/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Membran i plantekasser
Fra : Jørgen Farum Jensen


Dato : 21-04-11 19:49

Jeg er ved at lave nogle plantekasser/højbede.

Jeg har fået det råd at fore de indvendige sider
med en membran af en eller anden art, idet
kasserne så vil kunne holde længere, når
siderne ikke er i direkte kontakt med jorden.

Det lyder jo fornuftigt. Mit spørgsmål går på
om man kan nøjes med nogle opsprættede plastic
affaldssække eller om det er bedre at købe et
eller andet produkt til formålet. Og i så fald -
hvad er bedst at bruge?

--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

 
 
Allan Vebel (21-04-2011)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 21-04-11 23:27

Jørgen Farum Jensen skrev:

> Jeg har fået det råd at fore de indvendige sider
> med en membran af en eller anden art, idet
> kasserne så vil kunne holde længere, når
> siderne ikke er i direkte kontakt med jorden.

Jeg har aldrig gået så højt op i membraner, jeg
laver hellere kasserne af holdbart materiale.

I 1986 lavede jeg nogle højbede i køkkenbordshøjde,
de blev lavet med robiniastolper i hjørnerne og
nogle kraftige lærkebrædder skruet uden på. Her
dyrkede jeg krydderurter i stor stil i mange år, og
så vidt jeg ved, eksisterer de endnu - jeg solgte
huset i 1998.

Senere har jeg prøvet med 4 billige sandkasser,
stablet oven på hinanden, det holder bare ikke i
længden.

Om jeg havde foret det med plastik, tror jeg ikke
havde gjort en forskel for granbrædder og en tynd
fyrreliste i hjørnet - der vil jo altid trænge fugtighed
ind når det regner.

I dag bygger jeg udelukkende den slags af sten -
natursten som man kan finde i naturen, det er et
smukt materiale, og det holder i mange år.

Jeg har også en eller ander avertion mod plastik i
haven - en have skal bygges op af naturens
materialer - så kan plastikmøbler og andet altid
tages ind i vinterhalvåret, men plastik bør ikke være
en del af haven.

Se i øvrigt
http://www.dr.dk/nu/player/#/bonderoeven/7827
cirka 2:30 inde i udsendelsen.

--
Allan Vebel
http://vebel.dk


Jørgen Farum Jensen (22-04-2011)
Kommentar
Fra : Jørgen Farum Jensen


Dato : 22-04-11 21:31

Den 22-04-2011 00:26, Allan Vebel skrev:
> Jørgen Farum Jensen skrev:
>
>> Jeg har fået det råd at fore de indvendige sider
>> med en membran af en eller anden art, idet
>> kasserne så vil kunne holde længere, når
>> siderne ikke er i direkte kontakt med jorden.
>
> Jeg har aldrig gået så højt op i membraner, jeg
> laver hellere kasserne af holdbart materiale.
>

Jeg bruger nogle forholds tykke gran/fyrrebrædder,
bestrøget med imprægneringsgvæske. Jeg har tænkt mig
at fore siderne med noget nylondug fra et opsprættet
autoovertræk. Meget ringere kasser har nu holdt i 6
år, så mon ikke den nye kan holde en 12-15 år?



--
Jørgen Farum Jensen
http://webdesign101.dk
..

Allan Vebel (22-04-2011)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 22-04-11 23:15

Jørgen Farum Jensen skrev:

> Jeg bruger nogle forholds tykke gran/fyrrebrædder,
> bestrøget med imprægneringsgvæske.

Det er den største grund til at jeg har brugt
lærk til formålet - det er fødevarer der skal
dyrkes - her ønsker jeg ikke træ der er smurt
med hjerken det ene eller andet.

Heller ikke trykimpræneret træ til hverken
højbede eller kompostbeholdere - det er
giftigt.

> Jeg har tænkt mig at fore siderne med
> noget nylondug fra et opsprættet
> autoovertræk.

Jeg ville undlade det - jeg ved jo ikke hvad det
indeholder.

Det er måske mig der er økologisk fantast,
jeg putter aldrig noget i jorden der ikke er
beregnet til det - netop for at undgå at skade
miljøet.

> Meget ringere kasser har nu holdt i 6 år, så
> mon ikke den nye kan holde en 12-15 år?

Måske, men du skal også tænke på dine
efterkommere - er der farvestoffer der kan
trænge ud i jorden, eller andre farlige ting? Det
er du ikke i stand til at vide med den løsning
du vil indføre.

Brug hellere de træsorter der holder længe til
den slags, det er måske en smule dyrere, men
du har god samvittighed.

--
Allan Vebel
http://vebel.dk | http://dmwebdesign.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177425
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407925
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste