Amerikansk tilpasning til Kyoto-aftale
Den amerikanske præsident har ikke underskrevet den internationale Kyoto-aftale. Alligevel vurderes det, at aftalen vil få konsekvenser for den amerikanske industri.
Under henvisning til at klimabestemmelserne ville spænde ben for den amerikanske økonomi, trak præsident George W. Bush i 1991 USA ud af de internationale klimaforhandlinger. Derfor er amerikanske virksomheder i USA bl.a. fritaget for at begrænse CO2-udledningen. Til gengæld vil de amerikanske virksomheder være nødt til at tilpasse sig Kyoto-kravene på det internationale marked.
– Hver eneste direktør i et multinationalt firma, som skal lægge en femårsplan, skal nu tage højde for denne realitet (Kyoto-kravene, red.), siger Peter Goldmark, leder af klima- og luftprogrammet hos den amerikanske organisation Enviromental Defense, til Ritzau
De fleste amerikanske datterselskaber er ved at forbedre miljøforanstaltninger, som skal sætte dem i stand til at efterleve Kyoto-aftalen. Den amerikanske miljøorganisation World Ressources Institute (WRI) konkluderer, at det er billigere for virksomhederne at foregribe ændringerne end at ”reagere på begivenhederne på et senere tidspunkt”.
– Fremadrettede firmaer kan være udfarende med hensyn til klimaændringerne på en måde, der er til fordel for deres økonomiske resultat, siger Johanthan Lash, WRI’s leder, der regner med, at det vil smitte af på virksomhedspraksissen i USA.
USA står for 25 % af verdens udledning af CO2 og andre drivhusgasser.
Kilder: Regner Hansen, Ritzaus Bureau, Politiken (24.11.04.), 1. sektion, s. 12; Regner Hansen, Ritzaus Bureau, Information (24.11.04.), s. 5; MetroXpress, Ritzaus Bureau (24.11.04.), s. 15.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
EU opgiver at få USA med i Koyto-aftalen
Den amerikanske modvilje mod Kyoto-aftalen får det europæiske erhvervsliv til at presse EU’s miljøpolitik mere og mere. Ambitionerne til klimapolitikken er da også sænket kraftigt i det nye klimapolitik-udspil fra EU-Kommissionen.
Voksende utålmodighed med USA og frustration over kostbar europæisk enegang på miljøområdet har fået EU til at opgive at få USA til at godkende Kyoto-klimaaftalen. Ingen af EU’s stats- og regeringschefer stillede under EU-topmødet i sidste uge med den amerikanske præsident, George W. Bush, krav om, at USA skal underskrive Kyoto-aftalen.
Både den amerikanske præsident og Danmarks statsminister talte efter topmødet i Bruxelles om at ”se ud over Kyoto”. Brintbiler og renere kulteknologi er ifølge George W. Bush vejen frem for både økonomisk vækst og miljøet.
– Vi kan alle bruge menneskets opfindsomhed til at forbedre miljøet for de kommende generationer, sagde præsidenten.
Anders Fogh Rasmussen (V) var meget glad for Bushs initiativ på miljøområdet.
– Det forhold, at der er uenighed om Kyoto behøver ikke at spærre for, at man kan bruge andre veje for at arbejde for klimaforbedringer og ny teknologi. Altså se ud over Kyoto, sagde den danske statsminister.
Den tyske kansler Gerhard Schröder og Bush vedtog ligeledes under præsidentens Europa-rundrejse en fælles erklæring om forbedring af miljøet ved samarbejde om teknologisk udvikling.
EU’s miljøpolitik presses stærkere og stærkere af det europæiske erhvervsliv på grund af den amerikanske modvilje mod Kyoto. Det er konkurrenceforvridende, hvis industrien i EU pålægges større byrder end i USA og Kina. Det mener erhvervslivet.
– Vi sænker vores udslip af kuldioxid, mens amerikanerne øger deres, sagde EU’s miljøkommissær Stavros Dimas umiddelbart før Bushs besøg.
Da EU-Kommissionen fremlagde sit nye forslag til Unionens fremtidige klimapolitik få dage før præsidentbesøget i Bruxelles, var der skruet kraftigt ned for ambitionerne. EU afviser at forpligte sig til yderligere aftaler om nedskæringer i kuldioxid-udslippet når den nuværende Kyoto-aftale udløber i 2012.
”EU vil presse hårdt på for, at alle internationale partnere inddrages i kampen”, ifølge Kommissionen. Udspillet har udløst stor skuffelse hos organisationer som Greenpeace og Verdensnaturfonden.
Den 10. marts skal udspillet fra Kommissionen drøftes af de 25 miljøministre på et møde. Derefter skal stats- og regeringschefer på et EU-topmøde den 22. og 23. marts efter planen vedtage nye mål for klimaindsatsen.
Kilde: Jesper Kongstad, Jyllands-Posten, (28.02.05.), Erhverv & Økonomi, s. 12.