Joh, Karsten, MON ikke vi tager afstand fra døden. I hvert fald i dens naturvidenskabelige/fysiske form.
Bare tænk på, at der er bøger, kurser og lign om stort set alle forhold i livet: Graviditet, fødsel, barndom, pubertet.... helt op til det. man kalder "den 3. alder" som vist dækker årene 60-80. Men "oldingetiden" og den naturlige død, det kan man ikke få kurser i.
Men nu er spørgsmålet stillet under "Religion". Så DB2 tænker måske mere på, hvordan vores tro er omkring døden. Og i de fleste religioner har døden vel en central plads. Hvis ikke vi vidste, at vi skulle dø, så ville vi måske slet ikke have behov for at have en religion..
Man begynder nok først at tænke realistisk på døden når man har haft den inde på livet i en eller anden sammenhæng. Inden da er man som et lille barn, der leger "når jeg bliver stor" (Når jeg skal dø). Man fantaserer lidt, men man fordyber sig ikke særligt i emnet. Man skyder det hellere fra sig.
Hvis man er medlem af en trosretning, så får man jo at vide, hvad man skal tro omkring døden. Og det er egentlig synd. For den stærkeste tro opnår man nok, hvis man kan gå ind i sig selv og finde ud af, hvad man egentlig mener om det, at dø.
Sjovt nok, Karsten, så er jeg også overbevist om at vi bliver genfødt. Og utrolig nok så er det os selv, der vælger hvilket liv, vi vil genfødes til. At så mange vælger svære liv, skyldes at vi efter døden indser, hvad vi mangler at lære.
Selvmord medfører genfødsel til et nyt liv med problemer, der ligner det liv vi har forladt...