/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4018
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Solvarme, vandgennemstrømning
Fra : Wrongstyler
Vist : 1075 gange
200 point
Dato : 28-05-09 13:43

Jeg har installeret et vakumsolfangersæt i januar og er utroligt glad for det.

Det jeg har brug for er lidt viden til at optimere anlægget helt og gerne erfaringer med andre vakumsolfangere.

1. Hvor stor skal gennemstrømningen være for at det virker bedst?
Ved lav gennemstrømning bliver toppen af beholderen mest varm, men dermed også kun
halvdelen af vandet. Ved høj gennemstrømning bliver det meste af beholderen varm men ikke
helt så varm. Jeg kan ikke rigtig bestemme mig. Overskudsvarmen går i centralvarmen når
beholderen kommer over 65 grader.
2. Har hørt rygter om at Vakumrørene ikke kan komme over 100grader på grund af deres design
med sprit som virkemiddel. Nogen der har erfaringer eller teorier om det? Uanset vejret har jeg
ikke set temperaturen i manifolden være over 90 grader.

Vil gerne, så vidt muligt, have svar på gennemstrømningen opgivet i Liter/min da det er indikationen på ventilen.

 
 
Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 28-05-09 17:56

Du kan da ikke sætte et fast tal på gennemstrømningen - den afhænger jo af den energi din solfanger kan opfange/modtager.
Sæt i stedet en styring på, der kan kontrollere din pumpe efter den temperatur du ønsker at vandet skal have, når det forlader fangeren. Gerne en, der kan styre omdrejningshastigheden trinløst. Det vil nok være det der giver dig det største udbytte.

Se evt. på styringerne herfra:

http://www.varmtvandfrasolen.dk/produkter/produkter.htm#styr

de lidt dyrere af dem ( fra 1250kr) kan kontrollere pumpen trinløst - og koster altså lidt mere, men kan til gengæld bruge en almindelig pumpe der er billigere, og så sørger de for, at pumpen kun kører, hvis solfangeren faktisk ER varmere end tanken.
Og hvis du vil have den lidt større pengepung frem, kan du få styringer, der er i stand til at kontrollere hele dit varmeanlæg mm. efter vejr, ur, behov for opvarmning og meget mere.

Venlig hilsen
Finn

Kommentar
Fra : Wrongstyler


Dato : 02-06-09 09:27

Der er styring på der starter pumpen hvis temperaturen i fangeren er mere end 8 grader over temperaturen i bunden af beholderen. og ved mere end 65 grader i beholderen starter den pumpe nummer 2 som sender overskuddet ud i centralvarmen.

Men du har ret i at en trinløs styring af pumpen vil være en fordel. for jo varmere fangeren er, jo mere vand skal der igennem for at køle den. og jo koldere den er jo langsommere skal vandet cirkulere. ved laveste trin på pumpen giver den ca 4-5 L/min og der er lige rigeligt når temp. er lav. så der må vel være noget frekvensomformer indbygget i deres styring?

Den styring vi har nu kan kun starte og stoppe de 2 pumper og det ville være lækkert at kunne skrue meget mere ned for pumpen end laveste trin.

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 02-06-09 22:40

Nu skriver du ikke ret meget om dit varmeanlæg ... skal solfangeren levere varmt vand eller opvarme huset, eller evt. begge dele, har du gulv varme osv.?

Om du kan skrue din pumpe mere ned med de omdrejningsregulerende styringer afhænger af din pumpe og styringen. Styringen kan enten køre med fasesnit eller frekvens omformer afhængigt af, hvilken styring du har/vælger. Generelt kan du næppe skrue pumpen længere ned end 10 - 20 % af max ydelsen. Under dette får pumpen for lidt energi til at fungere. Her må du konferere med fabrikant eller forhandler for at finde en optimal løsning til lige dit anlæg.

Hvis det er komplet umuligt at finde en pumpe, der kan køre langsomt nok, kan du lave en termostat styret blandekreds, som sender noget af vandet igennem solfangeren flere gange, inden det ryger i beholderen.
Dette kan du også gøre med den varmekreds der sender vandet rundt i dit varmeanlæg - der er jo sådan set ingen grund til at sende 65 grader varmt vand over til en lukket radiator eller en gulvvarme blandeshunt, der bare sender det tilbage til bunden af lagertanken uden at køle det særligt meget af.

På denne måde kan du sænke flowet mest muligt, så du opnår så lidt turbolens som muligt i din beholder.

At sprit skulle være bedre end vand i en solfanger har jeg aldrig hørt om før. Sprit har en lavere varmekapacitet og bliver nok hurtigere varmet op, men den samlede energi der optages i din fanger er vel mere afhængig af solindstrålingen, end af, hvilket medie der skal transportere energien. Og så er der jo også lige det der med sprittets kogepunkt, som er en hel del lavere end vands - det kan gå hen og give dig en hel del problemer i vacum solfangeren, som efter hvad jeg har læst sagtens kan gå hen og blive 2-300 grader varm, hvis der ikke er noget medie i den - f.eks. fordi den er fyldt med fordampet sprit.
Og så skal du jo også lige finde en pumpe, som nogen vil garantere dig kan tåle at køre i sprit!

Vh.
Finn

Kommentar
Fra : Wrongstyler


Dato : 09-06-09 16:32

Undskyld den lange svartid..

Fangeren leverer primært varme til forbrugsvandet, men jeg har indstillet den til at starte cirkulationspumpen på centralvarmeanlægget når temp. kommer over 65 grader. det løber så ud i gulvvarmen og håndklædetørreren. Gulvvarme er aldrig lukket og kører ikke med shunt.

Lige nu sidder der en billig 3-trins pumpe på solvarmekredsen som kører i laveste trin. men det er lige rigeligt i starten af dagen men fint sidst på dagen. Der er sat en begrænser ind på fremløb til fanger så jeg kan drosle vandmængden ned, til ca 1 L/min hvilket passer fint i starten af dagen. Senere på eftermiddagen skruer jeg så lidt op for at udnytte at den varmer mere. Dette skal dog gøres manuelt og det er jo ikke så smart.

Det er ikke mig der har puttet sprit i mine vakumrør. Det er gjort fra fabrikanten.
Der er ikke sprit i rørene fra solvarmepanel til vandbeholderen, det er en blanding af frostvæske og vand der cirkulerer rundt. men der er sprit i selve glasrørene i fangeren. (hvilket betyder at jeg kan fjerne alle rør i gangeren uden at lukke vand af systemet, i tilfælde at defekte rør)

Jeg tror ikke at de kan blive ret meget varmere. Jeg tror at spritten holder op med at fortætte sig i manifolden ved omkring 90 grader. Altså forbliver som damp i glasrøret.

Det er også lidt de der forskellige rygter jeg gerne vil have belyst. Har hørt det samme omkring temperatur hvis de ikke bliver holdt kolde. Mine erfaringer siger mig bare at forskellen på konventionelle solfangere og vakumtypen, er at de konventionelle er meget effektive i sommerperioden men næsten døde om vinteren? Og omvendt for vakumtypen. Jeg har registreret 60 graders varme i januar, og et gennemsnit på 25 grader hele januar måned, med vakuum typen.

Søger lidt erfaringer så jeg lader den stå åben endnu, selvom du svaret helt klart og fint på 1. del af spørgsmålet med dit link - Håber det er ok.

Kommentar
Fra : f.elsborg


Dato : 09-06-09 20:10

Det er ok med mig ... det er jo dig der har problemet


Jeg har ikke personligt erfaring med sprit i rørene, men temperaturen må da være over de 90 grader du snakker om, ellers ville spritten jo fortættes igen, for så at løbe ned og fordampe endnu en gang.
Jeg kender ikke princippet, ,men det lyder da som en meget snild måde at forhindre kogning i rørene, selv om det jo så må indebære, at man ikke får fuldt udbytte af solfangeren (som så kunne bruges til komfortvarme i gulvet etc.).

Hvis dit anlæg primært skal levere varmt vand, så er du interesseret i, at vandet hurtigt opnår en temperatur på ca. 55 grader.
Dette er du for at undgå, at der står en masse lunkent vand, hvor legionella etc. formerer sig voldsomt.
At bunden af beholderen så er kold betyder mindre, hvis din beholder har den rigtige størrelse til det forbrug I har. Den bær være næsten tømt for varmt vand når I har badet, og skal så kun lige kunne nå at varmes op til I skal bade næste gang. På denne måde får du grænsen mellem koldt og varmt vand til at vandre op og ned gennem beholderen, og det kan bakterierne bestemt ikke lide.
Derfor skal du have så lidt flow fra varmekilden gennem din beholder som muligt, så du ikke får ødelagt lagdelingen mellem koldt og varmt vand.

Du skriver, at du sender varmen til andre forbrugere ved 65 grader. Du skal være opmærksom på, at dit varme vand ikke kommer over 60 grader, da din varmespiral i beholderen ellers vil kalke til meget hurtigt.

Jeg håber, at du kan få lidt respons fra nogle folk med erfaringer fra vacum solfangere, og vil i mellemtiden følge lidt med fra sidelinjen.

God og solrig sommer



Finn

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407948
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste