/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Søger en socialrådgiver!!!!!
Fra : jihaa
Vist : 610 gange
200 point
Dato : 16-02-04 14:49

Jeg søger en socialrådgiver, som kan hjælpe mig med at få svar på nogen spørgsmål ang. revalidering og uddannelse.
Da jeg ikke ønsker at udlevere min sag herinde, så skriv herinde for at få min mailadr.
Venlig hilsen Jihaa

 
 
Kommentar
Fra : refi


Dato : 16-02-04 14:54

Tror du ikke du er bedre tjent med at henvende dig på kommunen?
Eller er det dem der er problemet.

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 16-02-04 14:57

Det er dem der er problemet

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 16-02-04 15:04
Kommentar
Fra : bentjuul


Dato : 16-02-04 15:08

jihaa
Hvis du går ind Google under socialrådger finder du en masse.
http://www.google.dk/search?q=socialr%C3%A5dgiver&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da&meta=

Find en du kan kontakte i det område du bor, for den form for råd og vejledning er umulig via mail, der skal man sidde overfor hinanden.
Held og lykke med det.

//bentjuul


Kommentar
Fra : refi


Dato : 16-02-04 15:08

Nu ved jeg jo ikke hvad din sygdom går ud på - men sygehusene har også udmærkede socialrådgivere og er ikke i lommen på kommunen.

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 16-02-04 15:29

Da vi jo ikke kender din sygdom/lidelse er det svært at hjælpe præcist, men der findes flere patient foreninger, som har socialrådgivere tilknyttet og som yder gratis bistand hvis man er medlem.
Bjarne

Kommentar
Fra : alka


Dato : 16-02-04 16:44

Jihaa. Da jeg arbejder med kontanthjælpsmodtagere til hverdag, kan jeg måske hjælpe dig. Du skal efter loven (LAS) være det vi kalde en §2.4.
Når man har været "arbejdsprøvet" og man har konstateret hvad problemet/problemerne er - evt. efter udarbejdelse af en ressourceprofil, kan være "heldig" at blive godkendt som revalident. Det der er ideen med dette er, at man blivet hjulpet til selvforsørgelse - frem for offentlig forsørgelse - i et eller andet omfang.
NB! Jeg vil normalt IKKE svare på sådanne spørgsmål, men ingen regel uden undtagelse. Hej fra alka

Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 16-02-04 17:07

>Jihaa

Jeg er tilbøjelig til at give dig fuldstændig ret.
Jeg har selv har en sag kørende i et år ved kommunen, hvor jeg skulle hejles igennem alt hvad hejles kunne, og det uanset hvor mange lægeerklæringer der kunne fremlægges, at min arbejdsevne næsten var lig 0, før de endelig, og det blot en undersøgelse hvor KOMMUNEN selv henviste mig, hvor vedkommende læge erklærede min arbejdsevne for ophørt, indrømmede mig førtidspension.

Jo, jeg ved godt hvordan en socialrådgiver arbejder, nok mere for kommunen end for klienten.

NB! Du er velkommen til at skrive til mig på min mailadresse som du kan finde under min profil.

Mvh
Ellebye

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 16-02-04 17:13

Med lidt 'roden' rundt finder du alle § her : http://www.retsinfo.dk/

..ellers, kik ind på : http://home7.inet.tele.dk/erikjapp/info/kontant/kon-grund.htm#Særlig%20støtte

</MOLOKYLE>


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 16-02-04 17:15

Ups... den sidste URL gik galt her hos kandu.dk Du må mærke URL'en af og koopiére den op i adresselinjen på din browser

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 19-02-04 11:30

Problemet er:

Jeg er 25 og har gået hjemme i 2 år nu, pga sygdom. Jeg har en dårlig hofte som lægerne ikke kan finde ud af hvad der er galt med. Jeg er blevet opereret 2 gange uden resultat. Jeg har mange smerter og må ikke løfte noget, jeg kan heller ikke gå, stå eller sidde i længere tid af gangen, og da jeg er uddannet social og sundhedsassistent er dette arbejde udelukket. Flere forskellige læger har sagt, at jeg skal finde mig noget andet.
Mit problem er at min rådgiver siger jeg ikke er revalideringsberettiget hvilket jeg ikke kan forstå, da jeg jo ikke kan komme tilbage til mit arbejde. Hvordan er reglerne? Vil gerne høre dem på "dansk"
Jeg synes processsen er utrolig lang. Har ventet på at blive sat igang med noget de sidste 6 mdr. men intet sker. Bliver kastet frem og tilbage.
Eks. Lige først i januar var jeg til samtale med min rådgiver hvor vi snakkede om min fremtid og hvad jeg kunne tænke mig. Jeg blev så henvist til en jobkonsulent.
Jeg har så for få dage siden været til samtale ved jobkonsulenten, hvor hun skulle høre akkurat det samme til trods for det hele stod i min journal. Jeg fik ydermere af vide at der vil gå lidt tid før der blev set på min sag igen, da der var mange hun skulle kigge på. Hun havde overhovedet ikke styr på situationen og anede ikke hvad hun skulle sende mig ud i.

Så nu går jeg igen bare og venter og venter til mine papirer igen kommer øverst i bunken, for derneæst at ryge nederst.


Forstår det simpelthen ikke. Man hører ikke andet en der skal spares og spares men hvorfor f.... gør de det så ikke hvor de kan.


V.h. Jihaa


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-02-04 11:38

jihaa -> Ja, systemet kan være tungt at danse med.

Disse mennesker kan svare dig på alle dine spørgsmål, så jeg synes du skal prøve at ringe til dem. Det kan være svært at komme igennem, men det er da et forsøg værd.

Citat
SR-BISTAND
Sortedam Dossering 5C
2200 København N

Åben rådgivning

Åben rådgivning Mandag, tirsdag og torsdag kl.13 -15.30

Tlf-tid: Mandag - torsdag kl. 10 - 15 Fredag kl. 10 - 14.30

Tlf: 35 39 71 97 . Fax: 35 36 63 95


Din socialrådgiver kan ikke alene afvise at du kan få revalidering. Forlang at komme i arbejdsprøvning på dit lokale reva-center. De vil så, hvis det er tilfældet, anmode de sociale myndigheder om den hjælp du har brug for.

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 19-02-04 11:39

I følge reglerne skal du arbejdsprøves før man kan iværksætte revalidering med henblik på at sikre, at du dels kan holde til det man revaliderer til og til at vise om det er nødvendigt.
Kommunens sagsbehandler vil skabe en konflikt med dig fordi det er det eneste de kan finde ud af når de skal vurdere om du er egnet og den går ud på, at fortælle dig at du ikke er berettig, ikke syg nok og at du bare skal tage dig sammen eller noget i den retning.
Du skal på din side imødegå konfrontationen ved at kræve en begrundet afgørelse så du kan anke denne afgørelser og de kan ikke komme udenom. ALLE afgørelser med betydning for sagen skal afgives skriftligt og med begrundelse og hjemmelhenvisning så du kan se hvilke regler man bruger i afgørelsen.
Det er et helvede, men giv ikke op.
Bjarne

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-02-04 11:45

Som BjarneD : Forlang at få dit afslag på skrift. Så sker der ofte ting og sager

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 19-02-04 11:57

Tak. Det var nogen rigtig gode svar i kom med. Hører også gerne fra nogen i lign. situation. Har overvejet at skrive et læserbrev, da jeg synes der bør kiomme mere fokus på dette.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-02-04 12:14

Jeg har ikke lige været i samme situation som dig ...helbredsmæssigt, men jeg kæmpede i 5 år som hjemløs med kommunen og skiftende sagsbehandlere om noget så simpelt som at blive skrevet op til en almennyttig bolig. Jeg var i arbejdsprøvning og reva-centeret anbefalede kommunen at indstille mig til en bolig. Det 'sked' kommunen en hatfuld, da reva-centerets afgørelser 'kun' er vejledende, men i de fleste tilfælde følges de nu altså!

Nu har jeg imidlertid selv fundet en bolig, idet jeg blev tilbudt en billig andelslejlighed jeg havde været skrevet op til i årevis. Pga. de mange 'fejlskøn' i min sag indvilgede kommunen til sidst i at låne mig pengene; stort 40.000 kr. til denne og nu er jeg ved at flytte ind.

Det har været en lang sej kamp, men jeg har fået megen god hjælp fra de ovenstående link : Dato : 16-02-04 15:04

Du skal ikke forvente 'mere fokus' med den nuværende regering

Du kan prøve at skrive et læserbrev til Politiken, men som regel har de travlt med at spilde læsernes spalteplads med ligegyldige interne slagsmål mellem MF'ere, hvilket jeg iøvrigt har tænkt mig at skrive et læserbrev om

Det skal lige tilføjes at jeg flere gange har fået mine læserbreve trykt

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 19-02-04 12:31

Hvis du føler at det vil give dig luft kan du godt skrive et læserbrev, men der findes desværre mange mennesker i DK som kun kan se tingene ud fra deres egen levestandard og det er flere end man skulle tro og det er nok også derfor vi kan have en regering der taler om at ALLE skal i arbejde, men de fortæller ikke hvordan og gør da heller ikke noget ved den arbejdsløshed der sker på grund af virksomhedsudflytning.
Altså det jeg mener er brug kræfterne på at komme igenem systemet for der kommer ikke nogen og hjælper på baggrund af hverken læserbreve eller tv indslag. Kommunerne er urørlige da det drejer sig om økonomi og politik. Personligt finder jeg det fuldstændigt tåbeligt at man ikke hurtigt hjælper folk videre i stedet for, at vente indtil sygedagpengeperioden udløber, men det er jo næste trick, nul sygedagpenge og så får du besked på at du skal melde dig på AF eller gå i arbejde igen hvis du da ikke vil ende på kontanthjælp med aktivering uden at det hjælper på økonomien.
Det er offentlig terror, men jeg kom igennem og endte desværre på førtidspension. Jeg siger desværre fordi man så skal til at finde en berettigelse som "ubrugelig" og for mange er det også økonomisk nedtur da førtidspensionen er lavere end folk tror.
På med vanten og find noget sagligt hjælp. SR-bistand som Molo foreslår er fine hvis man bor i hovedstadsområdet, men ellers er der fagforeningen (hvis medlem) og der er mange glimrende foreninger ud over landet med bisidderhjælp.

Hilsen
Bjarne

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 19-02-04 12:38

Uha uha....Utrolig interessant at læse dit indlæg, så uheldig er min situation heldigvis ikke. Godt at hører at du er på fode igen og held og lykke i din nye lejlighed. Håber det kommer til at gå godt.
Regner med at skrive et læserbrev i løbet af ugen

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 19-02-04 12:50

Bjarne:

Kæmper virkelig det bedste jeg har lært, men støder desværre ofte ind i en mur og så er det svært at holde gnisten. Heldigvis har jeg god opbakning på hjemmefronten.

Mine sygedagpenge er blevet forlænget 2 gange og de kommer sgu (sorry) til at gøre det igen hvis ikke snart der sker noget.

Jeg har kontaktet min fagforening og skal til møde dernede på mandag. Bor i Jylland.

Synes bare det er for dårligt at man skal bruge sine kræfter på at kæmpe med kommunen, når de burde være der for at hjælpe en. Det er jo ikke for sjov man går sygemeldt, det er det i hvert fald ikke at jeg gør det.


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 19-02-04 13:05

jihaa -> Tak for de pæne ord

..og held og lykke i fremtiden. Nu skal jeg igang med at male 2. gang i entreen, så er der 'kun' døre, køkkenskabe, paneler, lysninger og karme tilbage

Ha' en go' dag

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 19-02-04 13:16

Molo>> Tillykke med boligen

jihaa>> Du må ikke tage det for givet at de forlænger dagpengene, men at de allerede har gjort det er et godt tegn.
Hjemmefronten er meget vigtig så det er jo fint.
SR-bistand duer ikke til dig som jyde, men der findes også noget i Jylland og på det sygehus hvor du er opereret skal de kunne tilbyde dig rådgivning i forbindelse med din lidelse.
Jeg har selv lavet lidt for en forening i Randers, som hjælper folk der har problemer.
Du skal i hvert fald vide, at du er ikke ene om at være frustreret på grund af vores "velfærdssystem".
Hilsen
Bjarne

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 19-02-04 13:28

Molo - Uha så ved du nok hvad du skal få tiden til at gå med. Dejligt når det er overstået. God fornøjelse.

bjarne - jeg tager intet for givet i den hverdag vi lever i. Jeg skal nok kæmpe videre og målet ja det når jeg også

Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 19-02-04 13:37

Sådan!!

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 19-02-04 13:46

Men dejligt lige at få lidt opmundring...tak skal i have

Kommentar
Fra : alka


Dato : 19-02-04 18:48

Hej jihaa. Under den gamle pensionslov fokuserede man på hvor syg man var. Under den nye pensionslov, med kun en sats, går man efter hvilken arbejdsevne/erhvervsevne folk har tilbage. En normal procedure er, at kommunen foranlediger udarbejdet en ressourceprofil, som så kan danne baggrunden/beskrivelsen. Endvidere bruges i dag et begreb, der heder arbejdsevnemetoden. Det er et godt værktøj for sagsbehandlere at bruge og alle der skal arbejde efter arbejdsevnemetoden, skulle være efteruddannet inden den 1. januar 2003. Jeg har selv oplevet, på det kursus, hvor jeg deltog, at mindre/små kommuner blot har sendt en enkelt medarbejder af sted, og så kunne vedkommende "blot orientere de andre derhjemme". Det kan kun blive med et dårligt resultat, da det er Den Sociale Højskole - der bl.a. har en jurist - til at forestå denne uddannelse.
Efter følgende kan en arbejdsprøvning på REVA medvirke til en afklaring. Man kan ikke blive revalident før man er arbejdsprøvet for, hvor megen arbejdsevne/erhvervsevne man har, samt hvilke øvrige ressurcer man er i besiddelse af. Det kan jo også være, at man konstaterer, at et fleksjob vil være sagen efterfølgende. Ting tager (desværre) tid, specielt når det ikke kan konstateres hvad man fejler og ens helbredssituation ikke er stationær.
Hvis du kender nogen der abonnerer på Schultz lovsamling (online) har du der mulighed for at læse loven med bemærkninger samt beskrivelser på sager med afgørelser af principiel kakakter.
Hvor gerne alle vil hjælpe dig, er en sådan sag for kompliceret til egentlig rådgivning, i dette forum, også fordi det kan få fatale konsekvenser for dig med en forkert rådgivning. En rigtig rådgivning kan kun gives ud fra at man har alle sagens akter, udskrift fra sygehuse og læger iøvrigt.
Det kan godt være træls, at man skal sidde og genfortælle, hvad man måske kan læse i en journal, men der kan være både for og imod denne metodefrihed. Har jeg ikke læst noget om dig, så har jeg heller ingen "fordomme" - jeg her ikke "dømt dig". Har man læst alt om en person inden en samtale, kan "man" være blevet "påpvirket" og måske ubevist syntes, at det er "synd" eller nu, "skal han ha'".
Der findes forskellige interesse organisationer, som også kan vejlede dig. Jeg vil ikke liste nogen op her, da jeg har for lidt kendskab til dig, men søg selv inde på nettet. De fleste har professionelle til at hjælpe sig. Når du har hørt nærmere om det nærmest hvor du bor, så meld dig ind - pengene giver du god ud.

Mange hilsen og held og lykke fra alka

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 19-02-04 21:44

Hej Alka

1000 tak for dine ord.
Skal lige have læst det et par gange og have vendt den i hovedet, men nu har jeg da en lidt større forståelse af hvordan det hænger sammen.

Tak fordi du gad bruge din tid på at skrive den smøre


Kommentar
Fra : ellebye


Dato : 19-02-04 22:21

Jeg kan kun bekræfte de udtalelser >alka er kommet med.

Sociallovgivningen gennemgik en kraftig revision, så man taler om før 1/1-03 og efter 1/1-03.
Tidligere kunne man opnå førtidspension efter en 50% grænse eller mindst 2/3 grænse. Disse er nu faldet helt bort.
Som alka skriver, skal der udarbejdes en ressourceprofil for at finde ud af ens restarbejdsevne, og hvor man tidligere kunne opnå pension ud fra 2/3 princippet, kan man i dag blive sendt i arbejde på de tilbageværende 1/3, typisk et flex-job.

Nu skal man dog ikke på nogen måde "nedgøre" et flex-job, idet man får den overenskomstmæssige løn, og arbejdskravene er ikke højere end at man altid kan tage hjem, hvis smerter og andet påkræver det. Muligheden eksistere endda for "distancearbejde" også kaldet arbejde fra hjemmet. I disse tider med pc kan der laves rigtig meget arbejde hjemmefra, og det under ens egne præmisser.

"Grundpensionen" i dag, hvis man bliver erklæret "ude af stand til at forsørge sig selv" ligger på omkring 12.000 kr./måned fratrukket procentvis evt. andre indtægter og en ægtefælles indkomst, samt formue. Kun er personlig erstatning må ikke regnes med, men renteindtægt gør. (Jeg selv får en bruttopension på ca. 7.500 /md.), så det er en kraftig nedgang i løn sammenlignet med sygedagpenge.

Men som andre har sagt det, er det betydeligt sværere at opnå 100% arbejdsuduelighed, og man kan ikke nægte at lade sig arbejdsprøve, og senere eventuel sendt til revalidering ud fra ressourceprofilen.

Mvh
Ellebye

Kommentar
Fra : alka


Dato : 20-02-04 14:48

Jiha - selv tak. Som ellebye skrive, skal man ikke nedgøre fleksjob, MEN det er svært, at finde arbejdspladser på det private arbejdsmarked i forhold til behovet, hvorfor det ofte bliver inden for det offentlige. Som udgangspunkt kan man sige, at man får den overenskomstmæssige løn - lige som øvrige kollegaer, men med ret til at "gå syg hjem".
På dette link, http://www.fleksjob.dk/sw825.asp kan du læse om varig nedsat erhvervsevne og om fleksjob + meget mere. Hej fra alka

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 11-07-04 18:12

jihaa -> Hvordan går det ?

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : jihaa


Dato : 12-07-04 09:46

Hej Molokyle.

Det går fremragende tak
Jeg har lige været i jobtræning indenfor det fag jeg gerne vil uddanne mig under. Og der er blevet givet revalidering til uddannelsen, så det kan ikke være bedre. Det var også længe ventet (ca 2½ år), men ihhh hvor jeg glæder mig til at komme igang igen, det bliver skøøønt. Tusind tak fordi du spurte....det varmer.

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 12-07-04 16:33

jihaa

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-10-04 19:51

Du søgte og fandt... ?

</LUK SPØRGMÅLET> http://www.kandu.dk/dk/faq.asp

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407924
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste