/ Forside/ Teknologi / Telekommunikation / Trådløs / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Trådløs
#NavnPoint
severino 15673
o.v.n. 6349
Fijala 3672
Klaudi 3480
e.c 2852
webnoob 2769
refi 2285
stone47 1685
pallebhan.. 1498
10  peet49 1440
Hastighed på trådsløst netværk
Fra : Divser
Vist : 1612 gange
100 point
Dato : 14-04-06 10:56

Jeg har anskaffet mig en Belkin trådløs router (802.11g), som skulle fungere med en hastighed på 54 Mbps. Den kan faktisk også køre med "125 High-Speed Mode", hvilket skulle give op til 35% øget hastighed. Routeren er sat op til at køre med 128 bit WEP kryptering.

Nu har jeg bemærket, at de bærbare computere, der kobler på netværket, aldrig kobler på med 54 Mbps. Det er næsten altid kun med omkring den halve hastighed (20-25 Mbps), og det har ikke noget at gøre med svag signalstyrken. Er det krypteringen, der er skyld i dette, eller hvad er årsagen til, at computerne ikke kobler på med 54 Mbps?

 
 
Kommentar
Fra : Tordenkalven


Dato : 14-04-06 12:23

Dit internet bliver vel ikke hurtigere af at du har en hurtig router...

tror bare det er derfor...

dit netkort kan sikkert det samme, men kører heller ikke hurtigere end den opkobling du har

Der er jo ikke meget ved at køre hurtigere mellem din PC og router

er det samme som at have en stor hastighed på nettet, det er jo "kun" til centralen, og bestemmer ikke hastiheden ude fra de servere du søger websider på...

/ Henrik

Kommentar
Fra : Divser


Dato : 14-04-06 13:24

Jeg bruger ikke kun netværket til internettet/WAN, men også som LAN netværk, og har brug for al den hastighed jeg kan få til at overføre data mellem forskellige pc'ere. Pc'erne kører også med 802.11g (54 Mbps) trådløse netkort, så jeg vil gerne vide, hvorfor de ikke kobler på med 54 Mpbs.

Kommentar
Fra : transor


Dato : 14-04-06 20:39

Nu skriver du ikke hvordan du måler hastigheden.
Husk at pakkerne også har "omslag" som skal sendes, der skal svarpakker retur,og noge pakker må gensendes. Derfor er den effektive filoverførselshastighed en del langsommere end reklamernes binits/ tidsenhed.

Kommentar
Fra : severino


Dato : 14-04-06 21:33

For det første skal både din routers AP og netkortene kunne klare den forventede hastighed.
For det andet så skal din opkobling kunne klare den forventede hastighed.
Når du kommer ud på nettet, så er det ikke altid at signalet går den lige vej mellem A og B.
Det kan sagtens være en lang tur ud i periferien, inden det kommer til målet.
Alt efter hvor meget trafik der er på den benyttede linie, så vil det have indflydelse på hastigheden.

Det er ALTID det langsommeste led der sætter farten, så her må vi væbne os med tålmodighed.

Kommentar
Fra : Divser


Dato : 15-04-06 09:48

Internethastigheden har ingen betydning eller interesse i dette tilfælde. Jeg er alene interesseret i dataoverførselshastigheden mellem to pc'ere på mit eget LAN netværk. Hastigheden vises, når jeg holder musen henover netværksikonen i proceslinjen. Både routeren og netværkkortene er 802.11g (54 Mbps).

Kommentar
Fra : severino


Dato : 15-04-06 21:28

OK så er vi på lokalt plan!

Så vil jeg gerne spørge dig om, hvad dine maskiner har travlt med ved siden af, at skulle bytte filer.
Maskinerne deler også resourcer ud til de programmer der er kørende på hver maskine.
Så prøv at lukke så meget ned som muligt, når du skal overføre filer, for at se om det ikke sætter lidt mere fut i "dyrene"!

Kommentar
Fra : Divser


Dato : 16-04-06 13:12

Hej Severino

Når hastigheden aflæses, er maskinen principielt ikke i gang med andet end de sædvanlige styre- og baggrundsprogrammer. Den hastighed, der vises, må være opkoblingshastigheden, og må være målt/angivet uden belastning af betydning. Spørgsmålet er kort og godt: Hvis et trådløst netkort og en trådløs router begge har specifikationen 54 Mpbs, burde det så ikke stort set være den hastighed, som de opkobler på? - selvom jeg godt kan se, at den faktiske aktive overførselshastighed eventuelt kan være påvirket af andre programmer/faktorer. Jeg mangler også at få afklaret, om det forhold, at jeg anvender 128 bit WEP-kryptering har betydning for opkoblingshastigheden, med andre ord: Overføres data langsommere mellem to trådløse enheder, når data er krypteret?

Kommentar
Fra : severino


Dato : 16-04-06 21:11

Kryptering er naturligvis lidt ekstra hjernegymnastik til PC'eren, men burde ikke halvere hastigheden, så du skal nok ind og se lidt på opsætningen, om der er noget som kunne være anderledes.
Egentlig burde det ikke være nødvendigt at kryptere data til lokalt brug.

Kommentar
Fra : Divser


Dato : 17-04-06 22:34

Jeg har lavet lidt flere forsøg med en bærbar Mac iBook G4 med en installeret "widget", som løbende opgiver data vedrørende opkoblingen til det tråløse netværk. Det viser sig, at opkoblingen svinger i hastighed. Den er i længere perioder 24 Mbps, men er også i perioder på andre hastigheder, herunder på 54 Mbps. Med andre ord synes jeg at have konstateret, at denne bærbare pc godt kan fungere på 54 Mbps, selvom hastigheden i lange perioder er lavere. Jeg har ikke kunnet finde årsagen til den svingende/lave hastighed, idet det tilsyneladende ikke har noget at gøre med, hvad den bærbare pc i øvrigt er i gang med, for hastigheden kan godt skifte, selvom den bærbare "står stille". Endvidere var der kun denne ene computer tilkoblet det trådløse netværk.

Det ser heller ikke ud til at have noget at gøre med krypteringen, da den bærbare rent faktisk HAR vist 54 Mpbs.

Jeg må vel bare se tiden an, og håbe på, at forklaringen viser sig en dag. I øvrigt har naboen også et trådløst netværk, som kører på kanal 11 (vi kører på kanal 2), så jeg tror ikke, at dette spiller nogen rolle, men gør det nu det alligevel!?

Kommentar
Fra : severino


Dato : 18-04-06 19:58

Kanal 2 og 11 bør i sig selv ikke genere hinanden.
Nu er spørgsmålet om din trådløse opretter forbindelsen til egen AP.
Du skal give dit trådløse net et unikt navn i angivelsen af SSID. (ex. diverser) - så skal din bærebare oprette forbindelse til det netværk med navnet "diverser", så vil den bærebare selv vælge den kanal som er tilknyttet navnet "diverser". - Så er du altid sikker på, at du bruger dit eget netværk.

Kommentar
Fra : Divser


Dato : 18-04-06 22:45

Tildelingen af netværksnavne og kanaler fungerer som beskrevet. Eget netværk (kanal 2) er navngivet "Hjemmenet" og naboens (kanal 11) "linksys". Der er således ikke tvivl om, hvilket netværk der vælges/bruges.

Med hensyn til den svingende hastighed, så arbejder jeg videre med sagen, i håb om at der på et tidspunkt dukker en forklaring op - og helst én, som jeg kan gøre noget ved, så jeg kan sikre den størst mulige hastighed (54 Mpbs)

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste