1. Forord
2. xxxxxxx
3.xxxxxxx
4. xxxxxx
5. xxxxxx
6. Konklusion og fortolkning
7. Litteraturliste
8. Noter
Slaveriet i USA:
Den første dokumenteret fragt af slavere ankom til USA i år 1518. 100 år senere kom der gang i slave transporten, under forfærdelige forhold blev de fragtet til USA. Et skib meldte: Vi har 85 overlevende. 85 Afrikaner overlevede denne skibs tur det lyder af mange men ikke hvis man ved at da skibet forlod Afrika var der lastet 390 Afrikanske slaver. Da de ankom til De Forenede Stater blev de solgt som gratis arbejdskraft til plantage ejere. De misbrugte deres arbejdskraft. De mørke slaver, arbejdede, ud på markerne, for de kunne klare at arbejde i den stegende hede. Der var præsidentvalg i 1860, og republikaneren Abraham Lincoln blev valgt. Lincoln var slaveri modstander. Det var ikke sådan at han ville afskaffe slaveri her og nu, men det var noget han arbejdede på gradvist. Det passede sydstaterne fint at Lincoln var blev valgt, for nu havde de et grundlag for at løsrive sig fra Unionen. South Carolina var den første stat der rev sig løs, der efter fulgte en masse andre efter. De dannede CSA ( The Confederate States of America ) Der var i alt 11 stater. Sådan startede den amerikanske borgerkrige. Det blev et blodbad, over 600.00 mennesker blev dræbt. Krigen varede i 4 år. I starten dominerede sydstaterne, de var faktisk ved at vinde, så CSA ville blive en uafhængig stat. Lincoln var smart han gjorde slaveriet til borgerkrigens hovedsag, og syd var jo tilhænger af slaveri, og hvem ville støtte slaveri? Det var der ingen der ville og Nordstaterne trak sig ud som sejer herrer.
Slaverne var frie, men hvad skulle de bruge den til? De kunne ikke læse, havde ikke nogle steder og tag hen, ingen mad. De var faktisk blevet meget dårligere stillet. De farvede var nød til at tage det arbejde de kunne få. Nu arbejdede de stadigvæk for de hvide, som stadigvæk behandle dem skidt. Der blev lavet love, om adskillelse. F.eks. Jim Crow-love. Lovende gik ud på at farvede og hvid skulle være adskilte på offentlige steder.
Fra Gyldendals Store Nordiske Enkyklopædi:
Amerika. Der var slaveri i både Syd- og Nordamerika før 1492, men slet ikke i det enorme omfang, det fik med den europæiske kolonisering. De spanske kolonier fra Florida og Californien i nord til Argentina i syd modtog ca. 2,5 mio. slaver fra Afrika, det portugisiske (siden det uafhængige) Brasilien modtog ca. 4 mio. Blandt de øvrige kolonier i Latinamerika og Vestindien modtog de franske ca. 1,6 mio., de britiske ca. 2 mio. og de hollandske ca. 0,5 mio.; Dansk Vestindien modtog ca. 75000, og den svenske økoloni, det nuværende Saint-Barthélemy, et mindre antal. Flere steder i Vestindien udgjorde slaverne op mod 90% af befolkningen, og i Brasilien var deres andel i 1850 ca. 30%.
Flertallet af afrikanerne blev købt med henblik på arbejde i plantager i de tropiske egne; det gjaldt især dyrkningen af sukkerrør og produktionen af sukker, men slaverne indgik tillige i produktionen af kaffe, kakao, bomuld, indigo m.m. Systemet med slavearbejdssjak gav længe en højere produktivitet, end man kunne opnå ved brug af frie arbejdere, som der ikke var tilstrækkelig mange af, og som man ikke i samme omfang kunne bruge tvang over for. De fleste steder var man således totalt afhængige af slavernes arbejdskraft.
I Bolivia og Peru benyttedes afrikanerne især i sølvminerne, hvor også indianere, der ifølge spansk lovgivning ikke måtte gøres til slaver, arbejdede under lignende forhold (se mita). Et stort antal af afrikanerne og især deres efterkommere var tjenestefolk hos velstående europæere, hvis sociale status bl.a. kom til udtryk ved antallet af slaver i husholdningen. Andre slaver, der var opvokset i kolonierne, oplærtes i håndværk eller arbejdede som havnearbejdere og søfolk.
Lovgivningen, der regulerede slavernes stilling i samfundet og foreskrev straffe for brud på slaveriets snævre rammer, varierede fra kolonimagt til kolonimagt; den engelske lovgivning og retspraksis anses for særlig hård, og den åbnede kun ringe mulighed for opnåelse af frihed selv ved familiære bånd mellem ejer og slave. Det spanske system indeholdt derimod mulighed for frigivelse og frikøb fra slaveriet og anerkendte slavernes ret til at antage den kristne tro. Mod slutningen af 1700-t. var der i mange kolonier opstået en fri befolkning, der var efterkommere af afrikanske slaver og udgjorde en væsentlig andel af plantageejerne og de detailhandlende.
Den skarpe adskillelse mellem slaver og frie og mellem farvede og hvide frie indbyggere i visse kolonier såvel som et højt antal slaver i forhold til antallet af frie indbyggere synes at have spillet en rolle for, hvornår slavesystemet brød sammen. I den franske koloni Saint-Domingue, hvor 0,5 mio. mennesker var slaver, førte et oprør til en årelang konflikt, der endte med slaveriets afskaffelse, Frankrigs nederlag til de tidligere slaver og oprettelsen af republikken Haiti i 1804. Slavernes sejr blev et skrækeksempel for andre kolonimagter og en inspirationskilde for slaver i andre kolonier.
PNie
USA. Ca. 600000 afrikanske slaver blev importeret til det nuværende USA, hvor slaveriet blev en rodfæstet økonomisk, social og politisk institution fra 1670'erne og erstattede import af europæisk arbejdskraft. Ca. 1750 var slaveri anerkendt i alle 13 kolonier og afgørende for agerbruget i Sydstaterne, navnlig for tobaks-, ris- og bomuldsproduktion. Efter USAs selvstændighed i 1776 blev slaveriet ret hurtigt afskaffet i Nordstaterne, men styrkede sin position i Sydstaterne som følge af navnlig bomuldsproduktionen, som blev den store eksportartikel gennem 1800-t. Import af slaver til USA var forbudt efter 1808, men slavebefolkningen tredobledes 1808-60, væsentligst ved naturlig tilvækst. Den udgjorde ca. 4 mio., dvs. 1/3 af befolkningen i Syden. Ca. 75% af slaverne i Syden boede i mindre plantager med under 50 slaver og levede relativt tæt sammen med ejeren og hans familie. Både økonomisk og ideologisk var slaveriet i USA så livskraftigt, at den blodige Amerikanske Borgerkrig (1861-65) skulle til for at afskaffe det.
NT
Slaveriets afskaffelse. Først fra midten af 1700-t. kom slaveri og slavehandel under angreb fra flere sider, fra kvækere og metodister og fra oplysningstidens filosoffer. Adam Smith tog i sit værk An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations (1776) afstand fra slaveriet af økonomiske årsager, mens humanistiske eller religiøse argumenter dannede grundlag for The Abolition Society i Storbritannien, stiftet 1787, og bevægelsen Amis des noirs i Frankrig, stiftet 1788 (se abolitionisme). I spidsen for de britiske abolitionister stod William Wilberforce. Forslaget om forbud mod slavehandel vakte imidlertid voldsom modstand; store økonomiske interesser stod på spil både i Storbritannien, hvis skibe på dette tidspunkt håndterede mere end halvdelen af den amerikanske slaveimport, og i de britiske besiddelser i Vestindien.
Håber du kan bruge nogle af de facts.
Men husk at de gør meget ud af punkt 1-xxxx . Husk de gør meget ud af kildehenvisninger, noter, konklussion. Er der mere så giv et praj
Hilsen steno
