/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Smalltalk / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Smalltalk
#NavnPoint
ans 29699
molokyle 27260
Nordsted1 27077
Klaudi 21338
o.v.n. 17081
dova 16181
3773 15982
refi 15492
miritdk 13786
10  Camillasm.. 12371
Plasticlåg
Fra : Leif7
Vist : 358 gange
100 point
Dato : 11-07-23 10:35

Nu vil Arla fjerne skruelågene af plast og udvikle et låg af fibre, de har prøvet helt at droppe skruelåget, men under protest fra brugere som synes at det var bedst.

Der er dog et større problem, mange tyktflydende produkter bliver også leveret med lille låg eller tud så det er svært at få resten ud.
3 grunde til at søge andre løsninger:
--Nogle vil have de sidste rester med for ikke at smide penge i skralespanden.
--Andre går meget op i madspild ....... hvorfor skal man kassere 20% af remouladen fordi at det er umuligt at få resten ud. Man kan skære bøtten over og høste temmeligt meget, men det sviner og er til stor fare for fingrene.
-- Nu skal plast skrabes fri for rester inden det bliver sorteret i de flere rum som kommunen forlanger.

Man kunne helt forbyde embellager som er svære/umulige at tømme helt og gå over til plastbægre, men det kræver en høj køkkenhygiejne og disciplin i familien idet skeer, gafler eller knive skal være rene. Alle kender vel det at marmeladen pludselig bliver syrlig eller får pletter, det er ikke nødvendigvis grundet at den er for gammel, men har været udsat for et redskab med rest af anden fødevare, det er guf for bakterier.

Iøvrigt har jeg observeret at f.eks. muffins fra supermarket er blevet meget svære at skille fra papiret, men det skyldes sandsynligvis at man ikke mere imprægnerer papieret med en af de utallige PFAS stoffer som er svært nedbrydelige, tidligere har man forbudt at bruge det i pizzabakker.

 
 
Accepteret svar
Fra : marken84

Modtaget 110 point
Dato : 11-07-23 10:42


Det er meget relevante spørgsmål du her bringer på bane, men jeg er blot bange for at producenterne af diverse emballager IKKE interesserer sig for hvad vi almindelige forbrugere
mener og tror og tænker.
Langt mindre forestiller jeg mig de læser og interesserer sig for hvad velmenende borgere
skriver på KANDU.

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 11-07-23 11:29


Vi er blevet for magelige, det er helt gået over gevind - faktisk uhyggeligt og sørgeligt, at alt skal være så bekvemt, at vi ødelægger jordkloden.

Kommentar
Fra : ebg_888


Dato : 11-07-23 11:34

Citat
producenterne af diverse emballager IKKE interesserer sig for hvad vi almindelige forbrugere mener og tror og tænker

jamen, marken84 dog, hvem tror du ellers, producenterne skal interessere sig for, end de mennesker, der køber deres produkter?

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 11-07-23 11:44

Tjaeh, aktiviteten er faldet noget på Kandu, jeg har før været med i nogle år, men har holdt en pause på en håndfuld år.

Det er vel 3-4 år siden at jeg læste at Coop ville samarbejde mere med producenterne, vel vidende at regeringen ville gennemtvinge ens affaldshåndtering i hele landet. ........ men politikerne skal jo ud over krav om genbrugsplast også begynde at stille krav om praktisk anvendelse.
Jeg vil ikke nævne navne, men der er stadig embellager med sennep og lignende som har en overdel med en tud, fint nok, men overdelen er presset på og ikke skruet hvilket ville lette processen med at få det sidste ud, gevinsten er et par spiseskefulde.
Jeg begynder sgu snart at fortælle det i butikkerne, men de unge praktikanter fatter nok ikke hvad problemet er.

Kommentar
Fra : marken84


Dato : 11-07-23 11:51

Indsæt din tekst her
Citat
jamen, marken84 dog, hvem tror du ellers, producenterne skal interessere sig for, end de mennesker, der køber deres produkter?


Tjoe, det ville jo være rart og fantastisk godt ebg_888 HVIS det skulle være tilfældet...
Min overbevisning er dog, at det er profitten der styrer og bestemmer...

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 11-07-23 14:43

marken 84

Jeg elsker profit som du kalder det, men der kræves jo profit og velvillige aktionærer for at kunne omstille produktion.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-07-23 16:50

Leif7, jeg giver dig ret. Det er noget af det mest irriterende plastik til genbrug.
Det må kunne gøres bedre


Citat
Jeg vil ikke nævne navne, men der er stadig embellager med sennep og lignende som har en overdel med en tud, fint nok, men overdelen er presset på og ikke skruet hvilket ville lette processen med at få det sidste ud, gevinsten er et par spiseskefulder





Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 12-07-23 23:06

Jeg er dødtræt af al den sortering og mener at det er producenternes ansvar at gøre det nemt for forbrugere. Dels at rengøre og ikke mindst at designe emballagen sp Nanna det hele taget kan få f. Eks. Remouladen ud af den.
Jeg vil vide, hvor meget af det jeg sorterer der overhovedet kan genanvendes og hvor meget der alligevel ryger til forbrænding ( så vi ikke skal lukke affaldsforbrændinger, men importere det andre fjerne lande ikke gider sortere?)
Jeg går ind for genbrug, økologisk havebrug og affaldssortering, men jeg vil ikke vride min hjerne hver gang jeg står med et stykke emballage i hånden.
Vores 2 personers husholdning får tømt en delt skraldespand (restaffald + madaffald) 1 gang hver 14. Dag. Vi kan nøjes med tømning hver 4. Eller 6. Uge. Så lidt affald har vi. De andre fraktioner leverer kommunen plastiksække til, som hentes 1 gang hver måned, dog ikke i juli måned.
Heller ikke her kan vi aflevere alt, men må pænt køre til genbrugsstationen med f. Eks. Porcelæn, keramik, elpærer, elektronik, flamingo, malerbøtter osv. VI kan køre og gør det også ofte i stedet for at vente på afhentning, hvor de alligevel ikke tager det hele med. Vi gider heller ikke have mange store 120 l plastposer flydende i garagen. 1 stor plastpose til 5 låg fra marmeladeglas?
På den anden side gad jeg heller ikke have 5 store skraldespande til at stå. Gad vide, hvorfor spandene til alt andet affald end restaffald skal være så store? Vel kun fordi tømningen skal være ensartet og nem.



Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 12-07-23 23:10

Beklager sætning nr 2. Som hermed rettes:
Dels at rengøre og ikke mindst at designe emballagen så man i det hele taget kan få f. Eks. Remouladen ud af den.
Ingeborg

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 13-07-23 08:04

Ingelein.

Plastictuber er også irreterende
Vi har fået en lille rød kasse til "Farligt affald" hvor der skal lægges spraydåser, kemi og maling i dåse og flaske samt elpærer. men vi kasserer jo ikke nær så mange pærer og lysstofrør som førhen.
2 to-delte containere, den ene havde vi i forvejen med rum til papir og glas.
Store sække til drikkekartoner.

Flere og flere embellager er forsynet med sorteringsvejledning, men i mit område har affaldsselskabet lavet en app, når man scanner stregkoder med denne dukker der vejledning op.

Iøvrigt læste jeg at i Odense er der bygader hvor beboerne slipper delvis for finsortering, det er gamle kvarterer hvor der simpelthen ikke er plads til flere beholdere ........... jeg tænker på at det kan være brandvæsenet som har blandet sig, deres adgangsveje skal jo være lette, også på privat grund.



Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 13-07-23 10:42

Ingelein

Min husholdning er een person uden nævneværdigt madspild
Mest kaffegrums og kartoffelskræller og små afskæringer, porretoppe fylder mest når jeg køber dem med ugers mellemrum.
Jeg drikker ikke meget mælk, og juice samt saftevand køber jeg i beholdere med pant.

De siger at 35 % af gasrørenes indhold er biogas, så dine og mine 1-2 kilo om ugen bidrager vel med 5 kubikcentimeter gas når det kommer igennem anlægget

Kommentar
Fra : ingelein


Dato : 13-07-23 11:23

Vi spiser meget frugt og grønt. Alene toppen af nye gulerødder fylder meget i denne tid, også udenomsblade af blomkål osv. alt det komposterer vi selv. Ingen kaffegrums ved pulverkaffe. Når man er over 80 har man fra barn lært at mad skal spises og ikke smides ud. Det skrives at det er for de nye generationer vi skal tænke os om, men det er jo dem, der bruger eengangsbleer, vaskeklude og alt muligt andet forurenende, flyver til destinationer i Langtbortistan osv. det er os, der har skabt betingelserne for at de kan gør sådan. Men vi har måske ikke lært dem at fordi vi kan, behøver vi ikke at gøre det.
Jeg har aldrig sat mine ben i et fly.
Og igen: markedsføring hitter på alle områder, der er skyld i klimafadæsen.
Ingeborg

Kommentar
Fra : Leif7


Dato : 17-07-23 16:43

Jeg ville følge denne til dørs så jeg kontaktede en af de store detailkæder.

Fik et venligt svar at de havde noteret sig det og det ville indgå i fremtidig udvikling.

Okay, det gøres ikke på en dag, desuden vil der fortsat være personer rundt i landet som er ligeglade med affaldssortering. ............... jeg har boet i to store boligselskaber så jeg har set lidt af hvert, som affaldsposer der bliver smidt udover altanerne hvorefter mågerne splitter dem ad.

Godkendelse af svar
Fra : Leif7


Dato : 29-12-23 14:44

Tak for svaret marken84.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407847
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste