/ Forside / Teknologi / Internet / Udbyder (ISP'er) / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Udbyder (ISP'er)
#NavnPoint
BjarneD 1540
EXTERMINA.. 750
stl_s 710
strarup 685
tedd 680
natmaden 660
emesen 581
dk 520
arne.jako.. 510
10  Kortoverv.. 510
TDC gavekort
Fra : Kim Schroeder


Dato : 08-11-10 21:04

I september fik jeg et adresseret brev ind af døren med et gavekort
med det tilbud, at jeg kunne blive opgraderet til 20/2 Mbit/s uden at
det ville koste mig mere end min nuværende forbindelse.

Jeg svarede 21. september og fik pr. mail kvittering med besked om,
at jeg inden 7 arbejdsdage ville få svar.

Efter 7 uger har jeg stadig ikke hørt en lyd og min hastighed er ikke
blevet opgraderet.

Retfærdigvis skal nævnes, at der står med småt i gavekortet, at
ændringen kan tage op til 8 uger, hvis der skal foretages ændringer
i TDC´s net.
Som trofast kunde i over 20 år uden svinkeærinder finder jeg
det dog tankevækkende, at jeg ikke har hørt en lyd fra TDC i
over halvanden måned.
Kontaktede i går kundeservice, der ikke lige kunne give mig svar
udover "at der vist er nogle tekniske problemer"..og at hun ville sende
min henvendelse videre.

Andre som har oplevet en lignende påfaldende tavshed fra TDC
efter at have svaret på et tilsvarende gavekort ?

Kim



 
 
Jean (08-11-2010)
Kommentar
Fra : Jean


Dato : 08-11-10 22:37

"Kim Schroeder" skrev:
> Andre som har oplevet en lignende påfaldende tavshed fra TDC
> efter at have svaret på et tilsvarende gavekort ?

TDC har tekniske problemer med at opgradere kunderne. De sidder jo ikke og
opgraderer hver kunde manuelt, men tager mange kunder af gangen. Det er her
det går galt. Vi må håbe at TDC vælger at forlænge gratis perioden, for
ellers ender den med at være ikke-eksisterende.

Mvh Jean.


Kerim Ellentoft (09-11-2010)
Kommentar
Fra : Kerim Ellentoft


Dato : 09-11-10 01:37

"Jean" <jeanFJERNDETTE@pcSLETDETTE.dk> skrev :

>Vi må håbe at TDC vælger at forlænge gratis perioden, for
>ellers ender den med at være ikke-eksisterende.

Det må jo gælde stadig, når man har svaret på det inden fristens
udløb.
--
Kerim
http://www.facebook.com/Khilafah.nu.Kerim.Ellentoft

Kerim Ellentoft (09-11-2010)
Kommentar
Fra : Kerim Ellentoft


Dato : 09-11-10 01:36

"Kim Schroeder" <prip@iname.com> skrev :

>Andre som har oplevet en lignende påfaldende tavshed fra TDC
>efter at have svaret på et tilsvarende gavekort ?

Kort svar: ja.

Har ikke fået taget mig sammen til at kontakte dem.
--
Kerim
http://www.facebook.com/Khilafah.nu.Kerim.Ellentoft

Allan Soerensen (10-11-2010)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 10-11-10 17:37

"Kim Schroeder" <prip@iname.com> skrev i en meddelelse
news:4cd857c1$0$56779$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Andre som har oplevet en lignende påfaldende tavshed fra TDC
> efter at have svaret på et tilsvarende gavekort ?

Min oplevelse er nøjagtig den samme.
Fik det såkaldte "gavekort" samtidig med dig og svarede med det samme.
Modtog en automatisk mail om at min hastighed ville blive opgraderet i løbet
af 7 arbejdsdage.
Min hastighed er stadig ikke opgraderet og henvendelse til kundeservice
besvares ikke.



Terkel Pedersen (16-11-2010)
Kommentar
Fra : Terkel Pedersen


Dato : 16-11-10 00:57

Kim Schroeder wrote:
> I september fik jeg et adresseret brev ind af døren med et gavekort
> med det tilbud, at jeg kunne blive opgraderet til 20/2 Mbit/s uden at
> det ville koste mig mere end min nuværende forbindelse.
>
> Jeg svarede 21. september og fik pr. mail kvittering med besked om,
> at jeg inden 7 arbejdsdage ville få svar.
>
> Efter 7 uger har jeg stadig ikke hørt en lyd og min hastighed er ikke
> blevet opgraderet.
>>
> Andre som har oplevet en lignende påfaldende tavshed fra TDC
> efter at have svaret på et tilsvarende gavekort ?
>
> Kim

Jeg fik en mail fra TDC den 19. okt.


Kære TDC Kunde

På grund af tekniske problemer, er vi desværre stadig forsinket med
ordrebehandlingen af din bestilling af hurtigere internet.

Vi beklager ulejligheden og vil behandle din ordre hurtigst muligt. Vi
kan desværre ikke sætte tidshorisont på, hvornår du får mere hastighed, men
vi sender en ordrebekræftelse når ændringen er foretaget.

Venlig hilsen
TDC Privat




--
/tp



Allan Soerensen (16-11-2010)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 16-11-10 22:05

"Terkel Pedersen" <terkelp@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:4ce1c8c5$0$23751$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Jeg fik en mail fra TDC den 19. okt.
>
>
> Kære TDC Kunde
>
> På grund af tekniske problemer, er vi desværre stadig forsinket med
> ordrebehandlingen af din bestilling af hurtigere internet.
>
> Vi beklager ulejligheden og vil behandle din ordre hurtigst muligt.
> Vi kan desværre ikke sætte tidshorisont på, hvornår du får mere hastighed,
> men vi sender en ordrebekræftelse når ændringen er foretaget.
>
> Venlig hilsen
> TDC Privat

Underligt at du den 19. oktober får en mail, hvor der omtales tekniske
problemer som årsag til at den lovede hastighedsforøgelse udebliver, for den
24. september fik jeg en mail hvor travlhed er årsagen og man håber at
ordren er behandlet inden for 20 arbejdsdage. Det er det sidste jeg har hørt
fra TDC og min hastighed er stadig ikke ændret.

<SNIP>
Kære TDC Kunde

På grund af ekstraordinær travlhed, er vi desværre forsinket med
ordrebehandlingen af din bestilling af hurtigere internet.

Vi beklager ulejligheden og håber på at kunne behandle din ordre hurtigst
muligt inden for de næste 20 arbejdsdage.

Venlig hilsen
TDC Privat
</SNIP>

Det er helt utroligt at en stor virksomhed som TDC kan udsende sådan et
tilbud til sine kunder, og så efterfølgende ikke er i stand til at håndtere
situationen.
Der må dæleme sidde nogen, der har røde ører.

Det kunne være interessant at hører om der overhovedet er nogen, der har
fået den lovede hastighedsforøgelse.



frank (17-11-2010)
Kommentar
Fra : frank


Dato : 17-11-10 12:40

Jeg meldte mig til så snart jeg fik "gavekortet". Efter en måned ringede
jeg til TDC og fik at vide at det ikke kunne lade sig gøre !!! (de havde
ikke sendt mig nogen besked - og jeg fik indtryk af at det var en måde at
lukke munden på mig).

Jeg bad om at få en mail fra TDC når en tekniker havde undersøgt, men har
aldrig hørt fra dem.

Det er simpelthen for dårligt TDC.

v.h. Frank


Terkel Pedersen (21-12-2010)
Kommentar
Fra : Terkel Pedersen


Dato : 21-12-10 00:16

Terkel Pedersen wrote:
> Jeg fik en mail fra TDC den 19. okt.
> Kære TDC Kunde
>
> På grund af tekniske problemer, er vi desværre stadig forsinket
> med ordrebehandlingen af din bestilling af hurtigere internet.
>
> Vi beklager ulejligheden og vil behandle din ordre hurtigst
> muligt. Vi kan desværre ikke sætte tidshorisont på, hvornår du får
> mere hastighed, men vi sender en ordrebekræftelse når ændringen er
> foretaget.
> Venlig hilsen
> TDC Privat

Efter at sagen har været glemt et stykke tid, har jeg
lige målt hastigheden på min internetforbindelse til ca 16.000 kbits/sek.
Så min opgradering er nu gået i orden.

--
/tp



Allan Soerensen (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 17-11-10 14:32

"Kim Schroeder" <prip@iname.com> skrev i en meddelelse
news:4cd857c1$0$56779$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>

Check lige http://www.tdc.dk/gavekort en gang til

<SNIP>
Vi har desværre haft fejl på vores tilmeldingsside. Derfor beder vi dig
bekræfte din bestilling endnu en gang.

Vi undskylder ulejligheden og takker for din tålmodighed.
</SNIP>

Hold kæft hvor er TDC´s såkaldte "gave" en parodi.



Kerim Ellentoft (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Kerim Ellentoft


Dato : 17-11-10 16:23

"Allan Soerensen" <nospame@nospame.nospame> skrev :

>Check lige http://www.tdc.dk/gavekort en gang til

Hvad betyder
»Opmigrer dit bredbånd«?
--
Kerim
http://www.facebook.com/Khilafah.nu.Kerim.Ellentoft

Lars (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Lars


Dato : 17-11-10 18:13

On Wed, 17 Nov 2010 16:23:28 +0100, Kerim Ellentoft
<kerim@mail.tele.invalid> wrote:

>"Allan Soerensen" <nospame@nospame.nospame> skrev :
>
>>Check lige http://www.tdc.dk/gavekort en gang til
>
>Hvad betyder
>»Opmigrer dit bredbånd«?

Tror det er TDC'sk og jeg er ikke lige i besiddelse af en TDC'sk -
dansk ordbog, men tror det betyder 'opgrader dit bredbånd'


--
Lars

Krabsen (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Krabsen


Dato : 17-11-10 18:18

Den 17-11-2010 16:23, Kerim Ellentoft skrev:
> "Allan Soerensen"<nospame@nospame.nospame> skrev :
>
>> Check lige http://www.tdc.dk/gavekort en gang til
>
> Hvad betyder
> »Opmigrer dit bredbånd«?

En sammensætning af to ord: 'Op' og 'migrer'.

Nogle vil påstå, at 'Op' er overflødig, fordi migrering implicit altid
er en forbedring (nyere platform, bedre hardware m.v.), hvilket
principielt ikke er givet.

At 'Opgrader' havde været et bedre og mere forståeligt ord er en anden sag..



Sørensen (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Sørensen


Dato : 17-11-10 20:14


"Kerim > skrev
> Hvad betyder
> »Opmigrer«?
> --
Prøv google

vh.
Sørensen


Kim Schroeder (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Kim Schroeder


Dato : 17-11-10 19:20

Allan Soerensen wrote:
>
> Check lige http://www.tdc.dk/gavekort en gang til
>
[klip]

Og hvad er så lige et EM-nummer og finder jeg det ?

Måske er det ikke nødvendigt, da det i følge siden ikke er
nødvendigt at udfylde en eneste rubrik...

Kim



Kim Schroeder (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Kim Schroeder


Dato : 17-11-10 19:53

Ok - burde stå på min faktura men det gør det ikke.

Kim



Hauge (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 17-11-10 20:04

Den 17-11-2010 19:19, Kim Schroeder skrev:
> Og hvad er så lige et EM-nummer og finder jeg det ?

Det står på den ordrebekræftelse du fik, da du oprettede forbindelsen.

Mvh Hauge

Kim Schroeder (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Kim Schroeder


Dato : 17-11-10 20:56

Hauge wrote:
>
> Det står på den ordrebekræftelse du fik, da du oprettede forbindelsen.

Yep - men har efterfølgende fået googlet mig frem til, at jeg nok slet ikke
har et EM-nummer, da jeg både har bredbånd _og_ fastnettelefoni.

Kim



Hauge (17-11-2010)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 17-11-10 21:10

Den 17-11-2010 20:56, Kim Schroeder skrev:
> Yep - men har efterfølgende fået googlet mig frem til, at jeg nok slet ikke
> har et EM-nummer, da jeg både har bredbånd _og_ fastnettelefoni.

Det er rigtigt, så bruger man (normalt) tlf-nummeret istedet for
EM-nummeret.

Mvh Hauge

Allan Soerensen (22-11-2010)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 22-11-10 22:58

"Allan Soerensen" <nospame@nospame.nospame> skrev i en meddelelse
news:4ce3d966$0$56777$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Kim Schroeder" <prip@iname.com> skrev i en meddelelse
> news:4cd857c1$0$56779$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>
> Check lige http://www.tdc.dk/gavekort en gang til
>
> <SNIP>
> Vi har desværre haft fejl på vores tilmeldingsside. Derfor beder vi dig
> bekræfte din bestilling endnu en gang.
>
> Vi undskylder ulejligheden og takker for din tålmodighed.
> </SNIP>
>
> Hold kæft hvor er TDC´s såkaldte "gave" en parodi.

Jeg genbestilte den 17/11-2010, men har stadig ikke modtaget den lovede
ordrebekræftelse, end ikke en auto-genereret mail har jeg modtaget.

Jeg kunne stadig godt tænke mig at vide om der overhovedet er nogen, der har
fået den lovede opgradering af hastighed, for jeg syntes dette begynder at
ligne en lang næse.



frank (23-11-2010)
Kommentar
Fra : frank


Dato : 23-11-10 19:57

> Jeg genbestilte den 17/11-2010, men har stadig ikke modtaget den lovede
> ordrebekræftelse, end ikke en auto-genereret mail har jeg modtaget.
>
> Jeg kunne stadig godt tænke mig at vide om der overhovedet er nogen, der
> har fået den lovede opgradering af hastighed, for jeg syntes dette
> begynder at ligne en lang næse.
>

Det samme her. Jeg genbestilte også, men fik aldrig den lovede
ordrebekræftelse. Så ringede jeg på det oplyste telefonnummer. Dér er et
automatsvar at tidsfristen er overskredet !!!!

Hvad fanden er det som foregår hos TDC ?? eller ikke foregår.

v.h. Frank.


Tove Krieger (07-12-2010)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 07-12-10 22:54

"frank" <frankhan@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:4cec0ec6$0$36576$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Jeg genbestilte den 17/11-2010, men har stadig ikke modtaget den lovede
>> ordrebekræftelse, end ikke en auto-genereret mail har jeg modtaget.
>>
>> Jeg kunne stadig godt tænke mig at vide om der overhovedet er nogen, der
>> har fået den lovede opgradering af hastighed, for jeg syntes dette
>> begynder at ligne en lang næse.
>>
>
> Det samme her. Jeg genbestilte også, men fik aldrig den lovede
> ordrebekræftelse. Så ringede jeg på det oplyste telefonnummer. Dér er et
> automatsvar at tidsfristen er overskredet !!!!
>
> Hvad fanden er det som foregår hos TDC ?? eller ikke foregår.
>
> v.h. Frank.

Jeg er godt nok også en smule i vildrede. Jeg har været TDC kunde i mange
år. Jeg har både bredbånd, fastnettelefoni og mobilabonnement hos dem, men
jeg har overhovedet ikke på noget tidspunkt modtaget et af de omtalte breve
med gavekort. Det var først i deres nyhedsbrev jeg modtog på computeren
idag, at jeg opdagede det. Nyhedsbrevet lød således.:

http://netnyt.tdc.dk/publish.php?id=27497

Der står ikke noget om et gavekort der skulle have været sendt ud tidligere.
Der står at *alle* TDC kunder får højere hastighed i begyndelsen af det nye
år, så jeg vil da lige klappe hesten før jeg tror på at det er sandt, men
man kan da ihvertfald håbe.


--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Anders Majland (08-12-2010)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 08-12-10 11:47

> Der står at *alle* TDC kunder får højere hastighed i begyndelsen af det
> nye år

Nej der står _op_til_ 20 Mbit/s

Nu har jeg ikke adsl mere men kobberet herude kunne kun trække 1024/512.
Men for kunder som mig hvor kobberet ikke kan trække ret meget betyder deres
nye prisstruktur jo bare jeg ville skulle betale samme pris som kunder der
får op til 20x højere hastighed

/A


Tove Krieger (08-12-2010)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 08-12-10 12:47

"Anders Majland" <See.Signature@Address.invalid> skrev i meddelelsen
news:4cff6259$0$23762$14726298@news.sunsite.dk...
>> Der står at *alle* TDC kunder får højere hastighed i begyndelsen af det
>> nye år
>
> Nej der står _op_til_ 20 Mbit/s
>
> Nu har jeg ikke adsl mere men kobberet herude kunne kun trække 1024/512.
> Men for kunder som mig hvor kobberet ikke kan trække ret meget betyder
> deres nye prisstruktur jo bare jeg ville skulle betale samme pris som
> kunder der får op til 20x højere hastighed
>
> /A


Ja, desværre. Det ser man snart alle vegne, det er jo lige som Canal
Digital, der meddelte at nu kunne man få satellit-tv i flere rum for den
samme pris, som jo alligevel straks var blevet forhøjet. De mere kloge
narrer altid de mindre kloge, men jeg har jo lov til at opsige mit Canal
Digital Plus abonnement hvis jeg ikke vil være med længere. Jeg vil kun have
satellit-tv i stuen.

