/ Forside/ Interesser / Dyr / Andre dyr / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andre dyr
#NavnPoint
dova 3503
refi 1360
Nordsted1 1303
molokyle 930
granner01 770
valde. 763
dabj 725
pifo 705
ans 596
10  HelleBirg.. 552
Ilder-larm i bur
Fra : Søsser
Vist : 1627 gange
10 point
Dato : 02-08-06 23:55

Jeg har nogle deguer, og jeg ved de gnaver meget i tremmerne, så jeg tænkte på hvor meget en ilder larmer, når den sidder i bur? Kunne godt tænke mig sådan en en dag.

 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 03-08-06 00:34

Jeg tror dine deguer keder sig når de bider i tremmerne eller har for lidt plads.

Hvor meget plads har de, og har de noget at lege med og klatre i ?

Min datter har to deguer i et bur der måler 1,20 meter i længden, 65 cm i bredden og 1 meter i højden. Og det synes jeg er en passende størrelse til sådan to.

De har masser af grene at klatre rundt i og løbehjul o.s.v. og huler.

Og de gnaver ikke i tremmerne.

Jeg mener heller ikke, at en ilder egner sig til at sidde i et bur, medmindre det er meget stort.
Man anbefaler mindst en meter gange 1½ meter i bundareal, og mindst 80 cm højt til en ilder/fritte, for at den har plads nok, og så er det ikke beregnet til, at den skal være deri hele tiden.

Det er heller ikke så let at passe sådan en.
Jeg fandt noget om det på dyrenes beskyttelses hjemmeside:

Citat
Hvis det ikke er tilladt at holde hund eller kat på ens bopæl, er det normalt heller ikke tilladt at holde fritte.





Fodring
Fodres dagligt, helst 2-3 små måltider i løbet af dagen. Anbefalet fordeling af foderet er 80 % animalske og 20 % vegetabilske bestanddele. Heraf skal minimum 38% af foderet være animalsk protein, minimum 18% fedt og et fiberindhold på under 4 %. Fritten er et rovdyr og skal have meget protein, og dens korte tarmsystem tåler dårligt fibre. Især hos drægtige og diegivende hunner og hos unger er der behov for meget animalsk protein og fedt i kosten.
Fødeemner: Som grundfoder kan man give fritten speciallavet frittefoder, der kan købes i dyrehandler. Fuldfoder, der lever op til ovenstående retningslinjer, behøver ikke tilføres vitamin- og mineraltilskud. Det er her en fordel at bruge tørfoder, da det er med til at forebygge tandsten. Til nyligt fravænnede fritteunger kan man opbløde tørfoderet i lidt vand umiddelbart før servering.
Herudover kan der suppleres med aktiveringsfoder, som nyligt aflivede hele mus eller kyllinger (daggamle), små fisk, hele klumper oksekød, melorme, græshopper og regnorme. Skært kød (dvs. kød uden knoglestykker) skal dog suppleres med kalk- samt vitamin- og mineraltilskud. Insekter bør suppleres med kalk, da de i sig selv er meget kalkfattige.
Fodrer man med større kyllinger/knogler, er der en risiko for, at bensplinter kan sætte sig fast i halsen på fritten. Alle foderskift skal ske gradvist, f.eks. skal fritten vænnes langsomt til at spise foderdyr for at undgå diarré og formindske risikoen for problemer med bensplinter i fordøjelseskanalen.
Undgå at give godbidder med sukker, stivelse og fibre, det er ikke sundt for fritten.
Der skal altid være adgang til frisk vand– gerne fra en stor drikkeflaske (f.eks. 1 l’s volumen). Alternativt kan man bruge en tung hundeskål af ler til vand, lettere skåle vælter fritten hurtigt.






Burindretning
Hvis fritten holdes indendørs, er det vigtigt, at man bruger et stort bur og aktiverer fritten meget.

Indendørs bur
Minimumsmål: Som retningslinje bør bundarealet være minimum 1½ kvadratmeter (f.eks. 100 x 150 cm), hvis der kun er en fritte, og øges med ca. 25 % for hver ekstra fritte, højden skal altid være minimum 80 cm. Anbring altid mindst et par afsatser (hylder) i buret, som dyret kan springe op og ned af. Det kan være svært at finde bure, der opfylder de førnævnte pladskrav i dyrehandelen. For at sikre frittens behov for plads kan man derfor sætte bure sammen i forlængelse af hinanden med åbninger i de tilstødende sider eller ved at sammenkoble flere bure oven på hinanden via åbninger i hhv. loft og bund. Sammenkobler man burene via f.eks. plastrør, giver det ekstra aktivering for fritten, da man derved skaber adskilte rum, som fritten på skift kan vælge at opholde sig i. Da fritter herudover holder meget af at ligge i og kravle gennem smalle passager, er det også i den henseende en god idé at lave denne form for sammenkoblinger. Plastrør til fritter i flere forskellige former fås i dyrehandlen.
Mange fritter holder af at hvile i en hængekøje af stof, evt. med for af lammeuld, som kan købes i dyrehandler. Anbring gerne flere i buret.
Indret et toilet af en kattebakke med klumpende kattegrus med en stor kornstørrelse. Dette er vigtigt, for dyrene graver gerne hovedet ned i gruset, og da fint grus derved let kan sætte sig i slimhinderne og ikke mindst i øjnene, kan dette være farligt.
Af samme grund bør man aldrig bruge savsmuld eller spåner i bakken, da støvet herfra vil genere luftveje og øjne på fritten. Alternativt til storkornet kattegrus kan man bruge miljøstrø (sammenpressede spåner) eller »Gnavz« (flager lavet af plantefibre og tang), der ikke støver og dermed ikke giver samme problemer som almindelige spåner/savsmuld.
Da fritten er et renligt dyr, er det vigtigt at placere kattebakken så langt som muligt fra vand og madskåle i buret.
Husk at buret altid skal stilles, så det er hævet over gulvniveau, for at undgå træk.
Frittehold i udendørs bur vil være optimalt, bl.a. fordi fritters behov for aktivering og plads er store.

Udendørs bur
Det bedste hold af fritter (et par/lille gruppe) er i en udendørs voliere med stor grundflade (minimum 4 m2, og en højde på minimum 80 cm) og meget kraftigt finmasket trådnet/minknet.
Isoleret redekasse (f.eks. isoleret med flamingopap), som skal være frostfri. Adgang til tørt redemateriale (mos, hø eller halm). Læg en sand-/jordblanding i bunden og over dette gerne et tykt lag visne blade, grene med knopper osv. Udstyr desuden volieren med kraftige klatregrene og stubbe.
Den optimale opholdstemperatur er 10-20 °C, men fritten kan godt klare lavere temperaturer, såfremt der er adgang til isoleret tør redekasse med tørt redemateriale, og højere temperaturer, såfremt der er adgang til skygge.
Man skal derfor sikre sig, at fritten altid har adgang til læ og skygge, f.eks. ved at en del af volieren er overdækket. Fritter kan hurtigt få hedeslag, der i værste fald kan udvikle sig til en livstruende tilstand, hvis de udsættes for direkte sollys eller høje temperaturer.
Skal fritten gå fra at være indhuset indendørs til at gå i en udendørs voliere, skal man sætte den ud i en periode, hvor temperaturen udendørs ligger tæt på temperaturen indendørs, og hvor man forventer langsomme, gradvise temperaturskift i vejret. Sådan undgår man drastiske fald i temperaturen, der ville kunne gøre fritten syg.




Rengøring
Fjern dagligt gammelt foder (fritten laver forråd, og det kan f.eks. være i redekassen). Kattebakken renses (klumper fjernes) dagligt. Skift vandet, vask drikkeflasken/drikkeskålen og fyld op med redemateriale (hø og mos) i redekassen.
En gang ugentligt rengøres hele buret og kattebakken. Giv rent redemateriale, rent bundmateriale og blade, grene m.v. Man kan til dels også begrænse frittens lugt ved at vaske dens hængekøjer, klude o.l. i buret hyppigt.
Et par gange om året bør man vaske buret, redekassen osv. af og rengøre helt i bund.






Håndtering
Skal håndteres dagligt, ellers bliver de let »vilde«/uhåndterbare.
Ungerne skal håndteres, fra de er helt små, fra 3-ugers-alderen, for at blive tamme og skal opdrages på samme måde som en hundehvalp, tålmodigt, men fast, for at lære, at de ikke må bide.
Fritter er meget legesyge og aktive dyr, også som voksne, og de kræver derfor meget aktivering, både for at trives og for at forblive tamme.
Det kan ikke anbefales at lade fritter færdes i hjemmet uden opsyn, idet de er meget nysgerrige og kan klemme sig gennem endda meget små åbninger (helt ned til åbninger på 5 x 5 cm), f.eks. ind i hulrum i hårde hvidevarer eller andre elektriske installationer, med farlige konsekvenser til følge, ikke mindst for fritten.
Fritter ynder også at tygge i blød gummi, bl.a. på gummisko, og det kan blive meget farligt for fritten, hvis den sluger nogle af disse stykker. Ledninger kan også være genstand for gnaven.
Når man tager fritten udenfor på tur, skal man give den seletøj på (fås i dyrehandler), så den ikke stikker af. Undgå steder med larm eller stærkt trafikerede steder, der kan skræmme og stresse den, find i stedet områder med skygge og krat, som fritten kan undersøge i ro og mag.
Drægtige (eller overvægtige) fritter skal understøttes på bagkroppen, når man bærer dem, de må ikke »hænge« i overkroppen.





Aktivering
Hvis fritten ikke aktiveres nok, kan den udvikle unormal adfærd såsom stereotypier (gentagne, tilsyneladende formålsløse bevægelser) og kan også blive vild og f.eks. bide.
Dette betyder, at man skal være forberedt på at sætte minimum 2 timer, og helst ca. 4 timer af dagligt, til at lege med og aktivere fritten! En vigtig del af aktiveringen er kontakt med artsfæller, ikke mindst når fritterne er ude af buret, hvor de så kan lege sammen.
Herudover skal foderplanen også følges, dvs. der skal fodres alsidigt og med vitamintilskud.
Giv gerne daglige løbeture i »sandkasse«, hvori man f.eks. kan lægge blade fra skoven, godbidder, man har gemt eller lignende. Fodr med aktiveringsfoder som græshopper, melorme og nyligt aflivede mus, gerne i sandkassen.
Prøv evt. også at bytte bur med en anden fritte i en periode og gå ture med fritten i naturområder i en sele (kan købes i dyrehandler) m.v.
Holder man fritten udendørs, bør man udskifte bundlaget/bladene i volieren ofte, så fritten har noget nyt at undersøge/lege med. Husk også at redekassen skal være isoleret og have meget redemateriale.
Man kan købe legetøj fremstillet specielt til fritter i dyrehandler, men undgå legetøj af blød plastic såsom pivedyr. Fritten kan nemt tygge det i stykker og i processen også sluge dele af det, hvilket kan resultere i f.eks. kvælning eller problemer i mave-tarm-kanalen, der kan medføre, at stykkerne skal fjernes af dyrlægen ved operation.
Hårde plasticrør, som fritten kan løbe gennem, er dog en sikker og god aktiveringsmulighed.




Særlig forhold
Fritter kan få hundesyge og skal derfor vaccineres flere gange som hvalpe, og derefter én gang årligt som voksne.
Frittehunner, der ikke bliver parret og ikke er steriliserede, kan være i forlænget løbetid i helt op til 160 dage. De forhøjede hormonniveauer i forbindelse med løbetiden kan forårsage undertrykkelse af knoglemarvens produktion af blodlegemer, hvorved fritten vil udvikle livstruende anæmi (blodmangel) og få nedsat immunforsvar.
Fritter er modtagelige for influenzavirus fra mennesker, der bl.a. kan medføre luftvejsinfektioner, og det kan smitte både fra menneske til fritte og omvendt.
En lang række af de ydre parasitter, der normalt angriber hhv. hunde eller katte (øremider, skabmider, ringorm og lopper), kan også overføres til fritter. Ved mistanke herom skal fritten undersøges og behandles af en dyrlæge.
Solstik kan opstå, hvis fritten udsættes for høje temperaturer, da den ikke kan svede gennem huden. Husk derfor at der, særligt på de varme dage, altid skal være adgang til ophold i skygge og frisk vand for fritten.




mvh dova

Kommentar
Fra : cjaab


Dato : 03-08-06 17:44

Hejsa!

Min mor og hendes mand har for et par uger siden, købt en lille fritte (den tamme udgave af en ilder). Den larmer overhovedet ikke. Den snakker meget, men det er mest når den leger, den kommer med små grynt. Det er overhovedet ikke højt, man skal lytte lidt efter for at høre den, hvis det da ikke er alt for sjovt, så er det lidt nemmere... Den leger meget, så derfor er der jo lidt larm forbundet med dens legetøj, da det bliver kastet rundt. Jo vildere, jo bedre... Har heller ikke set eller hørt den bide i sine træmmer i buret. Så det tror jeg ikke du skal være så betænkelig med.

Men du skal tænke dig godt om, før du får sådan en, da den kræver lige så meget tid, som en hund. Og kan blive ret bidsk, hvis man ikke "afretter" den ordentligt. Den er enormt kær og vældig sjov, men er stadig et rovdyr... Så pas på dine degoer og andre mindre dyr, da den vil få svært ved at modstå sit jagtinstinkt... Ledninger, gardiner, potteplanter, sofahynder, papkasser og lignende vil heller ikke være til at modstå, så den skal holdes under opsyn hele tiden, hvis den ikke skal komme til skade, eller du har dine ting kært...

Ellers vil jeg bare sige held og lykke, hvis du beslutter dig til at få én. Jeg har opgivet ideen om en fritte, da den simpelthen er for stor en mundfuld for mig. Så nøjes med at besøge min mors lille krudtugle

V. H.
Carina

Kommentar
Fra : BaileyPige


Dato : 04-08-06 09:27

hejza mine forældre havde fritter da jeg var mindre, og de var noget af det sødeste, det kan blive meget tamme men man skal stadig passe på hvis de har en dårlig dag, eller hvis der kommer 1 de ikke kan lide, når først de bar bidt så låser kæberne og så er de ikke til at få af igen, mine forældre havde engang en fritte der bed min faster i kinden (ved ikk hvorfor, det er mange år siden) men den blev siddende, for kæberne havde låst sig.
en fritte er et MEGET livligt dyr og skal aktiveres konstant hvis man vel og mærke kun har 1, og så skal de have et meget stort bur hvor der er plas til at sætte ting op f.eks grene de kan klatre op på.

mit råd er hvis du har andre små dyr skal du være meget forsigtig, for der er simpelthen de største udbryderkonger, mine forældres slap ud 2 gange den ene gang var det min kanin de tog (fordi den var gammel, min bror slap fordi den var ung og hurtig , den anden gang havde vi så fået 2 marsvin der gik i en indhegning i stallen og de tog dem begge , de er rovdyr og vil altid være det, så du skal virkelig sikre dig at de ikke kan komme ud. derefter vi vi ikke flere små dyr, men en hest som de ikke kan tage

hvis du skal have en fritte skal du sikre dig du har tiden, for det tager meget tid at gøre den ordentlig tam, stimulere den osv. det kræver lige så meget tid som en hund, måske lidt mere

hvis du anskaffer dig en vil jeg bare sige held og lykke og håber du bliver glad for den, for de er virkelig kære og kan blive MEGET tamme

MVH BaileyPigen

Kommentar
Fra : DaaN


Dato : 23-08-06 17:14

Hejsa =)
Der er MEGET stor forskel på dem.. Nogle larmer "ikke" .. og nogle larmer en pæn del..Nogle er meget aktive og nogle er meget stille og rolige.. Startede selv med at have ilder engang i 90'erne.. men stoppede pga. noget allergi, en af mine søskende har.. så efter at være flyttet hjemmefra fik jeg mig ilder igen og har haft det i nogle år nu Har selv 1 han, Han er verdens roligste ilder!! Han larmer stort set ikke, den eneste larm er nok, når han knaser sit foder Men den larm skal han have lov til at lave.. Hvor i verden bor du? For hvis du har planer om at anskaffe dig en ilder, så vil jeg anbefale dig at opsøge en opdrætter, og IKKE en dyrehandel, eller også en som virkelig lever for sin ilder Du er meget velkommen til at joine mig og en masse andre meget hjælsomme mennesker på www.ilderkliken.dk .. Der kan du spørge om ALT om ildere!! Måske du finder en som bor i dit område, så kunne du måske aftale at mødes hjemme hos personen, så du kan se og opleve en ilder, personligt og se hvordan sådan en bor og lever

#cjaab
Må lige sige noget En fritte og en ilder er MEGET det samme En Fritte er tam og en ilder er tam.. Altså Fritte er en hvid ilder... Så det er ikke noget med den ene er mere tam end den anden Man lærer hverdag Jeg ved det, det er nærmest en helt jungle, det med farver.. og navne osv.. Du er selvfølgelig også velkommen til at joine os på www.ilderkliken.dk .. Der kan du læse om foder.. pleje.. sygdomme.. og se billeder og meget andet

Håber vi ses på ilderkilken
- DaaN




Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407950
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste