/ Forside/ Teknologi / Internet / Sikkerhed / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sikkerhed
#NavnPoint
stl_s 37026
arlet 26827
miritdk 20260
o.v.n. 12167
als 8951
refi 8694
tedd 8272
BjarneD 7338
Klaudi 7257
10  molokyle 6481
Gratis virus programmer ??
Fra : Madscs
Vist : 580 gange
100 point
Dato : 09-02-09 14:32

Jeg kunne godt tænke mig at vide om i har erfaring med gratis virus programmer og om hvilken i har kendskab til ??

Her er et link til dem jeg har hørt om dog har jeg ikke selv prøvet dem.

Hav det godt

 
 
Kommentar
Fra : Madscs


Dato : 09-02-09 14:33
Kommentar
Fra : lassethorsted


Dato : 09-02-09 14:40

Mine erfaringer med blandt andet AVAST er ikke særligt gode. Lad mig foreslå ESET NOD32 Antivirus i stedet for. Den fanger ALT (jeg har i hvert fald ikke været udsat for at noget er sluppet igennem).

Du kan hente en gratis prøveversion (30 dage) her: http://www.eset.com/

Kommentar
Fra : anuarak


Dato : 09-02-09 14:48

Min erfaring med AVG antivirus 8 er serdeles god og jeg tror der er mange der bruger den. www.spywarefri.dk anbefaler den også.

Kommentar
Fra : elal


Dato : 09-02-09 16:07

Jeg har netop oplevet en masse bøvl med flere gratis programmer,jeg har kørt med AVG i flere år det har kørt ok men da jeg fik store problemer med spyware kunne den ikke rense pc.Nu har jeg købt Spyware Doctor med antivirus,og den er virkelig god,finder alt og blokere alt og kommer de endelig ind kan den let slette dem,den koster kr400 pr.år,men nu er jeg en glad MAND

Kommentar
Fra : stl_s


Dato : 09-02-09 16:47

Endnu en "mit antivirus er bedre end dit" tråd . Spøger bliver altid mere forvirret end klogere, i disse tråde.

Sandheden er, at INGEN antivirus er gode nok. Programmer der udelukkende er baseret på kendte virus, bliver altid snydt af alle de nye virus, de ikke er opdateret til.

Jo, der findes et antivirus der må siges at være meget bedre end alle de andre. Det er ikke nævnt her, og det findes i en gratis version.

Men jeg siger ikke hvad det er

Kommentar
Fra : Smokei


Dato : 09-02-09 16:55

Jeg bruger den bedste nemlig AVAST

http://www.google.dk/search?source=ig&hl=da&rlz=1G1GGLQ_DADK303&q=avast+antivirus&meta=lr%3Dlang_da&aq=1&oq=awast

Citat
Men jeg siger ikke hvad det er


Det vil jeg da gerne

Kommentar
Fra : stl_s


Dato : 09-02-09 17:04

Avast er stabil og har den største malwaredatabase, af alle traditionelle antivirus. Også den gratis version. Den går man bestemt ikke fejl af.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 09-02-09 19:18

Ikke helt, stl-s

Sophos har den bedste malware & trojanerbeskyttelse, men prisen for en enkeltbruger ligger et godt stykke over en tusse

Kommentar
Fra : stl_s


Dato : 09-02-09 19:31

Citat
Ikke helt, stl-s


Jo

Kig på de røde søjler, som er "rene" detektioner http://virusinfo.info/index.php?page=testseng

Flere AV klarer sig fint i tests på deres "heuristics" og "packer" detektion. Når de bliver pillet fra, tegner der sig et andet billede

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 09-02-09 19:35

PS
Jeg har ikke nedgjort Avast som er det bedste bud på et gratisprogram.

Kommentar
Fra : stl_s


Dato : 09-02-09 20:20

Citat
PS
Jeg har ikke nedgjort Avast som er det bedste bud på et gratisprogram.


Næh, ikke direkte, men der ligger noget nedgørelse i udtrykket "gratisprogram"

Lige meget hvor vi vender blikket hen, er Avast i den absolutte top, også sammenlignet med alle betalingsprogrammer http://www.virusbtn.com/news/2008/09_02

Bad news for dem der skal sælge programmer, men sådan er det nu


Kommentar
Fra : lassethorsted


Dato : 10-02-09 10:26

Nu ikke for at gnide salt i såret, men den AVAST version der er testet på den side er deres PROFESSIONEL version - den er altså IKKE gratis!


Kommentar
Fra : lassethorsted


Dato : 10-02-09 10:28

Kort og godt kan det vel siges at GRATIS antivirus er bedre end INGEN antivirus. Vil man betale for det, er noget bedre end andet, men det generelle billede viser at betalings software er bedre end gratis software!

Kommentar
Fra : alka


Dato : 10-02-09 12:08

lassethorsted skriver, at AVAST er ikke særligt godt. pudsigt nok, så har jeg kørt med Avast i et par år uden problemer. Så gik jeg over til Symantec 2009, i januar i år, og jeg modtog 16 virus'er og otte "heste"!

Kommentar
Fra : Perhaps01


Dato : 10-02-09 14:11

Hej alka

Du skriver "pudsigt nok, så har jeg kørt med Avast i et par år uden problemer." Et antivirus bør vel heller ikke give problemer Hvis det du mener er at der ikke kom virus ind i din computer, ja så er det jo aldrig noget man ved 100%. Hvis der ikke er lavet definitionsfiler eller heuristikken ikke er for god ja så mærker du ingenting. Jeg kender skam rigtig mange som har kørt med vira i måneder ja år uden at de var klar over det. Deres av havde intet fundet.

Nu ved jeg ikke hvad du mener med "jeg modtog 16 virus'er og otte "heste"!" men skal det forstås sådanne at Symantec finder noget, tjah så er det vel en god ting ik'sandt?

Jeg synes nu lassethorsteds indlæg her i tråden er gode. Vi bør nok være klar over at intet andet folk i Norden er så uvidende omkring computersikkerhed som danskerne. Undersøgelser viser at broderfolkene i nord har en større viden hvordan sikkerhedsprogrammer virker, men det kan der jo gøres noget ved. Det ville under alle omstændigheder være en rigtig god idé om man starter med ikke at fejlinformere.

Med venlig hilsen og ha' en god dag

Perhaps01


Kommentar
Fra : lassethorsted


Dato : 10-02-09 14:41

Jeg tænkte faktisk lidt det samme. At du skifter til et andet virusprogram og der så pludselig findes virus på din PC betyder jo netop at AVAST ikke har virket! Altså de vira har formentlig ligger på din PC længe, men det er først det nye (og dermed mere effektive) virusprogram der finder det!!?!?!?

Kommentar
Fra : stl_s


Dato : 10-02-09 17:06

Citat
Nu ikke for at gnide salt i såret, men den AVAST version der er testet på den side er deres PROFESSIONEL version - den er altså IKKE gratis!


Nu er det faktisk sådan, at signaturdatabasen i Avast! Free og Avast! PRO er fuldstændig identisk.

@ lassethorsted og perhaps01:

Kan vi ikke snart få nogle realiteter ind i debatten, i stedet for det sædvanlige "betalt er bedst". Duer det, så er prisen fuldstændig underordnet. Man kan købe sig fattig i meget der ikke duer. Et "godt/dårligt" eksempel mener jeg er ESET`s sikkerhedssuite. Det er hypet både her der, men nogen god beskyttelse yder det altså ikke. Det er i den grad fuld af svagheder. Man kan bare gå ind i deres forum og se klagerne. Når brugerne klager over infektioner, får de ofte at vide, at de bare skal køre på begrænset brugerkonto. Hvor sjovt er det? Okay, der vist sket lidt forbedringer i den senere tid, men godt er det altså stadigvæk ikke. Slet ikke når man tænker på prisen.

At et antivirus finder noget et andet ikke gør, er da helt normalt. Det afhænger bare ikke af prisen, men af det faktum at intet almindeligt antivirus kan stå alene.

Næh, god sikkerhed er en korrekt sammensætning af forskellige programmer, så de forskellige enheder dækker hinandens svagheder. Det virker, uanset om man har betalt for det eller ej.

Så den sædvanlige diskussion om det ene eller det andet antivirus er bedst, mener jeg ikke har meget relevans. Kun hvis man har interesse i at sælge bestemte mærker. Ellers ikke.

Men fortsæt da endelig diskussionen om det ene eller det andet antivirus, og om betalt vs gratis, men det bliver uden mig. Jeg mener det er spild af tid, og ingen bliver klogere af det.

Kommentar
Fra : peque


Dato : 10-02-09 17:45

Nu kan jeg altså næsten ikke holde mund mere her:

1. At Norton finder virus og Avast ikke gør - kan vi pt ikke afgøre - Det kan være en dreng eller pige. Personligt anviser jeg Avast til de folk der spørger, For hvem gider reelt at bruge så mange penge på noget software - der reelt nedsætter din PC's hastighed.

2. Folk burde virkelig tage sig et PC-kørekort.
Der ville man få banket ind (forhåbentligt) hvordan man opfører sig sikkerhedsmæssigt på en PC.
Jeg mener tit og ofte det mange gange er de samme spørgsmål der går igen herinde - hvorefter de ender i de samme diskutioner. - Det ændrer ikke på folks omtanke (eller mangel på) når de sidder foran PCen. De sender gladeligt HALLMARK advarslen videre i god tro - uden at tænke over det er en 7år gammel mail. De trykker på links i MSN fra nevøer - men underlige link med deres emailadresse i - uden at have snakket med personen først.
Problemet er nok mere den generelle forståelse for hvad det reelt er man sidder med i hånden. Det er et stykke arbejdsværktøj til kommunikation - hvor man i de fleste tilfælde har valgt et operativsystem (Hmmm der sjovt nok også koster penge) som gør at man som Superbruger har rettigheder som administrator og de ting maskinen gør iumens man er logget ind - er som gjort af Administrator - Derfor er det tit og ofte dette hele går galt - VI har jo virus programmer, firewall osv - så der sker ikke noget, men F.eks MSN har som default ikke scanning på at modtagne filer - og de fleste trykker uden at læse for at komme videre - og ja så er de selv ude om det. Problemet er nok mere at brugeren har de rettigheder til at gøre dette med maskinen.

Derfor er det sjovt nok Linux som reelt er det bedste antivirusprogram hvius man kan kalde det det. HVis maskinen er sat op til en bruger - GANSKE ALMINDELIG BRUGER AF INTERNET MAIL CHAT OSV - Så kører den sjovt nok upåklageligt i forhold til Windows. Problemet er de fleste mennesker desværre her er ligeglade med sikkerheden fremfor noget andet. Man kan da også sætte en windowsmaskine op til dette, men det er ikke default eller lign - og folk gider ikke læse - det er nok ikke vigtigt - EULA mm inden de trykker sig videre for at komme igang.
Og lige netop det - at folk er ligeglade - det går nok- attituden er nok den vigtigste faktor her, netop pga hvor mange maskiner der reelt bliver kompromiteret af denne grund.
Senest kan man se hvilken RAMMAskrig der haar været over 8000 kunder der fik lukket sin netbank - sjovt nok havde sikkerhedsfolkene heller ikke forstand til at håndtere alting, men det er mere den form for skrækkampagner - der gør at folk burde tage sig lidt mere sammen, og lade være med at tro at dine billeder på Facebook ikke bliver misbrugt, At Microsoft ikke gemmer en kopi af filer der sendes via Delemapper osv.
Problemet ligger så i - når folk endelig har forstået de vigtige sikkerhedsaspekter i tingene - så tør de ikke noget af knapskræk efter et virusangreb - istedet for at håndtere tingene og undersøge tingene lidt inden man handler overhovedet.

jeg tror dette spørgsmål omkring Gratis antivirus mm har været oppe så mange gange at den burde min. kunne ses i et indlæg hvis man brugte søge funktionen.

Generelt er et godt råd:
Installer din windows maskine således at den har de ting du skal bruge som almindelig bruger.
Opret derefter en begrænset brugerkonto og brug den i din hverdag - hvis du skal lave administrative opgaver - så log ud og ind som administrator og lav det du skal og så tilbage til b. bruger.
Stol ikke på nogen over nettet - der henvender sig til dig - uden foranledning.


Kommentar
Fra : Perhaps01


Dato : 10-02-09 19:06

Hej Stl

Jeg tror ikke vi skal starte debatten igen for vel nok 120 gang. Vi har diskuteret i alverdens fora og bliver aldrig enige. Du har din mening og den respekterer jeg. Jeg har min.

Vi har et fælles mål, men er som to politikere i hvert sit parti på hver sin fløj. For de der ikke ved det så kender stl og jeg hinanden rigtig godt. Stl bruger iøvrigt selv de bedste købeprogrammer på sin egen computer. Dem kan jeg godt sige god for. Det siges jo osse at Villy Søvndal er til smoking og kjole/hvidt.

Det eneste jeg altid reflekterer over er når stl lægger ting i munden på mig som jeg aldrig har sagt samt når stl for hvilken gang henviser til test af gratisprogrammer, hvor det slet ikke er gratisprogrammer som er testet.

Du ved det jo godt, og du ved også at en signaturdatabase ikke er det eneste som adskiller et købeprodukt og et gratisprodukt. Du ved også godt at jeg siger at der findes umådeligt meget købeskrammel. "Betalt er bedst" er noget du lægger mig i munden, men som jeg aldrig nogensinde har sagt.

Jeg synes alle skulle kigge lidt på hvilke programmer det er de brugere har som kommer med snavs i forum her samt på Spywarefri og alle mulig andre steder. Bliv ikke overrasket, men 8 ud af 10 er gratis-programmer, hvor AVG 8.0 udgør størstedelen.

Alle der kender mig ved at jeg indtil for få år siden har fremhævet gratisprogrammerne, både i dagspressen, magasiner, netsider, radio og tv (Kontant, DR2 nyhederne, Rabatten, Dagens Danmark osv.), men da gratisprogrammerne ikke længere kunne klare opgaven anbefalede jeg forskellige købeprogrammer.

Stl og jeg er har en forskellig indfaldsvinkel til hvordan man redder Danmarks computerbrugere. Han er begunstiget på mange måder, idet hans postulat er "Kør gratis" og det vil altid gøre ham langt mere populær end mig. Jeg vælger så at sige at med de bedste købeprogrammer er du rigtig godt sikret. Det koster og er ikke populært. Forståeligt nok. Vi vil vel helst intet betale. Jeg bliver nødt til at sige hvad jeg ærligt mener, og skal lige pointere at jeg ikke har økonomiske interesser i noget som helst der har med computersikkerhed at gøre.

Jeg afslutter så min del af diskussionen her, ellers bliver det endnu engang jul

Ha' en rigtig god aften

Perhaps01
(havde en virus den 25. juli 1997)

Kommentar
Fra : Perhaps01


Dato : 10-02-09 19:16

Godt indlæg peque. Dog får du aldrig folk til at ta' et pc-kørekort og da slet ikke til at bruge Linux (selv om jeg er meget enig med dig). Fru Danmark kan ikke finde ud af det. Jeg kæmper for det jeg står for et år endnu (hvis jeg får lov), så er det slut, så kan alle gøre lige hvad de vil. Jeg er ligeglad

Kommentar
Fra : stl_s


Dato : 10-02-09 19:52

Perhaps01, jeg syntes nu ikke det skal være et spørgsmål om hvem eller hvis forum der er mest populært. For der er da slet ingen tvivl om, at Spywarefri er langt det største og mest populære. Og fuldt fortjent. I gør et formidabelt arbejde for den hjemlige brugers sikkerhed. Ingen tvivl om det.

Mit forum har aldrig været tænkt som nogen "konkurrent" til Spywarefri. Så naiv er jeg trods alt ikke

Jeg lavede mit lille ydmyge forum, for de mange som ønsker gratis sikkerhed, og det er faktisk de fleste. Jeg har støvet rundt på nettet, testet det ene program efter det andet, og mener jeg har fundet de bedste løsninger til dem der vil bruge gratis sikkerhed.

Både du og jeg er enige om, at f,eks AVG er noget gedigent juks, som bliver brugt af rigtigt mange. Så hvis man vil bruge gratis sikkerhed, mener jeg det er helt nødvendigt at advare imod det dårlige, og så ellers finde de "guldkorn" som vitterligt findes gratis.

"Svagheden" ved det gratis er så, at der ikke er så mange valgmuligheder, hvis kvaliteten skal være iorden. Så hvis f,eks Avast ikke vil køre på maskinen, eller brugeren ikke kan lide programmet, ja så er der kun muligheden at købe, hvis kvaliteten skal være iorden.

Og dog, der er faktisk endnu en mulighed som er endnu bedre, men den kan vi vende tilbage til, ved en senere lejlighed .

Ja, jeg har selv købt sikkerhed, men det er fordi jeg er "nørd" lige som Du .

Jeg ville aldrig, aldrig, anbefale noget til nogen, som jeg ikke selv ville føle mig helt tryg ved at bruge.

Iøvrigt så er jeg ikke "gratis fanatist". Jeg anbefaler skam også gerne betalt sikkerhed, men kun hvis jeg mener, at det for alvor giver noget for pengene http://www.malwarecheck.dk/forum/viewtopic.php?t=2138

Tag ikke fejl. Jeg har stadigvæk meget stor respekt for dit arbejde igennem mange år, for den hjemlige brugers sikkerhed, og håber da at du alligevel "hænger på" i mere end et år.



Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-02-09 21:40

> stl-s

"hænger på" i mere end et år......Du tænker vel ikke på denne tråd ?

Hvis man ville diskutere i alle på området relaterede tråde på alle fora kunne man sidde 24/7, og snuppe et spørgsmål med en larmende grafikkortblæser indimellem for ikke at blive vanvittig.

En af mine argumenter for at bruge købeprogram er at spørge folk -Hvad har computeren kostet, hvor meget bruges der til strøm og netforbindelse, hvor meget koster det ekstra i kaffe og Cola samt for os syndere smøger, at holde husalteret tændt så man kan være sikker online ???

Udgiften til ordentlig sikkerhed programmer er altså ikke det der tæller på bundlinien.


Kommentar
Fra : peque


Dato : 10-02-09 22:26

Citat
Udgiften til ordentlig sikkerhed programmer er altså ikke det der tæller på bundlinien.

Det er nemlig lige præcis det som der er hele essensen.
Et gratisprogram kan sagtens være optimalt HVIS brugeren er minded for det.Det kan også være noget værre skidt for den der ikke er - Det samme sæt regler gælder også købeprogrammer.

Jeg mener til hver en tid Åben Kode er VEJEN frem - også for den almindelige bruger. Jeg har efterhånden haft flere kurser med Linux hernede med flere og flere deltager på hvert hold - så det kan lade sig gøre at få hr og fru DK til at bruge Linux. Og sjovt nok dem der gør har 2 altafgørende argumenter:
1 - de gider ikke få virus mere.
2 - de vil ikke betale for et produkt hver andet år - når Bill Gates syntes han mangler til julefrokosten og sender et nyt OS på gaden og stopper supporten på det gamle og vil derefter have 1000kr for Windows og 2500 for office (hvert 2 eller 3 år)

Når først maskinen er sat op - så fungerer skidtet. VI har et studie for musikere hernede - og der kører de selvfølgelig Linux med Ardour (Cubase lign. ) og det er optimalt - Hvorfor skulle de have betalt næsten 100.000kr i licenser til programmer som kunne fås gratis - og ikke mindst mere stabilt afviklet på de enkelte maskiner.
Derudover er mit argument generelt - at jeg stoler mere på OpenSource Udviklere - da de viser deres kode - som er åben - dvs man kan se reelt hvad og hvordan tingene er programmeret, og testet af alverdens linuxbrugere på flere plan - testet i sikkerhed, stabilitet og meget meget mere inden de frigiver det i pakker i div. distroer - fremfor et Operativsystem hvor koden er lukket - de knalder bare opdateringer ovenpå - du kan ikke se hvad der reelt afvikles i det enkelte program og pludselig har det ændret en masse - som man ikke var klar over - og pludselig pga manglende tid / test mm finder de gudhjælpemig ud af det de har lavet ikke er sikkert - da man kan overtage PC pga deres måde at bygge Operativsystemet op på.

Derfor handler det reelt om at opdrage folk - mest af alt hjælpe dem istedet for at klantre dem, men derfor er det ikke umuligt at forlange at man ofrer lidt selv - og hvis man er i tvivl om hv ad jeg mener så er der link her http://www.google.dk
Jeg vil personligt ikke tage stilling til om hvilken antivirus program der er bedst købe/gratis - da jeg reelt mener at det er Operativsystemet der er en virus her. Ikke fordi jeg ikke arbejder med Windows eller lign - Men kan da se igennem mit job som systemadministrator - hvor let det kan gå galt for mine 40 ansatte ind i mellem - når de ikke lige tænker sig om.
Men jeg har nu kunne redde deres data på deres maskiner uanset hvad ved hjælp af gratisprogrammer, men det er den simple grund - at jeg til hver en tid vil støtte en OpenSource projekt, fremfor for at betale til et licensprodukt - der bruger penge til at genopfinde den dybe tallerken for 117gang!

Personligt har jeg ikke kørt antivirus siden 2003 på mine maskiner da jeg dengang valgte at gå 100% over på Linux, og den eneste grund til jeg havde det inden var for at kunne indspille musik. - og har 1 gang haft en virus tilbage en gang i 99(windows98) - Men det er igen almindelig fornuft ved brug af internettet. Og lad være med at stole på nogen eller noget der ud af det blå påstår en hel masse! Jeg mener virkelig ikke det er så svært at finde ud af - Men man kan sgu gang på gang se at det må det være. Og det er såmænd selv om der er Norton, Avast, AVG eller McAfee så tror folk UANSET HVAD SÅ ER DEN HELLIGE GRAV BEVARET og deres maskine sikker. Men den er bare ikke mere sikker end det svageste led - og det led er personen der sidder 40CM foran skærmen.


Kommentar
Fra : elal


Dato : 10-02-09 23:17

Vil nogle sige mig amatør,hvad er LINUX det lyder smart?

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 10-02-09 23:43

Kort:

Windows, Mac OS og Linux er styresystemer, sidstnævnte er gratis for nogle versioners vedkommende og bruges endda på flere offentlige netværk, blot ikke i DK.

Linux fylder ikke meget og bruger mindre ressurcer, men man kan altså ikke finde nær så mange programmer til systemet, dertil kommer at det er en lille smule nørdet at installere, Windows samt tilhørende programmer kræver jo blot at man smider en cd i drevet eller klikker på en downloadet fil, så klarer computeren resten.

At Mac- og Linuxbrugere efter eget udsagn ikke rammes af virus skal tages med et gran salt, der er både lavet virus og antivirusprogrammer til begge, grunden til de få angreb er at det ikke er ret interessant at lave virus der jo kun rammer den lille del af verden der ikke bruger Windows.

Kommentar
Fra : elal


Dato : 11-02-09 00:30

Mange tak for svaret LUFFEa

Kommentar
Fra : Perhaps01


Dato : 11-02-09 07:33

@stl: Denne tråd skulle aldrig have været et spørgsmål om forum. Det må du ha' misforstået. Jeg er ikke indehaver af spywarefri længere og jeg synes du laver et fint arbejde i dit forum og for nu ikke at gøre forskel så hedder stl's forum malwarecheck, så må det da være på plads.

... og som både du og jeg siger så vil de fleste have gratis. Det kan jo aldrig være andet. Noget der er gratis vil folk altid have. Men her stopper så også vores enighed. Jeg tester jo selv med ægte vira, trojaner, spyware mm. fra min flere tusinde store samling. Du følger hvad andre siger hvilket også kan være godt, men når jeg ved hvor korupt branchen er, så er min skepsis for de fleste andres tester stor. Jeg har selv fået tilbud om at sige god for et bestemt produkt for x antal kr. hvilket jeg afviste.

Min personlige mening følger jeg 100% og så er jeg ligeglad med hvad de siger på andre fora og om de andre fora hedder spywarefri, malwarecheck, kandu eller hvad det måtte være.

Én ting vil jeg dog bede om til sidst, nemlig at vi alle så vidt det er muligt og efter bedste evne leverer korrekt information til Danmarks computerbruger og lader være med at fortælle at test af de professionelle Avira, AVG og Avast er test af deres freeware. Det er at mis-informere. Håber ikke jeg ser det fremover.

Er vi ikke ved at spamme denne tråd efterhånden? Unskyld Madscs !

Med venlig hilsen

Perhaps01

Kommentar
Fra : peque


Dato : 11-02-09 07:48

Tja - i forhold til LuffeA's kommentarer omkring der ikke findes mange programmer. Reelt er der nøjagtigt de samme programmer til Linux ( endda i de fleste tilfælde med flere funktioner) og er reelt 10gange nemmere at installere.
Som du selv siger - Smid CDrommen i drevet og installer.
I linux har du en pakkemanager - hvor du kan vælge at vinge af hvad du vil installere - den henter automatisk pakkerne og installerer / konfigurerer så maskinen tilpasses det du ønsker at installere.

I visse tilfælde med specifikke programmer kan man komme ud fior at skulle manuelt installere et program - og jo der kan det være mere nørdet .- men i de fleste tilfælde er det ret ligetil. I alle pakker/programmer er der en README fil - som siger hvad du skal gøre for at installere dit program. men i det fleste tilfælde er der en setup fil eller man skalæ manuelt selv indtaste:
./configure
make
make all

-------------------------
Om tingene er mere nørdet er MEGET individuelt - jeg vil nok påstå at hvis man ikek har prøvet en PC - og starter fra bunden af - er det hip som hap hvilket operativsystem man vælger. Spørgsmålet er formålet med det. Er det drag/drop klik/kør man leder efter uden nogle specifikke krav - så er det ene ligeså godt som det andet.

Linux er ganske smart enkelt og enormt sikkert - da det er bygget op på en anderledes måde. Reelt set - kan en Linuxmaskine kun kompromiteres på 2 måder:
1. at du sikkerhedsmæssigt selv fejlkonfigurere rved valgte specikke ændringer at gøre dit system usikkert.
2. at du giver dit password ud til andre - eller laver f.eks 1234 som kode.

Og Linux kører altså i flere offentlige instanser herhjemme.
Tipstjenesten
Psykiatrien i Århus
BEC's backbone

Så der er masser af danske firmaer der kører Linux. og jo det bliver mere og mere udbredt herhjemme.
Som nu f.eks den bankvirus der lige har været her - og som igen er blæst op i politiken idag - ca 2uger efter - jamen det er KUN windowsbrugere med safekey systemet der kan angribes af denne virus. Linux har ganske enkelt ikke muligheden for at blive angrebet!



Kommentar
Fra : lassethorsted


Dato : 11-02-09 07:53

Nu ved jeg ikke om folk mener jeg trænger til et PC kørekort eller hvad, men kan da oplyse at jeg har programmeret både Windows og Linux maskiner i snart 10 år. Så umiddelbart ville jeg måske mene at et PC kørekort var et skridt i den forkerte retning!?

Men som nogle folk også siger herinde, så er Danskernes generelle omgang deres deres PC generelt hovedløs. Nok specielt FRU Danmarks (!!!).

Men det er rart at høre at "eksperterne" herinde giver mig ret mht. licensprogrammer kontra gratis bras.

At folk så pludselig linker til tests som rent faktisk VISER tests af købesoftware og påstår at det er gratis viser jo egentligt bare hvor meget folk er inde i sagerne!

OAO herfra!

Lasse - Som vidst også sidst havde vira for over 10 år siden. Det var i hvert fald på på min gamle 486 DX4 maskine!

Kommentar
Fra : stl_s


Dato : 11-02-09 18:11

@Perhaps

Citat
Jeg tester jo selv med ægte vira, trojaner, spyware mm. fra min flere tusinde store samling. Du følger hvad andre siger hvilket også kan være godt


Jeg har også tidligere testet med rigtigt "snavs", og det ved du godt. I dag så ser jeg det som spild af tid. Som jeg tidligere har sagt, så mener jeg ikke at signaturbaseret beskyttelse er det vigtigste. Til gengæld har jeg testet en del inficerede sider, og fundet frem til hvordan man bedre kan beskytte sig imod disse. Det finder jeg meget vigtigere.

Citat
men når jeg ved hvor korupt branchen er, så er min skepsis for de fleste andres tester stor.


Lige siden du begyndte at sælge sikkerhedssoftware, har du med stor ildhu sat spørgsmålstegn ved testcentrenes metoder og hæderlighed. Underforstået at dine vurderinger og "tests" (som ingen iøvrigt har set dokumentation for), var dem man skulle have tillid til. Underforstået, at du stort set var ene om at have "patent" på sandheden om sikkerhedssoftware.

Lad det lige være helt klart, at anerkendte testcentre som Virus Bulletin, AV-Test.org, og AV-Comparatives alle er anerkendt af de firmaer der lader deres software teste hos dem. De kender betingelserne inden de sender deres produkter til test, og accepterer dem efterfølgende, også selv om resultaterne ikke er det de kunne håbe på.

Kan vi ikke godt slå fast, at hvis disse testcentre er så uhæderlige og upålidelige som du påstår de er, så ville firmaerne vel ikke sende deres produkter til test hos dem.

Nej, ingen tests fortæller hele sandheden, men flere tests giver et rigtigt godt billede af, i hvilken ende af skalaen produkterne befinder sig.

I min "verden", så vinder man intet ved at stille sig selv op på et piedestal, og "prædike" at alle andre er inkompetente, uvidende og uhæderlige. Jeg tror på, at saglig og velunderbygget information vinder i længden, så det vil jeg fortsat prøve at formidle, efter bedste evne.

Citat
Én ting vil jeg dog bede om til sidst, nemlig at vi alle så vidt det er muligt og efter bedste evne leverer korrekt information til Danmarks computerbruger og lader være med at fortælle at test af de professionelle Avira, AVG og Avast er test af deres freeware. Det er at mis-informere. Håber ikke jeg ser det fremover.


Lad os lige holde fast ved emnet, og ikke begynde at blande tingene sammen . Jeg linkede til de tests, for at underbygge min påstand om Avast`s evner, i forhold til de andre, og ikke Avira og AVG. Du ved det, og jeg ved det. Avast Free og Avast PRO indeholder nøjagtig samme signatur database, så resultaterne for de to er helt identiske.

Men iøvrigt så syntes jeg lige du skulle læse her igen http://www.virusbtn.com/news/2008/09_02

Citat
(4) the free (personal) edition does not include ad- and spyware detection, so the results would be --


Der står det faktisk beskrevet, hvilke forbehold man skal tage i forhold til den gratis Avira. Man må formode, at hvis der var forbehold for de andre, ville det også være nævnt.

Så nej, ingen misinformation .

Og nu vil jeg ikke diskutere antivirus mere, for det giver ikke meget mening. Man kan ikke sikre sig godt nok med et antivirus alene, uanset om man har betalt for det eller ej.



Kommentar
Fra : Madscs


Dato : 14-02-09 11:01

Jeg takker for svar alle sammen.

Ekstrabladet idag har alt hvad jeg skal bruge men takker igen mange gange for alle de svar :)

Hav det godt :)


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407943
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste