/ Forside/ Interesser / Fritid / Andet fritid / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet fritid
#NavnPoint
Nordsted1 19280
refi 8854
ans 7523
HelleBirg.. 6932
dova 6475
svendgive.. 4440
miritdk 4321
Teil 3746
jangchr 3744
10  Klaudi 3672
Gode råd modtages med kyshånd.
Fra : Hønsehus
Vist : 394 gange
280 point
Dato : 16-05-06 11:15


Hejsa..

Mon der skulle være nogen her på kandu der vil hjælpe mig med at finde ud af hvordan jeg kommer ud af denne her onde cirkel jeg er havnet i ?. Jeg har Pt. nu gået sygemeldt i over et år p.g.a. en discusprolaps - jeg har b.la. lige været en tur på et Rygcenter - men det blev min ryg aldeles ikke bedre af - desværre.

Jeg døjer med at sidde - stå og gå for meget - så det er begrænset hvad jeg kan holde til at lave/gøre. Jeg har altid været vant til at være meget aktiv både her hjemme og på arbejdsmarkedet - men p.g.a. min sygdom begrænses det hele jo. Jeg er blevet fyret fra mit job og nu går jeg og venter på at blive sendt ud i en arbejdsprøvning.

I min fritid har det altid været computeren der har haft min største interesse - derudover plejer jeg at læse en del - men begge dele er ved at hænge mig ud af halsen nu - jeg føler computeren er blevet en slags passiv underholdning for mig - og det der med at læse kan jeg ikke rigtig koncentrere mig om Pt.

Jeg er gift med jordens dejligste mand - har en god familie m.m. - men som tiden er gået er jeg alligevel kommet til at føle mig meget ensom med min sygdom. Jeg mangler nogen til at give mig et skub bag i - nogle idéer til hvad jeg ellers kunne få min hverdag til at gå med udover min computer og læse??....!!

Venlig hilsen Hønen



 
 
Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 16-05-06 11:30


Sikken en omgang!! det bedste for din ryg er lange gåture og svømning. Det begrænser mulighederne en del, da det ikke er godt for ryggen at sidde for lang tid af gangen, men ellers er der mange forskellige former for håndarbejde, strik,sy,perler du kan garanteret få inspiration i en
hobbyforretning.

Fortsat god bedring, og pøj pøj med arbejdsprøvningen

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 16-05-06 11:57

Hej med dig Høne

Bare rolig, det skal nok gå!

Jeg har været i en situation meget lig din efter en trafikulykke og 2,5 års sygemelding. Jeg gik hjemme, jeg havde svært ved at bevæge mig rundt på grund af smerter, og mit liv blev mere ensformigt, end man kan forestille sig. Jeg var understimuleret på alle fronter og udviklede mig til at være en regulær sur kælling. Jeg krævede underholdning af min kæreste når han kom træt hjem fra arbejde, han var den, der skulle bygge mig op, når jeg nu ikke selv kunne. Det var en frygtelig tid, som virkelig har lært mig meget om mig selv. Og bare vent, når du kommer til at se tilbage på den situation, du er i nu, så vil du tænke det samme.

Når man sidder der, føles det umuligt at forandre på situationen. Smerter og sygdom får simpelthen lov til at være det, der definerer livet og det er da et regulært lorteliv. Passiviteten følger med som det tynde øl, og man bliver vitterligt handlingslammet.

Men! Hvis man er bevidst om, at det er det, der rent faktisk sker, så kan der gøres noget.
Nr. 1 er selvudvikling. Læs en ordentlig bunke bøger - start med "Nuets kraft" af Ekhardt Tolle.

Nr. 2 er at se angsten i øjnene. (Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fandt det almindelige liv angstprovokerende - jeg var på den ene side træt af situationen og på den anden side dødsensangst for at skulle i gang igen - måske du også har det sådan?)

Nr. 3 Spring ud i arbejdsprøvning med åbne øjne - det er meget sandsynligt, at det netop er det, der kommer til at drive dig videre.

Nr.4 Husk på, hvem du var og husk de ting, du elskede at gøre før du fik din diskosprolaps. Tænk i positive baner, forsøg at lade være med at lade dig begrænse af din ryg. Man tror det er løgn, men smerter kan blive absolut sekundære, hvis man vænner sig til at dreje tingene en halv omgang.
Husk på, at du er det samme menneske som før, de samme håb og drømme og muligheder. Beslut dig for ikke at lade dig stoppe af noget eller nogen. Det kan lade sig gøre.
Betragt din ryg som et vilkår frem for en begrænsning. Kig på, hvad det er, du skal lære af denne situation, for du kan drive afsindig mange gode ting ud af det, du gennemgår nu.

Min personlige ulykke er blevet et grundvilkår i mit liv. Det gav mig mulighed for forandring til det bedre, og nu 12 år efter, synes jeg, det var det værd. Men tro mig, det tog tid. Et år er ikke nok, så slå ikke dig selv oven i hovedet. Ting tager tid, du skal hele.
Og mens du heler, så øv dig i at se fordelene ved din situation, se dine udviklingsmuligheder. Tænk dig til dit drømmeliv og begynd langsomt at tegn et kort over vejen dertil. Med eller uden dårlig ryg, betragt det som værende et irriterende bump på vejen, der skal forceres en gang i mellem.

Tilbage til livet

Vaxen


Kommentar
Fra : dova


Dato : 16-05-06 12:08

Ja, kedelig situation du er i.

Men det går ikke, at du sidder derhjemme og keder dig og at du er ensom og livet går dig forbi.

Det kan fungere i en kortere periode, men har du tænkt på fremtiden.
Hvad nu hvis arbejdsprøvningen ender ud i en førtidspension.....så er det ikke bare en kort periode du sidder "fast".......

Så er det nemlig at du selv skal til at finde ud af, at fylde dit liv med noget du føler giver indhold.
Det er du selvfølgelig klar over, siden du har taget første skridt og beder om nogen forslag.

Så du må ud og foretage dig noget. Det dur ikke med en dårlig ryg, at sætte sig ind til computeren eller sætte sig med en bog.
Det bliver ryggen bare endnu svagere af.

Nu ved jeg ikke hvad dine interesser ellers er, men måske du kunne få nogen bekendte til at holde dig med selskab på nogen ture, hvor I tager ud og ser jer om. Steder hvor der er mulighed for, at du kan skiftevis gå rundt og sidde og hvile lidt når det er nødvendigt.
Museer, udstillinger m.m.
Eller inviter veninder på besøg, og tag selv ud. Et par timers "hyggesladder" gør ofte underværker.
Fitnesscenter hvor du kan få lavet et træningsprogram der tager hensyn til den dårlige ryg, måske du kan få nogen med hvis du synes det er mere underholdende på den måde.

Gå lange ture og kig på naturen, tag evt. en lille klapstol med på slæb så du kan sætte dig lidt en gang imellem hvis du trænger til at hvile dig.

Det vigtige i en sådan situation, er at du selv melder ud til familie/venner hvordan du har det, for det er desværre sådan, at mange mennesker har en tendens til at "glemme" en person der af forskellige årsager må droppe sin hidtidige livsførelse.

Og jeg synes måske jeg kan læse lidt mellem linierne, at det ikke bare er de fysiske begrænsninger der trykker, men at du måske er lidt deprimeret over "identitetstabet" af dit tidligere aktive liv, og at det er derfor tidligere interesser med computer og læsning pludselig hænger dig ud af halsen, fordi du egentlig opfatter, at det er det eneste du måske kan holde til.

Så på med vanten, ud af busken, for du skal ikke forvente, at det kommer af sig selv...og god bedring til dig

mvh dova

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 16-05-06 12:13

Hej Høne

Jeg har ikke været det samme igennem som dig, men har ikke meget tid til at få gjort nogle af de ting jeg kunne tænke mig. Når jeg får tid vil jeg fx. gerne fordybe mig i nogle af de faglige bøger som jeg har stående, lære tegnesprog (du må ikke spørge hvorfor!), genopfriske mit franske og engelske og ikke mindst lære kinesisk eller japansk....og ikke mindst spille fodbold igen.

Når nu computeren er din store interesse - er der så ikke noget du kan udvikle indenfor dette - det er jo en god egenskab uanset hvilket job du kommer til at få senere. Lige nu har du mulighed for at "kaste" dig ud i nogle udfordringer, som du måske ikke ville have gjort hvis du ikke var kommet i din nuværende situation - prøv om der ikke er nogle VUC-tilbud e.lign der passer til din situation og betragt det som en personlig udvikling.

Mvh. Ampere

Kommentar
Fra : Balcanard


Dato : 16-05-06 12:34

Hej Hønsehus - du er godt da på vej ud af din cirkel (ellers havde dette indlæg ikke været her). Du skal lære at forkæle dig selv noget mere ved at foretage lige, hvad du måtte have lyst til. Men du kan også være til glæde for andre http://www.redcross.dk/sw27593.asp
Derved vil din livsglæde og selvværd komme tilbage Der er lysere tider på vej forude !!!

Kommentar
Fra : Hønsehus


Dato : 16-05-06 12:52

Hej..

Hold da op - alle disse gode og velmente råd som jeg allerede har modtaget - det havde jeg slet - slet ikke regnet med - TAK skal I have - jeg kan bruge mange af de ting som I hver især har skrevet om.

Vaxen - du lyder som en person som jeg godt kunne tænke mig at "snakke" med på en anden måde end her - er du med på den? i så fald du er det? - hvordan finder man så ud af det? - jeg er helt ny bruger på denne her side..

Hønen

Kommentar
Fra : ampere


Dato : 16-05-06 13:21

Du har mulighed for at skrive et privat indlæg til vaxen. Klik på vaxen i dennes kommentar.

Ampere

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 16-05-06 13:35

Høne, du er meget velkommen til at skrive et privat indlæg - så napper vi den bare derfra

Vaxen

Kommentar
Fra : jakjoe


Dato : 16-05-06 17:03

Forskellige ting du kan foretage dig, når du ikke lige skal sidde og læse, eller se på computeren, kunne f.eks. være en tur ud i naturen.

Har du tænkt på hvad stavgang vil betyde for dig i din nye situation ?
http://www.lettere.dk/stavgang/index.html
Du kan gøre det når du selv har lyst, og behøver ikke at være medlem af nogen klub for at dyrke motionen. Men et godt selskab på turene kan være en god inspiration til at komme ud !!

Cykelture....det kan også dyrkes alene eller i selskab med andre !!

Motionscenter hvor en kyndig vejledning vil give dig vejledning i hvad du kan tåle, og hvad du ikke kan.

Ja, et par eksempler til afprøvning !!

Giv dig selv et lille spark !! Jeg kan ikke gøre det fysisk, kun med det skrevne ord.

mvh
jakjoe

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 16-05-06 23:04

hmm, jeg har også rygproblemer (piskesmæld i nakken, slidgigt i det midsterste af ryggen,og 3 degenererede diskusser i lænden, derudover har jeg slidgigt i flere ledde, så.....Jo... jeg ved hvad det vil sige at have ondt.
Jeg blev fyret efter lang tids sygemelding. gik med en stor vrede inde i mig... MEN MEN MEN Det hjælper bare ikke.
Jeg har også 3 børn, som jeg er alene med, og guderne skal vide, at jeg ved ikke hvordan jeg skulle klare have hverdagen uden dem. Men så satte jeg mig ned og så på mig selv og rundt på verden.

Hvor er jeg dog heldig.
Jeg bor i et land, hvor der er gratis lægehjælp, Jeg har 3 skønne børn, jeg har mange interesser, og ih hvor er der mange, der har det langt værre end mig.

Jeg blev instruktør i stavgang, med stavene belaster man ikke kroppen så meget.
Jeg blev dommer i atletik.
Jeg har taget en masse af de kurser min fagforening tilbyder, bare for at komme ud.
Jeg ved jo, at jeg ikke kan vende tilbage til samme branche som før, så jeg prøver at finde noget andet.
Jeg laver ryggymnastik hver dag.
Jeg har lavet et ugeskema over det husarbejde, jeg skal lave.Jeg fik simpelthen dårlig samvittighed overfor mine unger, de lavede så meget,og der kommer jo også en dag, hvor de ikke bor hjemme mere.

Jeg forstår slet ikke din ryg kan holde til at du sidder så meget?
Har du snakket med din læge om at komme på en smerteklinik?
Evt en smertepsykolog? Det er ret deprimerende at have ondt 24 timer i døgnet.

Men du skal lære at leve med smerten, i stedet for at smerten lever med dig.

Sæt en dato i den nærmeste fremtid, det er her du starter på et nyt liv.
Lav en liste over det du plejer at elske.
Læs listen igennem. Du vil finde ud af, at du faktisk stadig kan mange af disse ting,måske mere begrænset.
Sæt nogle nye ting på. ting du måske altid har haft lyst til, men ikke haft tiden til at gå igang med.
Så har du en liste over hvad du kan fylde tiden ud med.

Dernæst laver du en liste over hvad der skal laves af husligt arbejde - det kan vi jo ikke komme uden om.
Den deler du op med din kæreste.
Din del, deler du yderligere op, så du hver dag har noget at lave (og komme op til).

Og ALLER VIGTIGST -du skal lave nogle rygøvelser. Du må have fået nogle øvelser fra din læge, eller fra sygehuset. Dem skal du lave HVER DAG.
Derudover skal du ud og bevæge dig, til fods, cykel eller til vands.

Jo mere du sidder ned, jo mere ondt får du.

Jeg har købt en bedstemorvogn (indkøbsnet med hjul) Ja, jeg er kun 40, måske kigger folk, jeg ved det ikke, og jeg er ligeglad. Jeg skal jo have handlet!!! Den har min datter nu pyntet med lidt tingeltangel og smarte "lapper".
Jeg er meget opmærksom på mine arbejdsstillinger (fik lægen til at give mig en henvisning til en ergoterapeut).
Jeg har fået øvelser fra fysioterapeuten, og hvor jeg førhen levede af smertestillende, spiser jeg ikke ret mange piller nu.
Har jeg ondt, siger jeg, at jeg lige skal have et øjeblik for mig selv. jeg sætter mig i den stol jeg har købt til det (en jeg bare sidder skønt i) og så vender jeg "mig ind ad". Jeg går igennem alle mine muskler for at mærke efter om de spænder, og det gør de. Har man ondt trækker musklerne sig sammen, og så får man mere ondt. Så de skal slappe af. En for en går jeg mine legemdele igennem, og får spændt af (lærte det af fysioterapeuten), og det virker faktisk. Jeg har ikke så ondt, og kan fortsætte med det jeg havde gang i.
Deter værd at prøve.
Og så en ting mere... Tving dig i godt humør.
Smil - tænk dig glad - Når kæresten får fir, og du ved han er på vej hjem, så tænk en dejlig velkomst inde i hovedet. Så bliver det til en dejlig velkomst istedet for en sur kone.
Man kommer ret langt med tankens kraft.
Tro mig. Det virker faktisk.




Kommentar
Fra : Hønsehus


Dato : 17-05-06 11:29

Hej jeb3..

Det glæder mig at du nu er kommet så langt selvom du fejler så mange ting..

Jeg føler det næsten som om jeg burde skamme mig over mit ønske om gode råd m.m. her på siden - fordi jeg "kun" har én discosprolaps der generer mig i hverdagen. Jeg ved da godt der er rigtig mange der har det meget værre end jeg har det - men det kan jeg altså ikke bruge til noget selv - desværre..

Hvis du læser mit indlæg - så ser du også, at jeg HAR været indlagt på et Rygcenter og du kan da lige bande på at jeg har fået en masse øvelser som jeg skal lave flere gange om dagen og det gør jeg også - men desværre hjælper disse øvelser mig ikke særlig meget. Jeg har såmænd også købt mig et løbebånd med motor på - så jeg på den måde får mindst en ½ times motion hver dag - det er jo godt for ens muskler - uanset om man har ondt eller ej

I mit indlæg fortæller jeg også at jeg har problemer med at sidde - gå og stå for længe af gangen - men jeg kan sagtens klare at gå til og fra min computer.

Men ellers siger jeg mange tak for dit brev - dine gode råd og kommentarer.

Hønen

Kommentar
Fra : jeb3


Dato : 17-05-06 12:57

Hej Høne.

Jeg tror skam på, at du har gjort en masse, jeg ville bare vise, at man kan sagtens leve et godt liv trods smerter. om det er en diskusprolaps eller migræne eller hvilken smerte det end måtte være,så er smerten der. Og vi opfatter alle smerter forskelligt.

Det vigtigste er at man på en eller anden måde bevarer det gode humør og optimismen.

Så kommer man langt.
Det slider faktisk også hårdt på ens nærmeste,især hvis man er nedtrykt hele tiden.

Det var såmænd det hele.

Held og lykke med det.


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407938
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste