/ Forside/ Interesser / Andre interesser / Politik / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4553
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hvad er det?
Fra : PeterTheisen
Vist : 894 gange
20 point
Dato : 10-11-08 16:11

Hvilke af følgende spørgsmål er fordelingspolitik, og hvilke er værdipolitik? Jeg har lavet nogle svar, som jeg gerne vil have, I kigger efter.

1. Teatre og museer skal ikke finansieres af skatteyderne, men af brugerne
fordelingspolitik

2. Hash bør legaliseres
værdipolitik

3. DR skal privatiseres
fordelingspolitik

4. Vores frihedsrettigheder krænkes af anti-terrorlovgivningen
værdipolitik

5. Det skal være lovligt for homoseksuelle par at adoptere børn
værdipolitik

6. Politikerne skal ikke bestemme, om restauranter og caféer skal tillade rygning i deres lokaler
værdipolitik

7. En bestemt del af barselsorloven bør være øremærket til mænd. Mændene skal ikke kunne overføre den til deres partner
fordelingspolitik

8. Det er vigtigere, at folk selv kan råde over de penge, de har tjent, end at der er økonomisk lighed i samfundet
fordelingspolitik

9. Det skal kunne betale sig at arbejde, derfor skal alle offentlige overførselsindkomster til arbejdsdygtige danskere være lavere end, hvad man kan tjene ved et lavtlønsjob
fordelingspolitik

10. Det er urimeligt at betale mere end halvdelen af sin indkomst i skat
fordelingspolitik

11. Fuld religionsfrihed indebærer en adskillelse af stat og kirke og en fuld ligestilling af alle religioner
værdipolitik

12. Islam er en trussel mod vores demokrati
værdipolitik

13. Danmark skal trække sine soldater ud af Afghanistan
værdipolitik

14. Danmark skal være foregangsland, når det handler om at sænke udledningen af CO2
værdipolitik

15. Danmark bør tilslutte sig EU-traktaten, som den foreligger
værdipolitik

16. Det er bedre at børnehaver, plejehjem og sygehuse bliver drevet af private end af det offentlige
fordelingspolitik

17. Fortjeneste ved salg af ejerboliger bør beskattes
fordelingspolitik

18. Huslejeregulering er nødvendig af hensyn til de svageste i samfundet
fordelingspolitik

19. Der bør indføres frokost betalt over skatten på alle folkeskoler
fordelingspolitik

20. Kvinder skal ved lov sikres mindst 40 procent af pladserne i virksomhedernes bestyrelser
værdipolitik

21. Værnepligten bør afskaffes og forsvaret i stedet være 100 pct. professionelt
værdipolitik

22. Efterlønnen bør afskaffes
fordelingspolitik

23. Religiøse symboler skal ikke være tilladte i skoler
værdipolitik

24. Dagpengeperioden (4 år) er for lang og bør sænkes
fordelingspolitik

25. Registreringsafgiften på biler er for høj
fordelingspolitik

 
 
Kommentar
Fra : jqb


Dato : 10-11-08 16:35

Jeg er ikke sikker på at man kan inddele alle politikområder i "værdipolitik" og "fordelingspolitik".

Og i det omfang man alligevel vil anvende de begreber, mener jeg dybest set at alle spørgsmål i sidste ende er værdipolitik. I yderste konsekvens fordi det er et værdimæssig spørgsmål hvor høj grad af fordeling man ønsker i samfundet.

Der kan naturligvis findes spørgsmål der ikke, eller næsten ikke rummer fordelingsmæssige aspekter - typisk når det handler om personlige rettigheder.

Desuden kan der være forskellige typer argumenter der kan placere et spørgsmål i den ene eller den anden kategori.

Når det er sagt, vil jeg alligevel kommentere et par af dine punkter:

1. Teatre og museer skal ikke finansieres af skatteyderne, men af brugerne
fordelingspolitik

jqb: Hvis det handler om at sikre bestemte kulturtilbuds overlevelse, eller at sikre bred offentlig adgang til dem, ja - så er det vel fordelingspolitik. Hvis det handler om at styrke det danske kulturliv, er det snarere værdipolitik.

2. Hash bør legaliseres
værdipolitik

jqb: Men det bliver fordelingspolitik i det øjeblik man begynder at tale om afgifter eller samfundskonsekvenser af misbrug.

3. DR skal privatiseres
fordelingspolitik

jqb: Afhøngigt af om man bruger økonomiske eller ideologiske argumenter. Jeg opfatter typisk argumenterne som værdipolitiske.

4. Vores frihedsrettigheder krænkes af anti-terrorlovgivningen
værdipolitik

5. Det skal være lovligt for homoseksuelle par at adoptere børn
værdipolitik

6. Politikerne skal ikke bestemme, om restauranter og caféer skal tillade rygning i deres lokaler
værdipolitik

jqb: Rygelovgivningen bygger på argumenter for forbedring af folkesundheden der dermed snarere er fordelingspolitiske. Argumenterne imod handler derimod snarere om personlige frihedsrettigheder og er dermed værdipolitiske.

7. En bestemt del af barselsorloven bør være øremærket til mænd. Mændene skal ikke kunne overføre den til deres partner
fordelingspolitik

jqb: meget svært spørgsmål. Pointen med at mænd skal tage mere barselsorlov, er blandt andet at der for en arbejdsgiver ikke skal være nogen forskel mellem at ansætte en mand og en kvinde. Er ligestilling værdi- eller fordelingspolitik? Jeg tror mest på det første.

8. Det er vigtigere, at folk selv kan råde over de penge, de har tjent, end at der er økonomisk lighed i samfundet
fordelingspolitik

jqb: eller værdipolitik jvf. mine indledende kommentarer.

9. Det skal kunne betale sig at arbejde, derfor skal alle offentlige overførselsindkomster til arbejdsdygtige danskere være lavere end, hvad man kan tjene ved et lavtlønsjob
fordelingspolitik

jqb: se ovenfor

10. Det er urimeligt at betale mere end halvdelen af sin indkomst i skat
fordelingspolitik

jqb: samme sag. Denne gang endda stærkere på grund af ordet "urimeligt".

11. Fuld religionsfrihed indebærer en adskillelse af stat og kirke og en fuld ligestilling af alle religioner
værdipolitik

12. Islam er en trussel mod vores demokrati
værdipolitik

13. Danmark skal trække sine soldater ud af Afghanistan
værdipolitik

jqb: medmindre der bruges økonomiske argumenter. Men det er dog sjældent.

14. Danmark skal være foregangsland, når det handler om at sænke udledningen af CO2
værdipolitik

jqb: Men i et stort perspektiv er det jo også fordelingspolitik. Det handler om offentlige investeringer og forskning. Og på langt sigt handler det om hvorvidt der overhovedet vil være noget at fordele i fremtiden.

15. Danmark bør tilslutte sig EU-traktaten, som den foreligger
værdipolitik

jqb: Stærkt afhængigt af argumenterne.

16. Det er bedre at børnehaver, plejehjem og sygehuse bliver drevet af private end af det offentlige
fordelingspolitik

17. Fortjeneste ved salg af ejerboliger bør beskattes
fordelingspolitik

18. Huslejeregulering er nødvendig af hensyn til de svageste i samfundet
fordelingspolitik

19. Der bør indføres frokost betalt over skatten på alle folkeskoler
fordelingspolitik

20. Kvinder skal ved lov sikres mindst 40 procent af pladserne i virksomhedernes bestyrelser
værdipolitik

jqb: Se kommentar til punkt 7.

21. Værnepligten bør afskaffes og forsvaret i stedet være 100 pct. professionelt
værdipolitik

22. Efterlønnen bør afskaffes
fordelingspolitik

23. Religiøse symboler skal ikke være tilladte i skoler
værdipolitik

24. Dagpengeperioden (4 år) er for lang og bør sænkes
fordelingspolitik

25. Registreringsafgiften på biler er for høj
fordelingspolitik

jqb: Kommer delvist an på argumenterne. Hvis det handler om at flere skal benytte offentlig transport, er det i første omgang til dels værdipolitik, men naturligvis i det større spil fordelingspolitik jfr. punkt 14. Og i sidste ende er det, efter min mening, alligevel værdipolitik alt sammen...

Kommentar
Fra : viviborgen


Dato : 10-11-08 20:02

I følge de termer, som bruges indenfor samfundsfag, så har du ret godt styr på det.


Accepteret svar
Fra : BertelBrander

Modtaget 20 point
Dato : 10-11-08 22:34

Jeg synes at det er svært at svare entydigt på det, et par eksempler:

1. Teatre og museer skal ikke finansieres af skatteyderne, men af brugerne
fordelingspolitik

Brugerbetaling af kulturtilbud er både og. Det ville medføre at der var færre der brugte kulturtilbudene, og at det mest var de rige der brugte dem.

3. DR skal privatiseres
fordelingspolitik

Igen både og, en ren privatisering, forudsat at DR gik over til ren brugerbetaling, vil have samme konsekvenser som ved 1. Hvis financieringen af DR fortsætter uændret, ville det være et rent værdipolitisk spørgsmål.

8. Det er vigtigere, at folk selv kan råde over de penge, de har tjent, end at der er økonomisk lighed i samfundet
fordelingspolitik

De liberale forsøger at sælge ideen om at "pengene har det bedst i borgernes lommer", som ren værdipolitik, et spørgsmål om at give borgerne større frihed. I praksis er det dog mest et fordelingspolitisk spørgsmål, for det vil næsten nødvendigvis medføre at større ulighed.

Godkendelse af svar
Fra : PeterTheisen


Dato : 06-12-08 16:21

Tak for svaret BertelBrander.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408041
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste