/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Socialpolitik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Socialpolitik
#NavnPoint
Nordsted1 900
katekismus 885
dova 718
Thyregod8 660
ans 645
refi 570
Paulus1 560
e.c 540
Troldepige 500
10  snaptil 500
Må kommunen sende mig ud?
Fra : blue-sky
Vist : 973 gange
50 point
Dato : 11-05-09 11:17

Hej.

Jeg er en 23 årig pige har siden januar været sygemeldt pga diagnoserne depression, borderline, skizotypisk sindslidelse og socialfobi (meget slemme angstanfald). Jeg får forhøjet kontanthjælp da jeg studerende og ikke arbejdede, men det er stadig en sygemelding selvom jeg ikke får sygepenge.

I weekenden fik jeg så et brev fra kommunen (dejlig belejligt så man kan gå en hel weekend og være dårlig) at jeg skal i 4 ugers "arbejdsprøvning" - hos kommunen hvor vi skal lægge jobplan.

Dags dato fik jeg min far til at ringe (selv tanken om et opkald til dem fremprovokerede et angstanfald - derfor ringede han), da vi mente der var begået en fejl (jeg ved at da jeg blev sygemeldt satte kommunen mig i kategori 2 - hvilket socialrådgiveren fortalte var at jeg ikke var HELT uden chance for at blive rask, men at jeg stadig var for syg til arbejde/studie indtil jeg hos distriktpsykiatrien blev raskmeldt) - men de sagde at hvis jeg ikke møder op til dette møde, og de næste 4 uger kommer dagligt - vil de tage min kontanthjælp fra mig.

Kan det virkeligt være rigtigt at de må tvinge mig til det, når jeg er sygemeldt med de diagnoser?

Jeg ved 100% at jeg aldrig får mødt op. Jeg kan måske tvinge mig selv til at møde op på adressen, men så vil jeg gå i panik og få angst inden jeg åbner døren og løbe væk..

 
 
Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 11-05-09 11:24

blue-sky

kommunne gør som det passer dem, det brev du har fået indeholder vel også en klausul om at du skal ringe hver dag og sygemelde dig ?? det må du så gøre, men spørg om de ikke vil have en lægeerklæring fra din læge, men husk at sige at det er kommunen der skal bede om en sådanne, så det er dem der skal betale for erklæringen.

per

Kommentar
Fra : bibsamie


Dato : 11-05-09 11:25

blue-sky

glemte lige at skrive, bortset fra din sygedom, er jeg i næsten samme situation.


per

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 11-05-09 11:27

Jeg bliver SÅ harm, når det offentlige ikke kan forstå, at psykisk sygdom ikke fungerer på samme måde, som fysisk (selvom psykisk sygdom ofte handler om f.eks. serotonin i hjernen)!

Tag en snak med din psykiater eller distrikspsykiatrien.

Er du i et forløb hos en psykiater?

Varme tanker
Hanne


Kommentar
Fra : blue-sky


Dato : 11-05-09 11:34

bibsamie: men kommunen har jo ved min sygemelding fået alle oplysninger, så kan man ikke trække på den?

Camillasmoster: Havde jeg kun haft depression, havde jeg på sin vis forstået dem - da det kan være "sundt" at komme ud. Men netop pga min angst, hvilket jeg føler er min største hindring, kan jeg slet ikke komme ud. Selv til familie-tamtam kan jeg ikke være særlig længe (på en god dag, kan jeg være der en time) - og dem kender jeg endda. Jeg kan ikke tage offentlige transportmidler eller stå i netto hvis der er mere end én person i kø, så jeg ikke bare kan styrte igennem.

Jeg er i forløb hos både psykiater og psykolog, hos distriktpsykiatrien hernede. Jeg får både efexor, seroquel og abilify - hvilket endda ikke engang gør mig "rask" men bare lægger en dæmper på min psyke (desværre ikke nok) - men jeg har også lagt besked til både min psykiater og den socialrådgiver der er tilknyttet distriktpsykiatrien og håber de snartligt vender tilbage så jeg også kan spørge dem.

Kommentar
Fra : vaxen


Dato : 11-05-09 11:44

Kommunen kan næsten gøre, hvad der passer dem.

De kan hive og trække i en for at enten bevise eller modbevise lægernes diagnose - afhængigt af, hvad der er gunstigt for kommunekassen.

Det er et hårdt system, angstprovokerende og nedtrykkende - og i yderste konsekvens fuldstændig styrende i forhold til mulighederne resten af livet.
De har styrepinden til ens liv...

Vaxen

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 11-05-09 11:56

Jeg er overbevist om, at der, i kommunen, er ansat inkompetente folk, som tror, de har en "doktorgrad"... Plus dem, der bare ikke har stået i forreste række, da evnerne blev delt ud...

Så er det svært for det kompetente personale at få arbejdet "til at glide".

Kik evt. ind på Facebook - dér er en gruppe, som handler om dette med at kommunen sender syge ud midt i sygeperioden.

Prøver liige at finde linket.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-05-09 12:02

Citat
Jeg er i forløb hos både psykiater og psykolog, hos distriktpsykiatrien hernede.


Har de personer sendt materiale til kommunen om din nuværende tilstand ?

Havd siger din egen læge ? Hvor længe gælder din sygemelding? Han han/hun tænkt på om du skal søge pension (det er jo ikke noget du bliver millionær af, men bliver fri for kommunen, hvis du får den tilkendt)

Hvis kommunen ikke har set eller hørt noget fra dig siden januar, så forstår jeg godt, at de vil have en samtale med dig. Det er ikke muligt i det uendelige at få kommunen til at betale, der må/skal være en dialog mellem nyder og yder.

Så på nuværende tidspunkt er jeg ikke harm.

Jeg har også læst dit spørgsmål http://www.kandu.dk/Spg132450.aspx





Kommentar
Fra : jangchr


Dato : 11-05-09 12:29

Prøv at melde dig ind her(gratis),de er rigtig gode til at komme med råd og svar om hvad kommunen må og ikke må

http://www.k10.dk/index.php



Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 11-05-09 12:56

Når de ikke kan sende dig i arbejdsprøvning, kan de vel heller ikke sende dig ud på andre grundlag???

Kommentar
Fra : alka


Dato : 11-05-09 13:24

Kære blue-sky!

Det er blot kommunerne der er blevet "bødler" , bl.a. på baggrund af regeringens politik, med Claus Hjort Frederiksen (CHF) som den førende på området. Alle skal i arbejde - også de syge!

I gamle dage - dvs. på dette område for omkring fem-seks år siden, fik kommunerne 35 % i refussion fra starten for udbetalt kontanthjælp. Endvidere fik kontanthjælpsmodtagere den gang et beskæftigelsestillæg på omkring 1.000 kr. om måneden , oven i kontanthjælpen, men så fik bl.a. CHF den fikse idé, at flere skulle på arbejdsmarkedet, der manglede arbejdskraft, hvorfor de fjernede beskæftigelsestillæget. Se det skulle nu give kontanthjælpsmodtagerne en støøre motivation til at kommme på arbejdsmarkedet - også for de syge!

Da det ikke virkede, så gav men nu kommunerne 65 % i refusion pr. kontanthjælpsmodtager - på betingelse af, at de var i aktivering. Var de IKKE i aktivering, måtte kommunerne "nøjes"med 35 % i refusion.

Nu begyndte man også at kikke på sygedagpengene, og efter max 12 måneder, så var det "ud af vagten" og på kontanthjælp! De syge skulle nu i aktivering for, at kommunerne kunne få den høje refusion. Der er dog en del mennesker, der er så syge, at de ikke kunne/kan deltage i normal aktivering, hvorfor man så kalder dem noget andet som fx Basis 1, 2 eller 3, forrevalidering, arbejdsprøvning. Basis 1 tilbudet skal fx møde ti timer om ugen, Basis 2 færre timer om ugen og basis tre kan for så vidt være sengeliggende, da man så blot kører ud til borgerne.

Opfylder den aktiverede et af ovenstående tilbud, så er loven indrettet således, at de får 65 % i refusion.

Jeg kan ikke forklare dig hvorfor borgerne næsten altid skal modtage breve op til weekenden, men empati - eller mangel på samme, kan være årsagen!

Efter loven, skal kommunen give dig et tilbud - og det har din kommune gjort! Du kan så selv vælge om du vil tage imod tilbudet og få kontanthjælp, eller du kan sige nej tak, og så får du ikke kontanthjælp. Hvis jeg skal sige det lidt "porpulært", så er det frivilligt at være kontanthjælpsmodtager - lige som det er frivilligt om man vil arbejde. Enten får man penge, eller også får man ingen!

Hvis du er heldig, så kan du komme "et godt sted", er du ikke så heldig, så ??? Hvis din læge står bag dig, så skal du blot overholde reglernr for sygemelding - melde dig syg, så flytter de dig muligvis til et andet projekt. Omvendt, så er du bedst tjent med - i længend - at få denne periode af dit liv overstået hurtigst muligt. Tag imod de ydmygelser, som regeringen tilbyder dig via din kommunekommune.

Kan du blive afklaret på fire uger, kan jeg oplyse dig om, at det er MEGET hurtigt - forudsætningen for at blive afklaret er dog, at du møder op, ellers trækker du blot pibnen ud for dig selv, systemet slipper dig ikke!

Det er meget vigtigt, at du selv har gjort op med dig selv, hvad du vil med dit liv, i forhold til dit helbred! Er det førtidspension, fleksjob, raskmelding eller alm. job du går efter. Hvis der ikke er udsigt til at du bliver rask, skal du til at bearbejde og slås med dig selv, og acceptere dine "handicap - selverkendelse.

Jeg ønsker dig al held og lykke frem over blue-sky - du får brug for det!


Kommentar
Fra : blue-sky


Dato : 11-05-09 13:28

Ans: Jeg har været i dialog med min socialrådgiver 2 gange siden januar. Jeg har lige talt med min psykiater og han mener at det er helt hen i hampen, og at de ikke må sende mig ud med den sygemelding han har givet mig til kommunen. Så nu tager han kontakt til dem. Min sygemelding gælder til at distriktpsykiatrien erklærer mig rask nok til at kunne fungere normalt. Mht pension, så har der været talt om dette hvis det er at der efter længere tid ikke er sket fremskridt. Men dette er mit sidste ønske, da jeg trods alt kun er 23 år gammel og ikke er helt opsat på at mine restende 60 år skal foregå som mit liv er i øjeblikket. Jeg håber stadig på en bedring - selvom jeg lidt er ved at opgive tanken. Har pt været i benhandling i et år, uden bedring.

Men nu håber jeg at min psykiater kan få styr på kommunen.





Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 11-05-09 16:33



Hvis kommunen bliver ved med at holde på at du skal møde, så spørg om en fra kommunen ikke kan komme hjem til dig i stedet, det har jeg hørt kunne lade sig gøre, for en med samme diagnose som dig... men det er nogle år siden, så måske det er ændret??

Rigtig god bedring

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 11-05-09 16:49

Det korte svar er ja kommunen kan godt lovligt stoppe din kontanthjælp hvis du ikke møder frem og det uanset hvad du selv, din psykiater og din læge siger.

Men hvis du eller din familie er i dialog med kommunen så husk at holde fast i at det ikke er fordi du ikke ønsker at medvirke det er fordi du ikke kan.

Prøv eventuelt at kontakte http://www.sr-bistand.dk/ de ved hvad de taler om.




Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 11-05-09 18:55

Selv her i tråden kniber det for nogle at forstå, hvad en psykiatrisk diagnose handler om...


Jeg vil atter bruge et brækket ben, som sammenligning...

Hvis blue-sky har et brækket ben i gips, sendes hun så ud i en aktivering, som medfører, at hun ofte skal op og ned ad trapper???

Gør benet ondt, kan man tage noget smertestillende.

#"Blue-sky" sætter sig på en stol (med sit brækkede ben på en skammel) og tænker stille og roligt over, hvad hun vil med sit liv. Og hvad der er realistisk.#

Det kan være meget svært at have et koldt og roligt overblik, når man er psykisk syg! Man kan ikke bare sætte sig i sofaen, og så falder roen over een.

Og her hjælper det ikke med smertestillende...

Håber, at jeg skrevet det forståeligt

Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 11-05-09 21:10

Diagnosen ændrer ikke på den kendsgerning at kommunen har lovhjemmel til at gøre som de gør.

Om det så er rimeligt/hensigtsmæssigt er en anden sag men det er sådanne Venstre støttet af dansk folkeparti har ønsket at det skal være.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 11-05-09 21:26

Ja, de er sq ikke for knøve!

De skulle selv prøve det!



Kommentar
Fra : muldvarp1


Dato : 12-05-09 11:01

http://www.kandu.dk/Spg121419.aspx
http://www.kandu.dk/Spg132450.aspx
Efter at have læst din historie er det tydeligt at du ikke har det godt.

Men tænk så på at du jo egentlig er heldig,for havde du været en Hest var du bare blevet aflivet.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 12-05-09 18:09

Når du VED at du ikke kan møde op, så er det DET! Der er ingen, der kan tvinge dig.

Du har åbenbart haft det skidt meget længe... Måske næsten altid.
Måske er den bedste løsning at søge pension.
Hvis du om nogle år får det bedre, så er der ikke noget, der forhindrer dig i at tage uddannelse eller at søge arbejde. Du slipper bare for det pres at det er noget, du SKAL.

Jeg fik selv førtidspension som 44-årig på grund af hukommelsesproblemer. Dengang måtte jeg bare lægge alting fra mig og lade andre tage over. Det man ikke KAN, det KAN man ikke. Jeg husker såmænd ikke mere, hvem, der hjalp med hvad..........
--Men jeg kan fortælle dig, at det er meget beroligende og trygt at jeg ved, at pengene kommer ind hver måned.

--Har du ikke en eller anden støtteperson, som kan hjælpe dig i de situationer som du ikke kan klare alene? Det er IKKE holdbart, at det er din far, der skal hjælpe dig med den slags. Fordi en professionel støtte bedre kender de muligheder, der er i systemet.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 12-05-09 20:15

blue-sky

Hvor ofte har du haft en personlig samtale med din sagsbehandler (ham/hende der sørger for at du kan fortsætte med udbetaling af kontanthjælp)

Jeg kan på sin vis godt forstå kommunen ... der skal personlige samtaler til for at finde ud af om kontanthjælpen kan fortsætte.

Jeg går da ud fra at du har personlige samtaler med

Citat
Jeg er i forløb hos både psykiater og psykolog, hos distriktpsykiatrien hernede. Jeg får både efexor, seroquel og abilify


at det ikke kun er telefonopkald !!!!!!

Er det den samme person, der udsteder recepter på den medicin, som du får ?????

Hvis du ikke selv er i stand til at møde hos kommunen, så må kommunen komme til dig på din bolig.



Kommentar
Fra : blue-sky


Dato : 12-05-09 22:33

Jeg går til personlige samtaler hos psykolog og psykiater, og jeg har været fremmødt personligt de 2 gange jeg har været i kontakt med kommunen, dog med en støtteperson ved min side.

Det er samme psykiater der udskriver min medicin, grunden til de flere forskellige psykofarmaka (jeg ved godt at man normalt kun må give ét) er fordi de endnu ikke har fundet ét middel der afhjælper mine mikropsykoser eller sygdom generelt.

Men jeg fik endeligt fat på min socialrådgiver idag, han var ærlig talt chokeret da han havde sat mig i kategori til at jeg på ingen måde kunne klare hverken arbejdsprøvning eller andet. Tænk engang, der findes rent faktisk folk på kommunen der har et hjerte - så han har idag fået afhjulpet mit problem og sørget for at jeg ikke skal møde op til møder af den art, før jeg selv føler mig klar.

Mht førtidspension, jeg ved at det kan være en mulighed hvis der ingen bedring sker - da jeg har været syg siden jeg var meget lille, men alligevel har haft overskud til at kunne fungere nogenlunde normalt indtil det hele braste sammen for 1 år siden. Jeg synes bare stadig det er for tidligt i mit forløb at tænke på førtidspension, når jeg har den alder jeg har.

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 12-05-09 22:45

Jow, men du kan altid komme tilbage til arbejdsmarked/uddanelse, evt. i flexjob.

Du får fred, sålænge du har brug for det - det kan være med til, at du får det meget bedre

Super med den socialrådgiver!

Hold endelig kontakten med ham - og fortsæt forløb hos psykiater og psykolog.


Knus
Hanne

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-05-09 07:03

Som jangchr vil jeg også anbefale dig at gå ind på K10.dk.
Det er det bedste sted at finde hjælp i din situation.

Hilsner fra en der selv slås med/mod systemet, og har utrolig stor glæde af K10.dk

Kommentar
Fra : ans


Dato : 15-05-09 13:17

Citat
Jeg synes bare stadig det er for tidligt i mit forløb at tænke på førtidspension, når jeg har den alder jeg har.


Jeg er så ikke enig .

Du fortrænger. at du er syg. Du vil hellere være en 23 årig på kontanthjælp end en førtidspensionist.

Du mener så, at det er bedre at være ung og på kontanthjælp end at modtage pension


Citat
Mht førtidspension, jeg ved at det kan være en mulighed hvis der ingen bedring sker - da jeg har været syg siden jeg var meget lille, men alligevel har haft overskud til at kunne fungere nogenlunde normalt



Citat
Det er samme psykiater der udskriver min medicin, grunden til de flere forskellige psykofarmaka (jeg ved godt at man normalt kun må give ét) er fordi de endnu ikke har fundet ét middel der afhjælper mine mikropsykoser eller sygdom generelt.



Din psykiater må da også vide at det ene medikament kan modarbejde det andet. Det ene skal ud af kroppen før et nyt kan indtages. Du ender som et medicinvrag/testperson.

Måske er det medicinen, der gør dig mere syg en du er

Citat
så han har idag fået afhjulpet mit problem og sørget for at jeg ikke skal møde op til møder af den art, før jeg selv føler mig klar.


Det var da godt, så er du fredet til du selv føler dig klar.

Men tænk over førtidspension.


https://www.borger.dk/Emner/Pension/typerafpension/Folkepensionfoertidspensionmm/foertidspension/Sider/Førtidspension-nyordning.aspx




Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-05-09 13:40

ans har ret! Tag en snak med din psykiater om medicinen.

Er du ellers tilfreds med psykiater, psykolog mv.?

Du kan altid "skifte" dem ud! Det er vigtigt, at du føler, at de er kompetente, og har godt kendskab til dig og din situation!


Hanne

Kommentar
Fra : blue-sky


Dato : 15-05-09 13:59

Jeg føler bare lidt at det ville være at opgive håbet om at blive rask, med førtidspension.. Men ved det er en mulighed.

Jeg er MEGET tilfreds med min psykolog, hun er bestemt den bedste jeg har haft (jeg har tidligere haft skiftende psykolog fra jeg var 18-20) - men min psykiater er jeg ikke helt tilfreds med. Men desværre er der meget ventetid på skift - jeg har pt ventet 3 mdr på min tid hos en ny psykiater, som jeg skal til den 28 maj. Dette er også mest pga jeg vil give jer ret i at medicinen virker lidt forkert - men man stoler jo alligevel lidt på hvad lægerne siger når de mener man skal have 2 forskellige psykofarmaka. Men jeg tager det pt lige et skridt af gangen og venter på hvad den nye psykiater (som i øvrigt ikke er tilknyttet distriktpsykiatrien jeg er hos nu) mener om det hele.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 15-05-09 17:26

Har du talt med din egen læge om den medicin du får ???

Han/hun kan da også vejlede dig. Måske "en kold tyrker" kunne hjælpe med at få et af medikamenterne ud af kroppen.





Kommentar
Fra : blue-sky


Dato : 15-05-09 18:53

Ja jeg har også talt med min praktiserende læge om det, men han har ikke så meget forstand på det medicin jeg får. Det er også en af grundene til jeg har søgt om samtale med en anden psykiater så jeg kan få en "second opinion"

Jeg vil helst ikke stoppe helt med min medicin, da det blandt andet afhjælper mikropsykoser (syner, paranoia samt det min psykiater kalder "magisk tænkning" selvom jeg ikke helt vil give ham ret i at der er noget i vejen med mine tanker - ud over de er sværre at leve med) - samt gør at jeg ikke har tankemylder eller bliver paranoid i samme mængde som før. Jeg har samtidigt fået fortalt, at hvis skizotypisk sindslidelse ikke bliver medicinsk behandlet kan det senere udvikle sig til decideret skizofreni, og det giver mig også en ret god overbevisning til at tage det

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-05-09 18:54

ans - NEJ, ingen kold tyrker til psykiske syge!

Samtidig er det en meget dårlig idé at forcere noget - ting ta'r tid - lissom med et brækket ben.

Der er ikke ret mange praktiserende læger, der har forstand på antidep-medicin.

Men spørge kan man altid - han/hun er blot ikke ekspert på dette område.

blue-sky - i hvilken egn af landet bor du?

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-05-09 19:03

blue-sky - du lyder sq fornuftig!

Kommentar
Fra : blue-sky


Dato : 15-05-09 19:08

Det eneste min praktiserende læge vidste var, at da jeg begyndte at få hårtab var det pga zoloft, som jeg startede ud med for et år siden. Men min psykofarmaka har han ikke så meget forstand på.

Jeg bor i Roskilde amt :)

Kommentar
Fra : Camillasmoster


Dato : 15-05-09 19:27

blue-sky - øv, du skulle have boet i Århus-området, så kunne du få den bedste psykiater i miles omkreds...


Hanne

Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177429
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407948
Brugere : 218878

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste