/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Niels Nielsen Kjemtrup's efterkommere
Fra : Fugholm
Vist : 1146 gange
140 point
Dato : 09-04-04 15:44

Niels Nielsen er født 05.10.1858 i Mejlby, Brorstrup sogn, Aars herred.
Han er søn af Husmand Niels Nielsen 'Kjemtrup' og hustru Ane Marie Sørensdatter.
Efter giftermål bosatte han sig i Hobro og ligger begravet her.
Viet 16.04.1881 i Sønderup kirke, Himmerland til Else Kathrine Nielsen, datter af husmand Niels Hansen af Braulstrup.
Er der mon efterkommere der ser dette på kandu.dk?

 
 
Kommentar
Fra : 8x140844


Dato : 09-04-04 17:48

hvad er det helt præcist du vil vide?

Kommentar
Fra : jkrjk2


Dato : 10-04-04 22:50

Det han skriver: Efterkommere.
Du kan jo prøve at lægge dit indlæg på Sognetræf
http://www.damsg.dk/ under Sønderup sogn.
Hilsen Jeannie

Kommentar
Fra : lk_68


Dato : 22-04-05 14:33

Til "Fugholm"

Prøv www.kjemtrup.dk under stamtræ.

Lasse

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-04-05 20:10

Nok lidt langt væk fra Himmerland? Og væsentligt tidligere??
Men den eneste Kjemtrup jeg kan finde; er han mon farfar til din Kjemtrup???
"
ISAACSEN KJEMTRUP, Jacob         Marriage
   Wife:   Helene WEST      
   Marriage Date:   5 Sep 1813   Recorded in:   Kobenhavn, Kobenhavn, Denmark
         Collection:   Garnison; Den Danske Folkekirke
"

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-04-05 20:39

Jeg ser nu at (dit) Kjemtrup er en lille landsby nord for Nørager,
og da Nielsen familien sikkert har fået tilnavnet Kjemtrup herfra,
er de næppe i familie med ovennævnte Jacob ISAACSEN KJEMTRUP,
(hvor så denne Jacob med det udenlandske/jødiske navn har fået sit Kjemtrup fra er en anden historie?).
Svend


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-04-05 20:56

Mon Kjemtrup hører/hørte til Rørbæk eller Binderup sogn?
Svend


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 22-04-05 21:43

"
aalborg, Hornum, Aarestrup, Aardestrup, 21b, , 39, FT-1906
Lars Peter Ræbild, 30.04.1867 , Gift, Husfader, Træhandler, -
Karen Ræbild, 14.02.1869 , Gift, Husmoder, Husholder, -
Peter Nielsen Kjemtrup, 04.05.1892 , Ugift, Barn, , -
Niels Konrad Ræbild, 19.07.1905 , Ugift, Barn, , -
"
Denne Peter må være fra Karens første ægsteskab med en Kjemtrup.
måske en bror til Niels Nielsen?

De eneste øvrige Kjemtrup på nettet fra folketællingerne i Aalborg Amt:
Svend
"
aalborg, Hornum, Aarestrup, Torsted, 13c, , 91, FT-1921
Martine Kjemtrup, 3/4 1891, Enke, Husmoder, Landbrug, Aarestrup
Ane Marie Kjemtrup, 26/12 1911, Ugift, Barn, , Aarestrup
Karen Magrete Kjemtrup, 24/1 1913, Ugift, Barn, , Aarestrup
"
aalborg, Aars, Ravnkilde, Ladelund, 1an, , 41, FT-1921
Marinus Kjemtrup, 8/3 1870, Gift, Husfader, Landmand, Aarestrup
Karoline Kjemtrup, 11/4 1891, Gift, Husmoder, , Gravlev
Karen Kjemtrup, 3/10 1920, Ugift, Datter, , Ravnkilde
"


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 23-04-05 09:10

De Kjemtrup jeg fandt er vist alle med i Karl Erling Kjem s stamtræ, her i uddrag:
"
NIELS NIELSEN (KJEMTRUP) (29.09.1819 – 02.02.1906)
gift 30.12.1853 med
ANE MARIE SØRENSDATTER (29.03.1828 – 03.09.1869)

3   Niels Nielsen Kjemtrup3 (05.10.1858 – 18.10.1943)
   Else Kathrine Nielsen (08.07.1855 – 23.01.1958)

4   Jens Christian Nielsen Kjemtrup2 (24.04.1861 – 22.09.1930)
   Ane Marie Hansen (08.02.1858 – 17.04.1934)

4.2   Niels Peter Nielsen Kjemtrup2 (21.05.1882 – 20.12.1915)
         Martine Karlsen (03.04.1891 – 18.11.1959)
alias
Martine Kjemtrup, 3/4 1891, Enke, Husmoder, Landbrug, Aarestrup

5   Søren Christian Nielsen Kjemtrup1 (10.05.1865 – dd.mm.1946)
   Karen Nielsen (dd.mm.1869 – dd.mm.yyyy)
alias
Karen Ræbild, 14.02.1869 , Gift, Husmoder, Husholder, -

5.1.   Niels Marinus Nielsen Kjemtrup (08.03.1890 – 26.05.1954)
Er det ham 20 år ældre?
Marinus Kjemtrup, 8/3 1870, Gift, Husfader, Landmand, Aarestrup

   Caroline Christine Svendsen (11.04.1891 – 04.01.1968)
alias
Karoline Kjemtrup, 11/4 1891, Gift, Husmoder, , Gravlev

5.3   Peter Nielsen Kjemtrup (04.05.1892 – dd.mm.yyyy)
alias
Peter Nielsen Kjemtrup, 04.05.1892 , Ugift, Barn, , -
   Hansine Kirstine Henriksen (08.12.1865 – 16.06.1909)
"
Nielsen familien hed altså ikke officielt Kjemtrup i 1800 tallet og det er ham her:
NIELS NIELSEN (KJEMTRUP) (29.09.1819 – 02.02.1906) uden Kjemtrup, vi skal lede efter.
måske flytter han, eller hans far også Niels, fra Kjemtrup nordpå til Aarestrup ved Rold Skov?
Svend, der ikke når mere...




Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 24-04-05 11:12

På besøg hos min søster i Aalestrup tæt ved Kjemtrup:
>Mon Kjemtrup hører/hørte til Rørbæk eller Binderup sogn?

Kjemtrup ligger i Grynderup sogn, Gislum Herred, Ålborg Amt
Svend



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 24-04-05 20:05

For bedre at kunne besvare dit spørgsmål Fugholm, kørte vi lige 250 km nordpå til Kjemtrup...

Naturligvis ikke hele sandheden, men min svoger har været ejendomsmægler i Aalestrup i en årrække,
og han vurderer stadig huse i området omkring denne ret nye stationsby, helt op til Kjemtrup/Meilby;
så da jeg nævnte dit spørgsmål, fik jeg god besked, og det endte med at vi kørte en tur i området.

Følger vi Kjemtrupvej fra Rørbæk gennem Kjemtrup til Meilby ligger de første huse/gårde i Rørbæk sogn, mens
de midterste, herunder gårde i Kjemtrup, ligger i Grynderup sogn og de sidste i Meilby ligger i Brorstrup sogn.
(som andre steder har jernbanen, nu motorvejen, helt ændret byernes størrelsesforhold og betydning;
således er Nørager, den anden større by i området, en del af Durup sogn).

En anden komplikation når man vil søge i området;
ud over de mange små sogne, støder også hele tre herreder sammen her:
Grynderup med Kjemtrup ligger i Gislum herred, mens nabolandsbyen Meilby lige nordfor ligger i Års herred,
og Aarestrup lidt længere nordpå med flere Kjemtrup ligger i Hornum herred.
Svend, lige hjemkommet fra det centrale Himmerland.









Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 24-04-05 20:22

Det må jo næsten være den aldrende NIELS NIELSEN (KJEMTRUP) (29.09.1819 – 02.02.1906)?
Når han ikke dukkede op, da jeg spurgte i folketællingerne efter Kjemtrup, er det på grund af det tilføjede s:
"
aalborg, Aars, Brorstrup, Meilby Mark i Brorstrup Sogn, , Et Hus, Nr 6, FT-1880
Carl Ferdinand Hagen, 23 , Gift, Husfader, Husejer, , Vebbestrup Sogn, Aalborg Amt
Inger Marie Nielsen, 23 , Gift, hans Hustru, , Her i Sognet
Frederik Jørgen Hagen, under 1 Aar , Ugift, deres Barn, , Her i Sognet
Niels Nielsen Kjemstrup, 60 , Enkemand, Forsørges af Husfaderen, , Grynderup Sogn, Aalborg Amt
Ane Maria Nielsen, 10 , Ugift, hans Barn, , Her i Sognet
"
Men er det også ham her 46 år tidligere?
"
aalborg, Aars, Brorstrup, Meilbye, , , 26, FT-1834
Niels Christensen, 56 , Enke(mand), , Gaardmand,
Kjesten Nielsdatter, 22 , Ugift, , Hans børn,
Niels Nielsen, 14 , Ugift, , Hans børn,
Søren Nielsen, 11 , Ugift, , Hans børn,
"
I så fald hed Niels Nielsens far, henholdsvis farfar, Niels Christensen??
Svend



Kommentar
Fra : Fugholm


Dato : 25-04-05 00:26

Til svendgiversen m.fl.
Tak for den store interresse for Kjemtrup-slægten. Hjemmesiden www.kjemtrup.dk er jeg med til at føre ajour. Her fremgår det også, at Niels Nielsen Kjemtrup 05.10.1858, Jens Christian Nielsen Kjemtrup 24.04.1861 og Søren Christian Nielsen Kjemtrup 10.05.1865 er brødre (De havde også 3 søstre), og var børn af Niels Nielsen (Kjemtrup) 03.10.1819 og hustru Ane Marie Sørensdatter 29.03.1828. Sidst nævnte N.N.(K)'s forældre var Niels Christensen (Døstrup) død 10.08.1830, 65 år gl. (Født hvor?) og hustru Kiersten Samuelsdatter født ca. 1776 iflg ft. (hvor?), men jeg ved ikke hvor hun er død!
Mit ønske var at finde efterkommere af Niels Nielsen Kjemtrup 05.10.1858 og hustru Else Kathrine Nielsen 08.07.1855 (Hun blev over 100 år gl.), bosat i Hobro.
Deres børn var: Ane Marie 20.08.1881, Karen Marie 07.08.1883, Nielsine 19.10.1885, Niels Peter 29.11.1887, Kristian Marinus 28.12.1888, Kristine Nielsine Katrine 09.04.1891, Christian 09.05.1893, Martin 10.11.1895 samt Anna Catharina 25.11.1897. Hvem var børnebørnene o.s.v.?
Ja geografien omkring det lille samfund Kjemtrup er helt rigtigt anført
Hvem var mon Jacob Isaacsen Kjemtrup og hustru Helene West viet 05.09.1813 fra København????
Venlig hilsen
FUGHOLM

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 25-04-05 18:10

Undskyld Fugholm: Efterkommere...

jeg var ellers stoppet med denne min vinterhobby, men gjorde en undtagelse da det næsten var fra min hjemegn,
(selv er jeg født i Skals ligesom mange andre Giversen, men min mor er fra SimmestedGuldager tæt på Kjemtrup).

Angående aner:
>og var børn af Niels Nielsen (Kjemtrup) 03.10.1819 og hustru Ane Marie Sørensdatter 29.03.1828. Sidst >nævnte N.N.(K)'s forældre var Niels Christensen (Døstrup) død 10.08.1830,
>og hustru Kiersten Samuelsdatter født ca. 1776

Det fremgår jo ikke af Kjemtrup slægtstræet, der stopper med:
"
NIELS NIELSEN (KJEMTRUP) (29.09.1819 – 02.02.1906)
gift 30.12.1853 med
ANE MARIE SØRENSDATTER (29.03.1828 – 03.09.1869)
"

Så var det jo godt det var den samme jeg fandt frem til, igen:
>>Niels Christensen, 56 , Enke(mand), , Gaardmand,
>>Kjesten Nielsdatter, 22 , Ugift, , Hans børn,
>>Niels Nielsen, 14 , Ugift, , Hans børn,
>>Søren Nielsen, 11 , Ugift, , Hans børn,

Og jeg huskede ikke, at jeg søgte efter hans familie for ca et år siden,
(men der var lidt der ringede, da jeg stødte på Grynderup og endnu mere ved Døstrup).

Efter 1858 vil jeg ikke kunne bidrage med meget, ud over det jeg har fundet,
og i morgen begynder min sommer hobby, golf.

Men det var en pragtfuld tur, forbi de små kirker fra 1100 tallet, hvor vi især så Grynderup,
(ingen Kjemtrup navne på gravstene der) via noget af det højest beliggende Himmerland tæt ved 100 meter,
over Kongens Thisted også med en flot høj, tilbage til den kedelige, nymodens stationsby Aalestrup.
hilsen Svend



Kommentar
Fra : Fugholm


Dato : 26-04-05 02:16

svendgiversen
På kanten til sommeren vil jeg gerne takke for din store interresse for mit indlæg. Jeg har også søgt, hvem der har e-mail blandt Kjemtrup'er, men har ikke forsøgt at kontakte nogen (jeg er nok for genert!). Din sidste meddelelse vedr. Niels Christensen, 56, Enke(mand), Gaardmand med tre børn, så er han ikke identisk med min Niels Christensen (Døstrup) idet han dør 65 år gl. før hans hustru, som jo er Kirsten Samuelsdatter, og hende har jeg ikke fundet nogen steder som afdød.
PS. Jeg fylder snart 74 år og er pensioneret bankmand fra Aalborg, men født i Ravnkilde på et lille husmmandssted på 15 tdr. land; ja selv i 30'erne kunne man leve heraf, ikke flot men dejligt alligevel.
God golfsommer!
"Fugholm"

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 26-04-05 08:55

Ravnkilde, det er jo lige øst for Meilby og Kjemtrup, så skal jeg ikke gøre mig klog om din hjemegn.
(og ja, det var den forkerte Niels Christensen jeg fandt, mærkeligt nok med samme navn).

>(jeg er nok for genert!)
Det skal du ikke være, på den måde fandt jeg alle 92 nulevende Giversen familier,
kun i et tilfælde, hvor en far havde svigtet kone og børn, blev jeg beskyldt for at snage;
normalt vil du møde stor velvilje, det er jo også deres familie,
især hvis du tilbyder at de får resultatet, slægtstræet til gengæld...
Så start her: http://www.epost.dk/

Har du iøvrigt tænkt på at Kjemtrup slægtstræet, der jo er frit tilgængeligt på nettet,
indeholder mange nulevende slægtninge? Måske med deres tilladelse??

>på 15 tdr. land...
Min far havde ca det dobbelte, undtagen ved højvande, tæt ved Hjarbæk fjord.
Det kunne vi tale længe om, men hverken stedet eller tiden er til det, Svend




Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177449
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408123
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste