/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 38881
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Margrethe Iversen
Fra : Ib Molbech


Dato : 27-08-11 23:51

Kære gruppe.

Margrethe Iversen, kaldet Grethe, blev født i Maltbæk (Malt, Malt, Ribe) d. 20 marts 1922. I 1943 blev hun ved min dåb gudmoder til mig. Ca. 1950 husker jeg, at min mor (det var hendes kusine) og jeg ofte besøgte hende på hendes adresse Hanebred 2, Vanløse. Jeg kan ikke huske, om Grethe da var gift. Min mor har nu været død længe, så hende kan jeg ikke spørge.

Hvordan kan jeg i dag genfinde hende? Måske er hun død, og hvis ikke, er det jo rimeligt at antage, at hun ikke længere bruger Iversen som efternavn. Hendes gren af familien er ikke særligt efterforsket, og jeg ville være rigtig glad for at kunne tale med hende.

Hvis hun er død, levede hun måske længe nok til at blive optaget i CPR-registeret, og så har jeg måske oplysninger nok til at købe mig insigt i hendes øvrige data?

Men hvilke muligheder har jeg i øvrigt?

Mvh.
Ib Molbech

 
 
Poul (29-08-2011)
Kommentar
Fra : Poul


Dato : 29-08-11 09:26

Hej Ib ...

Jeg kan da foreslå to ting.

1. Iflg. kap. 12 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?
id=10354#K12) i loven om det centrale personregister, kan du henvende
dig til folkeregisteret (borgerservice) i din kommune og få at vide,
hvor Margrethe bor nu, hvis hun er i live, eller hendes dødsdato (og
vist nok også -sted). Du skal blot kunne identificere hende som
beskrevet i stk. 6. I dit tilfælde har du både navn, fødselsdato og -
sted samt adresse i 1950 (oplys det hele til borgerservice, så er det
lettere for dem). Det koster 52 kr (nogle kommuner gider ikke at have
bøvlet med opkrævning, så der får man det gratis).

2. Slå op i KRAK (findes på mange arkiver) fra ca. 1950 og frem på den
angivne adresse (Hanebred 2, Vanløse) og se hvem der boede der. Så kan
du måske finde ud af om hun blev gift.

Håber at dette hjælper dig.

Mvh. Poul

Ib Molbech (29-08-2011)
Kommentar
Fra : Ib Molbech


Dato : 29-08-11 11:32

Tak for de to muligheder Poul.
I formiddags kontaktede jeg telefonisk folkeregisteret her i Aalborg kommune. Jeg kom til at tale med en meget venlig dame, der lige ville undersøge sagen, mens jeg var i telefonen. Der var jo ingen grund til, at jeg bevægede mig ind på kontoret i Aalborg og betalte 52 kr., hvis der ikke "var bid". Og det var der ikke. Jeg sidder tilbage med en usikker fornemmelse af, at damen måske ikke var rutineret nok i sine søgeprocedurer, men flink var hun.
Selv kan jeg måske være lidt usikker på, om det var nr. 2 på Hanebred, Grethe boede, eller om det nøjagtigt var i 1950. Måske har det været et par år før eller siden.
Hvad der imidlertid er naglefast er jo dog Grethes fødselsted og tidspunkt, men måske rækker optegnelserne ikke så langt tilbage.

Dit andet forslag med KRAK vil jeg benytte mig af, når jeg kommer til Viborg næste gang. For jeg er vel ikke så heldig, at der er en venlig sjæl, der alligevel skal til Viborg, der vil se efter for mig?

Tak igen
Ib

Hvornum (29-08-2011)
Kommentar
Fra : Hvornum


Dato : 29-08-11 19:49

Hej Ib
Havd med at kontakte Københavns Kommune, det er jo her Vanløse er under.

Mvh
Max Hvornum - 4623

"Ib Molbech" skrev i meddelelsen
news:64c4af69-78fd-4a4b-a867-df28f71502b8@glegroupsg2000goo.googlegroups.com...

Tak for de to muligheder Poul.
I formiddags kontaktede jeg telefonisk folkeregisteret her i Aalborg
kommune. Jeg kom til at tale med en meget venlig dame, der lige ville
undersøge sagen, mens jeg var i telefonen. Der var jo ingen grund til, at
jeg bevægede mig ind på kontoret i Aalborg og betalte 52 kr., hvis der ikke
"var bid". Og det var der ikke. Jeg sidder tilbage med en usikker
fornemmelse af, at damen måske ikke var rutineret nok i sine søgeprocedurer,
men flink var hun.
Selv kan jeg måske være lidt usikker på, om det var nr. 2 på Hanebred,
Grethe boede, eller om det nøjagtigt var i 1950. Måske har det været et par
år før eller siden.
Hvad der imidlertid er naglefast er jo dog Grethes fødselsted og tidspunkt,
men måske rækker optegnelserne ikke så langt tilbage.

Dit andet forslag med KRAK vil jeg benytte mig af, når jeg kommer til Viborg
næste gang. For jeg er vel ikke så heldig, at der er en venlig sjæl, der
alligevel skal til Viborg, der vil se efter for mig?

Tak igen
Ib


Poul (30-08-2011)
Kommentar
Fra : Poul


Dato : 30-08-11 06:14

Hej Ib ...

Det var ærgerligt, at henvendelsen til kommunen ikke gav noget. Jeg
ville nok have sendt en e-mail til borgerservice for at få et
skriftligt svar.

Vedr. KRAK: Hvad med at prøve Aalborg Stadsarkiv:
http://www.aalborgkommune.dk/Borger/Kultur-natur-og-fritid/lokalhistorie/Aalborg-Stadsarkiv/Sider/Aalborg-Stadsarkiv.aspx
..
De har måske KRAK stående på læsesalen. Hvis ikke, så sig lige til, så
kan jeg slå op, når jeg i midten af september begynder at gå på
arkiver igen (i København).

Hilsen Poul

Ib Molbech (16-09-2011)
Kommentar
Fra : Ib Molbech


Dato : 16-09-11 11:31

Hej igen,

en henvendelse til Folkeregisteret i København har givet resultat:
Margrethe Wittrup døde 16. februar 2000. På det tidspunkt boede hun i Aarhus.

Desværre kom jeg for sent.

Mvh
Ib

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407858
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste