/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Messias og Jesus - Kun Jesus frelser
Fra : Cyril Malka


Dato : 06-11-11 06:39

Frelser Jesus ifølge de hebraiske skrifter?

Frelsen kommer ud fra et personligt forhold til Gud og kan kun komme
gennem Jesus. Det er en af kristendommens grundtanker. Ifølge de
kristne har alle syndet og mistet Guds herlighed (Rom. 3:23), og der
kan kun være frelse ved at få et personligt forhold til Gud, og dette
kan ikke ske uden tro på Jesus.

Et andet meget brugt argument over for jøder er, at disse stadig skal
ofre dyreblod for at befri sig fra deres synder, og eftersom disse
ofringer blev stoppet efter templets ødelæggelse, kan også jøderne kun
finde frelse ved at tro på Jesus, som er "død på korset og har givet
sit blod som ultimativ ofring".

Denne tro på, at vi er alle forbandet ved fødslen, og at hvis jøderne
ikke kan ofre blod, kan de ikke befri sig selv fra synd, tyder på stor
uvidenhed om både Bibelen og jødedommen.

I første omgang lærer Bibelen, at synden er en HANDLING og ikke en TILSTAND.

Menneskeheden er blevet skabt med mulighed for at handle ondt (1.mos.
8:21), men også med den egenskab at kunnne styre det (1.mos. 4:7), og
faktisk med en tilbøjelighed til at foretrække at gøre godt frem for at
gøre ondt (sl. 37:27).

På den anden side har Gud givet mulighed for, at man kan befri sig for
sine synder.

Ofringerne i templet var kun for at rense fra de uforsætlige (3.mos.
4:1-ff) synder, og de blev brugt til at motivere folk til ægte anger.

Mange steder, bl.a. i Hoseas (14:2 og følgende), 1.Kong (8:44-52) og
Jeremias, fortælles det, at i dag, når der hverken er ofringer eller
tempel, er det bønner, der erstatter dem.

Deriblandt kan man læse klart og tydeligt: mit offer, Gud, er en
sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke,
Gud. (sl. 51:19) og Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre, kundskab om
Gud, ikke brændofre (Hos. 6:6).

Torahen (de fem første mosebøger) belærer, at ved anger, faste og gode
handlinger kan enhver komme direkte i forhold til Gud. Ingen mellemmand
behøves!

Den idé er også den, der illustreres i Jonas' og i Esters bog, hvor
jøder og ikke-jøder har angret, har bedt til Gud og er blev tilgivet
deres synder uden at have givet nogen ofring af nogen art.

De kristne misfortolker ofte (med vilje eller af uvidenhed? Efter at
have læst dette kan det så ikke være "af uvidenhed" længere) den
jødiske tradition, ifølge hvilken "de helliges lidelse er en slags
forladelse".

De jødiske kilder fortæller ellers klart og tydeligt, at dette koncept
udelukkende omhandler den guddommelige straf, som har været talt mod
det jødiske folk i sin helhed, men den har intet at gøre med den
enkeltes synder.

Hvert individ har ansvaret for sine egne synder og evt. tage det op med
Gud: "Men det menneske, der synder, skal dø. En søn skal ikke bære
straffen for sin fars synd, og en far skal ikke bære straffen for sin
søns synd. Den retfærdiges retfærdighed skal virke tilbage på ham selv,
og den uretfærdiges uretfærdighed skal virke tilbage på ham selv." (ez.
18:20).

Det hebraiske ord for "anger" er "Teshuva", hvilket ordret betyder:
venden tilbage til Gud.

Det personlige forhold, man har til Gud, tillader en at vende sig mod
Ham til hver en tid, således som det står skrevet: "Vend om til mig, så
vil jeg vende om til jer, siger Hærskarers Herre" (mal. 3:7) og "Og
hvis den uretfærdige vender om fra den uretfærdighed, han har begået,
og øver ret og retfærdighed, skal han bevare sit liv. " (ez. 18:27).

Derudover er der også fra kristen side en som oftest fejlagtig tolkning
at det jødiske gudsbillede og af budene. Gud er nemligt altid meget
hurtig til at tilgive og tilgiver tilmed yderst nemt. Som det står
srevet: "Min Gud, vend dit øre til og lyt! Luk dine øjne op, og se den
ødelæggelse, der har ramt os og den by, dit navn er udråbt over. Det er
ikke vore retfærdige gerninger, der får os til at trygle dig, men din
store barmhjertighed." (Dan. 9:18).

I modsætning til de græske skrifter (rom. 4:15,16), som betragter
budene som en forbandelse, fortæller kong David, at "Herrens lov er
fuldkommen, den styrker sjælen." (Sl. 19:8).

Ifølge Kong Salomo er menneskehedens mål at holde Guds bud: "Frygt Gud,
og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til
regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt." (præd.
12:13b,14).

Ifølge de hebraiske skrifter er vejen til Gud mulig at følge og at
finde for ALLE mennesker. Direkte og UDEN mellemmand og uden tro på en
bestemt person. Tværtimod: "For det, jeg i dag befaler dig, er dig
hverken ufatteligt eller fjernt. Det er ikke i himlen, så man måtte
sige: 'Hvem vil stige op til himlen og hente det ned til os og forkynde
det for os, så vi kan følge det?' Det er heller ikke på den anden side
af havet, så man måtte sige: 'Hvem vil drage over til den anden side af
havet og hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?'
Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan
følge det. (Cyril Malka).

(<http://www.nytestamente.org/tekst/Kun_Jesus_frelser>)

--
Venligst,

Cyril

Det Nye Testamente - Fortæller man alt? => http://www.nytestamente.org


 
 
Vidal (06-11-2011)
Kommentar
Fra : Vidal


Dato : 06-11-11 11:51

Den 06-11-2011 06:38, Cyril Malka skrev:
>
> I første omgang lærer Bibelen, at synden er en HANDLING og ikke en TILSTAND.

Ja, det er jo netop det, Jesus påpeger er problemet ved
den jødiske forståelse.

> Ofringerne i templet var kun for at rense fra de uforsætlige (3.mos. 4:1-ff)
> synder, og de blev brugt til at motivere folk til ægte anger.

For den kristne er Jesus' død det endelige offer.

v31 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels
hus og med Judas hus, v32 en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres
fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min
pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. v33 Men sådan er
den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg
lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres
Gud, og de skal være mit folk. v34 Ingen skal længere belære sin landsmand og
sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den
største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres
synd.

De dage kom, da Jesus blev korsfæster, da hedninge blev indbudt
til at komme ind i Guds rige.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407858
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste