/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
slægten Lauenborg
Fra : Neble
Vist : 1688 gange
50 point
Dato : 03-06-01 00:11

Hej Alle
Jeg er nået til en blindgyde (een ud af mange!), hvor jeg har probelemer med at finde følgendes fødested:

Hans Lauenborg, f. ca. 1763 i ?. Arbejdede som tømrer- og snedkersvend i Kerteminde. Han blev 14/7 1806 gift med Maren Hansdatter i Aastrup Kirke. Han døde i Kerteminde 1811 og blev 20/9 1811 begravet på Kerteminde gl. Kirkegård (udenfor byen). Hans efternavn staves på følgende måder: Lauenborg, Lounborg, Laueborg.
Han fik følgende børn:
Jørgen Lauenborg, * 1807 i Kerteminde, ? 7/9, 1890 i Svendborg.
Hans Lauenborg, * dec. 1809 i Kerteminde, + 1811/12 s.s.

I Kerteminde havde Hans en broder ved navn Niels Lauenborg, snedkermester samme sted. Han var født o. 1759-64. I hans borgerskabsprotokol, mener jeg at have læst, at han skulle have været i lære i Odense.

Deres fader, som jeg kan aflæse af eet fundet patronym, hed Jørgen.

I Folketællingerne på DDA, som jeg kørte igennem for navnet Lauenborg og deslignende, fandt jeg, at der i Haderslev Amt, Sønder Tyrstrup Herred, Fjelstrup Sogn, Sylderup i FT1803 fandtes en Jørgen Jørgensen Lauenborg, 40 år og et par til af navnet Lauenborg. Jeg har endnu ikke fået undersøgt sagen nøjere, men håber selvfølgelig, at der er nogen, der har de samme forfædre, som jeg jeg selv, og på den måde kan komme med et hint i den rigtige retning.

Mvh
Michael




 
 
Accepteret svar
Fra : Nyhedsbruger

Modtaget 50 point
Dato : 03-06-01 08:34


Hej Michael

> Deres fader, som jeg kan aflæse af eet fundet patronym, hed Jørgen.

Faderen hed Jørgen Nielsen Lauenborg og er død efter en ulykke i Assens i
1788
Det har jeg en del oplysninger om - men det er svært at følge familien. Mine
oplysninger fortæller også at han kommer fra Taps, men alt dette må vi vende
tilbage til. da jeg har lidt travlt idag.

Send de oplysninger du har direkte til mig - så vender jeg tilbage.


--
Venlig hilsen
Ove




Kommentar
Fra : Neble


Dato : 03-06-01 12:01

Hej Ove
Tak for brevet.

Jeg er nybegynder, så jeg ved endnu ikke, hvordan jeg skriver direkte til dig!?
Jeg har ikke så forfærdeligt meget mere end det, jeg skrev i min efterlysning - kun lidt:

Niels Lauenborg blev 15/2, 1797 gift i Kerteminde Kirke med Mette Rasmusdatter (efter foregående trolovelse og 3 gange tillysning) - her nævnes patronymet Jørgensen. Han døde 21/9, begr. 26/9, 1831, Kerteminde (72 år), døde af sygdom. Da hans kone i FT1801 er 50 år gammel, lader det ikke til, at de to har efterladt nogen arvinger, men det skal undersøges.

Hans Lauenborg boede Strandgade 8, matr. 33b i Kerteminde, 1807-1813.
Niels Lauenborg boede Præstegaardsstræde 1, matr. 218 i Kerteminde, -1811
Niels boede også Vestergade 25 i Kerteminde, 1810-1812

(Kurt Risskov Sørensen: Historiske Huse i Kerteminde)

Hans Lauenborgs skifte a henholdsvis 26/9, 1811 og 14/8, 1812 som findes Kerteminde Byfoged Arkiv (Skifteprot. 1802-1832) beløber sig efter div. regninger til 72 R 5 M 7 Sk. som deles mellem enken Maren Hansdatter og deres eneste dalevende søn Jørgen. Hun bliver forresten gift med daglejer Erik Larsen. FT1834 bor familien i Bagergade, Svendborg.

Jeg er i Folketællinger ud over brødrene Hans og Niels også stødt på:

FT1787 - Hans Lauenborg, 17 år, tjener hos Sognepræst Mathias Schiödte (Avernakø)
FT1834 - Hans Lauenborg, 64 år (lader til at være samme som før (?)), Skolelærer og
kirkesanger (Udby Sogn, Rolund)
FT1803 - Niels Nielsen Lauenborg, 53 år (Fjelstrup Sogn, Sylderup)

Hvis jeg husker korrekt, var der vist flere end Niels L. i Fjelstrup Sogn, Sylderup (?)

Jeg stammer fra Hans Lauenborg søn Jørgen, der sammen med moderen og dennes 2de mand rejste til Svendborg, hvor han stiftede familie. Ham har jeg mere om, hvis det er af interesse.

Du kan skrive til mig på følgende e-mail:
michaeldupont@wanadoo.dk


Kommentar
Fra : 2mmy


Dato : 04-06-01 19:54

Lige oven over hans navn står der "Skriv til nyhedsbruger" -
så kan du skrive til ham

-
Tommy

Godkendelse af svar
Fra : Neble


Dato : 01-07-01 11:39

Tak for svaret Ove, jeg havde helt glemt det med pointene, men her er de. Jeg er jo nybegynder inden for det her. Jeg synes ellers det er en god ide med at bruge point; så er der nok flere der har lyst til at hjælpe.
Venlig hilsen Michael
                        

Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 03-07-01 23:46

On Sat, 02 Jun 2001 22:10:45 GMT, "Neble" <Neble.news@kandu.dk> wrote:


>Hans Lauenborg, f. ca. 1763 i ?. Arbejdede som tømrer- og snedkersvend i
>Kerteminde. Han blev 14/7 1806 gift med Maren Hansdatter i Aastrup

Hej Michael

Jeg har arbejdet en del med Kerteminde's gamle tingbøger - fra 1539
til 1738 - samt en del andre dokumenter, men må bedrøve dig med at der
ikke er skygge af personer med sligt navn (uagtet stavemåde) på de
tider, så din tømrer-/snedker er nok kommet udefra...

Venligst
John

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407950
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste