/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
farfar som mellemnavn
Fra : svendgiversen
Vist : 902 gange
100 point
Dato : 24-03-07 18:14

Vi ser nogle gange, fra tiden før navneskiftet ophævedes, at børn
ikke kun får faderens fornavn som efternavn, men også farfaderens, typisk som mellemnavn.

Og vi har lige været ude for at en børneflok i Sønderjylland slet ikke brugte faderens fornavn,
men farfaderens, eller måske det familien er blevet kaldt der på egnen gennem tiderne...

Er denne (u)vane kun udbredt i Sønderjylland i 1800 tallet,
eller findes der eksempler fra andre egne af landet på børn med farfar navne?

Et lidt specielt spørgsmål; den der bedst afgrænser udbredelsen i tid og sted(landsdele) har svaret.
Svend, der har haft lignende navne kalde problemer i sin egen familie.



 
 
Kommentar
Fra : Flash77


Dato : 24-03-07 18:48

Jeg er sikker på at du vil få svært ved at få en præst til at døbe et barn "farfar" til mellemnavn.

Dog skal jeg ikke kunne udelukke at det har fundet sted - men hør det for dig: "Ib Farfar Hansen" - det klinger ikke rigtigt, vel?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 24-03-07 19:46

Den var God,
men jeg håber ikke jeg bliver nødt til at give dig de 100 points for det svar...

I orden at du laver sjov her med mit spørgsmål,
du ved vel at længden af spørgsmål man stiller i kandu er begrænset.

Jeg er garvet, pjatter også selv og nyder det;
men synd at du forvirrer helt nye spørgere i et andet spørgsmål.
Svend


Kommentar
Fra : rosekamp


Dato : 24-03-07 19:49

Citat
Jeg er sikker på at du vil få svært ved at få en præst til at døbe et barn "farfar" til mellemnavn.

Dog skal jeg ikke kunne udelukke at det har fundet sted - men hør det for dig: "Ib Farfar Hansen" - det klinger ikke rigtigt, vel?
Jeg griner stadigvæk

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 24-03-07 20:05

Små hjerner, små fornøjelser;
store hjerner, ingen fornøjelser...
Svend

Kommentar
Fra : senta


Dato : 24-03-07 23:39

man sssskal aldrig sige aldrig sige aldrig ,men kun 99% sikker
se her er så den ene % med navnet farfar godt kun efternavn og fra de fjerne lande men alligevel.
senta

Results for: Farfar [refine search]
, All Countries
Exact Spelling: Off
Matches: All Sources - 113
Ancestral File
1. Christian FARFAR - Ancestral File
Gender: F Birth/Christening: Abt 1681 <Annapolis, Maryland>

2. Mrs. Johanna FARFAR - Ancestral File
Gender: F Birth/Christening: Abt 1651 <, , Scotland>

3. William FARFAR - Ancestral File
Gender: M Birth/Christening: Abt 1649 , , Scotland

Matches: Ancestral File - 3


Kommentar
Fra : kissan


Dato : 25-03-07 01:02

Eller kissan mormor annette naaktgeboren











Accepteret svar
Fra : præceptor

Modtaget 100 point
Dato : 25-03-07 01:31

Men, er det egenlig ikke sådan at brug af patronymer nok var udbredt i de nordiske land, men at navngivningen egentlig var fri og ureguleret og ofte var egentlige tilnavne, stednavne og funktions eller erhvervsnavne?

Og blev brugen af patronymer så ikke påbudt på et tidspunkt for landbefolkningens vedkommende, mens borgerskabet i byerne kunne beholde deres faste familienavne?

Ved kongelig reskript i 1771 blev det i hertugdømmet Slesvig påbudt, at børn derefter skulle døbes med faste slægtsnavne, og ved et kancellipromemoria i 1790 fik bispen i Ribe befaling om, at der ved dåb også skulle anvendes faste familienavne i de danske sogne, som hørte under Tørninglen, dvs. Gram, Frøs, Kalvslund og Hvidding herreder, som ellers hidtil havde været undtaget fra bestemmelsen i reskriptet af 1771.

Og de navne der her i indlægget refereres til, forekommer jo netop i Gram Herred i starten af attenhundredtallet, hvorfor jeg slet og ret opfatter det som de faste slægtsnavne familien fremover vil bruge, og altså ikke egentlige farfar-navne.

http://www.milthers.dk/navnelov.htm

http://da.wikipedia.org/wiki/Navnelov

I 1828 kom der så en tilsvarende navnelov for Kongeriget, hvor skiftet gik så trægt at der i 1856 kom en opstrammet gentagelse af loven. Og det er da heller ikke anderledes end jeg har hørt om en politimand der i nittenhundredogtyverne rendte en fattig familie på dørene, fordi han mente det var for galt at den fattige families efternavn, ikke var et sen-navn




Kommentar
Fra : steenvin


Dato : 25-03-07 10:17

Griner med

Og godt Svend selv er en spøgefugl.

Svend kan du huske det navn jeg engang sendte til dig Maren Hurtigkam - hvor vi blev enige om at hun bestemt måtte være frisør og måske endda en af de bedre som måske tjente mange penge på alle de hurtige friseringer.

Mvh Steenvin

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 25-03-07 11:14

Det minder mig og sangen "Jeg er min egen bedstefar", som jeg lige har fået sent link til.
(nu på nettet i engelsk udgave). Får jeg så også mit eget navn sommellem navn?
Alle spøgefugle er vel klar over at kun præceptors svar rammer hensigten med spørgsmålet.

Angående min egen familie, hed min far Laurits Giversen Andersen...
Født i Skals (Det sydvestlige Himmerland) i 1899; vi fik slettet Andersen i 1970.
Hans far Niels Andersen er født i 1865, med ældre brødre Niels (1854-64) og Peder født i 1859.

Fra præceptor ovenfor: >I 1828 kom der så en tilsvarende navnelov for Kongeriget,
hvor skiftet gik så trægt at der i 1856 kom en opstrammet gentagelse af loven...

Deres far, min oldefar, hed Anders Nielsen, så langt ind i 1860 erne bevarede man altså
navneskiftet i nogle (afsides?) egne af landet.
(for min farfars vedkommende nok også fordi man tilstræbte at søskende hed det samme).
Og hele tiden blev vi kaldt Giversen, ikke Andersen eller Nielsen; dem var der mange af i Skals.

Niels, Peder og Niels, med far Anders Nielsen, havde en farfar Niels Laustsen, (ikke en Giversen)
som giftede sig med Anna Pedersdatter, datter af Peder Andersen, med farfar Kro Anders.

Anders, der ejede kroen i Skals havde, ud over Peder, sønnerne Anders og Jens;
efter disse gæstGiverens sønner opstår tre store Giversen familie grene...

Så selv om vi kom fra Himmerland blev vi i mindst 6 generationer kaldt Giversen uden at hedde det.
(jeg har senere fundet ud af at vi blev kaldt Giversen før vi havde kroen, det er en anden historie).

God Søndag, Svend, der altså kun er en Giversen på spinnesiden...



Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 26-03-07 23:38

Tak for svaret præceptor.

Godt at du som den eneste svarede på mit spørgsmål uden at lave sjov med det;
og vi er nok ikke færdige med det sønderjyske, Svend

Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 27-03-07 02:31

Ja, man kan jo lave sjov med alting, og ind imellem holder jeg mig heller ikke tilbage for at lave lidt sjov. Men her var problemstillingen jo seriøs nok, ligesom jeg tror at det er meget godt lige at have det med navnelovene med inde i baghovedet.

Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 27-03-07 13:31

Som endnu et eksempel på hordan det navnehalløj kan drille, så har jeg netop fundet en løsning på en Mete Kjerstine Laustensdatter i det Sønderjyske, som var benævnt som Mete Kjerstine Laustensdatter ved sit barns dåb i Brede Sogn i 1842, mens manden enten havde fået en ny kone eller også at der kunne være en læsefejl eller at konen var benævnt ved et andet efternavn ved FT 1845, hvor hun nemlig hed Mette Kirstine Pallesdatter.

Det viste sig, at Pallesdatter var et patronym, mens enten Laustensen eller Lauritsen var et slægtsnavn. Forældrene var Palle Lauritsen og Marie Kjerstine Adserdatter i Døstrup Sogn.


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177427
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407934
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste