/ Forside/ Interesser / Hus og have / Hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Juletræs Kvælere
Fra : svendgiversen
Vist : 3583 gange
100 point
Dato : 24-08-04 09:49

Vi har en masse små padderokker i et stadigt større hjørne af vor have,
(ligner mini Juletræer).
Med de lange rødder er de jo næsten umuligt at udrydde, medmindre...

Kemisk krigsførelse:
Jeg har engang læst at de ikke kan lide basisk jord og har forgæves prøvet med kalk,
(lige bagved har vi et Rhodumdendrum bed).
Hvad er mere effektivt?

Naturens egen bekæmpelse:
De gror lystigt op gennem de grønne bunddække planter vi har,
(som jeg ikke ved hvad hedder).
Nyere plantede Lavendler synes bedre til at dominere over dem??
Hvad er endnu bedre til at kvæle vore (uden for sæson) juletræer???

Manuelt arbejde:
Har vi prøvet i snart 30 år,
og der bliver stadig flere padderokker.
Med håb om mindre anstrengende metoder,
Svend


 
 
Kommentar
Fra : dova


Dato : 24-08-04 10:35

Padderokker er meget svære at udrydde.
Det er fordi de formerer sig ved hurtigtvoksende jordstængler, der går helt ned i mere end en meters dybde.
En af grundene til, at de formerer sig meget, er hvis jorden er fugtig.
Så hvis du ikke vil bruge noget kraftigt plantegift, er der kun at blive ved med at fjerne dem, såsnart de dukker op.
Det er dem der kommer i det tidlige forår det er vigtigt at fjerne, for de smider sporerne/frøene i april/maj.

Kommentar
Fra : arne.jakobsen


Dato : 24-08-04 10:40

Hej Svend. Jeg kan godt forstå at du er alvorligt træt af Ager-padderokkerne. Jeg ved desværre ikke noget om hvordan den fjernes MEN: Som det engang er sagt: If You can't beet them join them. Det vil du nok ikke, men jeg vil da alligevel godt tage dem lidt i forsvar: A. indeholder meget Kiselsyre. Det gør den velegnet som sprøjtemiddel ved økologisk dyrkning. A. lægges i en spand vand der senere bruges til sprøjtning af havens grønsager. Det gi'r dem stor modstandkraft overfor svampesygdomme. Der kan også laves The af A. Den skulle give energi, fart og flugt over menneskets fremtræden, ligesom den skulle forbedre kærlighedslivet og fjerne sexuelle problemer. Så selv om den er irriterende der hvor den gror hos dig, ER den altså ikke KUN af det onde. Sorry jeg ikke kunne hjælpe dig af med den.

Hilsen Arne

Kommentar
Fra : SonjaAS


Dato : 24-08-04 10:45

Hej

Citat
Er rodnettet så langt nede, at det er svært at fjerne f.eks. for tidsler, padderok og snerle, skal arealet dækkes fuldstændigt hele sommeren. Det kan gøres med sort plastic. Et gammelt gulvtæppe kan også bruges. En bedre løsning er ofte at så det angrebne areal til med græs i det tidlige forår. Slå det konsekvent hele sommeren. Det er kønnere end plast, men mere arbejdskrævende.


Fundet på denne side, under overskriften "Fjern ukrudt uden gift"
http://www.miljoeogsundhed.dk/artikel.asp?artikelID=3975&kategoriID=394

Mvh Sonja


Accepteret svar
Fra : pbp_et

Modtaget 100 point
Dato : 24-08-04 12:38

Det, du har læst, er meget forkert. Padderokker elsker basisk jord, gror meget gerne i ren mergel eller i næsten ren kridt.
Og det er den rene gift for din rhododendron. Hvis du gør jorden ideel for din rhododendron med maser af grove granitskærver og masser af grov sphagnum, vil du samtidig forgifte padderokkerne. Rent akut kan du jo prøve en metode, som oprindelig blev anbefalet af Perstorps eddikefabrik i Sverige: Brus området (undgå rhododendronen!) over med (svensk) eddike. Det er en sag, der indeholder ca. 20 % eddikesyre. Alternativt kan du bruge alm. supermarkedseddikesyre 32 % blandet op med halvt så meget vand og bragt ud i vandkande med spredebom. Sidst jeg brugte det, gik der 6 liter eddikesyre + halvt så meget vand til en boligforeningsforhave på 56 m^2 fyldt med padderok, snerler og skvalderkål. En uge efter kunne det hele rives sammen, og der kunne jævnes ud og sås græs. Eddiken er fuldt biologisk nedbrydelig, så jeg har ingen anfægtelser i den anledning.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 24-08-04 15:14

Tak for de fine svar, især det sidste fra pbp.

Jeg har i årevis af uvidenhed/fejlinformation brugt mange slags kalk
og har givet padderokkerne optimale vækst forhold,
(har dog holdt mig væk fra rhododemdum beddet; så meget vidste jeg dog).

Nu har jeg brugt den eddikesyre, som vi havde i huset, efter pbp' s anvisning og vil købe mere,
ligesom jeg nu også roligt kan sprede surt Rhododendrum spagnum over området.

Jeg lader svaret stå lidt endnu,
så andre kan få glæde af de gode råd uden at skulle betale "dyre" Matador points.
Svend



Kommentar
Fra : A.C.Rosmon


Dato : 24-08-04 18:30

så kan du også nå at se om det virker.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 24-08-04 18:50

Ikke endnu A.C.

men jeg vil nu lade dette spørgsmål stå åbent indtil effekten er synlig?
(og pbp har fortjent de værdifulde points).

I hører nærmere,
Svend


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 30-08-04 18:19

Det virker,
men jeg ved selvfølgelig ikke hvor længe?
Svend

Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 30-08-04 20:02

Tak for svaret pbp_et.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408039
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste