---

Hvis man er katolik og dyrker sex, når man eksempelvis er steriliseret, synder man?

---

Nææææ, men så vidt jeg ved er det en synd, at blive steriliseret, såvel som at få en abort, hvilket godt kan foretages på alm. hospital selv i Italien, men med en ordentlig skideballe til følge

---

Og ????????

Syndsforladelse er en dejlig ting

---

- hvis det ikke er med konen, så JA

Kunne du ikke bare konvertere den halve time?

---

jeg skrev "eksempelvis", ikke? Der kan være mange andre situationer og former for sex, som ikke har med inseminering at gøre. Så synder man eller hvad?

---

Selvfølgelig ikke - bare se at komme i gang...

---

Hvad er det egentlig du vil vide ??????????

ALLE synder ( uanset trosretning)

---

Du kan jo bare skrifte, så er det såmænd i orden.

---

AL sex udenfor ægteskab er SYND, men det er dejligt !

---

Selvfølgelig synder man Hvis man er katolik og har sex fordi man kan li det begår man en meget stor synd - Hvis man hader det og laver børn hver gang så er det ok - også med stuepigen, tror jeg nok. Kender du den om mander der blev spurgt: "Taler du med din kone når du har samleje?" "Ja" svarede han - hvis hun da er i nærheden"

---

Hvorfor overhovedet blive steriliseret, hvis man ikke dyrker sex

---

Hele den historie om katolikernes forbud mod "nytteløs" sex hidrører fra en tidlig fejltolkning af, at Onan ikke opfyldte sin svogerpligt, da hans svigerinde blev enke.
følg dette link
http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm
klik på: [Søg i Bibelen]
intast "onan" i et af de tre ordfelter, og klik så på den første henvisning, så får du sammenhængen.

---

hjkofoed: Jeg synes det ligner, det som du kan uddrage af mit indlæg Forskellen på katolikkernes og protestanternes syn på sex, kan stort set sammenfattes i: Katolikkerne, mener ikke det er syndigt at have sex med stuepigen -bare man laver børn. Hvorimod protestanterne nærmest hælder til den mening at det er i orden at have sex med stuepigen - bare man ikke laver børn
Onan bliver bebrejdet, at han, lod sin sæd, gå på jorden. Hans kritikkere må jo have haft den katolske opfattelse, medens han selv havde den protestantiske opfattelse!

---

Helt enig i din indledning valde, jeg sendte bare en begrundelse med, da jeg mente, at fornemme, at det var det svet efterlyste

---

Valde skrev:

Interessant... Hvorpå baserer du den påstand? Den normale protestantiske fortolkning er, at sex kun hører til i det livslange monogame forhold. Eneste afvigelse herfra er tilladelsen af flerkoneri, der må betegnes som livslange parallelle monogame forhold (jf Luther ikke almindelig praksis, men forbeholdt fyrster, konger og kejsere, der hvis første ægteskab ofte var et arrangeret fornuftsægteskab - flerkoneriet var derfor et acceptabelt alternativ til skilsmisse). Kravene til flerkoneri er da også forholdsvis skrappe:
2. Mos. 21, 10.
1) konerne må ikke forskelsbehandles
2) konerne har ret til mad, tøj og sex (sex er ikke mandens ret!)

Forholdet til stuepigen skal altså være accepteret af hustruen (stuepigen accepterer rimeligvis hustruens forhold til manden) og munde ud i et livslangt monogamt forhold, hvor manden lever op til sine øvrige forpligtelser overfor stuepigen og øvrige hustruer, for ikke at være syndigt.

Ups... Den var værre. Et uovervejet samleje medfører altså et livslangt monogamt forhold og et sidespring fører til flerkoneri! Hammeren klapper altså ved samlejet, ikke først ved alteret - ét samleje sidestilles med et påbegyndt ægteskab! Behøver jeg at nævne, at skilsmisse er ubibelsk?

Matth. 19, 5-8.

---

Gywert - Jo den påstand baserer jeg på hvad jeg ser praktiseret! Medens du åbenbart baserer dine påstande på det teoretiske - det "ideelle" Spørsmålet går vel mest på hvad man pratiserer, prøv ar læs spørgsmålet igen

---

Han spurgte om det er synd ifølge katolicismen, hvilket jeg ikke kan svare på... Jeg svarede på din påstand om, hvad den protestantiske tro mener. Du har fuldstændig ret i, at den bredkirkelige del af den protestantiske verden ikke tager sin tro så alvorligt, at de bekymrer sig alt for meget om kristen etik. Men ud fra det protestantiske synspunkt afhænger syndsspørgsmålet altså om, hvorvidt man lever i et livslangt monogamt heteroseksuelt forhold, eller ikke. Jeg tror hurtigt, at det med mandens livslange parallelle monogame forhold er et utopi i størstedelen af den vestlige verden (spørg bare Lady Di, der jo fandt, at der var en for meget i hendes ægteskab med Prins Charles). Så i praksis må sex med stuepigen betragtes som utugt og dermed synd.

Her er det jo så dejligt, at der i praksis ikke er den synd, man ikke kan få tilgivelse for, med undtagelse af bespottelse af Guds Helligånd. Det kræver "bare" at man angrer sin synd. Og anger er ikke kun det, at man fortryder på grund af konsekvenserne, som fx en bilist, der fortryder at han kørte for stærkt, fordi han har fået en fart bøde; han har jo ikke indset det forkerte i at køre for stærkt.

Anger er at man
-indser, at selve handlingen er forkert
-er oprigtigt ked af det gjorte og
-derfor fortryder.

Derefter mangler man "kun" at krybe til korset og bede Jesus om tilgivelse. Har man såret andre, skal man ligeledes bede dem om tilgivelse.

Hvis manden i eksemplet oprigtigt angrer sit forhold til stuepigen, skal han altså bede Gud om tilgivelse, men også både hustruen, som han har svigtet og stuepigen, som han ikke kunne holde sig fra og dermed var utugtig med. Hvis han derefter hygger sig med den næste stuepige, kan man jo nok blive i tvivl om hans oprigtighed, og forholdet til hustruen er nok under alle omstændigheder forspildt. Manden har altså bragt sig i en fastlåst position, hvor ethvert seksuelt forhold vil være synd, da han ikke kan opfylde sine ægteskabelige forpligtelser overfor hustruen, stuepigen m.fl.

Så hvis man mener noget med sin tro, er det nok klogest ikke bringe sig i en sådan situation. Selvom biblen i princippet tillader bigami i form af mandens parallelle livslange monogame heteroseksuelle forhold, vil det meste af omgangskredsen nok se skævt til en, hvis man praktiserer det, selvom hustruerne giver deres accept.

Og som det ses fra USA, kan man også idømmes fængsel for praktiseret bigami, selvom forholdet til alle hustruer er papirløst på grund af officiel skilsmisse fra hver enkelt - ellers kan man jo ikke juridisk blive gift igen: http://www.dagbladet.no/nyheter/2001/05/19/258741.html . Tom Green har brudt med en sekten Jesu Kristi [B]Sande[/B] Kirke af Sidste Dages Hellige på grund af en større incestsag, hvor lederen viste sig at være far til de fleste førstefødte i sekten. Jesu Kristi [B]Sande[/B] Kirke af Sidste Dages Hellige er en udbryder fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormomerne), der ikke har praktiseret bigami i 100 år. Tom Green deler dog stadig sektens synspunkter omkring bigami, som han har agiteret højlydt for under påberåbelse af sin religionsfrihed, hvilket altså kostede en fængselsdom 27/06-2001. Set ud fra ovenstående eksempel er hans synd i sagen dog ikke bigami, men det at han har giftet sig med to søstre, hvilket er incest.

---

Nåe, men så er stuepigens tilgivelse en god begyndelse, i hvertfald for protestanten Jeg ved ikke hvor let stuepigen tilgiver katolikken? Nå børn er da en velsignelse! Mange synes også sex er! Spørgsmålet går på hvis nu man er sterilliseret? Ja så udebliver velsignelsen vel?
Som jeg ser det er alle reglerne opstillet af menneskene, medens Gud kun den ene gang har sagt det træ må i ikke spise af! Siden har han da vist opgivet at håndhæve forbuddet. De fleste af "hans mænd" har da flittigt overtrådt forbuddet - eksempel kong David, hankunne da ikke tåle at se et lækkerrt skår - nå ja han angrede vel hver gang.

---

Fandt lige dette på http://www.katolsk.dk



På samme side kan det ses, at romerkirken forkaster sterilisation og



Set i det lys, er selve sterilisationen en alvorlig synd i katolsk forståelse, med mindre man ikke vidste, at man gjorde noget galt. Konsekvensen heraf er altså dybsindig anger, skrifte og bod... Man slipper næppe med 3 vokslys, 7 Ave Mariaer og 5 Fadervor - der må sikkert tys til uselviske anonyme almisser og andre gode gerninger... Når boden så er overstået kommer så det andet problem, at manden kun opfylde halvdelen af sit ægteskabelige kald. Det er ikke en synd, men betragtes sikkert som en alvorlig mangel.

Hvis han efterfølgende har seksuel omgang med sin stuepige, er dette til gengæld en alvorlig synd, også i katolsk forståelse, med mindre han var i god tro, fordi ingen har fortalt ham, at det var forkert, og hans samvittighed heller ikke talte tydeligt nok til ham. Så er vi igen tilbage ved anger, skrifte, bod, Ave Mariaer, Fadervor, almisse og andre gode gerninger.

Som om det ikke var nok, er der jo også et større regnskab: Hvis vægten de gode gerninger ikke overstiger syndernes vægt, skal katolikken igennem skærsilden, hvor der er pine, gråd og tænderskæren. For at være på den sikre side, bør man altid gøre to gode gerninger for hver synd, for at regnskabet kan gå op; så har man taget højde for ubevidst synd og undtagelsessynder...

---

Så er det da nemt nok at være katolik. En kollonne til de gode gerninger en anden til de syndige, hvis det ikke helt stemmer på bundlinien, ja så stikker man da bare et par ekstra Fader vor ud! Vi andre må jo stole på - håbe på - nåden!
Min samvittighed, "stejler" mest hvis en handling er udført i omd hensigt. At handlingen medfører noget ondt, uden hensigt, kan i regelen tilgives, af den det gik ud over.

Dette spørgsmål er blevet annulleret, det er derfor ikke muligt for at tilføje flere kommentarer.