-10-06 13:17

hej 1holm1 du kan til hver en tid melde fra, både kontanthjælp og af, ingen kan tvinge dig til at modtage kontanthjælp eller ydelser fra af. held og lykke med jobsøgning. ps.jeg tror heller ikke de kan tvinge dig til en uddannelse,men de vil selvfølgelig ikke bare lade dig modtage kontanthjælp uden nogen modydelse. vh lianes.

Kommentar
Fra : jannie73


Dato : 24-10-06 14:25

Hej

Hvis du melder dit avis job som din A indtægt så er der ikke noget problem i at afmelde dig på kommunen. Med hensyn til din aktiverings periode, så kan de forlænge den eller sende dig et nyt sted hen, hvis du ikke er i arbejde når den slutter.

Venligst Jannie

Kommentar
Fra : fjendsbo


Dato : 24-10-06 14:30

Hvor i landet bor du?

Tænker bare på at her i midt/vestjylland hvor jeg bor SKRIGER alle virksomheder på arbejdskraft, og så vidt jeg kan forstå er det en ret generel tendens i hele DK (måske med undtagelse af nordvestjylland)
Kan sagtens følge dig i ønsket om at komme ud af skolen efter endt gymnasietid, og var også selv ude at arbejde et år inden jeg startede igen efter HTX. Min pointe er at med din motivation, så kan jeg virkelig ikke tro på at du har brug for kontanthjælpen ret længe. Da det var mig der stod i samme situation undlod jeg at søge kontanthjælp, da jeg ikke ville forsørges af det offentlige og som du også havde en lille bi-indtægt, så det kan godt lade sig gøre Mit råd er at du ikke skal være kritisk i din jobsøgning, men hvis du har en ide om hvad du engang i fremtiden (vent nu ikke for længe) vil beskæftige dig med, så find et job i nogenlunde samme kategori, så du kan finde ud af om dete r noget for dig. Jeg arbejde på en fabrik som ufaglært, men har alligevel kunnet drage god nytte af mine erfaringer "på gulvet" i mit studie som produktionsingeniør.

Så held og lykke, og se så at komme ud til virksomhederne med dine ansøgninger. De mangler folk der har lysten til at arbejde.

Pøj Pøj fra Fjendsbo

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 24-10-06 16:07

Hurra for en indstilling. Du lyder som et lettere forvirret ungt menneske, der lige skal trække vejret, inden du går videre. Også heer i østjylland ville vi bukke og takke, hvis man gav os den tillid at ville arbejde for os - også selvom det var tidsbegrænset. På med vanten og lykke til fremover.

PS Vidunderligt at der findes unge mennesker (og ældre ditto) der ikke vælter rundt og siger: "Hvad har jeg krav på - for ikke at lave en skid"!

PSPS Desværre har vi fyldt totalt op med lærlinge, ellers lyder du faktisk positiv, bare sådan du ved det!

Kommentar
Fra : 1HolM1


Dato : 25-10-06 12:58

Tak for alle svarene. Er glad eller nærmere lettet for at man selv kan bestemme om man ønsker kontanthjælp eller ej. Det ville også virke for groft, hvis man vare lænket fast så snart man havde tilmeldt sig kontanthjælpen.
Fjendsbo, jeg bor i Vestjylland, nærmere bestemt Esbjerg og der er da også en del jobs. Men jeg er måske en smule kritisk. Kigger med lys og lygte hver dag på diverse jobsider og aviser for at se om der er noget som passer mig, men vil jo så gerne have at der både er nok antal timer, så jeg ikke skal passe 2 forskellige jobs samtidig og at tiderne passer nogenlunde ind i en normal hverdag, hvilket udelukker natarbejde. Er til gengæld dog ikke så kræsen med hensyn til selve arbejdets indhold. Er godt klar over at ufaglært arbejde oftest ikke er det mest spændende arbejde, men som du jo selv siger så er det jo tit at man lærer noget man måske ikke have forventet.

Igen tak - og jeg skal nok afgive pointene indenfor kort tid.



Godkendelse af svar
Fra : 1HolM1


Dato : 27-10-06 11:00

Lianes var først på aftrækkeren, så bør retfærdigvis også få tildelt pointene selvom jeg gerne ville have givet lidt til jer andre.

Tak for hjælpen

Kommentar
Fra : lianes


Dato : 27-10-06 11:08

hej 1holm1 takker mange gange. vh lianes. held og lykke fremover.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177417
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407865
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste