| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Skiimmel på hynder Fra : Mads Bo Falk | 
  Dato :  07-03-11 11:46 |  
  |   
            Jeg har, over det sidste par år, fået nogle triste grå plamager på mine 
 pæne, lyse hynder i kahytten. Værst er det naturligvis der, hvor hynderne 
 har været udsat for lidt saltvandssprøjt.
 
 Der er givetvis tale om en form for skimmel el.lign. Hvordan kommer man det 
 til livs? En gang "skimmelfjerner" på sprayform har ikke givet synderligt 
 resultat. Jeg kender kuren mod jordslåethed: kaliumpermanganat. Det virker 
 sikkert også på det her, men der er alt i alt tale om et stort areal, 
 stoffet er giftigt, og den efterfølgende vask af betrækket vil muligvis få 
 det til at krympe (det er uld).
 
 Nogen forslag?
 
 -- 
 Mads Bo Falk
 S/Y Sindbad, Pd26
 Århus 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (07-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  07-03-11 05:13 |  
  |   
            Skimmelsvampe trives godt på fugtige steder. Hvis der er
 skimmelsvampe, bør du fjerne dem, da de kan gøre mennesker syge.
 Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i
 naturen. I vores både kan skimmelsvampe vokse mange steder, når blot
 der er fugtigt, og der er noget at leve af. Skimmelsvampe lever af
 dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk
 materiale).
 Skimmelsvampe formerer sig ved hjælp af sporer, en slags frø, som de
 gennem luften kan sprede vidt omkring. Sporene findes overalt og når
 de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye
 sporer.
 Skimmelsvamp kan gøre mennesker syge. Symptomerne kan være:
 Irriterede øjne, næse og luftveje
 Hoste og trykken for brystet, specielt hos børn
 Hæshed
 Gentagen bihulebetændelse
 Åndedrætsbesvær
 Hovedpine
 Træthed
 Koncentrationsbesvær
 Det er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over for
 skimmelsvampe. Nogle mennesker er særligt følsomme, bl.a. de, der i
 forvejen lider af allergi. Børn, der vokser op hvor der er en høj
 luftfugtighed, har en øget risiko for at udvikle astma.
 
 Nogle skimmelsvampe udskiller giftstoffer (mycotoksiner), der kan give
 udslæt, hvis man rører ved svampene. Hvis der er meget kraftig vækst
 af skimmelsvamp på et større område, kan disse skimmelsvampe i sjældne
 tilfælde være årsag til en egentlig forgiftning.
 Når du har fjernet årsagen til fugten, kan du gå til angreb på selve
 skimmelsvampevæksten.
 
 Mindre angreb af skimmelsvamp på vaskbare overflader kan fjernes ved
 at vaske med Rodalon® (et desinfektionsmiddel) eller et klorholdigt
 rengøringsmiddel.
 Angrebne materialer, der ikke kan vaskes, må kasseres.
 Sørg for, at opbevare hynderne hjemme i opvarmede rum således at de
 ligger så tørt, at skimmelsvamp ikke kan vokse der. Skimmelsvamp kan
 vokse i boligen, hvis den relative fugtighed på overfladerne er over
 80 procent. Du kan måle den relative fugt med en fugtmåler.
 Efterlad aldrig hynder i båden vinteren over, det giver kun problemer
 med skimmeldannelse,
 Tag dem hjem, støvsug dem og opbevar den i sturtemperatur.
 
 Mvh/Harding
 
 
 
 
 
 
 
 On 7 Mar., 11:46, "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> wrote:
 > Jeg har, over det sidste par r, f et nogle triste gr plamager p mine
 > p ne, lyse hynder i kahytten. V rst er det naturligvis der, hvor hynderne
 > har v ret udsat for lidt saltvandsspr jt.
 >
 > Der er givetvis tale om en form for skimmel el.lign. Hvordan kommer man det
 > til livs? En gang "skimmelfjerner" p sprayform har ikke givet synderligt
 > resultat. Jeg kender kuren mod jordsl ethed: kaliumpermanganat. Det virker
 > sikkert ogs p det her, men der er alt i alt tale om et stort areal,
 > stoffet er giftigt, og den efterf lgende vask af betr kket vil muligvis f
 > det til at krympe (det er uld).
 >
 > Nogen forslag?
 >
 > --
 > Mads Bo Falk
 > S/Y Sindbad, Pd26
 > rhus
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Bjarke@Escape (07-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bjarke@Escape | 
  Dato :  07-03-11 23:26 |  
  |  
 
            Eller bare sørg for at der er ordentlig luft cirkualtion i båden og der ikke 
 er salt på dem.
 Jeg har mine hynder i båden om vinteren. Det har jeg haft i 10 år uden 
 problemer. Min første båd blev fugtig inden i, men de to sidste er 
 knastørre.
 Husk på at hvis ikke man må have dem inde i stuen som Harding har    så kan 
 man også sagtens risikere at de får skimmel på et loft eller i skuret.
 Kunsten er cirkulation og ingen kuldebro'er / temperaturforskelle.
 Det er noget stads at få af. Jeg er enig med Harding i at step 1 er rodalon, 
 så de dør. Men at få misfarvningen (død skimmel) af er en kamp uden 
 sidestykke.
 Bjarke
 "Harding E. Larsen"  skrev i meddelelsen 
 news:264d3538-1059-4a86-be39-b54b87f57b41@v31g2000vbs.googlegroups.com...
 Skimmelsvampe trives godt på fugtige steder. Hvis der er
 skimmelsvampe, bør du fjerne dem, da de kan gøre mennesker syge.
 Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i
 naturen. I vores både kan skimmelsvampe vokse mange steder, når blot
 der er fugtigt, og der er noget at leve af. Skimmelsvampe lever af
 dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk
 materiale).
 Skimmelsvampe formerer sig ved hjælp af sporer, en slags frø, som de
 gennem luften kan sprede vidt omkring. Sporene findes overalt og når
 de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye
 sporer.
 Skimmelsvamp kan gøre mennesker syge. Symptomerne kan være:
 Irriterede øjne, næse og luftveje
 Hoste og trykken for brystet, specielt hos børn
 Hæshed
 Gentagen bihulebetændelse
 Åndedrætsbesvær
 Hovedpine
 Træthed
 Koncentrationsbesvær
 Det er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over for
 skimmelsvampe. Nogle mennesker er særligt følsomme, bl.a. de, der i
 forvejen lider af allergi. Børn, der vokser op hvor der er en høj
 luftfugtighed, har en øget risiko for at udvikle astma.
 Nogle skimmelsvampe udskiller giftstoffer (mycotoksiner), der kan give
 udslæt, hvis man rører ved svampene. Hvis der er meget kraftig vækst
 af skimmelsvamp på et større område, kan disse skimmelsvampe i sjældne
 tilfælde være årsag til en egentlig forgiftning.
 Når du har fjernet årsagen til fugten, kan du gå til angreb på selve
 skimmelsvampevæksten.
 Mindre angreb af skimmelsvamp på vaskbare overflader kan fjernes ved
 at vaske med Rodalon® (et desinfektionsmiddel) eller et klorholdigt
 rengøringsmiddel.
 Angrebne materialer, der ikke kan vaskes, må kasseres.
 Sørg for, at opbevare hynderne hjemme i opvarmede rum således at de
 ligger så tørt, at skimmelsvamp ikke kan vokse der. Skimmelsvamp kan
 vokse i boligen, hvis den relative fugtighed på overfladerne er over
 80 procent. Du kan måle den relative fugt med en fugtmåler.
 Efterlad aldrig hynder i båden vinteren over, det giver kun problemer
 med skimmeldannelse,
 Tag dem hjem, støvsug dem og opbevar den i sturtemperatur.
 Mvh/Harding
 On 7 Mar., 11:46, "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> wrote:
 > Jeg har, over det sidste par r, f et nogle triste gr plamager p mine
 > p ne, lyse hynder i kahytten. V rst er det naturligvis der, hvor hynderne
 > har v ret udsat for lidt saltvandsspr jt.
 >
 > Der er givetvis tale om en form for skimmel el.lign. Hvordan kommer man 
 > det
 > til livs? En gang "skimmelfjerner" p sprayform har ikke givet synderligt
 > resultat. Jeg kender kuren mod jordsl ethed: kaliumpermanganat. Det virker
 > sikkert ogs p det her, men der er alt i alt tale om et stort areal,
 > stoffet er giftigt, og den efterf lgende vask af betr kket vil muligvis f
 > det til at krympe (det er uld).
 >
 > Nogen forslag?
 >
 > --
 > Mads Bo Falk
 > S/Y Sindbad, Pd26
 > rhus 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (08-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  08-03-11 03:46 |  
  |  
 
            Du rører ved noget centralt. Det er temperaturændringer der er
 medvirkende til skimmel.
 At opbevare hynderne på et loft kan være meget værre end at have dem i
 båden.
 Der stiger varm fugtig luft op nede fra stueplanet den varme luft
 kondenserer.
 Der er rigtig mange sprækker og huller i loftet som fugten kan komme
 op igennem.
 Med de varmepriser, udluftes der ofte ikke for meget og det forøger
 yderligere fugten på loftet.
 Ofte kan der også komme snefygning ind på loftet og når det ligger på
 hynderne og smelter giver det grobund for skimmel.
 Mvh/Harding
 On 7 Mar., 23:25, "Bjarke@Escape" <maxi999.escape-kr lleA-gmail.com>
 wrote:
 > Eller bare s rg for at der er ordentlig luft cirkualtion i b den og der ikke
 > er salt p dem.
 >
 > Jeg har mine hynder i b den om vinteren. Det har jeg haft i 10 r uden
 > problemer. Min f rste b d blev fugtig inden i, men de to sidste er
 > knast rre.
 >
 > Husk p at hvis ikke man m have dem inde i stuen som Harding har    s kan
 > man ogs sagtens risikere at de f r skimmel p et loft eller i skuret.
 >
 > Kunsten er cirkulation og ingen kuldebro'er / temperaturforskelle.
 >
 > Det er noget stads at f af. Jeg er enig med Harding i at step 1 er rodalon,
 > s de d r. Men at f misfarvningen (d d skimmel) af er en kamp uden
 > sidestykke.
 >
 > Bjarke
 >
 > "Harding E. Larsen"  skrev i meddelelsennews:264d3538-1059-4a86-be39-b54b87f57b41@v31g2000vbs.googlegroups.com...
 >
 > Skimmelsvampe trives godt p fugtige steder. Hvis der er
 > skimmelsvampe, b r du fjerne dem, da de kan g re mennesker syge.
 > Skimmelsvamp er bittesm svampe, der vokser p jord og plantedele i
 > naturen. I vores b de kan skimmelsvampe vokse mange steder, n r blot
 > der er fugtigt, og der er noget at leve af. Skimmelsvampe lever af
 > d dt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk
 > materiale).
 > Skimmelsvampe formerer sig ved hj lp af sporer, en slags fr , som de
 > gennem luften kan sprede vidt omkring. Sporene findes overalt og n r
 > de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye
 > sporer.
 > Skimmelsvamp kan g re mennesker syge. Symptomerne kan v re:
 > Irriterede jne, n se og luftveje
 > Hoste og trykken for brystet, specielt hos b rn
 > H shed
 > Gentagen bihulebet ndelse
 > ndedr tsbesv r
 >
 > Hovedpine
 > Tr thed
 > Koncentrationsbesv r
 > Det er meget forskelligt, hvor f lsomme mennesker er over for
 > skimmelsvampe. Nogle mennesker er s rligt f lsomme, bl.a. de, der i
 > forvejen lider af allergi. B rn, der vokser op hvor der er en h j
 > luftfugtighed, har en get risiko for at udvikle astma.
 >
 > Nogle skimmelsvampe udskiller giftstoffer (mycotoksiner), der kan give
 > udsl t, hvis man r rer ved svampene. Hvis der er meget kraftig v kst
 > af skimmelsvamp p et st rre omr de, kan disse skimmelsvampe i sj ldne
 > tilf lde v re rsag til en egentlig forgiftning.
 > N r du har fjernet rsagen til fugten, kan du g til angreb p selve
 > skimmelsvampev ksten.
 >
 > Mindre angreb af skimmelsvamp p vaskbare overflader kan fjernes ved
 > at vaske med Rodalon (et desinfektionsmiddel) eller et klorholdigt
 > reng ringsmiddel.
 > Angrebne materialer, der ikke kan vaskes, m kasseres.
 > S rg for, at opbevare hynderne hjemme i opvarmede rum s ledes at de
 > ligger s t rt, at skimmelsvamp ikke kan vokse der. Skimmelsvamp kan
 > vokse i boligen, hvis den relative fugtighed p overfladerne er over
 > 80 procent. Du kan m le den relative fugt med en fugtm ler.
 > Efterlad aldrig hynder i b den vinteren over, det giver kun problemer
 > med skimmeldannelse,
 > Tag dem hjem, st vsug dem og opbevar den i sturtemperatur.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 7 Mar., 11:46, "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> wrote:
 >
 >
 >
 > > Jeg har, over det sidste par r, f et nogle triste gr plamager p mine
 > > p ne, lyse hynder i kahytten. V rst er det naturligvis der, hvor hynderne
 > > har v ret udsat for lidt saltvandsspr jt.
 >
 > > Der er givetvis tale om en form for skimmel el.lign. Hvordan kommer man
 > > det
 > > til livs? En gang "skimmelfjerner" p sprayform har ikke givet synderligt
 > > resultat. Jeg kender kuren mod jordsl ethed: kaliumpermanganat. Det virker
 > > sikkert ogs p det her, men der er alt i alt tale om et stort areal,
 > > stoffet er giftigt, og den efterf lgende vask af betr kket vil muligvis f
 > > det til at krympe (det er uld).
 >
 > > Nogen forslag?
 >
 > > --
 > > Mads Bo Falk
 > > S/Y Sindbad, Pd26
 > > rhus- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           steffen skov (08-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : steffen skov | 
  Dato :  08-03-11 22:05 |  
  |   
            Hej Mads og andre
 Som der skrives i denne tråd, så er udluftning/cirkulation alfa omega. 
 Blæsere fra kasserede computere kan bruges til at skabe luftcirkulation hele 
 vinteren. Madrasserne skal selvfølgelig stå op og have luft fra alle 
 sider.Selv om det er 20 graders frost eller tåget, så er flowet over 
 madrassen det vigtigste. Prøv at vende en madras, du har sovet på et par 
 dage, så vil undersiden have skimmel.
 Undersiden er oftest lavet af kunststof og kan renses. Men har oversiden i 
 uld fået "pletter", kan de nok ikke fjernes uden, at lave større ulykker.
 Du skriver at dine pletter kan stamme fra saltvandssprøjt (ikke underligt 
 efter din sidste tur). Salt skal under alle omstændigheder væk fra 
 stof-materiale, da salt suger fugt. Prøv at vaske af med lunkent vand. 
 Efterfølgende kan du bruge noget vaskepulver beregnet til uld opløst i 
 lunkent vand og tørret af med en klud opblødt i vaskevandet. Herefter tørres 
 af med massere af ferskvand. Madrassen skal tørres fra alle sider med 
 cirkulerende luft.
 Hilsen Steffen
 ---
 "E`BAAD", Pd nr. 18,
 Bådlauget Krogen, Århus
 
 "Mads Bo Falk" <mail@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4d74b76b$0$36568$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Jeg har, over det sidste par år, fået nogle triste grå plamager på mine 
 > pæne, lyse hynder i kahytten. Værst er det naturligvis der, hvor hynderne 
 > har været udsat for lidt saltvandssprøjt.
 >
 > Der er givetvis tale om en form for skimmel el.lign. Hvordan kommer man 
 > det til livs? En gang "skimmelfjerner" på sprayform har ikke givet 
 > synderligt resultat. Jeg kender kuren mod jordslåethed: kaliumpermanganat. 
 > Det virker sikkert også på det her, men der er alt i alt tale om et stort 
 > areal, stoffet er giftigt, og den efterfølgende vask af betrækket vil 
 > muligvis få det til at krympe (det er uld).
 >
 > Nogen forslag?
 >
 > -- 
 > Mads Bo Falk
 > S/Y Sindbad, Pd26
 > Århus
 > 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Mads Bo Falk (10-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mads Bo Falk | 
  Dato :  10-03-11 14:15 |  
  |   
            Der har tidligere her i gruppen været en debat om cirkulation i 
 vinterhalvåret. Der var to muligheder, som mange havde gode erfaringer med: 
 den ene er at skabe god ventilation, den anden at lukke båden "hermetisk" 
 til, og så opsætte fugtsugere. Jeg har valgt den sidste, og har ikke andre 
 fugtgener i båden end de grålige skygger på hynderne, men det er jo også 
 træls nok.
 
 Ideen med computerblæsere lyder dejligt billig og kreativ. Bruger du 
 blæserne til at puste luft ud, suge luft ind, eller bare cirkulere den 
 eksisterende luft i båden?
 
 -- 
 Mads Bo Falk
 S/Y Sindbad, Pd26
 Århus
 
 "steffen skov" <XsskovY@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4d7699f8$0$23759$14726298@news.sunsite.dk...
 > Hej Mads og andre
 > Som der skrives i denne tråd, så er udluftning/cirkulation alfa omega. 
 > Blæsere fra kasserede computere kan bruges til at skabe luftcirkulation 
 > hele vinteren. Madrasserne skal selvfølgelig stå op og have luft fra alle 
 > sider.Selv om det er 20 graders frost eller tåget, så er flowet over 
 > madrassen det vigtigste. Prøv at vende en madras, du har sovet på et par 
 > dage, så vil undersiden have skimmel.
 > Undersiden er oftest lavet af kunststof og kan renses. Men har oversiden i 
 > uld fået "pletter", kan de nok ikke fjernes uden, at lave større ulykker.
 > Du skriver at dine pletter kan stamme fra saltvandssprøjt (ikke underligt 
 > efter din sidste tur). Salt skal under alle omstændigheder væk fra 
 > stof-materiale, da salt suger fugt. Prøv at vaske af med lunkent vand. 
 > Efterfølgende kan du bruge noget vaskepulver beregnet til uld opløst i 
 > lunkent vand og tørret af med en klud opblødt i vaskevandet. Herefter 
 > tørres af med massere af ferskvand. Madrassen skal tørres fra alle sider 
 > med cirkulerende luft.
 > Hilsen Steffen
 > ---
 > "E`BAAD", Pd nr. 18,
 > Bådlauget Krogen, Århus
 >
 > "Mads Bo Falk" <mail@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:4d74b76b$0$36568$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >> Jeg har, over det sidste par år, fået nogle triste grå plamager på mine 
 >> pæne, lyse hynder i kahytten. Værst er det naturligvis der, hvor hynderne 
 >> har været udsat for lidt saltvandssprøjt.
 >>
 >> Der er givetvis tale om en form for skimmel el.lign. Hvordan kommer man 
 >> det til livs? En gang "skimmelfjerner" på sprayform har ikke givet 
 >> synderligt resultat. Jeg kender kuren mod jordslåethed: 
 >> kaliumpermanganat. Det virker sikkert også på det her, men der er alt i 
 >> alt tale om et stort areal, stoffet er giftigt, og den efterfølgende vask 
 >> af betrækket vil muligvis få det til at krympe (det er uld).
 >>
 >> Nogen forslag?
 >>
 >> -- 
 >> Mads Bo Falk
 >> S/Y Sindbad, Pd26
 >> Århus
 >>
 >
 > 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Rune (10-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rune | 
  Dato :  10-03-11 18:31 |  
  |   |   |   
            
        
 
            
         
             Hans Kjaergaard (12-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Hans Kjaergaard | 
  Dato :  12-03-11 11:49 |  
  |   
            On Thu, 10 Mar 2011 18:31:09 +0100, Rune <rune@goegsig.fjern.dk>
 wrote:
 
 >Jeg har købt en solcellebatteri lader fra Harald Nyborg og sat en 
 >computerblæser til. Jeg har valgt og blæse luft ind i båden. Det har jeg 
 >gjort fordi jeg har sat en sort spand uden på båden så solen gerne 
 >skulle varme luften op i spanden og trække lidt varmere luft ind i båden.
 Det er vigtigt at der er mulighed for gemmentræk således at den luft
 man puster ind kan komme ud i den anden ende, og selvf. hvis man suger
 at der så kan komme luft ind i den anden ende.
 Og skal det batte noget skal luften forbi de steder hvor fugten
 ophober sig.
 
 Så det er nok mere ideelt at suge luft ud på det højst mulige sted og
 så evt. via nogle flexslanger give mulighed for at "ny" luft kan komme
 ind i yderområderne.
 
 Det er naivt at tro at den varme der kan genereres i en sort
 plastikkasse på taget kan bidrage med ret meget om noget i det hele
 taget set over en hel opbevaringsperiode
 
 Fugt bekæmpes bedst med ventilation og tilpas varmetilførsel.
 Det med varmen er et problem hvis det ikke gøres rigtigt, så gør det
 bare ondt værre. Sporaisk/utilstrækkelig opvarmning er ikke godt.
 
 Varm luft kan jo som bekendt indeholde mere vand end kold luft.
 Dvs. at på en god varm dag hvor det også er fugtigt i vejret vil der
 komme mere vand(damp) ind i lokalet/kabinen og det vil om
 aftenen/natten hvor det bliver koldt blive til kondensvand, dette vand
 kræver meget mere energi af fjerne ved opvarmning end det krævede at
 få det ind i lokalet/kabinen (Læs: der bliver aldrig varmt nok i
 opbevaringsperioden til at det kan fordrive det ophobede vand) derfor
 er det bedst at undgå for store tempertursving i opbevaringsperioden.
 
 Så til "kold" opbevaring over længere tid er det vigtigt med
 ventilation af lukkede lokaler og undgå opvarmning.
 
 Så ventilation vha. solpaneler er ret smart da alternativet oftes er
 "ingen ventilation", men luftens (flugt)veje skal man lige tænke lidt
 over.
 
 
 /Hans
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (10-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  10-03-11 07:39 |  
  |   
            Ja det er rigtigt og jeg husker at du var svoren tilhænger af
 "hermetisk" lukning af båden. Godt du i dag sætter hermetisk i
 situationstegn. En erfaring rigere.
 Hvorfor opsætte noget hikkemik - en ventilator.
 Som omtalt sidst, opsæt et stativ, overdæk båden og hold alle åbninger
 åbne. Sæt hynderne på højkant, så størst mulige arealer er frie på
 hynderne.
 Det er den næstbedste løsning når du ikke har mulighed for at den
 bedste at opbevare indendørs i sturtemperatur.
 
 Mvh/Harding
 
 On 10 Mar., 14:14, "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> wrote:
 > Der har tidligere her i gruppen v ret en debat om cirkulation i
 > vinterhalv ret. Der var to muligheder, som mange havde gode erfaringer med:
 > den ene er at skabe god ventilation, den anden at lukke b den "hermetisk"
 > til, og s ops tte fugtsugere. Jeg har valgt den sidste, og har ikke andre
 > fugtgener i b den end de gr lige skygger p hynderne, men det er jo ogs
 > tr ls nok.
 >
 > Ideen med computerbl sere lyder dejligt billig og kreativ. Bruger du
 > bl serne til at puste luft ud, suge luft ind, eller bare cirkulere den
 > eksisterende luft i b den?
 >
 > --
 > Mads Bo Falk
 > S/Y Sindbad, Pd26
 > rhus
 >
 > "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelsenews:4d7699f8$0$23759$14726298@news.sunsite.dk...
 >
 >
 >
 > > Hej Mads og andre
 > > Som der skrives i denne tr d, s er udluftning/cirkulation alfa omega.
 > > Bl sere fra kasserede computere kan bruges til at skabe luftcirkulation
 > > hele vinteren. Madrasserne skal selvf lgelig st op og have luft fra alle
 > > sider.Selv om det er 20 graders frost eller t get, s er flowet over
 > > madrassen det vigtigste. Pr v at vende en madras, du har sovet p et par
 > > dage, s vil undersiden have skimmel.
 > > Undersiden er oftest lavet af kunststof og kan renses. Men har oversiden i
 > > uld f et "pletter", kan de nok ikke fjernes uden, at lave st rre ulykker.
 > > Du skriver at dine pletter kan stamme fra saltvandsspr jt (ikke underligt
 > > efter din sidste tur). Salt skal under alle omst ndigheder v k fra
 > > stof-materiale, da salt suger fugt. Pr v at vaske af med lunkent vand.
 > > Efterf lgende kan du bruge noget vaskepulver beregnet til uld opl st i
 > > lunkent vand og t rret af med en klud opbl dt i vaskevandet. Herefter
 > > t rres af med massere af ferskvand. Madrassen skal t rres fra alle sider
 > > med cirkulerende luft.
 > > Hilsen Steffen
 > > ---
 > > "E`BAAD", Pd nr. 18,
 > > B dlauget Krogen, rhus
 >
 > > "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelse
 > >news:4d74b76b$0$36568$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > >> Jeg har, over det sidste par r, f et nogle triste gr plamager p mine
 > >> p ne, lyse hynder i kahytten. V rst er det naturligvis der, hvor hynderne
 > >> har v ret udsat for lidt saltvandsspr jt.
 >
 > >> Der er givetvis tale om en form for skimmel el.lign. Hvordan kommer man
 > >> det til livs? En gang "skimmelfjerner" p sprayform har ikke givet
 > >> synderligt resultat. Jeg kender kuren mod jordsl ethed:
 > >> kaliumpermanganat. Det virker sikkert ogs p det her, men der er alt i
 > >> alt tale om et stort areal, stoffet er giftigt, og den efterf lgende vask
 > >> af betr kket vil muligvis f det til at krympe (det er uld).
 >
 > >> Nogen forslag?
 >
 > >> --
 > >> Mads Bo Falk
 > >> S/Y Sindbad, Pd26
 > >> rhus- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (12-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  12-03-11 02:59 |  
  |   |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (12-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  12-03-11 03:02 |  
  |   |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (12-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  12-03-11 03:23 |  
  |   |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (12-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  12-03-11 05:10 |  
  |   
            For yderligere at forkaste PC´blæserkonstruktionen, så mangler vi nok
 kun at tilføje at blæserne kun optager meget lidt strøm og kan derfor
 kun præstere meget lidt tryk. Når det blæser vil blæseren nok stalle
 for det meste. Resultat ingen virkning.
 Sættes slanger til blæseren vi modtrykket i slangerne tillige være
 uforholdsmæssigt stort. Resultat ingen virkning.
 
 Lad blæsten om opgaven under en god åben ovedrækning, der er godt
 fastgjort; men tillader luften at komme mellem presenning og bådens
 skrog. Min.20 cm hele vejen rundt om båden. At surre en presenning ind
 til bådens skrog er en meget dårlig løsning, af mange grunde.
 
 Mvh/Harding
 
 On 12 Mar., 11:48, Hans Kjaergaard <hans.k2tek...@post5.tele.dk>
 wrote:
 > On Thu, 10 Mar 2011 18:31:09 +0100, Rune <r...@goegsig.fjern.dk>
 > wrote:
 >
 > >Jeg har k bt en solcellebatteri lader fra Harald Nyborg og sat en
 > >computerbl ser til. Jeg har valgt og bl se luft ind i b den. Det har jeg
 > >gjort fordi jeg har sat en sort spand uden p b den s solen gerne
 > >skulle varme luften op i spanden og tr kke lidt varmere luft ind i b den..
 >
 > Det er vigtigt at der er mulighed for gemmentr k s ledes at den luft
 > man puster ind kan komme ud i den anden ende, og selvf. hvis man suger
 > at der s kan komme luft ind i den anden ende.
 > Og skal det batte noget skal luften forbi de steder hvor fugten
 > ophober sig.
 >
 > S det er nok mere ideelt at suge luft ud p det h jst mulige sted og
 > s evt. via nogle flexslanger give mulighed for at "ny" luft kan komme
 > ind i yderomr derne.
 >
 > Det er naivt at tro at den varme der kan genereres i en sort
 > plastikkasse p taget kan bidrage med ret meget om noget i det hele
 > taget set over en hel opbevaringsperiode
 >
 > Fugt bek mpes bedst med ventilation og tilpas varmetilf rsel.
 > Det med varmen er et problem hvis det ikke g res rigtigt, s g r det
 > bare ondt v rre. Sporaisk/utilstr kkelig opvarmning er ikke godt.
 >
 > Varm luft kan jo som bekendt indeholde mere vand end kold luft.
 > Dvs. at p en god varm dag hvor det ogs er fugtigt i vejret vil der
 > komme mere vand(damp) ind i lokalet/kabinen og det vil om
 > aftenen/natten hvor det bliver koldt blive til kondensvand, dette vand
 > kr ver meget mere energi af fjerne ved opvarmning end det kr vede at
 > f det ind i lokalet/kabinen (L s: der bliver aldrig varmt nok i
 > opbevaringsperioden til at det kan fordrive det ophobede vand) derfor
 > er det bedst at undg for store tempertursving i opbevaringsperioden.
 >
 > S til "kold" opbevaring over l ngere tid er det vigtigt med
 > ventilation af lukkede lokaler og undg opvarmning.
 >
 > S ventilation vha. solpaneler er ret smart da alternativet oftes er
 > "ingen ventilation", men luftens (flugt)veje skal man lige t nke lidt
 > over.
 >
 > /Hans
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Mads Bo Falk (12-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mads Bo Falk | 
  Dato :  12-03-11 14:36 |  
  |   
            Men lader man båden stå åben, og oven i købet med hynder i, inviterer man jo 
 omvendt hjemløse eller utilpasset ungdom til at tage bolig i den, hærge 
 inventaret, eller ligefrem brænde den af. Jeg har det bedst med, at min båd 
 er lukket og aflåst, også af forsikringmæssige årsager.
 
 -- 
 Mads Bo Falk
 S/Y Sindbad, Pd26
 Århus
 
 
 "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:23e889e9-2dc0-48ab-bc7b-29282820e112@o10g2000vbg.googlegroups.com...
 For yderligere at forkaste PC´blæserkonstruktionen, så mangler vi nok
 kun at tilføje at blæserne kun optager meget lidt strøm og kan derfor
 kun præstere meget lidt tryk. Når det blæser vil blæseren nok stalle
 for det meste. Resultat ingen virkning.
 Sættes slanger til blæseren vi modtrykket i slangerne tillige være
 uforholdsmæssigt stort. Resultat ingen virkning.
 
 Lad blæsten om opgaven under en god åben ovedrækning, der er godt
 fastgjort; men tillader luften at komme mellem presenning og bådens
 skrog. Min.20 cm hele vejen rundt om båden. At surre en presenning ind
 til bådens skrog er en meget dårlig løsning, af mange grunde.
 
 Mvh/Harding
 
 On 12 Mar., 11:48, Hans Kjaergaard <hans.k2tek...@post5.tele.dk>
 wrote:
 > On Thu, 10 Mar 2011 18:31:09 +0100, Rune <r...@goegsig.fjern.dk>
 > wrote:
 >
 > >Jeg har k bt en solcellebatteri lader fra Harald Nyborg og sat en
 > >computerbl ser til. Jeg har valgt og bl se luft ind i b den. Det har jeg
 > >gjort fordi jeg har sat en sort spand uden p b den s solen gerne
 > >skulle varme luften op i spanden og tr kke lidt varmere luft ind i b den.
 >
 > Det er vigtigt at der er mulighed for gemmentr k s ledes at den luft
 > man puster ind kan komme ud i den anden ende, og selvf. hvis man suger
 > at der s kan komme luft ind i den anden ende.
 > Og skal det batte noget skal luften forbi de steder hvor fugten
 > ophober sig.
 >
 > S det er nok mere ideelt at suge luft ud p det h jst mulige sted og
 > s evt. via nogle flexslanger give mulighed for at "ny" luft kan komme
 > ind i yderomr derne.
 >
 > Det er naivt at tro at den varme der kan genereres i en sort
 > plastikkasse p taget kan bidrage med ret meget om noget i det hele
 > taget set over en hel opbevaringsperiode
 >
 > Fugt bek mpes bedst med ventilation og tilpas varmetilf rsel.
 > Det med varmen er et problem hvis det ikke g res rigtigt, s g r det
 > bare ondt v rre. Sporaisk/utilstr kkelig opvarmning er ikke godt.
 >
 > Varm luft kan jo som bekendt indeholde mere vand end kold luft.
 > Dvs. at p en god varm dag hvor det ogs er fugtigt i vejret vil der
 > komme mere vand(damp) ind i lokalet/kabinen og det vil om
 > aftenen/natten hvor det bliver koldt blive til kondensvand, dette vand
 > kr ver meget mere energi af fjerne ved opvarmning end det kr vede at
 > f det ind i lokalet/kabinen (L s: der bliver aldrig varmt nok i
 > opbevaringsperioden til at det kan fordrive det ophobede vand) derfor
 > er det bedst at undg for store tempertursving i opbevaringsperioden.
 >
 > S til "kold" opbevaring over l ngere tid er det vigtigt med
 > ventilation af lukkede lokaler og undg opvarmning.
 >
 > S ventilation vha. solpaneler er ret smart da alternativet oftes er
 > "ingen ventilation", men luftens (flugt)veje skal man lige t nke lidt
 > over.
 >
 > /Hans
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            steffen skov (12-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : steffen skov | 
  Dato :  12-03-11 17:47 |  
  |   
            O-Høj
 Harding - du må forstå at Mads og undertegnede taler om både i vandet. Det 
 er ikke nemt for os at opsætte et stativ rundt om båden til søs. Vi ønsker 
 kun en enkel løsning mod fugt, når vi overvinter i vandet. Min før beskrevne 
 løsning fungerer fint hos mig. Men der er sikkert mange andre gode 
 løsninger.
 Til bådfolket er kun: Prøv alle gode råd og vælg den bedste for dig.
 Hilsen Steffen
 ---
 "E`BAAD", Pd nr. 18,
 Bådlauget Krogen, Århus
 
 "Mads Bo Falk" <mail@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4d7b76d0$0$36564$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Men lader man båden stå åben, og oven i købet med hynder i, inviterer man 
 > jo omvendt hjemløse eller utilpasset ungdom til at tage bolig i den, hærge 
 > inventaret, eller ligefrem brænde den af. Jeg har det bedst med, at min 
 > båd er lukket og aflåst, også af forsikringmæssige årsager.
 >
 > -- 
 > Mads Bo Falk
 > S/Y Sindbad, Pd26
 > Århus
 >
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 > news:23e889e9-2dc0-48ab-bc7b-29282820e112@o10g2000vbg.googlegroups.com...
 > For yderligere at forkaste PC´blæserkonstruktionen, så mangler vi nok
 > kun at tilføje at blæserne kun optager meget lidt strøm og kan derfor
 > kun præstere meget lidt tryk. Når det blæser vil blæseren nok stalle
 > for det meste. Resultat ingen virkning.
 > Sættes slanger til blæseren vi modtrykket i slangerne tillige være
 > uforholdsmæssigt stort. Resultat ingen virkning.
 >
 > Lad blæsten om opgaven under en god åben ovedrækning, der er godt
 > fastgjort; men tillader luften at komme mellem presenning og bådens
 > skrog. Min.20 cm hele vejen rundt om båden. At surre en presenning ind
 > til bådens skrog er en meget dårlig løsning, af mange grunde.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 12 Mar., 11:48, Hans Kjaergaard <hans.k2tek...@post5.tele.dk>
 > wrote:
 >> On Thu, 10 Mar 2011 18:31:09 +0100, Rune <r...@goegsig.fjern.dk>
 >> wrote:
 >>
 >> >Jeg har k bt en solcellebatteri lader fra Harald Nyborg og sat en
 >> >computerbl ser til. Jeg har valgt og bl se luft ind i b den. Det har jeg
 >> >gjort fordi jeg har sat en sort spand uden p b den s solen gerne
 >> >skulle varme luften op i spanden og tr kke lidt varmere luft ind i b 
 >> >den.
 >>
 >> Det er vigtigt at der er mulighed for gemmentr k s ledes at den luft
 >> man puster ind kan komme ud i den anden ende, og selvf. hvis man suger
 >> at der s kan komme luft ind i den anden ende.
 >> Og skal det batte noget skal luften forbi de steder hvor fugten
 >> ophober sig.
 >>
 >> S det er nok mere ideelt at suge luft ud p det h jst mulige sted og
 >> s evt. via nogle flexslanger give mulighed for at "ny" luft kan komme
 >> ind i yderomr derne.
 >>
 >> Det er naivt at tro at den varme der kan genereres i en sort
 >> plastikkasse p taget kan bidrage med ret meget om noget i det hele
 >> taget set over en hel opbevaringsperiode
 >>
 >> Fugt bek mpes bedst med ventilation og tilpas varmetilf rsel.
 >> Det med varmen er et problem hvis det ikke g res rigtigt, s g r det
 >> bare ondt v rre. Sporaisk/utilstr kkelig opvarmning er ikke godt.
 >>
 >> Varm luft kan jo som bekendt indeholde mere vand end kold luft.
 >> Dvs. at p en god varm dag hvor det ogs er fugtigt i vejret vil der
 >> komme mere vand(damp) ind i lokalet/kabinen og det vil om
 >> aftenen/natten hvor det bliver koldt blive til kondensvand, dette vand
 >> kr ver meget mere energi af fjerne ved opvarmning end det kr vede at
 >> f det ind i lokalet/kabinen (L s: der bliver aldrig varmt nok i
 >> opbevaringsperioden til at det kan fordrive det ophobede vand) derfor
 >> er det bedst at undg for store tempertursving i opbevaringsperioden.
 >>
 >> S til "kold" opbevaring over l ngere tid er det vigtigt med
 >> ventilation af lukkede lokaler og undg opvarmning.
 >>
 >> S ventilation vha. solpaneler er ret smart da alternativet oftes er
 >> "ingen ventilation", men luftens (flugt)veje skal man lige t nke lidt
 >> over.
 >>
 >> /Hans
 >
 > 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (13-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  13-03-11 10:39 |  
  |   
            O-Høj Mads og Steffen,
 Ja ham langfingfang og vandalen er vil alle helst foruden.
 Ville det ikke være muligt for jer at lave nogle vinter
 indretninger.F.eks. et indgangsparti der vil have åbninger/jalusi
 indretninger for at få størst muligt gennemstrømningsareal og også en
 frontluge påsats der er hævet op således at der på de lodrette stykker
 lævnes mulighed for store gennemstrømningsarealer.
 Jeg har set nogle forslag til dette fra et engelsk bådeblad.
 Det er jo vinden der vil udføre det store arbejde. Alt i alt går det
 ud på ikke at få en varm kahyt med stor fugtighed og holde samme
 temperatur og fugtighed som uden for.
 At sætte en "mølle" op i kahytten for at røre rundt er ganske udmærket
 hvis det medfører en nedsættelse af fugtigheden; men det klarer vinden
 meget bedre. Vinden skal blot have bedst mulig adgang til bådens
 indre.
 Det er væsentligt for luftfugtigheden at der ikke opnås kondensering
 på ydervæggene således at der tilføres ny fugt.
 
 Mvh/Harding
 
 
 
 On 12 Mar., 17:46, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
 > O-H j
 > Harding - du m forst at Mads og undertegnede taler om b de i vandet. Det
 > er ikke nemt for os at ops tte et stativ rundt om b den til s s. Vi nsker
 > kun en enkel l sning mod fugt, n r vi overvinter i vandet. Min f r beskrevne
 > l sning fungerer fint hos mig. Men der er sikkert mange andre gode
 > l sninger.
 > Til b dfolket er kun: Pr v alle gode r d og v lg den bedste for dig.
 > Hilsen Steffen
 > ---
 > "E`BAAD", Pd nr. 18,
 > B dlauget Krogen, rhus
 >
 > "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> skrev i en meddelelsenews:4d7b76d0$0$36564$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 >
 >
 > > Men lader man b den st ben, og oven i k bet med hynder i, inviterer man
 > > jo omvendt hjeml se eller utilpasset ungdom til at tage bolig i den, h rge
 > > inventaret, eller ligefrem br nde den af. Jeg har det bedst med, at min
 > > b d er lukket og afl st, ogs af forsikringm ssige rsager.
 >
 > > --
 > > Mads Bo Falk
 > > S/Y Sindbad, Pd26
 > > rhus
 >
 > > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelse
 > >news:23e889e9-2dc0-48ab-bc7b-29282820e112@o10g2000vbg.googlegroups.com....
 > > For yderligere at forkaste PC bl serkonstruktionen, s mangler vi nok
 > > kun at tilf je at bl serne kun optager meget lidt str m og kan derfor
 > > kun pr stere meget lidt tryk. N r det bl ser vil bl seren nok stalle
 > > for det meste. Resultat ingen virkning.
 > > S ttes slanger til bl seren vi modtrykket i slangerne tillige v re
 > > uforholdsm ssigt stort. Resultat ingen virkning.
 >
 > > Lad bl sten om opgaven under en god ben ovedr kning, der er godt
 > > fastgjort; men tillader luften at komme mellem presenning og b dens
 > > skrog. Min.20 cm hele vejen rundt om b den. At surre en presenning ind
 > > til b dens skrog er en meget d rlig l sning, af mange grunde.
 >
 > > Mvh/Harding
 >
 > > On 12 Mar., 11:48, Hans Kjaergaard <hans.k2tek...@post5.tele.dk>
 > > wrote:
 > >> On Thu, 10 Mar 2011 18:31:09 +0100, Rune <r...@goegsig.fjern.dk>
 > >> wrote:
 >
 > >> >Jeg har k bt en solcellebatteri lader fra Harald Nyborg og sat en
 > >> >computerbl ser til. Jeg har valgt og bl se luft ind i b den. Det har jeg
 > >> >gjort fordi jeg har sat en sort spand uden p b den s solen gerne
 > >> >skulle varme luften op i spanden og tr kke lidt varmere luft ind i b
 > >> >den.
 >
 > >> Det er vigtigt at der er mulighed for gemmentr k s ledes at den luft
 > >> man puster ind kan komme ud i den anden ende, og selvf. hvis man suger
 > >> at der s kan komme luft ind i den anden ende.
 > >> Og skal det batte noget skal luften forbi de steder hvor fugten
 > >> ophober sig.
 >
 > >> S det er nok mere ideelt at suge luft ud p det h jst mulige sted og
 > >> s evt. via nogle flexslanger give mulighed for at "ny" luft kan komme
 > >> ind i yderomr derne.
 >
 > >> Det er naivt at tro at den varme der kan genereres i en sort
 > >> plastikkasse p taget kan bidrage med ret meget om noget i det hele
 > >> taget set over en hel opbevaringsperiode
 >
 > >> Fugt bek mpes bedst med ventilation og tilpas varmetilf rsel.
 > >> Det med varmen er et problem hvis det ikke g res rigtigt, s g r det
 > >> bare ondt v rre. Sporaisk/utilstr kkelig opvarmning er ikke godt.
 >
 > >> Varm luft kan jo som bekendt indeholde mere vand end kold luft.
 > >> Dvs. at p en god varm dag hvor det ogs er fugtigt i vejret vil der
 > >> komme mere vand(damp) ind i lokalet/kabinen og det vil om
 > >> aftenen/natten hvor det bliver koldt blive til kondensvand, dette vand
 > >> kr ver meget mere energi af fjerne ved opvarmning end det kr vede at
 > >> f det ind i lokalet/kabinen (L s: der bliver aldrig varmt nok i
 > >> opbevaringsperioden til at det kan fordrive det ophobede vand) derfor
 > >> er det bedst at undg for store tempertursving i opbevaringsperioden.
 >
 > >> S til "kold" opbevaring over l ngere tid er det vigtigt med
 > >> ventilation af lukkede lokaler og undg opvarmning.
 >
 > >> S ventilation vha. solpaneler er ret smart da alternativet oftes er
 > >> "ingen ventilation", men luftens (flugt)veje skal man lige t nke lidt
 > >> over.
 >
 > >> /Hans- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           steffen skov (15-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : steffen skov | 
  Dato :  15-03-11 17:19 |  
  |  
 
            O-Høj
 Dejligt med godt humør! Vejret har også været pragtfuldt i dag.Desværre har 
 jeg måtte nyde gennem vinduer, da jeg er arbejdsramt.
 Jalousi-låger er nemme at lave, men de er også nemme at gennembryde for 
 langfing, hvilket ikke er godt. Langfingfang = politibetjent på kinesisk   
Med cirkulation af blæsere har jeg ikke oplevet kondens inde i båden, men 
 den er også lagt op i sandwich med balsa i skrog og i overbygning. Dette har 
 sikkert også en betydning. Luften i min båd kommer gennem 
 ventilationsåbninger på ca. 10 cm i diameter påmonteret en jalousirist i 
 rustfrit metal.
 Under overvintring er kistebænke i kahytterne åbne, og de overvintrene 
 madrasser er rejst på højkant, og det har virket fint i flere år. Jeg har 
 det bedst med at båden er i vandet hele året, da jeg nyder en sejltur på 
 alle tider, men de 2 sidste vintre kan nok få mig til at skifte mening. For 
 det har da været omsonst.
 Hilsen Steffen
 ---
 "Havet bringer hvert menneske nyt håb,
 som søvnen bringer drømme"!
 C. Columbus, 1451-1506
 "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:98010a2c-31bb-47b8-8f50-c97bb5c0ef5e@d12g2000vbz.googlegroups.com...
 O-Høj Mads og Steffen,
 Ja ham langfingfang og vandalen er vil alle helst foruden.
 Ville det ikke være muligt for jer at lave nogle vinter
 indretninger.F.eks. et indgangsparti der vil have åbninger/jalusi
 indretninger for at få størst muligt gennemstrømningsareal og også en
 frontluge påsats der er hævet op således at der på de lodrette stykker
 lævnes mulighed for store gennemstrømningsarealer.
 Jeg har set nogle forslag til dette fra et engelsk bådeblad.
 Det er jo vinden der vil udføre det store arbejde. Alt i alt går det
 ud på ikke at få en varm kahyt med stor fugtighed og holde samme
 temperatur og fugtighed som uden for.
 At sætte en "mølle" op i kahytten for at røre rundt er ganske udmærket
 hvis det medfører en nedsættelse af fugtigheden; men det klarer vinden
 meget bedre. Vinden skal blot have bedst mulig adgang til bådens
 indre.
 Det er væsentligt for luftfugtigheden at der ikke opnås kondensering
 på ydervæggene således at der tilføres ny fugt.
 Mvh/Harding
 On 12 Mar., 17:46, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
 > O-H j
 > Harding - du m forst at Mads og undertegnede taler om b de i vandet. Det
 > er ikke nemt for os at ops tte et stativ rundt om b den til s s. Vi nsker
 > kun en enkel l sning mod fugt, n r vi overvinter i vandet. Min f r 
 > beskrevne
 > l sning fungerer fint hos mig. Men der er sikkert mange andre gode
 > l sninger.
 > Til b dfolket er kun: Pr v alle gode r d og v lg den bedste for dig.
 > Hilsen Steffen
 > ---
 > "E`BAAD", Pd nr. 18,
 > B dlauget Krogen, rhus
 >
 > "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> skrev i en 
 > meddelelsenews:4d7b76d0$0$36564$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 >
 >
 > > Men lader man b den st ben, og oven i k bet med hynder i, inviterer man
 > > jo omvendt hjeml se eller utilpasset ungdom til at tage bolig i den, h 
 > > rge
 > > inventaret, eller ligefrem br nde den af. Jeg har det bedst med, at min
 > > b d er lukket og afl st, ogs af forsikringm ssige rsager.
 >
 > > --
 > > Mads Bo Falk
 > > S/Y Sindbad, Pd26
 > > rhus
 >
 > > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelse
 > >news:23e889e9-2dc0-48ab-bc7b-29282820e112@o10g2000vbg.googlegroups.com...
 > > For yderligere at forkaste PC bl serkonstruktionen, s mangler vi nok
 > > kun at tilf je at bl serne kun optager meget lidt str m og kan derfor
 > > kun pr stere meget lidt tryk. N r det bl ser vil bl seren nok stalle
 > > for det meste. Resultat ingen virkning.
 > > S ttes slanger til bl seren vi modtrykket i slangerne tillige v re
 > > uforholdsm ssigt stort. Resultat ingen virkning.
 >
 > > Lad bl sten om opgaven under en god ben ovedr kning, der er godt
 > > fastgjort; men tillader luften at komme mellem presenning og b dens
 > > skrog. Min.20 cm hele vejen rundt om b den. At surre en presenning ind
 > > til b dens skrog er en meget d rlig l sning, af mange grunde.
 >
 > > Mvh/Harding
 >
 > > On 12 Mar., 11:48, Hans Kjaergaard <hans.k2tek...@post5.tele.dk>
 > > wrote:
 > >> On Thu, 10 Mar 2011 18:31:09 +0100, Rune <r...@goegsig.fjern.dk>
 > >> wrote:
 >
 > >> >Jeg har k bt en solcellebatteri lader fra Harald Nyborg og sat en
 > >> >computerbl ser til. Jeg har valgt og bl se luft ind i b den. Det har 
 > >> >jeg
 > >> >gjort fordi jeg har sat en sort spand uden p b den s solen gerne
 > >> >skulle varme luften op i spanden og tr kke lidt varmere luft ind i b
 > >> >den.
 >
 > >> Det er vigtigt at der er mulighed for gemmentr k s ledes at den luft
 > >> man puster ind kan komme ud i den anden ende, og selvf. hvis man suger
 > >> at der s kan komme luft ind i den anden ende.
 > >> Og skal det batte noget skal luften forbi de steder hvor fugten
 > >> ophober sig.
 >
 > >> S det er nok mere ideelt at suge luft ud p det h jst mulige sted og
 > >> s evt. via nogle flexslanger give mulighed for at "ny" luft kan komme
 > >> ind i yderomr derne.
 >
 > >> Det er naivt at tro at den varme der kan genereres i en sort
 > >> plastikkasse p taget kan bidrage med ret meget om noget i det hele
 > >> taget set over en hel opbevaringsperiode
 >
 > >> Fugt bek mpes bedst med ventilation og tilpas varmetilf rsel.
 > >> Det med varmen er et problem hvis det ikke g res rigtigt, s g r det
 > >> bare ondt v rre. Sporaisk/utilstr kkelig opvarmning er ikke godt.
 >
 > >> Varm luft kan jo som bekendt indeholde mere vand end kold luft.
 > >> Dvs. at p en god varm dag hvor det ogs er fugtigt i vejret vil der
 > >> komme mere vand(damp) ind i lokalet/kabinen og det vil om
 > >> aftenen/natten hvor det bliver koldt blive til kondensvand, dette vand
 > >> kr ver meget mere energi af fjerne ved opvarmning end det kr vede at
 > >> f det ind i lokalet/kabinen (L s: der bliver aldrig varmt nok i
 > >> opbevaringsperioden til at det kan fordrive det ophobede vand) derfor
 > >> er det bedst at undg for store tempertursving i opbevaringsperioden.
 >
 > >> S til "kold" opbevaring over l ngere tid er det vigtigt med
 > >> ventilation af lukkede lokaler og undg opvarmning.
 >
 > >> S ventilation vha. solpaneler er ret smart da alternativet oftes er
 > >> "ingen ventilation", men luftens (flugt)veje skal man lige t nke lidt
 > >> over.
 >
 > >> /Hans- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (17-03-2011) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  17-03-11 04:06 |  
  |  
 
            Hej Steffen,
 Send mig en mail adr. hvortil jeg kan skrive, så vil du få nogle
 skitseforslag til hvordan en vinternedgangsluge og
 ovenlysvinduesudluftning.kan opbygges.
 Mvh/Harding
 On 15 Mar., 17:19, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
 > O-Høj
 > Dejligt med godt humør! Vejret har også været pragtfuldt i dag.Desværre har
 > jeg måtte nyde gennem vinduer, da jeg er arbejdsramt.
 > Jalousi-låger er nemme at lave, men de er også nemme at gennembryde for
 > langfing, hvilket ikke er godt. Langfingfang = politibetjent på kinesisk   
> Med cirkulation af blæsere har jeg ikke oplevet kondens inde i båden, men
 > den er også lagt op i sandwich med balsa i skrog og i overbygning. Dette har
 > sikkert også en betydning. Luften i min båd kommer gennem
 > ventilationsåbninger på ca. 10 cm i diameter påmonteret en jalousirist i
 > rustfrit metal.
 > Under overvintring er kistebænke i kahytterne åbne, og de overvintrene
 > madrasser er rejst på højkant, og det har virket fint i flere år. Jeg har
 > det bedst med at båden er i vandet hele året, da jeg nyder en sejltur på
 > alle tider, men de 2 sidste vintre kan nok få mig til at skifte mening. For
 > det har da været omsonst.
 > Hilsen Steffen
 > ---
 > "Havet bringer hvert menneske nyt håb,
 > som søvnen bringer drømme"!
 > C. Columbus, 1451-1506
 >
 > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:98010a2c-31bb-47b8-8f50-c97bb5c0ef5e@d12g2000vbz.googlegroups.com...
 > O-Høj Mads og Steffen,
 > Ja ham langfingfang og vandalen er vil alle helst foruden.
 > Ville det ikke være muligt for jer at lave nogle vinter
 > indretninger.F.eks. et indgangsparti der vil have åbninger/jalusi
 > indretninger for at få størst muligt gennemstrømningsareal og også en
 > frontluge påsats der er hævet op således at der på de lodrette stykker
 > lævnes mulighed for store gennemstrømningsarealer.
 > Jeg har set nogle forslag til dette fra et engelsk bådeblad.
 > Det er jo vinden der vil udføre det store arbejde. Alt i alt går det
 > ud på ikke at få en varm kahyt med stor fugtighed og holde samme
 > temperatur og fugtighed som uden for.
 > At sætte en "mølle" op i kahytten for at røre rundt er ganske udmærket
 > hvis det medfører en nedsættelse af fugtigheden; men det klarer vinden
 > meget bedre. Vinden skal blot have bedst mulig adgang til bådens
 > indre.
 > Det er væsentligt for luftfugtigheden at der ikke opnås kondensering
 > på ydervæggene således at der tilføres ny fugt.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > On 12 Mar., 17:46, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
 >
 >
 >
 > > O-H j
 > > Harding - du m forst at Mads og undertegnede taler om b de i vandet. Det
 > > er ikke nemt for os at ops tte et stativ rundt om b den til s s. Vi nsker
 > > kun en enkel l sning mod fugt, n r vi overvinter i vandet. Min f r
 > > beskrevne
 > > l sning fungerer fint hos mig. Men der er sikkert mange andre gode
 > > l sninger.
 > > Til b dfolket er kun: Pr v alle gode r d og v lg den bedste for dig.
 > > Hilsen Steffen
 > > ---
 > > "E`BAAD", Pd nr. 18,
 > > B dlauget Krogen, rhus
 >
 > > "Mads Bo Falk" <m...@madsbofalk.dk> skrev i en
 > > meddelelsenews:4d7b76d0$0$36564$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > > > Men lader man b den st ben, og oven i k bet med hynder i, inviterer man
 > > > jo omvendt hjeml se eller utilpasset ungdom til at tage bolig i den, h
 > > > rge
 > > > inventaret, eller ligefrem br nde den af. Jeg har det bedst med, at min
 > > > b d er lukket og afl st, ogs af forsikringm ssige rsager.
 >
 > > > --
 > > > Mads Bo Falk
 > > > S/Y Sindbad, Pd26
 > > > rhus
 >
 > > > "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> skrev i en meddelelse
 > > >news:23e889e9-2dc0-48ab-bc7b-29282820e112@o10g2000vbg.googlegroups.com....
 > > > For yderligere at forkaste PC bl serkonstruktionen, s mangler vi nok
 > > > kun at tilf je at bl serne kun optager meget lidt str m og kan derfor
 > > > kun pr stere meget lidt tryk. N r det bl ser vil bl seren nok stalle
 > > > for det meste. Resultat ingen virkning.
 > > > S ttes slanger til bl seren vi modtrykket i slangerne tillige v re
 > > > uforholdsm ssigt stort. Resultat ingen virkning.
 >
 > > > Lad bl sten om opgaven under en god ben ovedr kning, der er godt
 > > > fastgjort; men tillader luften at komme mellem presenning og b dens
 > > > skrog. Min.20 cm hele vejen rundt om b den. At surre en presenning ind
 > > > til b dens skrog er en meget d rlig l sning, af mange grunde.
 >
 > > > Mvh/Harding
 >
 > > > On 12 Mar., 11:48, Hans Kjaergaard <hans.k2tek...@post5.tele.dk>
 > > > wrote:
 > > >> On Thu, 10 Mar 2011 18:31:09 +0100, Rune <r...@goegsig.fjern.dk>
 > > >> wrote:
 >
 > > >> >Jeg har k bt en solcellebatteri lader fra Harald Nyborg og sat en
 > > >> >computerbl ser til. Jeg har valgt og bl se luft ind i b den. Det har
 > > >> >jeg
 > > >> >gjort fordi jeg har sat en sort spand uden p b den s solen gerne
 > > >> >skulle varme luften op i spanden og tr kke lidt varmere luft ind i b
 > > >> >den.
 >
 > > >> Det er vigtigt at der er mulighed for gemmentr k s ledes at den luft
 > > >> man puster ind kan komme ud i den anden ende, og selvf. hvis man suger
 > > >> at der s kan komme luft ind i den anden ende.
 > > >> Og skal det batte noget skal luften forbi de steder hvor fugten
 > > >> ophober sig.
 >
 > > >> S det er nok mere ideelt at suge luft ud p det h jst mulige sted og
 > > >> s evt. via nogle flexslanger give mulighed for at "ny" luft kan komme
 > > >> ind i yderomr derne.
 >
 > > >> Det er naivt at tro at den varme der kan genereres i en sort
 > > >> plastikkasse p taget kan bidrage med ret meget om noget i det hele
 > > >> taget set over en hel opbevaringsperiode
 >
 > > >> Fugt bek mpes bedst med ventilation og tilpas varmetilf rsel.
 > > >> Det med varmen er et problem hvis det ikke g res rigtigt, s g r det
 > > >> bare ondt v rre. Sporaisk/utilstr kkelig opvarmning er ikke godt.
 >
 > > >> Varm luft kan jo som bekendt indeholde mere vand end kold luft.
 > > >> Dvs. at p en god varm dag hvor det ogs er fugtigt i vejret vil der
 > > >> komme mere vand(damp) ind i lokalet/kabinen og det vil om
 > > >> aftenen/natten hvor det bliver koldt blive til kondensvand, dette vand
 > > >> kr ver meget mere energi af fjerne ved opvarmning end det kr vede at
 > > >> f det ind i lokalet/kabinen (L s: der bliver aldrig varmt nok i
 > > >> opbevaringsperioden til at det kan fordrive det ophobede vand) derfor
 > > >> er det bedst at undg for store tempertursving i opbevaringsperioden.
 >
 > > >> S til "kold" opbevaring over l ngere tid er det vigtigt med
 > > >> ventilation af lukkede lokaler og undg opvarmning.
 >
 > > >> S ventilation vha. solpaneler er ret smart da alternativet oftes er
 > > >> "ingen ventilation", men luftens (flugt)veje skal man lige t nke lidt
 > > >> over.
 >
 > > >> /Hans- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > > - Vis tekst i anførselstegn -- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |