/ Forside / Nyhed
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Alle Grupper
#NavnPoint
Klaudi 430088
refi 421593
Nordsted1 409615
o.v.n. 340660
dova 281987
pallebhan.. 260782
ans 257596
molokyle 254656
miritdk 211435
10  tedd 186379
Omlægning
Kandu.dk har været igennem en stor omlægning og har derved fået et nyt udseende samt en masse nye muligheder. Vi har fået en masse forskellige ønsker gennem tiden fra jer brugere, som vi nu har prøvet at efterleve.

Seneste indlæg
Det er nu muligt at se helt op til 250 indlæg tilbage i tiden inde i menuen "Seneste indlæg". Derudover er det nu gennem dine abonneringer "topx" muligt at fortælle hvilke kategorier, du ønsker skal vises i seneste indlæg, så du ikke behøver at se indlæg i grupper som ikke interessere dig.

Hæve pointantal på et spørgsmål
Det er ikke længere muligt at hæve sine point på et spørgsmål mere end 2 gange. Når man ophæver sine point vil spørgsmålet komme først i listen over ubesvarede spørgsmål, dog kun i 2 dage eller indtil der kommer et nyt spørgsmål i gruppen.

Forbedret editering
Vi har forbedret editeringsmuligheden, så brugerne ikke længere behøver at huske de tegn som skal bruges til de forskellige smileys. Det er nu også muligt at lave fed, kursiv og understregning på din tekst.

Brugerikon
Nu kan du oprette dit helt eget ikon, som vil følge dig overalt på Kandu.dk, dette gør du inde under din profil.

Profil billede
Du kan indsætte et billede af din profil, som andre brugere kan se når de går ind på din profil.

Favoritter
Du kan nu gemme favorit spørgsmål og tips under din profil, så du hurtigt kan finde dem frem igen. Under hvert spørgsmål og tip som du ikke har i dine favoritter vil der være et ikon som føjer til dine favoritter.

Blacklist bruger
Dette er et stort ønske hos mange. Det er nu muligt at blackliste en bruger fra dine indlæg. Der er 2 måder at blackliste en bruger på, du kan vælge at gøre dette via et af dine spørgsmål, dvs. at den blacklistede bruger ikke må kommentere dit spørgsmål. Den anden måde er at du blacklister brugeren fra alle dine fremtidige indlæg, dette betyder både dine spørgsmål og dine tip. Dette gøres inde fra brugerens profil, her kan du trykke på "Blacklist".

Private indlæg
Skriv private indlæg til en anden bruger på kandu.dk, dette har også været et meget efterspurgt ønske. Nu kan du udveksle informationer med en anden bruger, som kun du og den anden bruger kan se.

Kvalitetskontrol på egne spørgsmål
Nu har du mulighed for at blackliste en bruger fra et af dine spørgsmål, hvis denne bruger ødelægger eller på anden måde forstyr selve spørgsmålet.

Kvalitet af svar til et spørgsmål
For at få kvaliteten på et svar op, er der nu lavet en regel som gør at hvis en svargiver kun får 2 stjerner eller derunder, modtager denne person kun halvdelen af spørgsmålsgiverens point.

Annullering af et spørgsmål
Nu kan du annullere et spørgsmål som du har stillet, så det ikke længere står under ubesvarede spørgsmål, og interessen for dit spørgsmål vil forsvinde. Dette kan komme til gavn hvis du selv har fundet svaret til dit spørgsmål.

Luk dine spørgsmål
Hvis du skriver et spørgsmål og ikke har lukket det efter 30 dage, vil Kandu.dk automatisk annullere dit spørgsmål og du vil blive fratrukket 5 ledige point. Du skal sørge for at lukke dit spørgsmål, enten i form af at acceptere et svar, eller annullere dit spørgsmål. Hvis du lukker dit spørgsmål indenfor 30 dage vil du automatisk modtage 5 ledige point.

Kvalitet af tip
Det er ikke længere muligt at modtage ledige point for at bedømme et tip, tilgengæld er det nu muligt at kommentere et tip med en bedømmelse. Derudover er det nu kun muligt at få op til 30 point for et tip. Hvis dit tip efter 5 bedømmelser, kun har modtaget i gennemsnit under 2 stjerner, vil du blive fratrukket ledige point, du kan læse mere om dette under pointsystemet.

Bruger historik
Der er kommet en hel del flere brugere informationer inde under en brugers historik.

Vil ikke have e-mails i en periode
Nu er det muligt inde under din profil, at sætte at du overhovedet ikke ønsker flere e-mails fra Kandu.dk, dette kommer til gavn, hvis du skal ud at rejse eller lignende, og ikke ønsker at komme hjem til et hav af e-mails fra Kandu.dk.

Usenet
Det vil ikke være muligt at skrive til usenet endnu, da denne del af Kandu.dk ikke er helt færdig.
Til sidst vil vi ønske jer alle et rigtig godt nytår, og vi håber i vil være behjælpsomme med at rapportere fejl og mangler ved det nye system.

Med venlig hilsen

Teamet bag Kandu.dk
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177424
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407903
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste