/ Forside/ Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
hvad folk tinger om mig
Fra : mlosen
Vist : 844 gange
30 point
Dato : 05-06-07 00:26

Hey alle her inde er helt ny her inde så be nice :)

jeg er en fyr på 21 der er lidt forviret..

jeg tinger for meget på hvad folk tinger om mig, og det er mega fusterende, iser fordi jeg ved at "de" overhovede ikke gøt det..

er der nogle der her det på samme måde????

og så har jeg et kæmpe problem hvis jeg selv skal sige det jeg kan ikke fumulere mig rat godt, når jeg snakker med folk, dvs hvis jeg fx forteller en historie bliver det som relt noget vrøvl (trælst)

igen er der nogle der har det på samme måde??

håber der en nogle der kender noget til det???

 
 
Kommentar
Fra : berpox


Dato : 05-06-07 00:55

Ganske simpelt kære ven - mangel på selvtillid og selvværd. Du bliver usikker og tænker undervejs alt for meget over hvad andre tænker om dig.

Det bedste du kan gøre er at træne troen på dig selv. Troen på det du står for. Troen på dine egne valg.

Du kan øve dig på at tage beslutninger, og umiddelbart efter føre dine beslutninger ud i livet.

Fortæl dig selv hvad du kan, hvad du har lyst til, hvad du mener og hvad du gerne vil ændre på.
Se på dig selv i tredje person, og fortæl historien om dig. Find dine styrker, og dine svagheder.

Vi har alle svagheder - men du kan lære at tackle dine svagheder.

Jeg havde lidt af det samme i din alder - men bevidst arbejde med eget sind gav selvværd.

Har du en uddannelse? Hvis ikke, så er det at uddanne sig en rigtig god måde at øve hele balladen på.

Ellers er der jo "selvtillidskurser" og den slags. Jeg ved ikke noget om det, så dér kan jeg ikke råde dig.

Men det er "nu" du skal gøre noget, for ikke at blive fanget i en nedad- og indadgående spiral hvor du lader usikkerheden dominere tilværelsen.

Bare klø på!


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 05-06-07 08:08

Jamen, du skal da være så hjertelig velkommen på kandu.dk mlosen

Berpox har ganske ret. Du må lære at hvile i dig selv og tro på du er 'god nok', hvad jeg ikke betvivler du er. Alene dét at du 'tør' lette dit hjerte hér i tråden viser at du allerede er på vej

Som 21 årig har man ikke engang 'rigtigt' taget fat på 'voksenlivet', men er stadig ved at gøre sig erfaringer. At tage en uddannelse er et godt redskab til at øge sin selvtillid, men jeg har desværre også set folk lide nederlag hvis ikke rigtigt det går ..rent fagligt og så er der risiko for, at det derimod går 'den anden' vej

Dét allerbedste du kan gøre er at betro dig til en nær bekendt/ven som du stoler på og få snakket 'tingene' igennem om hvordan du føler. Du kan være overbevist om, at vi alle på et eller andet tidspunkt har følt præcis som du. Det er dog en følelse som langt de fleste 'vokser' fra med alderen, efterhånden som man bliver ældre og gør sig sine erfaringer og lærer at takle sine nederlag. (..for sådanne får vi alle ind imellem!)

Hvis ikke du synes du har lyst at 'tale' med nogen du kender, så tag en snak med din praktiserende læge inden det udvikler sig til en decideret depression.

Egentlig synes jeg at du formulerer dig forståeligt, klart og tydeligt. Jeg har ABSOLUT ingen problemer med at forstå dit spørgsmål, så selvom du måske ikke staver helt korrekt, så er der intet besvær med at forstå hvad du skriver

Du har vel nogen interesser? Find nogen med de samme, evt. i en forening, sportsklub, netcafé, forum (f.eks. her på kandu.dk) skole/kursus, eller i et politisk partis vælgerforening. Det går som regel meget nemmere med at formulere sine tanker og følelser, når man er sammen med 'ligesindede'.

Cheer up...

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : idaw


Dato : 05-06-07 09:23

Hej!!!

Det lyder som om du mangler seltillid, som der er sagt.. Da jeg var 21 var jeg os meget usikker på mig selv, hvis jeg tog et forkert skridt, var der så nogen der så og opdagede det? FLOVT!!

Men er ret sikker på at de ting du siger om dig selv til dig selv, det er der ikke andre der går rundt og tænker og tror. Man får altid selv det værste frem, det kan andre der ikke kan se.

Jeg er kun 23 nu, men min selvtiliid er blevet bedre, jeg er blevet mere ligeglad...
Det kan da godt være damen i brugsen syns jeg er grim og mærkelig, men hvaså? Jeg ser hende måske aldrig mere... Jeg kommer aldrig til at snakke med hende, så hvorfor sku hendes betydninng betyde noget, når dem omkring mig ellers syns jeg er dejlig?

Jeg roder stadig rundt i formuleringerne når jeg blir nervøs, det blir ofte ikke det jeg ville have sagt jeg får sagt. Jeg får desuden samtidigt sedige håndflader... når jeg er nervøs...

Er sikker på du nok skal klare det, bare husk at det altid er en selv der tænker det værste, ikke de andre...

Kærlig hilsen Ida.


Kommentar
Fra : trimare46


Dato : 05-06-07 10:39

man kan faktisk finde kurser for folk med dit problem. noget med personlighedsudvikling. har flere gange set dem i kursusprogrammer for aftenskoler. det kunne måske være en måde at komme videre på, da du jo der vil møde andre med samme problem. ofte skal man bare have nogle "værktøjer" til at arbejde med, og så går resten næsten af sig selv.


Kommentar
Fra : mlosen


Dato : 05-06-07 11:17

hej alle sammen her en nogle svar på de "spørgsmål"

jeg er i uddannelse some håndværker og det er rigtig godt har kun 1 år tilbage
og har ikke tingt mig at springe fra

er lidt ordbling men folk kan jo forstå hvad jeg mener så det er jo godt nok:) (derfra mangel på ,,,og..)

til det med at snakke med folk om det, det er et problem for hvad kommer den person så til at tinke om mig, igen det er nogeg vrøvl, for i virkligheden har jeg jo nogle rigtig gode venner, som sikkert ikke har noget i mod at høre på mig, vil bare ikke tabe ansigt hvis i forstår..
har indtil vidre kun snakket med en om det, og det var i fredags i en ordenlig brandert.
(som jeg i ørvigt ikke gør så meget mere, kan jo ikke kontrolere mine føgleser med alkohold, så de bliver bare skut ud, som en kanon med for meget krut i)
enyway fik snakket lidt med den person (gammel x) som endelig godt gad og høre på mig, selv om det endeligt ikke er hindes problem...

det var det er endelig fik mig til at søge en forum hvor man kunne snakke med folk man ikke kender og aldrig kommer til at kende. for for dem kan man jo ikke tabe ansigt:)

enywy tak for de gode svar

Kommentar
Fra : mlosen


Dato : 05-06-07 11:18

og jeg har ingen intresser på nær min computer

Kommentar
Fra : valde.


Dato : 05-06-07 12:15

Så snak med andre gennem computeren,
Det er meget længe siden jeg var 21. jeg husker nok en af ulemperne var, alting var nyt, alt var første gang. Hvad tænker folk om mig (der er så klodset)? Ikke en skid nok - de har andet i deres små hoveder
Find en pige - det er en af de ting der kan vække din interesse, foruden computeren, det tror jeg da bestemt.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 05-06-07 12:24

Hej mlosen. Og velkommen til kandu.

Ved du hvad? Du lyder som en rigtig fornuftig eftertænksom -og helt almindelig ung fyr.

De aller-allerfleste unge mennesker har det på et tidspunkt ligesom dig.
Mange kommer over det når de forelsker sig. Andre skal have deres første barn før de kommer videre.

For det drejer sig meget om at fokusere på andre end sig selv.

Hvis du ikke lige har planer om kæreste eller barn, så kan du altså også komme videre alene ved at interessere dig for andre mennesker. I stedet for at tænke på, hvad DE mon tænker om DIG, -så skulle du prøve at lytte til dem og SELV danne dig en mening om DEM.

Hvis du lytter til jævnaldrende, så vil du opdage, at DE har lige så travlt med at skjule deres usikkerhed som DU har, -for ikke at tabe ansigt... Du er altså ikke alene..


En computer er en glimrende ting.
Men den er bedst som værktøj for andre interesser.







Kommentar
Fra : Moneypenny


Dato : 05-06-07 13:26

Hej mlosen.

Det kan, som de andre skriver, bare være en fase. Det kan dog også dreje sig om socialfobi. En psykisk lidelse, som kan behandles. Du kan læse mere om socialfobi på angsforeningens hjemmeside:

http://www.angstforeningen.dk/socialfobi.htm


Kommentar
Fra : mlosen


Dato : 06-06-07 06:52

hejsa igen tvivler på det er socalfobi jeg døjer med. har har ingen problem med at tage stedre hen som fx biffen, badeland, sommerpark, hjem vil venne u name it.
det eneste jeg ikke har det godt med, efter at se på den liste er busser, kan ikke lide at køre i busser får altid kvalme men det kan jo også bare være forde jeg bliver køresyg.

I skal alle have tak for de mange svar håber jeg kan tage mig sammen og måske få mig en fritidsinteresse, hvad, har jeg bare ikke luret i nu, måske styrke træning (igen).

men takker

kærlig hilsen mlosen

Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-06-07 09:04

Nu er styrketræning nok ikke liiiiige den diciplin, hvor man får trænet sin retorik og udvidet sit vokabularium mest. I de træningssale jeg har frekventeret var det mest støn, grynt og rallen der genlød i lokalerne

En noget anden observation har jeg gjort mig som underviser i webprogrammering: Når folk gennem en periode har gjort sig fortrolig med at udtrykke sig på skrift, bl.a. gennem Blogs, fora, eller blot skriftligt formidlet oplysninger, som skal vises på deres egen hjemmeside, så smitter det også af på deres mundlige færdigheder. Jo mere du bliver vant til at skrive, jo bedre bliver du også til at formulere dig mundligt.

Derfor tror jeg det ville være en hjælp for dig, at deltage i diverse tråde om forskellige emner hér på kandu.dk

Du afgør selvfølgelig selv hvad du ønsker at kommentere på, men et sted der altid er både plads og hjerterum er i smalsnak (Smalltalk) trådene, hvor næsten ethvert emne bliver vendt og drejet i al fredsommelighed og som regel uden smålig skelen til såvel faglige, som sproglige evner. Der er flere lettere ordblinde som deltager med stor fornøjelse og på lige fod med de mere velformulerede brugere.

Prøv det...

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 07-06-07 09:28

et eller andet sted - hvordan går du selv rundt og tænker på andre mennesker - hvis du vender den rundt vil det sikkert gå op for dig at problemet slet ikke er så stort endda


Kommentar
Fra : molokyle


Dato : 07-06-07 09:34

miritdk -> Så skal man da passe på ikke at ryge i en rekursiv fælde:

Jeg tænker på dig, som tænker på mig, som tænker på dig, som tænker på mig, som tænker på...

osv. Dét kommer man ingen vegne af

</MOLOKYLE>

Kommentar
Fra : miritdk


Dato : 07-06-07 09:48

molo din nød - misforstå mig dog endelig så det batter

Kommentar
Fra : Rosalill


Dato : 29-07-07 19:23

Hej mlosen

Som det allerede er nævnt er det meget almindeligt at man i din alder er usikker på sig selv. Jeg havde det også sådan da jeg i den alder.

Faktisk gik jeg til voksennudervisning et helt år uden at turde at tale. Men jeg brugte så tiden på at lytte til de andre, det blev jeg faktisk klogere af........ja tro det eller ej, det blev jeg.

Din ide med styrke træning, kan være en udemærket ide. Faktisk bliver man bedre til at lære hvis man bevæger sig, dyrker motion, så det vil måske kunne hjælpe dig. Men for guds skyld hold dig fra alle disse præperater der bliver tilbudt rundt omkring. (en mors advarsler)

Og man bliver god til at formulere sig ved at gøre det. Og kun gennem handling. At lytte kan også være handling hvis man glemmer at tænke på sig selv, men lytter til det der bliver sagt.
Den angst der kan ligge i at være bange for at tale med andre levende mennsker, ændres også ved at tale med dem. Det behøver jo ikke være de store dybsindige emner. Men det møde kan ikke gøre på computer. Som håndværker har du jo rig mulighed for at få talt med levende mennersker, så start der, tal med dem om vejret eller sådan noget. Et lille fif, alle mennesker elsker at tale om dem selv, stil spørgsmål om dem og deres liv, og føj lidt til hvor du kan om dine egne erfaringer.

God vind, du skal nok komme over din usikkerhed, som ikke behøver at betyde at du ikke har selvværd og selvsikkerhed, men måske bare en af livets erfaringer at være genert og usikker på om det man nu har også kan bruges af andre.

Rosalill

Men bare rolig du vil vokse dig fra det. Og det er helt almindeligt.

Kommentar
Fra : 0alfen0


Dato : 30-07-07 14:52

hej, jeg har selv haft det på samme måde, og har det stadig ind i mellem, jeg har haft et par kilo for meget og det gjorde at jeg troede at folk tænkte og snakkede om mig hele tiden, jeg havde det virkelig dårligt med mig selv, så måske skal du prøve at gøre noget ud af dig selv, sæt dit hår anderledes eller noget i den stil, det kan være nok for mig :) og prøv at være positiv jeg er begyndt at sige til mig selv at jeg ser skide godt ud om morgenen når jeg står foran spejlet, det hjælper osse lidt :)

det med at vrøvle gør jeg godt nok stadig en hel del, men dem som kender mig kan alligevel godt forstå hva jeg mener og ikke hva jeg siger, men det forsvinder vel med tiden tror jeg, for jeg har været meget værre til det...

jeg håber at det kan hjælpe dig lidt, du er altid velkommen til at skrive til mig hvis du har noget :)

Kommentar
Fra : briseogstorm


Dato : 30-07-07 17:52

Hej mlolsen - velkommen her på sitet også fra mig.

Min søn har også dyslexsi (ordblindhed) og jeg vil lige spøge dig: Er du blevet testet for hvilken slags ordblindhed du har? Der er nemlig mange forskellige slags.

Ordblindhed kan godt medfører det du beskriver: " Pludselige udbrud" Vrøvl!" osv. fordi du næsten desperat prøver at få kontakt/udtrykke dig. Det giver en slags stresstilstand, der bare gør det hele værre.

Der findes hjælp at få.

Slog op på Google med ordet " ordblindhed" og frem myldrede det med alle mulige - muligheder. Prøv at se hvad du har brug for , eventuelt.

Min søn der nu er 40 har trænet sig op, og har nu et godt liv, et godt job (meningsfyldt) en sød kone og 4 børn, så tag det bare roligt. Du lyder som et rart mennekse, der også har en selv indsigt, det skal nok komme.Bedste ønsker for dig. B&S


Du har følgende muligheder
Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408041
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste