/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Rettigheder som lejer?
Fra : jihaa
Vist : 762 gange
150 point
Dato : 16-07-06 21:13

Hejsa

Vi opdagede sidste torsdag (den 6.), at vores køkken var blevet invaderet af nogle små brunlige dyr, kaldt Støvlus. Vi kontaktede boligselskabet, men de mente ikke at det var deres problem.

Om onsdagen (den 12.) kom der en fra Rentokil og sprøjtede, men problemet er der stadig i dag søndag.

Rentokil mente, at det kom fra murværket, da vi lige har fået facaderenovering og at der er sket en fugtskade i muren, som har skyld i det.

Da dyrerne stadig var der fredag (rentokil mente, at de ville forsvinde indenfor 24 efer sprøjtningen) kontaktede vi den og vi fik afvide, at vi skulle se tiden an til på onsdag, for så skulle der gøres noget andet. Dvs. at dyrerne har været i vores køkken i 14 dage der.

Det skal lige siges, at alt er fjernes fra køkkenet og vasket af, så vi lever ret primitivt.

Vi har under hele processen kæmpet med boligselskabet. Om mandagen var viceværten her og de ville ikke gøre noget, da de mente vi selv havde slæbt dem ind. Hmmm. Da vi kontaktede dem og fortalte, at vi havde kontaktet rentokil, som mente det kom fra deres facaderenovering, ville boligselskabet kontakte renokil, da de ikke rigtig troede på os - sådan følte vi det i hvert fald. (Denne opringning brugte de så en uge på). Boligselskabet vil tage det med på et byggemøde, men dette blev først en gang efter ferien - lang tid til.
Ham vi har talt med i boligselskaber er ham der har med alle bygningerne og gøre, og vi kan ikke helt forstå, at han kan tage det med på et byggemøde når han ikke engang har været i vores lejlighed og set problemet.

Vi har taget nogle billeder af det som beviser, men da det er meget små dyr, erdet svært at danne sig et ordentlig indtryk af det.

Er der nogen der ved hvilke rettigheder man har? Jeg tænker på, hvis dyrerne stammer fra facaderenoveringen og det derfor ikke er selvforskyldt - burde boligselskabet så ikke dække rengøring osv. Det har været og er rigtig hårdt. Vi vasker op på badeværelset, hvilket jo slet ikke er optimalt. Vi lever i en "svinesti", det er ikke til at gøre rent med alt køkkengrejet rundt omkring i hele lejligheden og vi kan derfor ikke tilberede noget ordentligt mad, hvilket betyder, at vi har brugt en del penge på mad ude fra og har spist rund omkring.

Det tærer rigtig meget på kræfterne at kæmpe sådan og når man så ikke får noget støtte fra boligselskabet så er det ekstra hårdt.
Ydermere har vi fået splittet 14 dages ferie af indtil videre.....

Kan det virkelig passe? SKAL de ikke hjælpe?
Skal de ikke dække alt det mad der er smidt ud?
Burde de ikke også stå for rengøringen, da det jo ikke er vores skyld?

Er der nogen der har nogle link er vi meget interesseret i dem, da vi så har det sort på hvidt.

Hjææælp

(I kan læse mere under linket "små insekter i vores køkken"

 
 
Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 16-07-06 21:24

hvis i ikke har haft kontakt til lejernes landsorganisation synes jeg I skal gøre det ret hurtigt - kunne i finde blot en lille af de irriterende væsner er det måske også en god ide at få undersøgt hvad det er for nogen.


Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 16-07-06 21:58

Her er det direkte link til spørgsmålet jihaa henviser til.
http://www.kandu.dk/Spg90631.aspx

Kommentar
Fra : clou


Dato : 16-07-06 22:37

Henvend dig i første omgang til boligforeningens bestyrelse og forklar dem sagen. Hjælper det ikke, så er der "kun" Lejernes Landsorganisation (som miritdk foreslår), som er utrolig dygtige til at hjælpe.

Clou

Kommentar
Fra : Flash77


Dato : 16-07-06 22:56

Du skal ringe til boligselskabet og sige til dem at de får dummebøder indtil de har rettet op på problemet - så tror jeg nok der skal komme gang i sagerne. Husk at spise mange æbler - det giver masser af energi.

Kommentar
Fra : MacMadsen


Dato : 17-07-06 10:32

Jhaa:
Du kan altid, som andre foreslår, søge hjælp hos Lejernes Landsorganisation, og det lyder til at sagen er moden til at de tager den op.
En anden mulighed er at besøge enten jeres egen advokat, hvilket jo nok vil resultere i flere udgifter, eller en gratis retshjælp som kan være behjælpelig med at undersøge jeres retsstilling og føre brevkorrespondance for jer. Retshjælpen møder dog ikke i retten for jer hvis sagen skulle komme så vidt.

Det eneste jura jeg lige kan finde og komme på er i Lejelovens Kapitel IV om vedligeholdelse. Der fremgår det af §19 stk. 1, 1. pkt. at
Citat
Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige
men om jeres sag kan høre under den kræver mere indgående kendskab til jeres sag, jeres lejekontrakt og til alm lejeret.

Håber det hjælper lidt på ferien, og håber sagen går i orden.

Mvh,

MacMadsen

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177427
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407928
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste