/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Karry
Fra : Marianne


Dato : 04-12-10 14:15

Hej

Jeg har ikke brugt karry i lang tid, men da jeg skulle bruge noget i går
forekom indholdet af min bøtte fadt og kedeligt. Derfor må jeg ud og købe en
ny.

Der er imidlertid virkelig mange på markedet, og de fleste er efter min smag
ikke noget at råbe hurrah for. Har engang haft en mørkegul sag i en rustik
glasflaske, og den kunne sparke liv i en død hest!

Hvilken færdigblandet karry er værd at gå efter? Alternativt har nogen måske
en velafprøvet, hot opskrift.

mvh
Marianne



 
 
smiley (04-12-2010)
Kommentar
Fra : smiley


Dato : 04-12-10 15:01

On 04-12-2010 20:14, Marianne wrote:
> Hej
>
> Jeg har ikke brugt karry i lang tid, men da jeg skulle bruge noget i går
> forekom indholdet af min bøtte fadt og kedeligt. Derfor må jeg ud og købe en
> ny.
>
> Der er imidlertid virkelig mange på markedet, og de fleste er efter min smag
> ikke noget at råbe hurrah for. Har engang haft en mørkegul sag i en rustik
> glasflaske, og den kunne sparke liv i en død hest!
>
> Hvilken færdigblandet karry er værd at gå efter? Alternativt har nogen måske
> en velafprøvet, hot opskrift.
>
> mvh
> Marianne
>
>
4 1 / 2 tsk stødt koriander
2 tsk gurkemeje
1 1 / 2 tsk spidskommen
1 / 2 tsk hele sorte peberkorn    (1 / 2 til 1)
1 / 2 tsk knust rød peber flager    (1 / 2 til 1)
1 / 2 tsk kardemomme, hele, uden bælg
1 / 2 tommer kanelstang
1 / 4 tsk hele nelliker
1 / 4 tsk stødt ingefær
blændes nogle minutter

eller

2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt koriander
2 tsk stødt gurkemeje
1 tsk revet muskatnød
1 tsk salt
1 / 2 tsk kanel
1 / 4 tsk cayennepeber
1 / 4 tsk stødt sort peber

eller

Madras karry

8 spsk korianderfrø
6 spsk spidskommen
1 spsk sennepsfrø
1 spsk fennikelfrø
4 spsk stødt kanel
8 spsk peberkorn
1 spsk revet muskatnød
1 spsk hele nelliker
2 spsk stødt kardemomme
2 spsk gurkemeje
2 spsk stødt ingefær
1 spsk cayennepeber

1. I en tør stegepande over meget svag varme, skal du placere koriander,
spidskommen, sennep og fennikelfrø. Rist frøene forsigtigt, ryst panden
lejlighedsvis, indtil de begynder at poppe. Når omkring halvdelen af
frøene er poppet, tilsæt kanel, peberkorn, muskatnød, nelliker,
kardemomme, gurkemeje, ingefær og cayenne.

2. Fortsæt med at varme og røre forsigtigt, indtil blandingen er helt
varm, men ikke brændt. Hæld i en tør blender eller foodprocessor, eller
brug en morter og stød til et fint pulver. Hæld i en ren tør krukke med
låg, og lad det køle af før brug.

Skal den være stærk tilsætter du bare mere
chilly pulver/cayennepeber/friske, tørrede chilly

Karry holder ikke smagen længe, så lav ikke mere
end du kan bruge inden for en måneds tid.

I Indien har hver familie sin egen "hemmelige"
opskrift der går i arv til døtrene, da du ikke
har arvet en opskrift kan du jo eksperimentere
og opfinde din helt egen. -max-



Marianne (04-12-2010)
Kommentar
Fra : Marianne


Dato : 04-12-10 17:27

Tusind tak! Jeg har aldrig prøvet at blande selv før, men nu skal det være


mvh
Marianne



Emil (04-12-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 04-12-10 23:35

"Marianne" wrote:

>Alternativt har nogen måske
>en velafprøvet, hot opskrift.

Inderne hævder, at englænderne fuldstændigt har misforstået
krydderiet.
Det vil jeg ikke blande mig i, for jeg følger egen smag.

Jeg har mange opskrifter, helt tilbage til 1940érne, og tendensen er,
ar der nu bruges flest af de milde krydderier, og mindre af de
oprindelige.

Undtagelsesvis vil jeg her gengive en privat post, da jeg udveksler
tanker om emnet med andre interesserede.


m.v.h. Emil
________________________________

Kopi af privat post:

Hej smukke

Jeg har kigget på ingredienslisterne på mine gamle karry-kryderiglas,
og fundet ud af, at ingen af dem indeholdt karry!
Næsten alle mangler de essentielle ingredienser: Bukkehornsfrø, asant
og kari-blade.
Det er vi så nok alle vokset op med, og er nu tilvænnet industriens
manupulation med vores smagsløg.
Tankevækkende.
Jeg har også kigget lidt på din opskrift på en karryblanding:
(Den bruges jævnligt, da hele familien kan lide den - efterår 2010)
_____________________

Opskrift på karry:

4 spsk spidskommen
4 spsk hele korianderfrø
2 spsk sorte peberkorn
16 kryddernelliker
2 spsk sennepsfrø
6 kardemommefrø
2 tørrede chilier
2 spsk fennikelfrø
2 tsk bukkehornfrø
2 spsk gurkemeje (det giver den gule farve)
2 spsk stødt ingefær

Alle ingredienserne, undtaget ingefær, gurkemeje og bukkehornsfrø,
ristes på en pande uden
fedtstof. Sørg for at det ikke bliver brændt eller brunet. Herefter
stødes det hele i en morter eller i en
blender - jeg har en kaffekværn, jeg kun bruger til krydderier, det
virker fint.
____________________

Når kaffemølle kun bruges til krydderier, er der nemt at rense den
efter brug ved at male (det er jo en MØLLE!) en spsk ris. Kan evt.
gentages. Efter tømning og tørring kan resten let børstes ud.

Jeg ser ofte det engelseke ord "cumin" oversat til kommen, og det selv
i dyre annerkendte kogebøger og i TV-udsendelser.
Så når kommen eller spidskommen indgår i en dansk opskrift, skal man
lige tænke en extra gang.
I alle karryblandinger er det altid spidskommen der bruges, hvilket
også er tilfældet her.

Spidskommen hedder "cumin" på engelsk, mens kommen hedder "caraway".
De to planter er beslægtet biologisk, og det lader også til, at de to
engelske betegnelser har samme græske rod, og at forvanskningen, der
har gjort de moderne navne så forskellige, allerede sker i romersk
oldtid, da ordet indlånes fra græsk til latin (hvor ordet spaltes i to
versioner). Forvirringen er således oldgammel!
(Citat fra News:dk.kultur.mad+drikke, efterår 2010)

Der er også bukkehornsfrø i opskriften, hvilket bør indgå i en enhver
karryblanding, men kun sjældent gør det. Det er dem som giver den
"rigtige" karrysmag. Kan købes i etniske butikker.

I forhold til de klassiske opskrifter mangler der nogle ting:
Ungarnsk Edelsüss paprika, som er mild og meget aromatisk (2 spsk)
Casia-kanel (1-2 spsk) Sri-Lanka udgaven er mere aromatisk og bruges
til milde karryblandinger.
Asa Förtida (Asant, StinkAssant, Teufelsdreck)(½ tesk) kan erstattes
af tørret hvidløg (1 spsk)
Allehånde (Pimenta) (1-2 spsk - kaldes også krydderpeber)
Muskatnød (1 spsk - evt. også muskatblomme)
Karri-blade, som næsten kun kan findes i etniske butikker. Indgik
oprindeligt i alle karryblandinger. Det var faktisk dem som gav navn
til karryblandingen (ingen mængdeangivelse)

Herudover er der 20 andre ingredienser, som i varierende grad bruges i
karryblandinger. Nogle eksempler:
Stjerneanis (1-7 frø), tørret og orange del af appelsinskal,
tamarinde, muskatblomme, birkes, fransk esdragon, purløg, persille,
timian, kørvel, rosmarin, laurbærblade, løvstikke.

Kunsten består i at tilpasse antallet og mængden af krydderierne, så
de passer til den pågældende ret. Der er således ingen facitliste.

Holdbarheden for karryblandinger er ret kort, da de fine smagsnuancer
hurtigt fordufter. Derfor bør de opberares i tætsluttende glas i
køleskabet. Laves der en stor portion bør den nedfryses i små
portioner, helst vacumpakket.

Mindreårige har en følsom smagssans, så forsigtighed med chili, peber,
allehånde, sennep og lignende tilrådes hvis de små spiser med.
Og HAR de fået for meget, kan et glas cacaomælk, i små slurke, ofte
afhjælpe problemet.


Kærlig hilsen Emil

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177438
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408041
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste