|
|
 | Kommentar
Fra :  dova  |
Dato : 10-08-05 23:14 |
|
Tjae, nu siger du , at det ikke er en trussel om selvmord, men hvis det er et udtryk for skribentens inderste tanker, er vedkommende i hvert fald ude på et sidespor.
For under normale omstændigheder, taler en psykisk velafbalanceret person ikke om at vælge mellem liv og død, og at have følelsen af, at livet ikke tilhører en.
mvh dova
| |
|
jeg synes dit digt afspejler mange unge menneskers tanker idag.
| |
 | Kommentar
Fra : natmaden |
Dato : 11-08-05 00:25 |
|
Fødslen har nu altid haft dødlig udgang.
Livet er der hvor de døde holder ferie !
Men hvis digteren skrev det samme digt om, sikkert en hel del år.
så tror jeg på at mange af ordne vil være vendt om.
Er det rimeligt
at man kan være for gammel
Til at at leve livet
Er det rimeligt
at en far skal føle
Så meget uro i sine børns liv
Er det rimeligt
at der er så få valg
I et enkelt liv
Og dog, er det rimeligt
at vi skal vælge
Mellem alt for mange ting
Er det rimeligt
at jeg ikke kan vælge
Mellem liv og død
(Er det rimeligt
jeg ved det ikke
Kun at det er for hårdt)
Er det rimeligt
at jeg synes
Livet snart ikke tilhører mig ?
-
Tja, nu er jeg jo ikke ligefrem digter, og har nok også mín noget egen måde at tænke på.
Så sorry, hvis nogen føler sig støt...
Og nyd så lige ferien mens du kan, det er bagefter, det er hårdt, for så er der nemlig ikke flere valg.
Op med humøret, nyd at du er født på den 'rigtige' side af kloden.
Mvh. Jørgen
| |
 | Kommentar
Fra : Trine08  |
Dato : 11-08-05 00:55 |
|
Syntes at dit digt var rigti godt Jørgen :)
Jeg kan godt se selve digte i det andet, men syntes ikke rigtit at det holder.
For alle de spørgsmål "du" stiller i det digt, kan jeg kun svare JA til.
Havde digtet været godt, skulle jeg kunne svare NEJ til de spørgsmål. Men sådan er det ikke stillet op.
Et normalt menneske har ikke disse føgelser du beskriver. Måske i en kort overgang i livet, men sådan er det for os alle, og det kommer man over. Og måske falder man i igen.
Livet gåt op og ned.
Og første gang man mærker at livet går ned, kan det være enormt skræmende.
Men tilgængæld er man meget bedre rustet næste gang.
Det er det man kan kalde livserfaring.
| |
 | Kommentar
Fra : ans  |
Dato : 11-08-05 01:22 |
|
pipzi
Jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i "dit" digt.
Måske har jeg ikke svært ved det. Det sætter bare følelser i gang.
En af mine søns venner tog sit eget liv. Den unge mand blev 26 år.
Jeg husker stadig talen, der blev holdt til begravelsen.
| |
 | Kommentar
Fra : erling_l |
Dato : 11-08-05 02:09 |
|
Jeg synes helt ærligt, det er et skræmmende digt. Lyrisk er det flot sat sammen, og jeg synes, det er let at følge tankerne bag - men jeg har svært ved at forestille mig livet så negativt - og jeg kan ikke finde den dystre indsigt.
Jeg har for en del år siden fået et barn, der døde efter 6 timer - det synes jeg ikke var rimeligt - men jeg synes alligevel, at der er ekstremt langt til at selv begå selvmord af den grund.
Der er så mange ting, jeg gerne vil se og nå. Fra helt banale ting som at se ens favorithold vinde DM til de mere personlige som at få nyt job, flytte til anden by, opleve ens søn gøre en forskel, opleve ens kone blive gammel, se Australien osv osv - måske se første landing på Mars om 30 år eller lave sit livs første faldskærmsudspring.
Masser af valg.... er det rimeligt.... ja, da - er det ikke urimeligt, hvis vi ikke kunne gøre et valg.
"Er det rimeligt
at jeg synes
Livet ikke tilhører mig ?"
Næh - måske ikke - men hvem bestemmer, om "jeg" skal synes det. Vi har nok alle et idealliv, som vi gerne ville leve - og de fleste af os vil vel gå et lille stykke af vejen. Men om det er super at nå 10% eller det er en katastrofe ikke at nå de sidste 90%, er jo den holdning, man vælger at tage.
Pessimisten siger, at glasset er halvtomt - optimisten siger, at det er halvfuldt...
Jeg håber i alt fald ikke, at mangorossa har ret i, at det er en almindelig tankevirksomhed blandt unge.
Men flot digt, det synes jeg trods alt...
| |
 | Kommentar
Fra : Rfou |
Dato : 11-08-05 03:32 |
|
To gode digte; men de bygger begge på den misforståelse at livet skal være rimeligt. Det er det ikke. Det er ikke engang retfærdigt.
Det er ikke retfærdigt, at nogle mennesker altid kan se de lyse sider og glæde sig til i morgen og over fortiden; men andre må døje med sortsyn og frygte morgendagen samt græmmes ved tanken på fortiden. Og her snakker jeg ikke om økonomi.
Men det er måske noget den enkelte selv kan prøve på at gøre noget ved.
 Rudolf
| |
| Kommentar
Fra : ampere |
Dato : 11-08-05 09:11 |
|
Jeg synes det er to rigtig gode digte. I det første synes jeg at kunne svare ja til stort set samtlige spørgsmål og i det andet digt at jeg kan svare nej.
Begge digte afspejler perioder i menneskets liv. Nogen gange er det rart med en masse valgmuligheder, andre gange har man lyst til at der bliver truffet beslutninger for en så man ikke står med ansvaret. Det handler vel mest om at turde leve livet og træffe/stå ved sine egne valg.
Personligt tror jeg nu nok at de fleste teenagere der tænker lidt over livet og dets mening har gjort sig nogle af de tanker som 1. digt opstiller. Men det behøver ikke nødvendigvis at betyde at man ikke ønsker eller magter at leve. Andre teenagere (og også voksne) har den evne at de bare lever livet og hverken tænker over de store spørgsmål i livet eller døden. Sådan er vi alle forskellige!
Jeg selv havde en kusine som begik selvmord omkring de 30 år. Jeg havde på fornemmelsen at det ville ske mindst 4 år tidligere. Hendes mor og stedfar gjorde alt hvad de kunne for at hun fik hjælp, men hendes tankevirksomhed kredsede så meget om én enkelt persons accept, at alt andet blev overskygget - hvilke tanker gjorde hun sig??? - Når jeg tænker tilbage på hende, er det altid ved en lejlighed hvor hun var glad og dansede for familien.
Jeg tror at nogle tænker på selvmord, men uden at det overtager livet. Andre har så mange tanker som de ikke kan slippe udaf/af med som vi "almindelige" mennesker ikke kan sætte os ind i bare tilnærmelsesvist.
AMP
| |
|
pipzi
Jeg genkender en følelse, når jeg læser "dit" digt.
En følelse af at være så trist så trist.
Mange år efter går det op for mig, at jeg har lidt af depressioner hele mit liv.
Men ingen så det........
Jeg har skrevet en masse, meget lig dette digt, som jeg bliver meget forskrækket over at læse i dag.
Nu har jeg nemlig endelig fået behandling for mine depressioner - bedre sent end aldrig!
Varm hilsen
Hanne
| |
| Kommentar
Fra : boccea |
Dato : 11-08-05 10:52 |
|
Pipzi,
Jeg har selv digte paa digte.dk, men kender ikke Fyldepennen. Lad mig straks gaa in og kigge paa det.
Kan jeg finde dig paa digte.dk?
| |
|
erling! Nej der var jeg måske lidt hurtig. Men det er da nogle spørgsmål som dukker op og ofte tidligt i livet, hvor man endnu ikke har gjort sig så mange erfaringer endnu. Det var mere i den retning jeg mente det.
Når man bliver ældre og har fået nogle knubs og sorger, finder man ofte en mening med livet eller med hvorfor de ting skulle ske for én.
Når vi ser i bakspejlet synes jeg ofte at jeg kan se en mening med tingene. Jeg er blevet klogere, sætter mere pris på mine værdier, og føler mig mere rustet til at tage den næste udfordring.
Håber det gav mening?
| |
|
Det kan jeg godt give dig ret i, mangorossa.
Selvom jeg har haft mit "bøvl" med ikke diagnostiseret sygdom i det meste af mit liv, har jeg lært enormt meget af det hele og har fundet en ny styrke i mange ting, og ikke mindst fundet mig selv.
Min bedste veninde kalder mig "sin livskloge veninde".
Hanne
| |
 | Kommentar
Fra : TheRipley |
Dato : 11-08-05 18:07 |
|
Kan godt følge Mangos første indlæg, kan huske mig selv som 15-årig livet er så fyldt af stooore følelser, kan også genkende Jørgens fra en jævnaldrende veninde (jeg er 47) der er ved at dø af kræft.
Begge digte er meget velskrevne, og meget sigende.
Men jeg bliver lidt trist af dem begge to!
Og Hanne, det koster at tvinges til at blive blive "livsklog" men på længere sigt giver det også meget 
Hilsen Ripley
| |
|
Nemlig Ripley
| |
| Kommentar
Fra : natmaden |
Dato : 12-08-05 10:04 |
| | |
| Kommentar
Fra : erling_l |
Dato : 12-08-05 10:36 |
|
mangorossa - joh, joh - det gav mening.
Jeg kan såmænd godt se en vis form for "ungdomsusikkerhed" (selv om jeg egentlig selv tænker tilbage på tiden som en fantastisk tid - hvor bekymringer egentligt ikke fyldte særligt meget - ingen kone, ingen børn, ingen gæld (men evigt underskud) eller løbende afdrag på hus - bare undersøge og leve). Synes bare at der er alverden til forskel på at være usikker på noget eller frustreret over et eller andet - og så til ligefrem at overveje selvmord - det er bare et kæææmpe skridt.
Det var det, jeg reagerede på, da mango skrev "jeg synes dit digt afspejler mange unge menneskers tanker idag" - det ville efter min bedste opfattelse være forfærdeligt....
| |
|
Jeg giver erling_l ret!
Puberteten skulle ikke gerne indeholde lyst til selvmord - så er der noget mere galt!
Og så er det en god idé at søge professionel hjælp!
Og man kan aldrig komme for tidligt...
Hanne
| |
|
Hva' så pipzi - hvordan går det?
Hanne
| |
|
That's the spirit, Ripley!
| |
|
Hvor RIMELIGT er det at du stiller et spørgsmål og får masser af svar, men IKKE kan sanse at lukke spørgsmålet. Udover dette har du 14 spørgsmål som du heller ikke har gidet lukke,
HVOR RIMELIGT ER DET. 
| |
 | Du har følgende muligheder | |
|
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
| |
|
|