CD's sidste nye stunt er, at nu kan man købe den lejede Sagem box med
harddisk der fulgte med abb. for knapt 1.500,- kr. Vores box er over 2 år
gammel, og jeg har da ikke lyst til at købe en brugt box, hvor de ganske
vist giver 2 års "garanti", så jeg vil nok hellere leje boxen som jeg gør nu
for 99,- kr..md., og så skal de sende mig en ny hvis den går i stykker.

Det er også rigtigt som du skriver, at der står op til 20 Mbit/s for ca. 75%
af kunderne hos TDC. Resten må vente til senere, og det bliver nok *meget*
senere, for såvidt jeg husker havde vi indtil fornylig også en begrænsning
for, hvor mange Mbit kobberet kunne trække her i området. Jeg er ellers en
tilfreds kunde hos TDC, og har altid fået en god service når jeg har ringet
(også til supporten), meeen der må altså være en grænse for, hvor meget man
skal lade sig trække gennem manegen.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Sørensen (10-12-2010)
Kommentar
Fra : Sørensen


Dato : 10-12-10 21:42


"Tove Krieger" skrev
> Ja, desværre. Det ser man snart alle vegne, det er jo lige som
> Canal Digital, der meddelte at nu kunne man få satellit-tv i
> flere rum for den samme pris, som jo alligevel straks var
> blevet forhøjet.
Ja det kunne andre lære af, så det ikke stod med småt på side 10
at:
leje af modtager +70 kr. md.
mulighed for at optage +70 kr. md.
HD +80 kr. md.
ekstra TV +70 kr. stk md.
ekstra hastighed så du kan bruge nettet samtidig med Tv +50 kr,
md.
o.s.v.

> CD's sidste nye stunt er, at nu kan man købe den lejede Sagem
> box med harddisk der fulgte med abb. for knapt 1.500,- kr.
> Vores box er over 2 år gammel, og jeg har da ikke lyst til at
> købe en brugt box, hvor de ganske vist giver 2 års "garanti",
> så jeg vil nok hellere leje boxen som jeg gør nu for 99,-
> kr..md., og så skal de sende mig en ny hvis den går i stykker.

Jeg har hørt at De sender en ny og så skal man retunere den
gamle, men jeg ville nok også fortsætte med at leje
>
>
vh.
Sørensen


Tove Krieger (11-12-2010)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 11-12-10 20:40

"Sørensen" <90909090@invalid.invalid> skrev i meddelelsen
news:4d029080$0$36581$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Tove Krieger" skrev
>
>> CD's sidste nye stunt er, at nu kan man købe den lejede Sagem box med
>> harddisk der fulgte med abb. for knapt 1.500,- kr. Vores box er over 2 år
>> gammel, og jeg har da ikke lyst til at købe en brugt box, hvor de ganske
>> vist giver 2 års "garanti", så jeg vil nok hellere leje boxen som jeg gør
>> nu for 99,- kr..md., og så skal de sende mig en ny hvis den går i
>> stykker.
>
> Jeg har hørt at De sender en ny og så skal man retunere den gamle, men jeg
> ville nok også fortsætte med at leje
>>
>>
> vh.
> Sørensen


Jo, det er også rigtigt, så jeg kunne ikke drømme om at købe den, og slet
ikke til den pris. Man får (min datter har prøvet det) tilsendt en ny box
sammen med en returseddel, og kan derfor sende den gamle box tilbage til CD
uden vederlag.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Allan Soerensen (29-11-2010)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 29-11-10 10:38

"Allan Soerensen" <nospame@nospame.nospame> skrev i en meddelelse
news:4ceae76d$0$56787$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jeg genbestilte den 17/11-2010, men har stadig ikke modtaget den lovede
> ordrebekræftelse, end ikke en auto-genereret mail har jeg modtaget.

Da den lovede ordrebekræftelse på min genbestilling aldrig kom, ringede jeg
til TDC den 23/11 og fik dem til at oprette ordren manuelt.
Samtalen sluttede med "der kommer en ordrebekræftelse i løbet af et par
dage".

Hvor meget tror I så der er kommet? Rigtig, ingen ordre bekræftelse. Har
ikke hørt et ord på nogen af de ordre, der er afgivet.

Er ved at være træt af at være til grin, så tiden er vist inde til at en
trofast TDC-kunde skal finde et alternativ.



-=Madsen=- (09-12-2010)
Kommentar
Fra : -=Madsen=-


Dato : 09-12-10 20:50

Hvad med os andre som i forvejen har 20 Mbit ?

Jeg har intet hørt ?


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407858
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste