/ Forside/ Interesser / Fritid / Andet fritid / Tip
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet fritid
#NavnPoint
Nordsted1 19280
refi 8854
ans 7523
HelleBirg.. 6932
dova 6475
svendgive.. 4440
miritdk 4321
Teil 3746
jangchr 3744
10  Klaudi 3672
Bog om forbudt LEGO hitter
Stouenberg har modtaget 10 point for dette tip
Fra : Stouenberg
Vist : 662 gange

Dato : 07-12-07 16:40

En tidligere dansk legetøjsdesigner fra LEGO har været med til at skrive en bog om det legetøj, han ikke måtte bygge, da han var ansat i koncernen.

Gad nok vide, om ikke en del LEGO-entusiaster ville glæde sig lidt ekstra til jul, hvis de vidste, at der lå en maskinpistol, som kan affyre LEGO-klodser med en pæn hastighed, eller en rambuk, som kan slynge slik af sted gennem stuen, under juletræet 24. december.

Det kommer ikke til at ske lige med det samme. For ideerne, der er opfundet af to tidligere medarbejdere på virksomheden i Billund, er blevet afvist som produktionsegnet, da legetøjskoncernen ikke vil fremstille legetøj, som kan gøre skade på de mindste.

Populær blandt nørder
Det fremgår af bogen 'Forbidden LEGO', der er skrevet af de tidligere LEGO-designere Ulrik Pilegaard og Mike Dooley. Bogen ligger lige nu nummer 470 på amazon.com's bestsellerliste og er særdeles populær blandt LEGO-nørder.

Amazon.com er en hjemmeside, hvorfra man kan købe millioner af bogtitler. Så en placering som nummer 470 er lidt af en bedrift.

De to tidligere ansatte har fuld forståelse for, at LEGO ikke sætter ideerne i produktion.
»Da jeg arbejdede for LEGO, skete det jo indimellem, at nogle af de fede ting, man havde bygget, ikke kom igennem LEGO-filtret. Det er også fair nok, for LEGO skal have regler om, at legetøjet ikke må være farligt for børn. Men hele ideen med bogen er at vise bare en brøkdel af det, der foregår bag murene i udviklingsafdelingen hos LEGO og vise nogle af de fede, men forbudte ting«, forklarer Ulrik Pilegaard ifølge epn.dk.

LEGO vil ikke lægge sag an
Ulrik Pilegaard har ikke hørt fra LEGO efter udgivelsen af bogen. Men koncernen er ikke på vej med et sagsanlæg, siger Trine Nissen fra LEGOs kommunikationsafdeling til epn.dk.

»Lige da vi hørte om titlen, frygtede vi, at forfatterne var begyndt at fortælle hemmeligheder om vores produktion eller noget lignende. Men da vi så, hvad bogen handlede om, blev vi mere rolige. Det er ikke noget, vi selv kan lægge navn til, men vi har ikke tænkt os at foretage os noget«, siger hun.

Af Elisabeth Astrup / Politiken

 
 
Bedømmelse

Fra : iah


Dato : 07-12-07 16:46

Ikke lige noget der kan bruges i dette forum.
Lugter langt væk af reklame...
Så kan vi jo få masser af tips til at købe det ene og det andet!

Bedømmelse

Fra : 1133


Dato : 07-12-07 16:49

og hvad kan man lige bruge det til

Kommentar

Fra : Stouenberg


Dato : 07-12-07 16:52

- ja'men meget undskyld iah. Jeg skal huske at spørge dig først næste gang...

Bedømmelse

Fra : myg


Dato : 07-12-07 16:56

Ganske interessandt

Bedømmelse

Fra : thulin


Dato : 07-12-07 17:12

,

Bedømmelse

Fra : amdam


Dato : 07-12-07 17:32



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke lave en bedømmelse til dette tip.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407849
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste