/ Forside / Teknologi / Udvikling / PHP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
PHP
#NavnPoint
rfh 3959
natmaden 3372
poul_from 3310
funbreak 2700
stone47 2230
Jin2k 1960
Angband 1743
Bjerner 1249
refi 1185
10  Interkril.. 1146
Implementering af database m.m.
Fra : Preben Nielsen


Dato : 30-01-11 12:09

Siden her http://vinsiderne.dk/test10/v1.htm skal på baggrund af
brugerens valg, som foretages øverst på siden, generere en oversigt/
liste over de valgte vinanmeldelser nederst på siden og i det layout
som ses. Hvis intet vælges, skal en oversigt over alle anmeldelser
vises. Man skal kunne indsnævre sin søgning ved at foretage valg for
det antal kriterier man ønsker.
Der kommer derfor en database ind i billedet. Jeg forestiller mig at
det skal foregå med MySQL og PHP.
Hver anmeldelse skal således rumme oplysninger for hvert
søgekriterium. (Man kan ved at klikke på den del af listen, der
indeholder en vins navn – her blot Navn Navn Navn - komme videre til
selve anmeldelsen.)

Hermed er jeg ude i noget – database kombineret med web - som jeg
ingen erfaringer har med. Jeg kender til database-arbejde fra en
ganske stor og kompleks database, som jeg har fremstillet i Access.
Erfaringerne derfra forestiller jeg mig vil være gavnlige i større
eller mindre grad i forbindelse med arbejdet med den nye database.
Men når det er sagt, så er det klart, at der er en masse jeg intet ved
noget om, så jeg får brug for en del hjælp.

Jeg forestiller mig at arbejdet i hovedtræk kommer til at falde i
følgende afsnit:
1) Anmeldelserne skal indlægges i databasen (det er anmeldelser fra
mit gamle/nuværende site, som er det jeg er ved at renovere, der skal
overføres til databasen - en solid omgang cut/paste forestiller jeg
mig).
2) Databasen skal sættes i forbindelse med valgmulighederne øverst på
den først nævnte side, så brugerens valg genererer en forespørgsel
(sådan hedder det i Access) i databasen, som resulterer i en oversigt
over de valgte vine. Manuel kodning? Eller findes der et program der
kan den slags?
3) En proces skal kreeres, sådan at brugerens valg ved tryk på knappen
”Vælg” udløser genereringen af den valgte oversigt/liste og med det
viste layout. Et PHP-script eller hvad?

Har jeg ret i denne ”arbejdsbeskrivelse”?

I renoveringsprocessen tager jeg én ting ad gangen, men jeg vil
allerede nævne, at det er mit ønske at knytte et enkelt blog-agtigt
system til siderne med den enkelte vinanmeldelse (http://vinsiderne.dk/
test10/v2.htm).
Jeg ved ikke om der er noget jeg skal tage højde for under arbejdet
med database osv., så jeg ikke opstiller forhindringer og
besværligheder for den efterfølgende runde, hvor jeg vil implementere
blog-systemet?
Jeg forestiller mig, at der findes mere eller mindre færdige PHP-
baserede ”pakker”, som isoleret set kan bruges til bloggen. Men de
afgivne kommentarer skal jo være kædet unikt sammen med den enkelte
anmeldelse, idet kommentarer skrevet på én side kun skal kunne ses på
netop den ene side. Så jeg forestiller mig, at der kunne være tale om
en sammenhæng, der skal tages højde for fra start.
Er der noget jeg skal medtænke under den første del af arbejdet, så
jeg ikke besværliggør det senere arbejde med implementering af blog/
kommentarfunktionen?

En sidste ting ang. SEO: I og med at jeg kan konstatere at mit phpBB-
debatforum (hvor indlæg lagres i database) indekseres af google, går
jeg ud fra at der ikke bliver problemer i forhold til google mht.
indeksering af anmeldelserne, når de lægges i database. Korrekt?

Jeg håber at en eller flere af jer lidt mere i detaljer kan beskrive
den arbejdsproces - eller dele af den - der knytter sig til lave denne
liste-genererering på baggrund af brugerens valg. Hvor skal jeg
begynde, og hvor skal jeg ende? Og kan I evt. anbefale sites med
relevante tutorials knyttet til det jeg skal lave?

/Preben

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177414
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407847
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste