| 
 "Carsten Svaneborg" skrev i en meddelelse
 > R.N. wrote:
 > > "Faste genstande opfattes som sådanne, udelukkende fordi deres
 > > atomer og molekyler bevæger sig med stor hastighed.
 >
 > Det er fysisk forkert (om det så kan defineres som filosofisk korrekt
 > i en eller anden litterær betydning af ordet skal jeg ikke kunne sige).
 > Elektronerne i vores fødder og gulvet (formodeligt et fast stof)
 > frastødder hinanden, derfor falder vi ikke gemme gulvet.
 >
 Det siger jo så fra en anden vinkel at de materielle ting vi ser, også
 _har_  en helt anden substans end den vi ser og mærker. Og når Stuart Wilde
 bruger denne formulering til at forklare de ting han skriver om, ser jeg det
 som noget der endnu ikke helt lader sig forklare udfra i hvert fald de
 normer som den moderne videnskab kører efter i dag.
 
 Hvis han på samme måde ville forklare, hvorfor en sygeplejerske som evt.
 arbejder blandt aids-ramte i Uganda under mangelfulde og ikke tilstrækkeligt
 hygiejniske forhold alligevel ikke bliver smittet, ville han nok forklare
 det med at hun projiserer så kraftigt ind på dette ene at hjælpe, at
 hendes svingningstal kører op over den grænse, hvor hun vil blive ramt af
 sygdom.
 
 Det er sikkert ikke tilstrækkelig forklaring for dig, men  _jeg _  forstår
 hvad han mener, når han udtrykker sig på den måde, så for mig er det nok.
 
 
 > Så slukkede man med et for alle elektroners ladninger, så ville vi
 > ryge gennem gulvet, og alle faste stoffer ville eksplodere med mindre
 > man også slukkede for kernens ladning. Men atomer er til størstedelen
 > (materielt og ikke ladnings-) tomrum.
 >
 Ja - det er ret fantastisk - det at størstedelen af hvert enkelt atom er
 tomhed. Selve det har jeg vidst længe. Når man går ned på atomniveau består
 'landskabet' ikke længere af solide genstande. De subatomare partikler er
 adskilt af  enorme afstande, der gør ethvert atom til over 99.999 procent
 tomt rum. Og det gælder brintatomerne i luften og kulstofatomerne i  det
 træ, man laver borde af, samt alle 'solide' atomer i vore celler. Derfor er
 alt fast stof, inklusive vore kroppe, forholdsvis ligeså tomt som det
 intergalaktiske rum.
 
 Og det er måske her i denne 'mærkelige' tomhed at man skal søge
 forklarigerne på alt det, som endnu ikke lader sig forklare af det
 videnskaben ville kalde fornuftens vej. F.eks. de transmutationer som
 alkymisterne foretog for 3-400 år siden, og meget meget før, men også
 sådanne fænomener som clairvoyance, ekstreme healinger og meget, meget
 andet. Jeg tror at når alle disse fænomener har forekommet uforklarlige i
 århundreder, fordi de også ER totalt uforklalige, hvis de foregik i en
 verden, hvor sten, træ og levende væsener var nøjagtigt det materiale de ser
 ud til at være.
 
 Det kan man nok give alle skeptikerne ret i, men jeg spekulerer på om det er
 tomrummet i alle stoffers atomer, der gør det muligt at alle de fantastiske
 og svært forklarlige fænomener findes.
 
 Und nichts weider.
 
 M.v.h. R.N.
 
 
 
 
 
 |