/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Bergström/bergstrøm
Fra : Lori
Vist : 1669 gange
100 point
Dato : 11-06-07 00:59

Hej

Jeg har absolut ingen erfaring i slægtsforskning, men er blevet nysgerrig mht. familie på min biologiske morfars side. Jeg ligger desværre ikke inde med mange oplysninger.

Men her kommer de:

Johnny Mogens Bergstrøm født Hansen den 12 januar 1919 i København Trinitatis

Forældre:
Far: Regnar Otto Hansen født den 22. december 1893
Mor: Elga Karla Maxine Katrine Elisabeth Hansen født Bergstrøm den 27. februar 1887

Jeg ved ikke om navnet bergstrøm staves med dansk eller svensk ø/ö

Hvis der er nogen derr evt. kender noget til dem ville jeg blive rigtig glad for at hører mere.

Mvh Therese


 
 
Kommentar
Fra : LisBJensen


Dato : 11-06-07 13:45

Hej Lori

Jeg kender ikke noget til personerne.
Men du kan starte med at finde Vielsen i Kirkebogen og se om det giver nogen oplysninger om forældrenes bopæl, derefter kan du, ud far de funden oplysninger sandsynligvis komme videre.
Prøv også at kig i Folketællingen 1921, der kan du finde oplysninger om fødested for de pågældende.

begge del kan du finde på landsarkivet i københavn.

Lis

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-06-07 17:41

Elga er jo nok født i Sverige?

Du kan forsøge at efterlyse hende i Rötter...
men ellers er hun for ung til at vi kan finde hende på nettet.

Her er de 5 yngste Bergstöm jeg finder i Syd Sverige
"
MAGNUSSON BERGSTROM, Alfried   Bir   1860   Varm   Alster
Fa:   Magnus BERGSTROM
Mo:   Stina Maria ENGSTROM
OLASSON BERGSTROM, Nils   Bir   1860   Kris   Farsto
Fa:   Ola ANDERSSON BERGSTROM
Mo:   Nilla SWENSDR
SAMUELSDOTTER BERGSTROM,    Bir   1860   GooB   Morlan
Fa:   Samuel BERGSTROM
Mo:   Julia BERGSTROM
CARLSSON BERGSTROM, Sven Johan   1863   Blek   Tving
Fa:   Carl BERGSTROM
Mo:   Karin PETERSDR
SVENSSON BERGSTROM, Anders   Bir   1863   Blek   Tving
Fa:   Sven BERGSTROM
Mo:   Sissa ANDERSDR
"
måske er en af dem hendes far??
hilsen Svend

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-06-07 19:00

Hvis hun nu skulle være helt fra Nord Sverige?
her er de yngste Bergström der:
"
PERSSON BERGSTROM, Johan Axel   Bir   1876   Kopp   Soderb
Fa:   Per BERGSTROM
Mo:   Anna Lisa JANSDR
ANDERSDOTTER BERGSTROM, Anna Paulina   1878   Kopp   Soderb
Fa:   Anders BERGSTROM
Mo:   Anna Christina ERSDR
PERSDOTTER BERGSTROM, Ida Josefina   1878   Kopp   Soderb
Fa:   Per BERGSTROM
Mo:   Karolina ANDERSDR
PERSDOTTER BERGSTROM, Anna Mathilda   1879   Kopp   Soderb
Fa:   Per BERGSTROM
Mo:   Anna Lisa JANSDR
JOHANSSON BERGSTROM, Carl Johan   Bir   Kopp   Soderb
Fa:   Johan BERGSTROM
Mo:   Anna Matilda ANDERSSON
"
som jeg finder hos mormonerne. Svend


Kommentar
Fra : Lori


Dato : 11-06-07 19:06

Hej Lis

Tak for dit svar, det er altid rart at vide hvor man evt. skal begynde henne.

Hej Svend

Tak for dit svar! Hvor finder du de oplysninger på nettet? Hvad mener du med hun er for ung? Er det nemmere at finde ældre medlemmer af en slægt? I følge de oplysninger jeg har er Elga Bergström født i København.

Mvh Therese

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-06-07 19:09

Er Elga ikke første generations indvandrer fra Sverige til Danmark?
Her er de yngste Bergstrom jeg finder født i Danmark:
"
BERGSTROM, Marie Andrea Caroline   Bir   1862   Denm   Mari   NykFal
Fa:   Isak Andreas Julius BERGSTROM
Mo:   Ane Christine Henriette HANSEN
BERGSTROM, Lovise Caroline   Bir   1875   Denm   Fred   Helsin
Fa:   Johan August BERGSTROM
Mo:   Laura Christofine MATHIESEN
BERGSTROM, Louise Mathilde   Bir   1878   Denm   Fred   Helsin
Fa:   Johan August BERGSTROM
Mo:   Laurine Christophine MATHIESEN
"
Alle Piger, så Elga's far er ikke herfra, Svend

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-06-07 19:19

>Hvad mener du med hun er for ung?

Undskyld jeg svarede før jeg så dit svar...

Ja de kilder vi har på nettet er som regel over 100 år gamle.

Der er ved at komme nyere folketællinger fra omkring 1921, som Lis nævner,
men ellers er det svært at finde data på nettet efter ca 1885...

Er hun født i København er hendes far Bergström/Bergstrøm født her eller i Sverige ca 1860,
Hilsen igen Svend







Kommentar
Fra : Lori


Dato : 11-06-07 19:23

Aldersmæssigt ville de piger også mere passe som søskende da hun jo er fra 1887. Umiddelbart vil man jo så tro at hendes far kom fra Sverige. Hvor længe har du interesseret dig for slægtsforskning? Du virker til at have godt styr på hvor du skal søge efter oplysningerne. Jeg har fået rodet mig ud i det da jeg for 1 lille års tid siden fik mere at vide om min biologiske morfar og fandt ud af at det var derfra at mit efternavn stammede fra. Da både min morfar, mormor og mor er døde er jeg den sidste Bergstrøm i den linje. Så man bliver jo lidt nysgerrig.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-06-07 19:42

>Hvor længe har du interesseret dig for slægtsforskning?
ca 10 år og kun som amatør net forsker...

>Du virker til at have godt styr på hvor du skal søge efter oplysningerne.
Jeg har et uddrag af mormonernes Family Search på CD frem til ca 1880...

Efter dette fårt du bedre hjælp fra eksempelvis Lis ovenfor og flere andre...

Måske kan navne sammenfald hjælpe dig: "Elga Karla Maxine Katrine Elisabeth "

Blandt mange viede Bergström i København og Sverige,
prøv at finde koner med disse navne, eller deres mødre...

Ellers gør som Lis foreslår...
hilsen igen Svend






Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 11:41

Da nu du kender datoen for Elgas dåb, kan du prøve at se i de scannede kopier af kirkebøger på http://www.arkivalieronline.dk, og der ville jeg starte med Trinitatis (Rundetårn) hvis jeg var dig.

Og jeg kan allerede her røbe, at der sandelig også er bid der:


http://www.arkivalieronline.dk under kirkebøger.
Amt: København
Herred: Sokkelund
Sogn: Trinitatis
Kirkebog: Trinitatis 1885-1891
Opslag: 192

Citat
No. 38
Født 27 Febr.

Navn: i henhold til L. 4/3 57
Elga Carla Marxine Elisabeth Cathrine Bergstrøm

Døbt: MadHøkernes Quarter 12 April 1901 Døbes af Pastor Jensen

Forældre: Mad. ?ina Nielsen, Griffenfeltsgade 11, Madame

Faddere: Bergstrøm, Carl Frederik Leonhard, Skræddersv,
H. Anne Kirstine Jensen
Landem. 22.3 Sideh.

Bemærk: Kongeligt Ægteskab (25/2 87)
begge til nogle ikke her i landet anerkendte ______

Jeg vil tro der er blevet byttet om på faddere og forældre, således
fadderne er opført under forældre, samt forældrene er opført under faddere.

Jeg går ud fra at forældrene er Skræddersvend Carl Frederik Leonhard Bergstrøm og hustru Anne Kirstine Jensen, der altså boede Landemærket 22.3 i Sidehuset.



Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 12:04

?ina kan evt. være Dina

Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 12:09

Rettelse:

Kongeligt Ægteskab (25/2 87)

skal rettelig være:

Borgerligt Ægteskab (25/2 87)

og det igen betyder så, at du kan finde dette bryllup på Stadsarkivet på Københavns Rådhus.


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 12:36

tilføjelse:

begge til nogle ikke her i landet anerkendte ______

skal vel være:

begge til nogle ikke her i landet anerkendte Trossamfund

Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 12:44

København, København (Staden), Aabenraa (Ulige numre), Aabenraa, 229, 7 F4, FT-1901, C7291

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Kirstine Bergstrøm 20.12.1858 Separeret Husmoder Kvindlig Herskræder Engberg, Jylland
Elga Bergstrøm 27.02.1887 Barn Bypige København
Hugo Bergstrøm 10.01.1889 Barn Bydreng København
Emmy Bergstrøm 19.03.1901 Barn København
Johannes Hansen 04.07.1880 Ugift Logerende Kusk Holmstrup

Her ved folketællingen i 1901 har du Elga og moderen der jo egenlig hedder Anne Kirstine Jensen (men her står som Kirstine Bergstrøm) kan du altså finde født d. 20.12.1858 i Engberg i Jylland (det må vist være i Ringkøbing Amt)


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 13:04

Endnu et opslag på http://www.arkivalieronline.dk - også kendt som AO:

Enggberg Sogn, Vandfuld Herred, Ringkøbing Amt
Kirkebog 1831-1891
Opslag 18
Citat
1858
1.
født: 20 Dec.
Anne Kirstine Jensen
Døbt: i Kirken 9 Januar 1859
Forældre: Husmand Jens Christensen Klinkeby og Hustru Ane Kathrine Christiansdatter [eller Christensdatter] i Neiruphuse
Mod. 40 [eller 49] Aar gl.

baaret af Jørgine Maren Sørensen Vei
Faddere: Barbara Henriksen; Mad. Neirup, Hans Jensen og Niels Tømmermand

Introd. d. 16 Januar 1859
Vacc. 4 Aug 64 af Sølling


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 13:17

Her er så et par FT resultater:

Citat
Ringkøbing, Vandfuld, Engbjerg, et Huus, , 8, FT-1855, C0242

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Christensen 38 Gift Huusfader, Tømmermand Houe Sogn, Ringkjøbing Amt
Ane Cathrine Christensdatter 37 Gift hans Kone Vandborg Sogn, Ringkjøbing Amt
Ane Margrethe Jensen 4 Ugift deres Barn Her i Sognet
Laust Chr: Jensen 1 Ugift deres Barn Her i Sognet
Ane Marie Jensdatter 45 Ugift Indsidder, nærer sig ved Haandarbeide


Citat
Ringkøbing, Vandfuld, Engbjerg, Et Huus, , 12, FT-1860, C0354

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Christensen 43 Gift Huusfader, Tømrer Hou Sogn, [Ringkjøbing Amt]
Ane Kathr. Christensen 42 Gift hans Kone Vandborg Sogn, [Ringkjøbing Amt]
Laust Chr. Jensen 6 Ugift deres Barn Her i Sognet
Jens Chr. Jensen 4 Ugift deres Barn Her i Sognet
Mette Kathr. Jensen 13 Ugift deres Barn Lomborg Sogn, [Ringkjøbing Amt]
Ane Kjerst. Jensen 2 Ugift deres Barn Her i Sognet
Hans Jensen 59 Ugift Tvende Sødskende, Inderster, som nærer sig ved haandarbeide Her i Sognet
Ane Marie Jensen 50 Ugift Tvende Sødskende, Inderster, som nærer sig ved haandarbeide Her i Sognet


På basis af dette kan du regne dig 43 år tilbage fra 1860 og derefter finde Jens Christensen født i Houe Sogn i Ringkøbing Amt i dette år.

På samme måde kan du regne dig 42 år tilbage fra 1860 og finde Ane Cathrine født i Vandborg Sogn i Ringkøbing Amt.

I modsætning til lotterispillet på FamilySearch giver denne teknik dig en større sandsynlighed for at du finde de korrekte forfædre og ikke bare nogen der hdder det samme som forfædrene.



Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 14:48

Uden at det dermed bliver lotterispil, kan vi tjekke om vi der kan finde Jens Christensen født i 1817 i Houe eller Hove. Og det kan vi:

Citat
Jens Christensen

Birth: 01 OCT 1817 Stenhule, Hove, Ringkobing, Denmark

Death: 12 DEC 1868

Marriages:
Spouse: Anna Katrine Christensen
Marriage: 16 FEB 1845 Lomborg Kirke, Lomborg, Ringkobing, Denmark


Ligesom vi ved samme lejlighed kan tjekke Ane Katrine:

Citat
Anna Katrine Christensen

Birth: 15 SEP 1818 Lille Stergaard, Vandborg, Ringkobing, Denmark

Marriages:
Spouse: Jens Christensen
Marriage: 16 FEB 1845 Lomborg Kirke, Lomborg, Ringkobing, Denmark




Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 15:00

En FT hvor det måske er din Jens Christensen:

Ringkøbing, Vandfuld, Hove, , Øster Præstholm, 66, FT-1834, C2991

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Laurits Christian Nielsen 49 Gift Tømmermand
Kjerstine Andersdatter 67 Gift hans Kone
Jens Christensen 17 Ugift Pleiesøn i Søns Sted

Og herunder er det måske din Ane Katrine:

Ringkøbing, Vandfuld, Hove, , Jacob Klinkby, en Gaard, 52, FT-1834, C2991

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jacob Jensen 50 Gift Gaardmand
Ane Margrete Nielsdatter 54 Gift hans Kone
Jens Severin Andersen 20 Ugift deres Søn
Jens Pedersen 24 Ugift Tjenestekarl
Ane Katrine Christensdatter 16 Ugift Tjenestepige
Ane Kirstine Nielsen 8 Ugift Pleiedatter i Datters Sted

Kommentar
Fra : Lori


Dato : 12-06-07 15:05

Hej Præceptor

Wow tusind tak for alle de oplysninger. Er helt overvældet nu

Jeg er jo mest interesseret i den gren der hedder Bergstrøm, så det vil jeg prøve at kigge på.
Vil rigtig gerne finde ud af om det er af svenske aner og hvordan det i tidernes morgen er stavet altså med dansk eller svensk ø.

Nu vil jeg prøve at se hvor langt jeg kan komme med det du har fundet frem.

Tusind tak endnu engang.

Mvh Therese

Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 15:33

På AO

Hove Sogn, Vandfuld Herred, Ringkøbing Amt
Kirkebog 1815-1827
Opslag 2

Det er stort set ulæseligt på AO, men kan måske være læseligt på Mikrofiche på Lands eller Rigsarkiv.
5.
1817 d. 1ste October
Jens

forældre: Qwinden Anne Margrethe Jensdatter _______ til Korup? Faderen er ________ Christian [eller Christen] _______ fra ...

resten er næsten helt ulæseligt, men det ser ud som om flere af fadderene enten hedder noget med Klinkebye eller måske er fra Klinkby ...
uægte drengebarn


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 16:22

Ja, mht. til ham skrædderen Bergstrøm, så blev de jo skilt. Så yderligere oplsysninger om ham kan du måske finde i skilsmissepapirerne, som du vel skal på Rigsarkivet for at få fat i.

Derudover kan du måske finde mere om ham, dels på Københavns Stadsarkiv. Du kan måske - hvis han kom fra Sverige - finde ham i Indvandrerarkivets Database. Det virker desværre som om de roder lidt med det p.t. så databaserne ikke er tilgængelige online. De var det ihverfald ikke da jeg prøvede.

Vedr. den anden side af familien, har jeg også slået deres bryllup op i Lomborg, hvis det har din interesse. Såvel som hendes fødsel i Vandborg.

Det er bare at give et pip, så får du dem. Men, hvis du omvendt hellere selv vil gå i lag med dem selv, skal jeg selvfølgelig ikke ødelægge fornøjelsen for dig. Så, jeg lægger ikke disse to nævnte på, med mindre du giver det omtalte pip.



Kommentar
Fra : Lori


Dato : 12-06-07 16:30

pip pip

Bare smid oplysningerne denne vej. Jeg er jo total nybegynder, så tager hvad jeg kan få af oplysninger.

Jeg har lige et par spørgsmål...

FT er forkortelse for hvad?

Hvad betyder spouse?

Har du et ling til Indvandrerarkivets Database?

Det var vist bare det

tak!





Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 16:43

Ja, vi svælger i forkortelser fordi vi ellers bliver trætte af at skrive de samme lange betegnelser igen og igen.

FT = FolkeTælling

Spouse er en ægtefælle eller partner eller samlever, kort og godt den bedre halvdel ...

Jeg tror ikke du får så meget ud af indvandrerbasen lige for tiden - og dog, jeg var måske bare uheldig da jeg forsøgte:

http://ddd.dda.dk/immibas/htm/immibaslink.htm

http://ddd.dda.dk/





Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 16:50

Lomborg Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Herred
Kirkebog 1835-1849
Opslag 36
Ungkarl Jens Christensen af Hove Sogn
Pigen Ane Cathrine Christensd: Østergaard i Lomborg Sogn 26 Aar
Forlovere: Niels Hvadø
Jens Sørensen _________
m.f.p. ved Rasmussen [m.f.p. betyder: med ført pen]
Viet 16 Febr. 1845 i Lomborg Kirke

Bemærk:
han vacc. 22 Juli 1824 af Borch
hun vacc. 15 Juli af Borch [vacc. = vaccineret = koppevaccination]



Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 16:57

Vandborg Sogn, Vandfuld Herred, Ringkøbing Amt
Kirkebog 1815-1824 opslag 16

6.
Født d. 15 Sept.
Anna Katrine
Døbt d. 18 Oktober
Forældre:
Huusmand Christen Christensen Lille Østergaard
og Mette Katrine Sørensdatter
Kvindekjøn[faddere]
Gaardmand Poul Løgbergs Kone i Hou
Gaardmand Ole Armoses Kone Mette fra Lomborg
Mandkjøn[faddere]
Gaardmand Morten Præstegaardi Rom
Do Ole Armose fra Lomborg
Ungkarl Christen Simonsen Snabe fra Hou
Gaardmandssøn Morten Østergaard


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 17:02

Selvom du nu har fået en række tydning/tolkningsforslag, vil jeg anbefale at du selv slår opslagene efter, og på den måde fpr en fornemmelse af, hvordan det er at have at gøre med.

Når du selv arbejder videre og finder nye opslag, hvor du måske vil have hjælp til tydningen, er der størst chance for at få hjælp, hvis du oplyser om, præcis hvor opslaget findes således vi ikke selv skal lede efter efter det men kan gå lige til selve det tolkningsmæssige.

Held og lykke med det

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-06-07 18:31

Når man nu kommer træt hjem fra arbejde,
er det jo imponernde så meget præceptor, som jeg ellers ikke må rose, har fundet frem til...

Jeg har ikke læst det hele, men savner fortsat årsagen til det svenske efternavn Bergström?
Hvem kom hertil Øst Fra?? Hvornår???

Jeg har lige været Vest På:
(hellere varmt herhjemme end end for meget air condition).

Hav en fortsat god dag, Svend





Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-06-07 18:47

Kan det være skrædderen Bergström født i Sverige?
"
ANDERSSON BERGSTROM, Carl Fredrik   Birth Date:   31 Jan 1851   
   Christening Date:   4 Feb 1851   Alster, Varmland, Sweden
Father:   Anders BERGSTROM
Mother:   Anna PARSDR
"
Hilsen igen Svend

Kommentar
Fra : Lori


Dato : 12-06-07 18:52

Hej Svend

Ja det Præceptor har været en stor hjælp idag, han har godt nok været effektiv.

Mht. navnet Bergstrøm kom jeg kommet et skridt videre. Præceptor fandt hende i kirkebogen og der var så navnene på Elga Bergstrøms forældre.



Så nu leder jeg efter Carl Frederik Leonhard Bergstrøm

Præceptor kom med en nogle oplysninger i sin kommentar Dato : 12-06-07 11:41

Jeg har fundet en Carl Bergstrøm på FS fra 1952 fra Sverige, aldersmæssigt ville han nok passe ok, men jeg graver stadig i det...

Håber I begge har fået nydt solen og ikke kun har snuset rundt på nettet.

Kommentar
Fra : Lori


Dato : 12-06-07 19:02

Hov vi krydsede vist hinanden igen Svend...

Altså ham jeg leder efter er jo også skrædder, så det kunne være en mulighed.
Der er bare en forskel i navnet...

Jeg er ved at være fyldt med navne og årstal...

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-06-07 19:05

>resten er næsten helt ulæseligt, men det ser ud som om flere af fadderene enten hedder noget med Klinkebye eller måske er fra Klinkby ...

Klinkby ligger jo lige nord for Hove, begge vest for Lemvig, syd for Hrboøre.
Her er et bud på den ulæselige Jens Christensen?
"
CHRISTENSEN BOM, Jens      Birth Date:   10 Aug 1817   
   Christening Date:   10 Aug 1817   Harboore, Ringkobing, Denmark
Father:   Christen BOM
Mother:   Kirsten JENSDR
"
Bom betyder eller Bolcher her sydpå, Svend

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-06-07 19:17

Han er altså fra Hove sogn
"
CHRISTENSEN, Jens   Age:   27   Marriage
Wife:   Ane Katrine CHRISTENSDR OSTERGAARD   Age:   26
Marriage Date:   16 Feb 1845   Lomborg, Ringkobing, Denmark
"
Sorry Svend

Kommentar
Fra : Lori


Dato : 12-06-07 19:22

Det er vist ham præceptor har fundet, husker navnet og det der med klinkeby.

Jeg sidder og kigger i DDD efter Carl Bergstrøm, det er ham jeg er mest interesseret i at opspore lige nu. Det er ikke nemt det her, men utrolig spændende.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-06-07 19:27

Hvs du søger efter Berstrøm i indvanderer basen så skriv skrædder kun med et d:
"
Efternavn: Bergström Fornavn: Otto Gustaf Svensson
Erhverv: Skræder Fødelokalitet: Vedby
Fødeland: Sverige
Fødselsår: 1878 I DK fra: 1897
Bopæl, lokalitet: København Amt, region: København og Frederiksberg
"
Jo ikke ham men måske en yngre slægtning, Svend

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-06-07 20:07

Hvis du skal have hjælp i Sverige så prøv "Rötter"

findes her:
http://www.genealogi.se/

Svend


Kommentar
Fra : Lori


Dato : 12-06-07 20:10

Har virkelig svært ved at tyde kirkebøgerne.

Har fundet en Carl Bergstrøm født 7. april 1954 i Århus sogn
FT Århus Domsogn 1852-1857 opslag 50

Kan I tyde skriften bedre end mig?

Kommentar
Fra : Lori


Dato : 12-06-07 20:19

Det var en blindgyde..

Tvillinger men døde ved fødslen opslag 349 - fandt ham på FS også!



Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-06-07 21:34

Og hvorfor ikke ham jeg fandt?
"
ANDERSSON BERGSTROM, Carl Fredrik Birth Date: 31 Jan 1851
Christening Date: 4 Feb 1851 Alster, Varmland, Sweden
Father: Anders BERGSTROM
Mother: Anna PARSDR
"
Er han for gammel til denne datter?
Elga Karla Maxine Katrine Elisabeth Hansen født Bergstrøm den 27. februar 1887...

Kun ca 36 år det er da vist ikke ualmindeligt??

Og så har du sikkert familie i Värmland,
tag på ferie der, men spørg lige i Rötter først, Svend







Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 22:34

Okay, jeg var lige ude at køre en lille tur ud til skov og strand, og køle lidt af, og få lidt i maven.

En af problemerne med FS er, at der i så mange mennesker i deres database, at man kan glemme at databasen trods alt kun indeholder en meget lille del af de mennesker som har levet i virkelighedens verden.

Så længe man bevæger sig i de små samfund, og specielt i de små fattige sogne hvor mange blev Mormoner og udvandrede, så har man en meget stor chance for at få gevinst. Så snart man kommer ind til storbyen er gevinstchancen imidlertid ret lille.

Den bedste og mest direkte hjælp er Politiets Registerblade på Stadsarkivet på Københavns Rådhus, der jo nemlig omfatter alle personer over 14 år, der på et tidspunkt i tidsrummet 1890-1923 har boet eller blot har opholdt sig i København. Og hvis skrædderen var indvandret fra Sverige, så står der med garanti også i politiets registerblade, hvor i Sverige han kom fra. Meeeen, vi skal jo ikke glemme, at der jo har boet Bergstrøm'er i Danmark helt tilbage fra de ældste kirkebøger. Så, fokuser nu ikke alt for hårdt på det svenske. Vær åben overfor, at han sagtens kan have været pæredansk igennem flere generationer. Vær åben overfor alle muligheder.

Jeg synes der i flere henseender er lagt i ovnen til et besøg på Stadsarkivet på Københavns Rådhus, og det især fordi Politiets Registerblade er meget konkrete.

http://www.ksa.kk.dk/documents/Formidling/Publikumsfoldere/Politiets%20registerblade%20%C2%B7%20Tofl%C3%B8jet%20brochure%20%C2%B7%20Januar%202004.pdf





Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 22:49

Nogen gange skal man kigge de underligste steder, og hvad nu hvis skrædderen efter skilsmissen udvandrede til USA?

Der stod jo noget om at de begge tilhørte et trossamfund der ikke var anerkendt i Danmark, og det kunne måske være Mormonerne.

Kan det have været meningen at de begge ville over til USA og være Mormoner, og blev de måske skilt fordi hun måske skiftede mening og ville blive i Danmark. Og drog han så afsted alene ?

Navn: Bergstrøm, Carl Frederik L. Stilling: Skrædder
Alder: 39 Bestemmelsessted: N.Y.
Kontrakt nr.: 466600 Forevisningsdato: 10/27/1902
Fødested: Sverrig Fødesogn: ?
Sidste oph.sogn: København Sidste oph. amt: København
Sidste oph.sted: Kjbhvn. Bestemmelses land: USA
Bestemmelses by: New York City Bestemmelses stat: New York State
Skibsnavn: Indirekte
IDkode: I0203B0714

http://ddd.dda.dk/d4/dddweb/udvandrer/asp/udvandr_soeg.asp?navn=bergstr%F8m&stilling=&alder=&sidste_oph_sted=&s_sogn=&s_oph_amt=&best_by=&best_stat=&best_land=&kontraktens_nr=&aar=&maaned=


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-06-07 22:59

Ja præceptor, vi er åbne for at Bergstrøm/Bergström kan have været dansk i mange generationer.
Jeg har studeret sammen med en Bergstrøm, og han var pære dansk...
(hvorfor siger man sådan?, de har vel også pærer i Sverige, og i andre lande??)

Men så må han: Carl Frederik Leonhard, Skræddersv, jo være født her? Et eller andet sted??
(jeg har fundet en Carl Frederik født i Sverige med passende alder,
men det er jo kun en nødvendig, ikke en tilstrækkelig betingelse...).

En anden yngre Bergström indvandrer og er skræd(d)er; er det yndet beskæftigelse i den familie???
(Det må mange Bergström kunne svare på i Rötter...)
Godnat Svend










Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 23:17

Men Svend, nu er han jo - sandsynligvis - fundet i udvandrerbasen på vej til New York, og der står det faktisk at han kom fra Sverige. Så, dermed er det spørgsmål måske afklaret.

Da han jo har arbejdet og boet i København, vil der i mange tilfælde stå, i politiets registeblade, hvor i Sverige han var født. Men, da denne oplysning mangler i udvandrerbasen, mangler den vel også i registerbladene.

Det vi fik ud af udvandringsbasen var altså, at han udvandrede til New York, at han kom fra et eller andet sted i Sverige og boede et stykke tid i København, samt at han i 1902 var 39 år gammel.

Det var ikke ret meget - og dog ...


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 23:45

På anbytarforum kan der bringes efterlysninger om Bergstrøm personer her:

http://genealogi.aland.net/discus/messages/576/19123.html?1177227258



Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 12-06-07 23:53

Der er evt. lidt inspiration og tips at hente her:

http://www.landsarkivetkbh.dk/oresund/billeder/index.htm


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 13-06-07 00:46

Ups, det var en smutter. Du skal selvfølgelig starte helt fra forsiden af:

http://www.landsarkivetkbh.dk/oresund/



Accepteret svar
Fra : præceptor

Modtaget 100 point
Dato : 13-06-07 01:48

Hvad siger du til dette søgeresultat fra Svensk Fødelse- och Dopsregister:

http://ddss.nu/swedish/ddss/birthResults.aspx

Datum: 1862-12-30 Barnets namn: Carl Fredrik Leonhard Faderns namn: Anders Peter Bergström Faderns ort: Ö.F. 35 Moderns namn: Anna Elg Moderns ort: Socken: Malmö Caroli

Födda i Malmö Caroli församling
1688 - 1907
Datum 1862-12-30 Datum avser födelse
ID-nr/Regler 10078253/MSA

Barnet
Namn Carl Fredrik Leonhard Kön man
Äktenskaplig börd inom äktenskapet Antal födda 1
Dödfödd Paritet

Fadern
Namn Anders Peter Bergström
Titel skräddaregesäll
Ort Ö.F. 35

Modern
Namn Anna Elg
Titel
Ort
Ålder/födelseår 38

Dopvittnen

Övrigt



Källhänvisning
Arkiv Sid-/årsnummer
Malmö Caroli kyrkoarkiv CI:11 92 /
Förvarande institution Sida i husförhörslängden
Malmö Stadsarkiv 264
Läsproblem i förlaga Microfiche volym nr (ej obligatoriskt)

Källanmärkning
Volymen innehåller:
Övrig information


--------------------------------------------------------------------------------
Registeranmärkning
Uppgifterna hämtade ur: OBS! Luckor 1710-1767, 1861-1862, 1867-1868, 1883, 1865-1913. I Malmö Caroli födelseböcker finns 1747-1765 även anteckningar för Bjärshög och Oxie.

Jeg tror sørenskisme at det er den rette gut, og som det ses er hans far søreme også skrædder.



Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 13-06-07 02:13

It's the real thing!

Ja, så lykkedes det ved præcis og målrettet søgning i de rette kilder at finde de rette personer, som her var nemt tilgængelige, men ikke kan findes i FamilySearch.

På svensk hed Carl Frederik Leonhard Bergstrøm altså Carl Fredrik Leonhard Bergström og han blev altså født i Malmø i Caroli Sogn d. 30-12-1862 og født i ægteskab med forældrene Skræddersvend Anders Peter Bergström og Anna Elg - og når vi så ser moderens efternavn, forstår vi vel hvorfor hans førstefødte datter fik navnet Elga

Og så er spørgsmålet vel om tråden nu ikke er blevet så lang, at det ville være rimeligt at lukke tråden og så evt. oprette en eller flere ny(e) tråd(e) med nye spørgsmål ?

Hvad Bergstrøm navnet angår, skal du så nu til at søge fremad i USA og tilbage i Sverige.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 13-06-07 07:31

Imponerende præceptor,
jeg søgte efter emigrerede svenskere ikke danskere...

Men han var altså født i Sverige, Svend



Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 13-06-07 10:51

Der er nu ikke noget specielt imponerende ved det. Hvis personerne er i de databaser man søger i, så får man bid. Hvis personerne ikke er der, så får man ikke bid.

Og, hvad udvandringsdatabasen angår, så befandt manden sig - uanset sin nationalitet - i København, hvorfor jeg forsøgte at søge i den danske udvandringsdatabase (som der iøvrigt er mange svenske udvandrere i).

M.h.t. hvor personen var født, så ved vi det jo først i det øjeblik hans fødsel er fundet, og derfor gælder det i søgefasen om at være åben overfor alle relevante muligheder.


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 13-06-07 12:36

En søgning på moderens navn (Anna Elg) og fødeår +/- 2 gav flg:

http://ddss.nu/swedish/ddss/

Födelse- och dopregister   Träfflista

Tillbaka till söksida
Tillbaka till söksida (med sökord)

Din sökning gav 1 träff/träffar (sortering enligt socken, datum)
   Sida 1 av 1

Klicka på Datum eller Socken för att se hela posten
            
Datum: 1825-05-14 Barnets namn: Anna   Faderns namn: Pehr Elg Faderns ort:   Moderns namn: Bengta Nilsdotter   Moderns ort: Drögsbery   Socken:Näsum
1

Födda i Näsums församling
1700 - 1894
Datum   1825-05-14   Datum avser   födelse
   ID-nr/Regler   173162/DDSS

Barnet
Namn   Anna   Kön   kvinna
Äktenskaplig börd   ej angivet   Antal födda   
Dödfödd      Paritet   

Fadern
Namn   Pehr Elg
Titel   
Ort   
   
      Modern
Namn   Bengta Nilsdotter
Titel   piga
Ort   Drögsbery
Ålder/födelseår   38

Dopvittnen
Bden Pehrsson Svensson d. ä. H. Botil Niklasdotter i Drögsbery, Bden Lars Jönsson ibm, Pehrsson Svensson d. y. ibm.
Övrigt



Källhänvisning
Arkiv   Sid-/årsnummer
Näsums kyrkoarkiv C:6   27 /
Förvarande institution   Sida i husförhörslängden
Landsarkivet i Lund   
Läsproblem i förlaga   Microfiche volym nr (ej obligatoriskt)
Nej   
Källanmärkning
Volymen innehåller:
Övrig information
I många poster på sidorna 1-63 har prästen ringat in barnets namn, vilket förmodligen markerar utomäktenskapliga barn.
Registeranmärkning
Uppgifterna hämtade ur: Näsum C:1 1700-1725; Dopbok. Näsum C:2 1726-1748, Näsum C:3 1750-1773, Näsum C:4 1773-1821; T.o.m.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 13-06-07 13:19

Jeg sagde jo: Hold ferie hos familie i Värmland...

Mon ikke det er farfaderen:
"
JANSSON BERGSTROM, Anders Petter      Birth Date:   12 Jan 1843   
   Christening Date:   14 Jan 1843   Borgvik, Varmland, Sweden
Father:   Jan BERGSTROM
Mother:   Kjerstin SVANSTROM

og oldefar Jan...
Hilsen Svend

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 13-06-07 13:27

Måske hedder også Jans far Jan?
"
JANSSON BERGSTROM, Jan   Christening
   Gender:   Male
   Birth Date:   7 Jan 1813   
   Christening Date:   7 Jan 1813   Recorded in:   Vase, Varmland, Sweden
         Collection:   Vase; Svenska Kyrkan
   Father:   Jan BERGSTROM
   Mother:   Johanna JANSDR
"
Hilsen igen svend


Kommentar
Fra : præceptor


Dato : 13-06-07 13:35

Ja, jeg bliver nok nødt til helt at holde mig væk herfra med min traditionelle slægtsforskningstilgang, Svend. Det kan jo ikke andet end forvirre, når det bliver blandet med FS-lotterispillet.


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 13-06-07 14:08

Nej tværtimod,
du finder jo eksagt hvad der er rigtigt...

Det er mig der skal holde op med at gætte,
her kun et par forsøg på fødsler man kunne efterforske...

Jeg stopper her, Svend

Kommentar
Fra : Lori


Dato : 13-06-07 17:39

kære Svend og Præceptor

Jeg kan slet ikke finde ord for hvor taknemmelig jeg er!
Efterhånden som jeg skimmede det igennem som I har
fundet mens jeg har været på arbejde voksede mit smil...
Det er helt utroligt hvad I har præsteret, jeg tager hatten af for jeg begge
2 og glæder mig rigtig meget til at se meget nærmere på alle de
oplysninger jeg har fået. Jeg takker af hele mit hjerte!

Må jo nok sige at det er jo helt vildt fasinerende når man først får kastet sig ud i det.

Så endnu engang mange tak til jeg begge TAK TAK TAK

Citat
Og så er spørgsmålet vel om tråden nu ikke er blevet så lang, at det ville være rimeligt at lukke tråden og så evt. oprette en eller flere ny(e) tråd(e) med nye spørgsmål ?


Jeg vil lukke tråden, men hvem ved måskee vender jeg tilbage for at lede videre når jeg har fået styr på det her...så må vi se om familien skal holde ferie i Varmland eller USA.

Mange hilsner Therese



Godkendelse af svar
Fra : Lori


Dato : 13-06-07 18:32

Hej Præceptor

Jeg skrev en tak til både dig og Svend i tråden, I har begge været til en utrolig stor hjælp.
Det har været helt overvældende hvad I er kommet frem til. Det har været spændende at
"se" jer i arbejde og især dig og din effektivitet. Dine resultater var helt klart i top og jeg glæder mig rigtig meget til selv at dykke ned i de oplysninger jeg har fået. I min familie er der nogen der allerede udforsket 2 grene af min familie (min farfars Juel Berg + min farmors Skovgaard). Og så er jeg nu igang med min morfars...det er jo rigtig fasinerende når man først får kastet sig ud i det.

Endnu engang Tusind tak for svaret præceptor.

Vi snakkes måske ved igen hvem ved!

Varme sommerhilsener Therese

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407936
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste