/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21638
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Rygepolitik + -
Fra : melbit
Vist : 930 gange
70 point
Dato : 14-12-05 07:59

Hejsa.
Hvad er Jeres holdning til den lidt pudsige rygepolitik der p.t. kører i medierne. Skal det virkelig være forbudt at ryge på diverse spisesteder, cafeer, grillbarer og restauranter? Og ER det nu også af hensyn til personalet? Eller er det hensyn til alle de efterhånden mange "ikke-rygere"? Eller er det hensyn til noget helt tredie?
Og hvis der så bliver indført et forbud - hvem skal sørge for at det bliver overholdt? Er det ejer? Er det politiet? Eller?????
Må ejer af stedet ryge?
Lidt baggrund: Vi driver et spisested hvor der gerne må ryges ( og vi er selv rygere )........... I de 4 år vi har været her, har vi alt i alt haft max 3 gæster der har spurgt efter RYGEFRI afdeling. De valgte dog at spise her - på trods af den manglende ikke-ryger afdeling.
Så min holdning er helt klart, at det IKKE er tiden for et totalt rygeforbud endnu!
Kom friskt........
Host host fra Melbit

 
 
Kommentar
Fra : calista


Dato : 14-12-05 08:08

Hmm. Den er svær, ikk.
Som tidligere ryger, vil jeg sådan set helst sidde i røgfrie omgivelser. Det er IKKE fordi jeg er blevet fanatisk, men fordi jeg får rygetrangen tilbage når andre ryger :D

Jeg synes, det er på sin plads, at sundhedspersonale (ansat på sygehuse og hospitaler) IKKE ryger i arbejdstiden. De skal statuere et eksempel..
Men at Jens Vejmand ikke må ryge, når han fejer gaden eller sidder i sin bil, det forstår jeg ikke.
I restautionsbranchen må det vel være op til hver enkel restautør, at vælge om der skal være røg eller ej. Vi lever sgida stadig i et frit samfund. Og folk må jo så vælge, om de vil spise osv det pågældende sted!

Calista- der pludselig fik trang til en smøg!

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-12-05 08:10

Som udgangspunkt er det vel ok, at man skal kunne fravælge at indtage sine måltider i en atmosfære af giftig røg.. eller?

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 14-12-05 08:15

Backtee......... Det kan man jo også - Vi skal jo allerede nu skilte ved indgangen OM der på stedet må ryges eller ikke. Så det valg tager man jo allerede INDEN man går ind.......... Og vi har da også borde udendørs. HI HI - nej, spøg til side

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-12-05 08:19

Nu var det ikke retttet direkte mod dit sted, men generelt betragtet kan je gslet ikke forstå at nogen overhovedet tillader rygning på et spisested, je ggår ud fra, at man som kok sætter en ære i at servere veltillavet mad, og ønsker at maden indtages under så optimale betingelser som muligt, og med mindre fødeindtagelsen består af snobrød og grillpølser, så kan jeg ikke forestille mig hvilke fødevarer der vinder i kvalitet ved at blive set gennem et røgslør.. Med mindre der selvfølgelig er tale om en dårlig kok der på den måde camouflerer sine manglende evner

Kommentar
Fra : scooter


Dato : 14-12-05 08:25

Hvis du må ryge ved bordet må du vel også side og prutte......men det bryder rygerne sig nok ikke om
men en prut forurener jo ikke det er jo bevist tobak gør

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 14-12-05 08:33

Joooo det kan der da være noget om - Det har de fleste nok også mest lyst til - men hva´ hjælper et røgfrit lokale, hvis gæsterne bliver hjemme, eller finder et sted hvor der kan nydes en god gang tobak efter maden. Men mit spørgsmål gik mere på, om det er vores kære politikere der skal blande sig i "vores" egen rygepolitik - om DE skal gå ind og lovgive på området.
Mener at HVIS det var tidens trend med røgfrit miljø- ville vi nok være mange der frivilligt valgte det!


Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-12-05 08:39

En god gang tobak efter maden??

Hvad er det lige der er godt ved tobak? det smager rædselsfuldt og tjener kun et eneste formål, at fjerne abstinenser, hvad ville du sige til at gæsterne tog en bane kokain på bordet, eller spurgte om du havde en ekstra kanyle så de kunne fixe efter isdesserten?

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-12-05 08:43

I øvrigt er der jo ikke "efterhånden mange ikke-rygere" det forholder sig nærmere sådan, at der efterhånden er få rygere

(28% af den voksne befolkning ryger dagligt)

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 14-12-05 09:14

Backtee............?? Selvom du ikke melder direkte ud - så har jeg forstået din holdning. Synes dog at det du blander det personlige ind i det politiske.
Men igen igen! Mit spørgsmål gik på OM der skulle indføres et direkte forbud? Og hvem der skal sørge for at det bliver overholdt? Skal man ringe efter politiet hvis der står en kæmpestor "farlig" mand og ryger?
28% ryger - resten ryger IKKE............... Men mange ikke-rygere accepterer heldigvis den enkeltes ret til at ryge - set i lyset af de ganske få forespørgelser vi får på ikke-ryger-afdelinger. Mange drikker ikke alkohol, men kan da godt tåle lugten af spiritus og synet at berusede.....


Kommentar
Fra : ElseR


Dato : 14-12-05 09:22

Jeg bryder mig bestemt ikke om at man får dikteret et rygeforbud. Men jeg synes man har krav på at kunne arbejde og færdes i et røgfrit miljø. Og mange steder mener jeg det vil være mulig at lave rygeafdelinger, og lokaler hvor personalet må ryge, så man ikke tvinges til den passive rygning.

Som ikke ryger glæder det mig at det efterhånden er muligt at vælge røgen fra, flere og flere steder. Det er dejligt at komme hjem fra en fest uden røgstinkende tøj og ondt i halsen. Så begynder man at tænke over det, og hvis muligheden er for at vælge mellem ryger og ikke ryger, ja så vælger jeg ikke ryger.

Grunden til at der ikke er så mange der vælger det røgfrie miljø, er måske at mulihederne stadigvæk er få små.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 14-12-05 10:05

Backtee.....

Skal du ikke lige klappe hesten og stoppe den antirygesang. Meld du bare klart ud, at du er økonomisk involveret i et tvivlsomt rygestopeksperiment. Det du kører frem med her, er drejet helt over gevind, og tjener kun det ene formål at føre frem til, at du osse i denne tråd kan lancere din lille geschæft. Ret usmageligt........

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-12-05 11:11

Min holdning er, at det er helt ud i skoven, og formynderi af første grad, at pålægge folk der driver spisesteder, værtshuse m.m. at de skal sørge for at overholde et rygeforbud i virksomheden.

Jeg mener det må være folks egen sag, 1: om de ryger, 2: om der tillades rygning i de lokaler de ejer eller har brugsret på.

Og så må det være op til ikkerygerne at gøre op med sig selv, om de vil frekventere steder hvor rygning er tilladt.

Og så spørge du om formålet med rygeforbud sådanne steder, og hvem det skal gavne.

ja, jeg er ikke meget i tvivl, jeg ser det kun som en indtægtskilde mere til statskassen, nemlig i form af bøder, da jeg slet ikke er i tvivl om, at det vil blive fulgt op af et "sørge-for-at-forbudet-bliver-overholdt-politi" som skal luske rundt og besøge de små listige steder hvor der efter min mening aldrig vil kunne opretholdes et rygeforbud, for alternativet vil være, at stederne lukkes grundet manglende besøg.


mvh dova

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-12-05 11:17

melbit
Forskellen på rygning og alkoholisme er at jeg ikke bliver påvirket af at sidde ved siden af en alkoholiker, ikke ufrivilligt i hvert fald

Klumme
Mit personlige engagement er vel ike relevant, da diskussion netop tager højde for vores personlige forskelligheder, det du kalder et tvivlsomt rygestop eksperiment har trods alt en succes rate på omkring 90% målt på langt over 1000 kursister om året, iøvrigt fremgår det af min profil (eler i hvert fald af min hjemmeside som min profil linker til) at jeg beskæftiger mig med at afvikle rygestop kurser.

Jeg har i øvrigt ikke promoveret noget som helst, men deltager blot i debatten


Kommentar
Fra : melbit


Dato : 14-12-05 11:34

Dova......... Jeg mener helt klart at du har fat i noget yderst relevant! For hvis det var god forretning at lave ikke-ryger-steder ville der nok være mange flere "listige steder" der klart melder sig frivilligt under "ikke-ryger-fanerne".

Backtee....... Du tager stadig ikke overordnet/politisk stilling til mine spørgsmål - er det for svært? Og så jeg har ALDRIG oplevet at folk blev "dumme" at høre på fordi de har røget en smøg for meget.......... Kontra en øl for meget!

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 14-12-05 12:25

Hejsa Melbit! Jeg har været inde og give mit besyv med på Lars Løkkes debat side - og her synes jeg, det fremgår af svarene, at det netop er på tide, at gøre noget på dette område.
Jeg er en af de personer, der rent faktisk går fra en restauration, der er for tilrøget. Og kan jeg ikke sidde i en ikke-ryger afdeling, vælger jeg også et andet sted.
Men på trods af at man vælger at sidde i en ikke-rygerafdeling, så får man alt det røg ned sammen med maden. Røgen fordeler sig i lokalet. Og det svider og kradser i svælget, det er ganske ubehageligt.
Dog synes jeg, det vigtigste hensyn skal tages til personalet. Jeg kan jo vælge til og fra. Min kæreste arbejder i et lille firma, hvor der ikke er nogen rygepolitik - og dog, politiken er, at der ikke skal tages hensyn til ikke rygere. Det vil sige, at på hans kontor, der er lillebitte, pulser folk løs på deres smøger uden at spekulere på, hvilke konsekvenser det får for andre end dem selv. 47 mennesker dør hvert år af passiv rygning. Hotel- og restaurationspersonale er i højrisikogruppen. Det synes jeg, er noget griseri fra arbejdsgivernes side.´
Jeg mener, at på alle steder, der indtages føde, skal der være rygning forbudt. Ganske enkelt. I den frie luft, må det være enhver frit for - og så får rygerne en gevinst af ekstra frisk luft og lidt motion i små mængder.
Jeg mener også, at i alle offentlige bygninger, bør der være fuldstændigt røgfrit - inklusive togvogne og lignende.
I folks eget hjem, skal de selvfølgelig helt selv bestemme. Dog vil jeg ønske, at der tages hensyn til børn.
På værtshuse er jeg i tvivl om, hvad der er det rigtige. Mit store forbehold er stadig personalet, der i den grad er udsatte. Men kulturen generelt på værtshuse og lignende, ligger ikke lige for et rygeforbud.

Jeg synes, der skal et lovindgreb til, for folk kan tilsyneladende ikke selv finde ud af at tage ansvar. Så er der ganske enkelt ikke noget at diskutere. Hvad angår folks frie valg - tjaaa, så længe, det har den risiko for andre end rygerne selv, så synes jeg faktisk ikke, det kun er rygerens sag.
Det kan i mine øjne sidestilles med spritbilister - havde det kun været dem selv, der kom til skade, ja så kan man vel leve med det. Det er så ikke tilfældet og her er det helt nødvendigt med lovgivning. Og på trods af dette, er det ikke alle, der kan tage ansvaret....

Vaxen

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-12-05 12:39

Det er jo ikke en simpel problemstilling der kan gives et enkelt og entydigt svar på, men som udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af forbud, jeg mener dog, at der bør være mulighed for at have et valg, som det er i dag er det meget få steder man kan vælge at blive fri for røg, når je gskriver som jeg gør, er det i højere grad fordi jeg mener at der skal oplysning fremfor forbud til, der skal rejses en debat om rygning på godt og ondt, fremfor en nedlukning af debatten i restrktionens tegn.

Om folk bliver dumme at høre på af en øl for meget har stadig ikke indflydelse på dit helbred fordi du sidder ved siden af

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 14-12-05 12:40

Backtee

Spørgsmålet lød:
Citat
Hvad er Jeres holdning til den lidt pudsige rygepolitik der p.t. kører i medierne


Du svarer:

Citat
Som udgangspunkt er det vel ok, at man skal kunne fravælge at indtage sine måltider i en atmosfære af giftig røg.. eller?


Det valg har man allerede nu, da restauranterne skal skilte med deres rygepolitik. Så er der rygetilladelse, så går du bare et andet sted. Det er da ikke så svært. Det må være ejerens afgørelse om der må ryges eller ej.

Du skriver senere:
Citat
men generelt betragtet kan je gslet ikke forstå at nogen overhovedet tillader rygning på et spisested, je ggår ud fra, at man som kok sætter en ære i at servere veltillavet mad, og ønsker at maden indtages under så optimale betingelser som muligt, og med mindre fødeindtagelsen består af snobrød og grillpølser, så kan jeg ikke forestille mig hvilke fødevarer der vinder i kvalitet ved at blive set gennem et røgslør.. Med mindre der selvfølgelig er tale om en dårlig kok der på den måde camouflerer sine manglende evner


Gennemført useriøst og uvedkommende indlæg, som ikke har en skid med virkeligheden at gøre, men på et barnligt og lavt argumenterende plan skal tjene din helt personlige holdning. Men nu var det din holdning til den aktuelle rygepolitik der blev spurgt om, og ikke hvad du selv mener om rygning.

Din omtalte ”succesrate” i denne pengemaskine du selv høster på, er jo lidt interessant. Hvem måler den ”succesrate”, og hvem dokumenterer den? Det er for nemt bare at skrive et tal og påstå at det er virkeligheden. Du bør jo være himmelhenrykt over alle disse rygere, som endnu ikke har set lyset, da det jo skæpper i din personlige kasse.

Min holdning er som Dovas. Takker for formuleringen, så behøver jeg ikke selv.


Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-12-05 12:45

Klumme

Kan du ikke oprette en tråd til dit angreb på mig, for i dine øjne er alt hvad jeg kommer frem med jo et forsøg på at platte mig igennem.

Succesraten er målt udfra at vi som en selvfølge refunderer kursusafgiften til de mennesker der ikke holder op med at ryge, og i øvrigt har denne tråd intet med rygestopkurser at gøre

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 14-12-05 12:47

Det offentlige skal IKKE blande sig i restauratørernes valg af ryger/ikke ryger!

I det hele taget ikke blande sig i, om folk vil ryge eller ej!

Men hver enkel restaurant skal selv afgøre, om de vil det ene eller det andet.

Forøvrigt ville det ikke være så stort et problem med rygningen, hvis der blev indført en lov mod tilsætningsstofferne i tobakken!!! Det er dér, problemet er, men som sædvanlig laves der hovsa løsninger fra politikernes side........


Hanne

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 14-12-05 12:48

camillasmoster
Hvilke tilsætningsstoffer er det der udgør et problem?

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 14-12-05 12:50

Desuden har det altid været en dejlig ting at slutte et godt måltid af med en god tobak.....

Hvorfor skulle det være blevet anderledes (bortset fra tilsætningsstofferne)?

Kør hetzen på tobaksfirmaerne i stedet for på livsnyderne...

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 14-12-05 12:56

Platte dig igennem...... det var dine egne ord Backtee, men det skinner mere end tydeligt igennem, at du ikke forholder dig til spørgsmålet som spørger havde tænkt sig, og da jeg tilfældigvis kender forklaringen, er det passende at fremføre den i denne tråd.

Dokumentationen for eksperimentets / pengemaskinens såkaldte "succesrate" er hvor mange i betaler tilbage.... Du blir ved Backtee......LOOOL Hvem dokumenterer dette?? Gør I selv? LOOL Yderst troværdigt LOOOL

Kommentar
Fra : dova


Dato : 14-12-05 13:19

Citat
47 mennesker dør hvert år af passiv rygning



Ja, den bemærkning hørte jeg også lige slynget ud i TV i går.

Så er det bare, at man lige savner noget dokumentation for det, og hvordan man lige netop er kommet frem til at det skyldes passiv rygning.

Jeg er da udmærket klar over, at der kan følge visse "livsstilsygdomme" med rygning, men derfra og så til nøjagtigt at fastslå, at lige netop de 47 personer er døde af passiv rygning, mener jeg nu der er temmelig langt.

Der er så mange ting idag som folk bliver syge af. Jeg kender da f.eks. et par stykker der fik lungekræft efter i flere år at have arbejdet med at svejse i rustfrit stål, hvor dampene er meget giftige. Dengang var der ikke tvivl om, at det var p.g.a. arbejdet, men med debatterne nu om dage, ville årsagen såmænd nok blive henlagt til, at det var fordi det var tilladt at ryge i kantinen i middagspausen


mvh dova

Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 14-12-05 13:25

Forebudslandet som vi danskere ynder at kalde Sverige overgåes af.......................................................................................................................
Danmark der har langt flere Forbud der er formynderiske..............................?????

Med hensyn til dit spørgsmål så "skal" det være den enkelte ejer der afgør om der må ryges eller ej, eller om der skal indrettes specielle lokaler.

Danmarks største parti det liberale regeringsparti Venstre vil give mere frihed til den enkelte borger - dog ikke restauratører............................ det er rent godnat.

//bentjuul

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 14-12-05 13:28

Vaxen.......... At der på din mands job bliver røget på kontoret handler vel ikke om at der politisk skal laves total rygeforbud i restautations-branchen? Det kan da ikke gøre den store forskel i (som du skriver) i et lille firma? ISå ikke forstået.....
Men hensyn til ansatte ikke-rygere....... Man kunne jo forestille sig at man i "vores branche" kun ville ansætte RYGERE - for så skulle det problem være løst. Der findes jo også en del spisesteder hvor der slet ingen ansatte er!!!!! Så efter min mening er et generelt forbud lidt en "vi ska´komme efter Jer" løsning.
Og som før skrevet - både af mig og andre - så kan valget jo tages allerede INDEN man går ind, da der skal skiltes med stedets rygepolitik!
Gentager lige: Hvis der nu var den store efterspørgsel på røgfrie lokaler - så skulle vi nok være der - der er jo rift om kunderne. Både rygere og ikke-rygere.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 14-12-05 13:39

Lovgivning mod tobaksrygning på restauranter er frelst hysterisk ikkerygerpolitik. Lovgivningen om at skilte med rygning eller ej er tilstrækkelig (omend latterlig)

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 14-12-05 14:02

Skal måske lige sige, hvis det ikke er åbenbart, at jeg selv ryger. Jeg tager dog altid hensyn til ikke rygere, (hvilket vil sige afstår fra rygning) så længe jeg oplever at det er et oprigtigt ønske eller af helbredsmæssige årsager. Men fornemmer jeg, at det er en hysterisk og frelst fordom, så kan de rende mig et vist sted.

Kommentar
Fra : akaup


Dato : 14-12-05 14:07

>Som ikke ryger glæder det mig at det efterhånden er muligt at vælge røgen fra, flere og flere steder. Det er dejligt at >komme hjem fra en fest uden røgstinkende tøj og ondt i halsen. Så begynder man at tænke over det, og hvis >muligheden er for at vælge mellem ryger og ikke ryger, ja så vælger jeg ikke ryger.

>Grunden til at der ikke er så mange der vælger det røgfrie miljø, er måske at mulihederne stadigvæk er få små.

HØRT til det hele!

>ja, jeg er ikke meget i tvivl, jeg ser det kun som en indtægtskilde mere til statskassen, nemlig i form af bøder, da jeg >slet ikke er i tvivl om, at det vil blive fulgt op af et "sørge-for-at-forbudet-bliver-overholdt-politi"

Ah - mon dog!? Mon ikke de tjener mere på afgifterne hvis der blev røget på stedet??

Mht. rygning på værtshuse, så *synes jeg* at rygerne ødelægger det hele for dem selv - og os andre! Ryger de normalt 1½ pakke smøger på få timer til hverdag?? Nej vel - så er der heller ingen grund til at gøre det når man går i byen! Så bliver der da først så tilrøget at mange føler sig generet af det!
Mvh. Akaup.

Kommentar
Fra : scooter


Dato : 14-12-05 14:17

Rygere i kan lide det eller lad være...men se lige dem her.
Kvinder kan li' mænd... der ikke ryger...ligeså modsat
Rygere er også mennesker ...bare ikke så længe
Sex er sundere...hvis du ikke ryger
Fornuftig snak...nej til tobak
Gør sundhed til SPORT...læg tobakken bort
Hvorfor ryge sig fattig...når man kan leve sig rig
JA jeg kunne jo blive ved...men gider sq ikke spilde mere tid på jer RYGERERE.



Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 14-12-05 14:20

Der snakkes om, at der bl.a. er amoniak i tobakken.

Dét er da ikke sundt!

Hvorfor faen skal det være nødvendigt at tilsætte noget som helst?

Pengene til "sørge-for-at-forbudet-bliver-overholdt-politi"-et kan bruges meget mere fornuftigt til det rigtige politi!!!


Kommentar
Fra : sofus.dk


Dato : 14-12-05 14:22

Lad dog rygerne være, det er et flink folkefærd.
Er selv ryger, og tager hensyn til andre.
Men jeg kender mennesker, der direkte, sidder og generer andre, med deres cigarer/piber.
Jeg kan heller ikke lide et røgfyldt lokale, det går lige i øjnene og lunger.

----------
Har vi ikke lige hørt, at der bliver flere ældre, der skal passes.
Af en mindre voksende befolkning.
Med fri rygning, og alle andre nydelser, sukker, fedt, øl, vin, regulerer vi os, jo selv....
Dette skulle ses, som en vittighed.

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 14-12-05 15:14

Har ikke fået megen respons på HVEM der skal "lege ryge-politi" .......... Er det ejeren af stedet der skal forhindre at folk ryger? Kan man kontakte politiet og håbe på at de ikke er ude at fange røvere og banditter? Og hvem tilfalder en evt. bøde i givet fald? Se DET er jo også et problem der skal tages stilling til

Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 14-12-05 15:44

det burde bare være forbudt at sælge eller være i besiddelse af tobak, ligesom med narkotika. så var der ikke alle de problemer med, hvor man må og ikke må

Kommentar
Fra : ElseR


Dato : 14-12-05 16:03

Hvis der kommer et forbud mod rygning på restauranter m.m. så er det vel de samme som har ansvar for og kontrolerer udskækning af spiritus til unge under 18 der skal stå for det!

Kommentar
Fra : jbkf


Dato : 14-12-05 17:10

der skal skiltes med ikke rygerrestaurant eller rygerrestaurant, og i en ikke rygerrestaurant må værten eller personalet i første omgang selv være rygerpoliti.
at lave ikke rygerlokale hjælper rottens fis, partiklerne inhaleres alligevel, ligesom dem der har børn i deres naivitet ryger under emhætte eller på toilettet
næh det er i rygerlokaler eller ude i den kolde sne man er ryger
vi må alle tage hensyn til hinanden og selv tage ansvar
ikke ryger - ryger
ædruelige - drukkenbolte
fede - magre
alle som een har deres egen frihed under ansvar

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 14-12-05 17:11

Jeg vil lige give mit bidrag til denne debat....... Jeg bor i Norge og her blev der forrige år indført forbud mod rygning på offentlige spise steder -ja tilmed der hvis der foregår servering...Den for mig eneste undtagelse er bingo hvor der fortsat er tilladt at ryge i den den delen som er beregnet for dette..
Der var megen skrigen og hujen da denne lov kom -men den er der for at blive der. Loven blev indført om sommeren ,så folk kunne sidde ude og spise og ryge som normalt ..Så der var lidt tid til at vænne sig til tanken...Jeg er selv ryger og må da nok indrømme at det er ok at spise hvor der ikke er røgfyldt...Men jeg må så også indrømme at den afslutningsvise kaffe og cognac tager jeg hjemme i stedet for ude ..
Det jeg synes er dumt her i Norge er at det er ikke tilladt at sætte et telt eller overdække uden for restauranten op da dette bliver beregnet som lokale???!!
Men lad mig så stille et spørgsmål i denne forbindelse her : Har vi rygere ikke sommetider eller oftere tænkt på at holde op med at ryge ????? Så må en sådan ryge politik jo være en lille hjælp på vejen....Det jeg gerne ville have haft her er i stedet for at indskrænke rygningen så hellere fjerne den fra butikkerne totalt!!
Mht at holde opsyn med om loven overholdes kommer det nok til at påhvile indehaveren af restauranten eller spise stedet .Det som da bliver er at hvis der sker overtrædelser blliver pågældende anmeldt og bødelagt .

Mvh Sverola

Kommentar
Fra : M38


Dato : 14-12-05 17:11

Hej alle,

Jeg synes da efterhånden at denne debat bevæger sig langt væk fra det Melbit egentligt startede med at opfordre til debat omkring og stillede spørgsmål
omkring... Jeg opfordrer debattørerne til at forholde sig til emnet, frem for at angribe hinanden - ryger som ikke-ryger

Melbit her er min holdning :

a) Jeg synes rygepolitikken er ganske og aldeles afsporet - Formynderi på mange områder og smagsdommeri af værste karrakter - selv om jeg synes det er OK med rygepolitik på offentlige steder. Formynderiet ligger I, at skulle indføre regler på andre folks ejendom - med rygeskiltningen kan man jo bare lade være med at gå indenfor på et rygersted.
b) Så nej jeg mener ikke, at man skal indføre et rygeforbud på spisestederne - det er op til ejeren og han/hun skal nok "lære det" hvis der ikke kommer kunder nok.
c) Hvis man slet ikke har ansatte, kan argumentet med rygeforbud - for deres skyld - jo ligesom ikke bruges !
d) Det bliver spændende at se hvem der skal være "smide ud folk der ryger politi" og hvem der får bøden ?

I øvrigt synes jeg det er synd for spisestederne, at de pålægges endnu en regel der skal overholdes og sansynligvis skal bruge tid på bliver overholdt - det er vel svært nok overhovedet at få de fleste steder i den brance til at give et overskud.... (Kan man se at det antal steder, der er til salg )
Jeg er kommet på mange steder, hvor ventitationen har været så god, at man næppe generes væsentligt ( med mindre man er fanatisk ) - Men nu gik debatten jo slet ikke på hensynet til gæsterne.....hhhhmmmm.

m38


Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 14-12-05 17:15

Jeg ryger ikke selv, men mener så absolut, at det må være op til spisestedernes indehavere, om der accepteres rygning eller ej. Jeg bryder mig heller ikke om røgfyldte lokaler, men som det er nu, har jeg et valg - og kan man ikke lide "lugten i bageriet" - ja så er der jo som bekendt andre bagere..Længere er den vist ikke!

Jeg begriber ganske enkelt ikke, at der overhovedet er tale om, at der skal lovgives på området..I Guder, hvor bliver vi egentlig mere og mere intolerante. Næ nej, det er skam ikke nok, at der allerde findes masser af røgfri restaurationer. Ikke rygerne VIL sq have at ALLE restaurationer i HELE landet skal være røgfri - og skal jeg være ærlig, så tror jeg sq ikke en gang at det er selve tanken om et røgfrit land, der driver værket, men mere jagten på rygerne.....Og det er ynkeligt!

Når/hvis kampen (lovgivningen) for røgfrie restauranter opnås, så kommer turen til værtshusene...bare vent og se! - og til sidst ender det med, at en rygere ikke kan få udført et stykke arbejde i eget hjem, af eksempelvis en blikkenslager, fordi der står i hans overenskomst han ikke må udsættes for røg i arbejdstiden..

hehehe -> http://ekstrabladet.dk/visartikel.iasp?pageID=325432

Det er vel det næste vi kan forvente, i kampen for et evigt liv..
Bøder og fængselsstraffe til pårørende af døde, som ikke har levet sundt..

Hold kæft, hvor bliver verden et sjovt sted at være!!




Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 14-12-05 17:36

Creamygirl skriver

Citat
I Guder, hvor bliver vi egentlig mere og mere intolerante.


Det er sagens kerne i en nøddeskal.................. og denne smiley skal vel også forbydes

//bentjuul


Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 14-12-05 19:16

Ja, hvad med at indføre en lov mod stress!!!!!

Det er sq da mere relevant..



Kommentar
Fra : ans


Dato : 14-12-05 22:58

Hvis der bliver et totalforbud mod at ryge på en restaurant, så bliver det næste vel, at gæsterne bliver kropsviterede, før der udskænkes alkoholiske drikke.
En bilnøgle i lomme og du kan ikke få øl/vin eller spiritus.

Jeg synes, at det er helt fint med at restauranter skilter med, om det er tilladt at ryge der eller ej.

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 15-12-05 07:40

Klumme

Citat
Skal måske lige sige, hvis det ikke er åbenbart, at jeg selv ryger. Jeg tager dog altid hensyn til ikke rygere, (hvilket vil sige afstår fra rygning) så længe jeg oplever at det er et oprigtigt ønske eller af helbredsmæssige årsager. Men fornemmer jeg, at det er en hysterisk og frelst fordom, så kan de rende mig et vist sted.


Jeg skal love for du er hensynsfuld, altså når DU har vurderet om der er en grund til at folk helst vil være fri

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 15-12-05 09:39

Backtee

Du glemte at svare på, om det er jer selv i pengemaskinebevægelsen der står for dokumentationen af jeres fantastiske metodes fuldkommenhed. Og ja, jeg tar hensyn, når jeg har vurderet om det er rimeligt, hvem skulle ellers?

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 15-12-05 11:12

Er det ikke altid, uden undtagelse, rimeligt at tage hensyn til sine medmennesker? Eller bruger rygere mon røgen som afstraffelse overfor folk, de ikke sympatiserer med? Så er der måske ovenikøbet mening med galskaben - selvom det i mine øjne er en noget forskruet mening

Vaxen

Kommentar
Fra : jbkf


Dato : 15-12-05 11:44

selvfølgelig drejer det hele sig om at tage hensyn til sine medmennesker.
men engang imellem lugter det lidt af at ikke ryger har fundet magt og magtmisbrug
her må ikke ryges, gå udenfor, men husk at tage dine skodder med de generer øje og næse
du kan ikke besøges der lugter af røg
du skal ikke komme på besøg, du lugter
du kan ikke arbejde her, du er ryger
du må have en enorm karakterbrist, siden du vil lægge hele samfundet til last
ryger = forbryder, de giver ikke rygere et meget meget dårligt liv
mon ikke det hele kan afhjælpes med at ikke rygere og rygere respekterede hinanden

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 15-12-05 12:06

Faktisk er det præcis det, hele diskussionen handler om - hvem skal tage hensyn til hvem?
Er det rygerne, der skal tage hensyn til ikke rygerne, fordi der er sundhedsrisiko forbundet med passiv rygning - og derfor fjerne sig
eller er det ikke-rygerne, der skal tage hensyn til rygernes ret til selv at vælge, og derfor forføje sig?

Det er tungtvejende emner - at risikere at påføre andre sygdom eller at fratage folks personlige frihed. Det er klart, at fronterne er tegnet hårdt op - det manglede også bare, da disse to emner jo selvsagt er dybt essentielle og betydningsfulde for os alle sammen.

At gøre argumenterne om røg personlige synes jeg er irrelevant. Jo, jeg kunne godt finde på at vælge fra at besøge et hjem, hvor jeg føler, jeg bliver gasset halvt ihjel, men det har ingen indflydelse overhovedet på, hvad jeg synes om de mennesker der bor i hjemmet. At være ryger siger intet som helst om personens karakter - synes jeg.
Der, hvor det måske snerper er, når folk ikke vil tage hensyn til børn, der ikke selv kan vælge fra. Det synes jeg er respektløst - men det tror jeg næsten, de fleste gør. Rygeren som ikke-rygere.

Vaxen

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 15-12-05 12:46

I har da helt ret i, at vi skal have det frie valg - både for ikke-rygere OG rygere............ Men så sandelig vel også for ham/hende der både har købt og betalt "deres sted".
Og selvfølgelig skal der tages hensyn til alle! Ikke mindst børn og "svage sjæle". Men ligefrem at forbyde rygning på restauranter er da langt ude. Det må da være børnenes forældre der skal vise deres egne børn det hensyn og holde sig væk fra steder der efter lovgivningen SKAL skilte med deres rygepolitik.

Sidder lige og kigger i Horesta´s månedsblad, der fortæller at lungeforeningen har lavet et register over røgfrie cafeen og restauranter. I hele Kbh. er der 20 steder der er røgfrie. Hvis der virkelig skulle være det store behov og restaurtørerne tror på det (økonomisk) - hvorfor så ikke flere? Det kan jo godt undre. På hele Fyn og i Sønderjylland er der IKKE en eneste. Er den "hellige trend" ikke nået så langt endnu?


Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-12-05 13:24

Mit synspunkt:

Jeg mener også, at børnene er forældrenes ansvar - også vedrørende rygning!

Efterhånden bliver der lavet lov og regler om alverdens store og små ting, som vi selv burde kunne tackle.

Formynderi - så skal der da blive ballade - folk kan ikke finde ud af noget selv mere...

Respekt for hinanden er absolut nøgleordet!

--- o ---
Så lidt pusserløjerligt noget:

Hvorfor er rygelokalet altid fyldt både rygere og ikkerygere???

Fordi rygerne forstår at hygge sig!
--- o ---


Hanne

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 15-12-05 14:00

Jeg GLÆÆÆÆDER mig til den dag, det er forbudt at ryge på spisesteder og offentlige bygninger. Helt og aldeles af egoistiske årsager. Det bliver SKØNT, når jeg kan benytte min personlige frihed til at spise præcis der, hvor jeg synes maden smager bedst - uden at skulle spekulere på, om der mon "lander" en ryger to borde fra mig, når jeg lige har modtaget hovedretten. *host*

Og så er jeg forresten bedøvende ligeglad med, hvem der har tjansen med at håndhæve den lov. Synes det ville være lettest (billigst for samfundet), hvis det var indehaveren af forretningen, der skulle stå for det - men jeg kan leve med hvad som helst, hvis bare der er totalt røgfrit.
Og at det skulle være så besværligt at henstille til at slukke smøgen, kan jeg ikke se - det er vel ikke anderledes end når man henstiller til en beruset gæst om ikke at drikke mere. Er der problemer, er proceduren vel den samme.

Så selvom debatten selvfølgelig skal være der, og jeg sagtens kan forstå rygernes argumenter, kan jeg ikke lade være med at glæde mig på egne og andre ikke-rygere, der generes af røgens vegne. (Husk på, at det ikke er alle, der har det sådan - skær nu ikke os alle over en kam - der er jo dem, der kan udholde at være i rygerummet..Ikke at jeg begriber det. Jeg hoster og harker bare jeg skal gå igennem).

Vaxen

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 15-12-05 14:08

Tag det roligt vaxen.... Din tid kommer. Vi rygere uddør af den ene eller anden grund, og de nye generationer vil ikke ryge, så bare du er ung, så skal du nok opleve det.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 15-12-05 14:11

Hvis jeg skal vente på det, er min personlige frihed nok begrænset af osteoporose, demens og manglende smagsløg.... så er jeg jo lige vidt....

Nææææ, vil ha' det NU!!! ja, jeg vil så... Og det bliver FEDT!

Vaxen

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 15-12-05 14:51

Vaxen.......... Det er din personlige mening og det er fint nok med mig. Men hele "balladen" OM rygeforbudet ( politisk set) var vist nok ment som et hensyn til personalet på spisestederne. Det er - mig bekendt - det de udmelder til offentligheden!!!!!! Nok også derfor vores bancheforening holder på den hest. Helt alvorligt, så er rygedebatten jo helt kørt af sporet - nu handler det pludselig om at ikke-rygerne vil have et total røgforbud - af egoistiske årsager
Vi overvejer seriøst - hvis det bliver vedtaget - at lave en "røg-forening", således at man ved bestilling bliver medlem............ helt automatisk! Så er vi pludselig IKKE "offetlig" mere........ Smart ikk´

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-12-05 16:54

God idé! Jeg vil gerne meldes ind

Og kan jeg alså ikk' tåle grønne flasker - jeg får ondt i øjnene, så jeg forventer et ikkegrønflaskerum!

No offense (alså, jeg kan ikke stave til det..... )

Kommentar
Fra : goose1234


Dato : 15-12-05 20:25

Den nemme løsning på et så alvorligt problem som rygning i selskab med andre er at lade ejeren diktere regelerne. Det er i og for sig fint nok, men så må medarbejdernes faglige repræsentation på banen. Det er klart at rygning udgør en fare for ansatte på værtshuse og til dels restauranter. Der bliver røget kraftigt og på hvilken som helst anden arbejdsplads ville dette arbejdsmiljø blive klassificeret som farligt.

Jeg har haft den tvivlsomme ære at overvære to mennesker dø af lungekræft og det har gjort et usletteligt indtryk på mig. Jeg ønsker mig at mine familiemedlemmer ville droppe deres infantile æresbegreber og stoppe deres selvmordsprojekt. Jeg er selv eksryger og jeg stoppede da jeg vågnede op med smerter i brystet igennem en periode, det gjorde mig bange for at dø, ganske enkelt. Kort tid efter stoppet forsvandt denne smerte.
Et tilfælde?, Næppe...

Jeg har hørt en lille million opfindsomme undskyldninger for fortsat rygning, og har da også brugt dem selv når jeg blev konfronteret med mit misbrug. Selv den med at staten tjener kassen på tobaksafgifter og de langt opvejer evt. sundhedsudgifter. Enhver med et minimum af logisk sans kan se at den ikke holder. Jeg mener at vide at en seng på sygehus koster i omegnen af 3000.- i døgnet, dertil kommer forskellige behandlinger, hjemmesygeplejerske, apparater til livsforlængelse.
Så kynisk tænkt kan vi spare en del penge på kræftbehandling, trods rygernes ret til at lide kvælningsdøden. Hvis rygning blev totalt forbudt kunne pengene måske bruges bedre end på rygernes selvskabte overdødelighed.
Men det er ikke i tråd at have forbud i et frit samfund, derfor er min holdning da også at rygere skal have lov at ryge alt det de gider. Bare uden at være til gene for andre.
Det er korrekt at rygerne udryddes, det er de nye vi skal have stoppet. Nu.

Kommentar
Fra : sverola


Dato : 15-12-05 20:48

Der kommer til at blive vedtaget en rygepolitik og den må alle så bare følge .....ganske enkelt...Det er jo altid sådan at folk med en "last/lyst" som bliver indskrænket bliver Pissed off ...Ja da det skal være frivilligt at ryge på restauranter og "Den Lokale" Det vil mange nok sige ...Og det er da frivilligt om folk vil komme der osv osv ....Men hva nu hvis lille Katrine som ikke tåler røg søger job der hvor der ryges ??? Skal hun så diskremineres p gr a det??
For mange år siden var det jo også tilladt at ryge i hospitals stuen det blev jo også forbudt ...Hvor er protesterne mod dette blevet af??? Det samme kommer til at ske med den nye politik rundt rygningen ..alle "hoster" nu men om nogle år er det blevet et fakta at det er forbudt...
Det næste er nok at det bliver forbudt at ryge i hjemmene hvor der kommer eksempelvis hjemme hjælp ...

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 15-12-05 23:20

Klumme

Lad nu være med den fuldstændig udokumenterede hetz.

Facts:

Easyway eksisterer i 24 lande og har været tilstede i 22 år
Ja, det er os selv der står for statistikken, hvem skulle ellers? hvem tror du dokumenterer succes raten for andre rygestop metoder?

Du kalder det en pengemaskine, men eftersom vi refunderer kursusafgiften for de få kursister det ikke lykkes at hjælpe til et rygestop, så er det jo begrænset hvor meget maskine det er da vi er betinget af at levere varen.

Mit helt store spørgsmål til dig er hvad du har imod Easyway i forhold til andre metoder på markedet?

Jeg er jo ked af, at metoden ikke virkede for dig, men det berettiger vel ikke et så fuldstændig unuanceret angreb

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 16-12-05 08:02

Godmorgen host til Jer alle .........
Goose:
Beklager at du har oplevet dødfald i din nærhed - men man kan jo dø af så mange forskellige årsager. Der er også folk der dør af druk - skal vi så forbyde al salg af alkohol?
Der er folk der dør af fedme - skal vi så forbyde al salg af fedtholdigt mad?
Der er folk der dør i trafikken - skal vi så forbyde al kørsel?
Vi kan da IKKE forbyde os ud af alt...............

Sverola.........
Lille Katrine er vel ikke så "dum" at søge et job hvor hun ved der muligvis bliver røget? Og ja - diskrimination lever i bedste velgående - tænker her på ryger/ikkeryger - slank/fed - alkoholiker/ædru og 1000 andre ting der er afgørende når man søger job............

Backtee......... Laver du ikke lige en ny tråd så kan du "sælge" dit kursus der?

Morgenhilsner fra Melbit


Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 16-12-05 09:09

melbit


Livet er sådan indrettet at man ender med at dø af det, men forskellen på rygning og de andre ting du nævner er, at mortalitetsraten er ca 50% for rygere, og den slags tal opnår vi ikke helt på andre områder, eksempelvis var der sidste år ca 350 trafikdrab i DK men 12000 rygerdødsfald

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 16-12-05 09:40

Nu er det politiske oplæg jo ikke at forhindre den enkelte i at ryge........... Det er passiv rygning og beskyttelse af den ANSATTE det handler om !!!!!!! Og de 12000 dødsfald du taler om kan vist ikke være p.g.a. passive rygers ansættelse i restaurtionsbanchen?
Der er jo også talt meget om at stegeos kan være kræftfremkaldende - så også det må jo spille ind branchens døds-statistik. Tænker her især på personalet på spisesteder med åbne køkkener..... og den stakkels kok der står i det lukkede køkken og steger og braser 40 timer i ugen.

Kommentar
Fra : goose1234


Dato : 16-12-05 10:17

Melbit.
I dit svar til mig bevæger du dig selv væk fra enmet. Din oprindelige tråd gik på problematikken omkring rygning på restauranter.
Korrekt er det at folk dør af fedme, trafikuheld og alkoholmisbrug. Forskellen er at ingen af dine eksempler forpester tilværelsen for andre. Det er iøvrigt interessant at se hvorledes du går til yderligheder for at forsvare dit røg.
Hvis du havde læst mit indlæg korrekt ville du have set at jeg ikke foreslår et forbud, men derimod mener ar rygerne skal ryge det de gider.
Man kan dø af mange forskellige årsager, men ved passiv rygning bliver din sidste dag sat af andre. 47 mennesker dør hvert år som følge af passiv rygning. Dette er totalt uskyldige mennesker som bare lever med rygere, der jo som bekendt er langt hyggeligere end ikke-rygere.
Men hvis du virkelig er interesseret i at vide om hvorvidt dine ansatte finder det ok, at der ryges, så spørg igennem en AVP, ganske anonymt.
I Irland hvor man bl.a har gennemført et rygeforbud på værtshuse er omsætningen ikke dalet, men derimod er folk glade for at kunne trække vejret på pubberne.
Din dyre parfume lugter godt hele aftenen, istedet for kun 10 sekunder efter du lander i baren, hvor man så bare stinker af billige "corner" smøger fra Aldi.


Kommentar
Fra : melbit


Dato : 16-12-05 10:40

Goose - sorry hvis jeg kom til at læse mellem linierne og "forsvarer min ret til at ryge".............. Mit svar er nok farvet lidt af, at du fortæller du kender 2 der er døde af lungekræft, men ikke om det var p.g.a. passiv rygning på deres arbejdsplads. Det er jo yderst relevant i denne her debat. Passiv rygning foregår jo også ude i de små hjem.
Jeg mener også at der er stor forskel på hvor man vælger at opholde sig - nogle steder bliver der røget totalt igennem på en aften - andre steder tager folk sig en smøg efter maden for derefter at smutte hjemad.
Og så en sidebemærkning.......... som hovedregel passer vi selv vores "butik" og i højsæsson ansætter vi kun rygere

Kommentar
Fra : goose1234


Dato : 16-12-05 10:50

Jeg er til dels enig i at den private ejendomsret bør gælde på privat grund, men sagen er jo at en restaurant er et offentlig tilgængeligt sted og det stiller sagen anderledes. Jeg ville helst have et totalt rygeforbud i landet, men er ikke naiv og tror da også på den personlige frihed. Tanken med skiltning om ryger/ikke ryger er fin, men dels SKAL den respekteres og dels er det enten eller. Dvs ikke et 40 m2 lokale med et rygeafsnit.
Ansvaret for håndhævelse af div. tiltag skal da være restauratøren der altid er ansvarlig for de hygiejniske forhold.

Iøvrigt, hvordan ansætter I kun rygere?
Det er vel ikke sådan at folk foretrækkes ene og alene fordi de ryger?

Kommentar
Fra : scooter


Dato : 16-12-05 10:55

Flere får sygdommen

Rygerlunger er en kronisk lungesygdom, som optræder hos cirka 20 procent af rygerne. Rygerlunger er en samlingsbetegnelse for en gruppe sygdomme med en vedvarende obstruktion af luftpassagen. Blandt andet emfysem, som betyder for store lunger og kronisk bronkitis, som refererer til kronisk hoste med slim i mindst tre måneder om året i mindst to år. Man regner med, at dobbelt så mange vil få sygdommen fra 2000 til 2020, derved kan sygdommen blive et problem for det danske sundhedsvæsen.



Betændelse i lungerne

Det kan være svært at skelne mellem rygerlunger og astma. Nogle gange kan der være tale om en blandingstilstand af både astma og rygerlunger, hvor astmamedicinen ikke virker særlig godt - men måske lidt bedre end hos den som 'kun' har rygerlunger.

Rygerlunger skyldes, at cigaretrøgen udløser en betændelsesreaktion, som æder lungerne op indefra. Dette medfører dels en forsnævring af luftvejene, som viser sig ved øget luftvejsmodstand, der giver åndenød eller en fornemmelse af ikke at kunne få luft nok. Transporten af det livsnødvendige ilt over i blodet i lungerne er hæmmet. Patienterne bliver derfor mere og mere forpustede.



Mangel på luft

Betændelsesreaktionen i lungerne fremkalder også en forsnævring af luftvejene, som bremser luftens passage ned i lungerne under vejrtrækningen og også opleves som åndenød eller fornemmelse af ikke at kunne få nok luft ned i lungerne. De fine små fimrehår, som bringer slimet op fra lungerne erstattes af slimproducerende celler. Rygerlungepatienten er derfor ofte plaget af daglig hoste med slim.



En alvorlig sygdom

Da sygdommen kommer snigende, vænner mange rygerlungepatienter sig til, at de ikke kan så meget - de undgår trapper, undgår at skulle løbe og opdager derfor ofte først sygdommen, når de allerede har tabt cirka halvdelen af deres lungefunktion.

Når rygerlungepatienten første gang indlægges på sygehus med en akut forværring, er lungefunktionen ofte nede på langt under det halve af normalen. På dette stadium af sygdommen er der tale om en alvorlig sygdom, hvoraf cirka 30-40 procent dør om året. Rygerlunger er altså en ligeså alvorlig sygdom som brystkræft.



Smid cigaretten

Det eneste, som kan bremse det øgede tab i lungefunktion, som karakteriserer sygdommen, er rygestop. Derved genvindes kun en lille del af lungefunktionen, men det øgede tab i lungefunktion bremses, og rygerlungepatienten taber fremover kun lungefunktion i det tempo, som alle andre mennesker gør. Men hvis rygerlungepatienten først stopper med at ryge, når en stor del af lungefunktionen allerede er 'røget', så bliver det ikke meget bedre.





Kommentar
Fra : scooter


Dato : 16-12-05 10:57

JO JO rygere er jo også mennesker.....men bare ikke så længe.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 16-12-05 11:59

goose1234 -

Citat
Iøvrigt, hvordan ansætter I kun rygere?
Det er vel ikke sådan at folk foretrækkes ene og alene fordi de ryger?


Hvorfor er dét nu galt? Der ansættes folk én masse pga, at de IKKE ryger.......

I øvrigt synes jeg, der hersker en del hysteri - de "hurtige" medier er med til, at vi alle får ALT serveret med et knips med fingrene. Før edb-alderen var der mere "ro på", for vi blev ikke bombarderet, som vi gør i dag.

Dengang røg stort alle!

Jeg tror, det påvirker os mere, at vi ikke skal åbne en avis for at følge med...

Kommentar
Fra : goose1234


Dato : 16-12-05 12:29

Ja, der var engang at mange mennesker røg...
Så blev menneskerne klogere, eller, dvs. hovedparten af dem blev.
Der var nemlig en lille rest der stadig mener at selvmord ved kvæling er hysteri.

Før EDB alderen var folk afhængige af et meget lille udvalg af nyheder, dygtigt sorteret af politisk farvede journalister. Journalisterne er såmænd stadig stærkt farvet, men nu har folk et valg. Et nemt valg.
Slå lungekræft op på www.google.com og så får du 52.000 artikler. Førhen skulle du igennem tykke bøger på biblioteket, stille 1000 spørgsmål til lægerne. Det er klart det påvirker os alle, det gør viden nemlig.

Så der var du bla. grunden til at færre mennesker ryger. Med til årsagen hører selvfølgelig at der generelt ses lidt ned på rygere i stil med overvægtige og alkoholikere, idet de ikke er istand til at håndtere livet og udvikler misbrug.

Lad nu "dengang" være historie og kvit smøgerne, så du også kan opleve dine børnebørns 18 års fødselsdag.

Kommentar
Fra : melbit


Dato : 16-12-05 12:42

Goose......... Ja, det gør vi faktisk Og så længe DET ikke er "ulovligt" bliver vi ved med det. For så har vi da ingen ballade med de ansatte omkring stedets rygepolitik! Og som "moster" skriver så er der utrolig mange steder hvor "ikke-ryger foretrækkes" - så hvorfor ikke "ryger foretrækkes" ?



Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 16-12-05 17:14

melbit..
Jeg prøver absolut ikke at sælge kurser, tværtimod vi har næsten for travlt i forvejen, og hvis du læser indlæggene vil du se at je gudelukkende har "forsvaret" mig imod klummes uprovokerede angreb, det var ham der bragte kurset på banen

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 16-12-05 21:00

LOOOL det er sgu da utroligt.

Backtee for fanden.... lav en søgning på "kursus" og se hvem der bragte dette begreb ind i tråden. Er det samme manipulerende måde i måler jeres succesrate i eksperimentet??

I denne tråd 14-12-05 12:40 har jeg udførligt redegjort for hvad jeg mener du fremfører som er sp. uvedkommende, men udelukkende din egen holdning til rygning, og med disse (jeg gentager) useriøse og uvedkommende indlæg, som ikke har en skid med virkeligheden at gøre, men på et barnligt og lavt argumenterende plan skal tjene din helt personlige holdning. Men nu var det din holdning til den aktuelle rygepolitik der blev spurgt om, og ikke hvad du selv mener om rygning. Så uprovokeret er mine ord om eksperimentet ikke!!!

Hvem omtalte begrebet kursus i denne tråd?? Hvem satte navn (2 gange) på eksperimentet?? Det gjorde såmænd udelukkende du.... Backtee LOOL

Det kunne jo være der var nogen naive Kandusjæle der blev interesseret, og dermed kunne medvirke til at Backtee's julepung blev lidt tungere.

Allo Allo Backtee - Ikke alle mennesker er lige naive, og jeg for mit vedkommende har genneskuet denne bevægelse


Kommentar
Fra : goose1234


Dato : 16-12-05 22:32

Helt ærligt Klumme, du startede denne mudderkastning d. 14-12-05 kl 10:05.
Der var ingen oplæg til noget før du begyndte at svine manden til.

Flot...

Kommentar
Fra : Backtee


Dato : 17-12-05 02:42

Klumme

Jeg gentager, at jeg er ked af at det ikke virkede for dig, skal vi ikke lige huske, at jeg i sin tid forærede dig en bog "Endelig ikke-ryger" og, at je ggav dig en masse tilbud om at hjælpe dig uden beregning til at holde op med at ryge.

Din reaktion er vel egentlig ikke så meget rettet mod mog, som mod dig selv i vrede over at det endnu ikke er forekommet dig nemt at holde op med atryge, lad dog være med at give mig skylden, jeg her gjort hvad je gkunne, endda uden at forvente betaling (hvilket du undlader i dit angreb som i øvrigt er fuldstændig ude af proportioner)

Faktisk mindes jeg at du foreslog et forsøg hvor du ville videresende bogen til en anden bruger for at lade en uvildig forsøge, men det blev aldrig til noget, er du bange for at det vil lykkes for andre?

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 17-12-05 05:20

goose1234
Jeg synes du skulle knytte sylten, og se hvad der bliver skrevet. Få evt. en eller anden til at hive essensen ud af det for dig.
**********************************************

Backtee..... Nu har du den helt store gulvbas fremme.... hulk hulk... "Jeg vill hjælpe uden beregning" osv. osv. Ja det ville du og gjorde. Er det noget du helvedes gerne vil have frem, så alle kan se hvor ærlig, uselvvisk og hjælpsom du er..... helt uden bagtanker?

Ok for mig, men har INTET med denne tråds spørgsmål at gøre. Jeg læste den bog du gav mig (uden beregning - så blev det nævnt endnu en gang) - og kunne derefter konkludere, at det er en gang kaffegrumsævl, skrevet af en selvglad fantast der ser muligheden for at score penge på andres naivitet og tobaksafhængighed. Jeg skal gerne her gentage hvad jeg tidligere har konkluderet og skrevet på Kandu.... Hvis den bog du gav mig uden beregning.... (som kom den med for tredie gang) kan få nogen til at holde op med at ryge, så kan de fløjtelynemig osse holde op uden den bog.

Vedr. at sende bogen videre, så står det da stadig ved magt, men der var ikke nogen der meldte sig, da jeg skrev det, så derfor er den side af sagen gået død. Men lad en bruger smíde en mailadresse, så skal jeg gerne sende den videre (uden beregning LOOL)

Jeg er nemlig ikke, som du skriver, det fjerneste bange for at det vil lykkes for nogen, idet jeg ved, at hvis det lykkes for dem, så har det ikke en skid med bogens indhold at gøre - og jeg vil så ønske vedkommende hjerteligt tillykke

Og så synes jeg det er på tide du stopper den diskussion og reklameren for dit kursus, (som DU er den eneste der har ævlet om i denne tråd) Opret en tråd og promover dit fup der, hvis nogen gider høre om det.

Lige til slut... Nej jeg er ikke det mindste vred, men synes du skal holde dig fra at reklamere for dette okkulte bavl her på Kandu, med det ene formål at score nogle penge.

Kommentar
Fra : goose1234


Dato : 17-12-05 07:41

Klumme,
Måske du skulle have læst bogen "debat for begyndere" inden du kaster dig ud i offentligt debat.
At bede mig om at knytte sylten og forsøge at udstille mig som idiot stiller dig i et ubehageligt uintelligent lys.
Det er muligt at en bruger har et rygestop eksperiment kørende. I denne tråd bragte du historien op. Grunden kender jeg ikke, men forestiller mig at det har noget med bristede illusioner at gøre.
Du startede dette menageri, hvorfor bliver du ved?
Du skriver "LOOL" ganske tit, syntes du selv at du er morsom når du kaster med mudder?
Umiddelbart virker dit og Backtee's engagement i hinanden af privat karakter, så hold det privat.

Jeg ville meget hellere diskutere Melbit's oprindelige oplæg, da det har en vis betydning.


Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 17-12-05 07:51


Citat
Jeg ville meget hellere diskutere Melbit's oprindelige oplæg, da det har en vis betydning


Netop, og det var netop det Backtee IKKE gjorde, men havde travlt med at lufte sin private fordømmende holdning, krydret med disse barnlige argumenter, hvilket der på ingen måde blev spurgt om. Men forøvrigt gider jeg ikke blavre mere med dig om dette. Jeg skriver som det passer mig, og det kommer du aldrig til at ændre på. Fik du den??

Kommentar
Fra : goose1234


Dato : 17-12-05 07:56

Uha, du er sgu skarp, det må man lade dig....
Ja, jeg fik den. Jeg bløder næsten.

Kommentar
Fra : Klumme


Dato : 17-12-05 08:05

Nå nå... så hårdt var det jo heller ikke ment..... sorry *SS*

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 04-01-06 17:43

Gider ikke tage stilling til Easyway i den her debat, der kører en sideløbende....

Men er i gang med rygestop på 2. måned og vil aldrig nogen sinde forbyde nogen at ryge i mit hjem - har selv om jeg har prøvet at være en hensynsfuld ryger- ofte oplevet mig at føle mig som noget andenrangs fordi jeg røg, det kunne jeg ikke drømme om at udsætte andre for.

Jeg synes det er blevet for stor en del af min privatøkonomi at ryge, men det er mit problem. mine gæster er velkomne, rygere eller ej.

Går ikke ind for forbud under nogen form - der skal vel være plads til alle!

Knus Ripley

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 04-01-06 19:14

Dejligt at "høre"!!!

Knuz til Ripley

Kommentar
Fra : creamygirl


Dato : 09-01-06 18:39

Mit forslag til et bedre og sundere miljø ud over et total røgfrit land - går på det omfattende problem, at bilos slår os ihjel..

Det skal saftsusme en lovgivning til, hvor man i bestræbelse på at mindske miljøsvineriet giver gratis og TVUNGEN offentlig transport.

Til de egoistiske bilejere, der med garanti har en undskyldning for at dette ikke kan lade sig gøre "KAN" der sættes en personbil til rådighed. Dog må den ALDRIG benyttes, med mindre at den er fyldt op med tilladte 5 personer..Det vil i dén grad gøre op med hykleriet omkring miljøsvineri..

Jeg er varm tilhænger af offentlig transport - og hvis vi brugte vore midler til at gøre den gratis, ville vi være nået langt og vi kunne for alvor begynde at gøre op med de egoistiske bilejere

Med anti-rygeres store og voldsomme bekymring for folkesundheden som helhed, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om jeres accept og velvillighed, vel ?!


Jeg GLÆÆÆÆDER mig til den dag, det er forbudt at køre bil. Helt og aldeles af egoistiske årsager. Det bliver SKØNT, når jeg kan benytte min personlige frihed til at færdes lige præcis der, hvor jeg synes ynder at bevæge mig rundt

Creamy ( ikke ryger )

Kommentar
Fra : TheRipley


Dato : 01-02-06 22:24

Sidder og læser gamle indlæg

Må være at have for god tid, eller bare at bruge sin tid forkert..........
- har fået "Endelig ikke ryger" af Klumme og er ikke vildt imponeret af den........

-men jeg var startet som røgfri da jeg læste den og jeg var motiveret, så jeg ved ikke om den kan gøre en forskel for rygere der er i tvivl......

Hvis nogen har lyst til at tjekke, så send mig en privat besked, så sender jeg gerne bogen

Held og lykke til kommende ikke rygere, det er ikke nemt at være ryger i dag, så prøv EasyWay

Hilsen Ripley


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste