For det første tvivler jeg på om man via lovgivning kan nedsætte alle lønninger med 10 %.
Men lad os antage at man kan.
Dit forslag vil i givet fald ramme de laveste indkomstgrupper hårdt, idet ting som husleje og afbetaling på lån ikke er berørt. Jo lavere éns indkomst er, des færre penge vil man relativt have til rådighed til at dække leveomkostninger.
Et noget firkantet eksempel:
Forestil dig to personer. Den ene er på SU og får 6.000 om måneden før skat og har et studiejob der giver 2.000 kroner om måneden. Den anden er akademiker og får 25.000 om måneden. Lad os antage at de begge har faste udgifter til husleje og afdrag på lån på 3.500 kr. om måneden, og at SU-modtageren har en trækprocent på 40, mens akademikeren har én på 45.
Uden dit forslag, vil de have følgende beløb til leveomkostninger og forbrug:
SU-modtager: (8.000*0,60)-3.500=1.300 kr.
Akademiker: (25.000*0,55)-3.500=10.250 kr.
Med dit forslag:
SU-modtager: (8.000*0,90*0,6)-3.500=820 kr.
Akademiker: (25.000*0,90*0,55)-3.500=8.875 kr.
SU-modtageren har fået forringet sin købekraft med 40 %, mens akademikeren er stillet 13 % værre.
Eksemplet er naturligvis virkelighedsfjernt, men pointen - at dit forslag rammer de laveste indkomster hårdest - er der ikke noget i vejen med.
Dernæst skal du også have med at staten vil miste skatteindtægter idet lønningerne og dermed skattegrundlaget falder. Det er ikke småpenge staten på den måde går glip af.
De større samfundsøkonomiske konsekvenser skal jeg ikke umiddelbart forsøge at gøre mig klog på.