/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Al den elektronik
Fra : Christian Stidsen


Dato : 19-07-10 22:03

Der bliver snakket meget om DLS, GPS, internet, elektronik o.s.v. i bådene,
men hvordan forholder vi os egentlig hvis det skulle ske at tingene ikke
virker ?

Flg. note finde i de søkort jeg bruger for tiden:
På grund af visse kildematerialers alder, kvalitet og oprindelse må det
påregnes, at den positionsnøjagtighed, der kan opnås med
satellitnavigationssystemer, er bedre end kortets.
Forskellen mellem positioner fra satellitter og positioner i dette kort kan
være af stor betydning for navigationen.

Så er spørgsmålet jo - hvordan bør man forholde sig ved sejlads i dette
område ?
Og her kommer vi jo tilbage til det med GPS og anden elektronik - hvad vil
du gøre hvis det ikke virker ?
- kan du navigere uden ?
Selvfølgelig skal vi bruge de moderne hjælpemidler der er til rådighed, men
er vi blevet for afhængige af dem ?

Dette ikke for at slå nogen i hovedet, er blot almen interesse!

M.v.h.

Christian


 
 
Torben Skovgaard Bac~ (19-07-2010)
Kommentar
Fra : Torben Skovgaard Bac~


Dato : 19-07-10 22:24

Christian Stidsen wrote:
> Der bliver snakket meget om DLS, GPS, internet, elektronik o.s.v. i
> bådene, men hvordan forholder vi os egentlig hvis det skulle ske at
> tingene ikke virker ?
Klip

> M.v.h.
>
> Christian

Du har da fat i noget, som igennem tiderne ofte er blevet drøftet i dette
forum.
Hvordan forholder vi os egentligt, hvis det skulle ske, at elektronikken
svigter, spørger du.
Det er jo et spørgsmål, der rummer mange forskellige svar. Det kan være lige
var bager-pose-navigatøren og til ham/hende, der kan det hele med kronograf,
pejleudstyr og meget andet.

Da jeg erhvervede mit duelighedsbevis for en del år siden, var underviseren
en kompetent mand, der havde et livslangt forløb i.f. søværnet. Han fortalte
feks., at han sammen med sin besætning undsatte en havarist ved Sj. Odde.
Havaristen var helt sikker på, at han var gået på grund ved Sveriges
vestkyst, så han var særligt glad og tilfreds med, at hans redningsfolk
talte dansk
Altså anede han ikke, hvor han var henne i denne verden.

Det er der mange, der ikke gør - uanset div. instrumenter, og så kan man jo
undres over, at de overhovedet begiver sig ud på haver i en båd - stor eller
lille.

Jeg vil ikke tage glorien på - og dog, for jeg og div. sejlermakkere følger
altid med på søkortene i forhold til, hvad elektronikken viser, så i den
forbindelse ved vi jo hvor vi er, hvis elektronikken svigter.
Generelt bruger jeg i øvrigt ikke papirkort eller elektronik, når jeg sejler
i lokalt farvand, som jeg er godt bekendt med i forhold til "pejlinger" og
meget andet.

Problemet er i den sidste ende er på sæt og vis en belastning for vores
redningstjeneste - set i lyset af en del "historier" i pressen fra dette år
og tilbage i tiden - og dermed en belastning i forhold til
samfundsøkonomien.

Mvh

--
\\\\////
(@@)
-------o00o-(_)-o00o---------
Torben


Jan Rasmussen (19-07-2010)
Kommentar
Fra : Jan Rasmussen


Dato : 19-07-10 22:40


"Torben Skovgaard Bach" <tsbach@FJERNnyka.dk> skrev i en meddelelse
news:1aa48$4c44c294$55dad06d$2441@news.galnet.dk...
>
> Problemet er i den sidste ende er på sæt og vis en belastning for vores
> redningstjeneste - set i lyset af en del "historier" i pressen fra dette
> år og tilbage i tiden - og dermed en belastning i forhold til
> samfundsøkonomien.
>
> Mvh
>
> Torben
>



Men kunne også anskue det på den måde... lystsejlerne holder SOK i god
træning så de er helt up to date, til gavn for samfundet


Mvh
JR



Jan Rasmussen (19-07-2010)
Kommentar
Fra : Jan Rasmussen


Dato : 19-07-10 22:35

"Christian Stidsen" <csnews@stidsen.dk> skrev i en meddelelse
news:4c44bd8e$0$280$14726298@news.sunsite.dk...
> Der bliver snakket meget om DLS, GPS, internet, elektronik o.s.v. i
> bådene, men hvordan forholder vi os egentlig hvis det skulle ske at
> tingene ikke virker ?
>
> Flg. note finde i de søkort jeg bruger for tiden:
> På grund af visse kildematerialers alder, kvalitet og oprindelse må det
> påregnes, at den positionsnøjagtighed, der kan opnås med
> satellitnavigationssystemer, er bedre end kortets.
> Forskellen mellem positioner fra satellitter og positioner i dette kort
> kan være af stor betydning for navigationen.
>
> Så er spørgsmålet jo - hvordan bør man forholde sig ved sejlads i dette
> område ?
> Og her kommer vi jo tilbage til det med GPS og anden elektronik - hvad vil
> du gøre hvis det ikke virker ?
> - kan du navigere uden ?
> Selvfølgelig skal vi bruge de moderne hjælpemidler der er til rådighed,
> men er vi blevet for afhængige af dem ?
>
> Dette ikke for at slå nogen i hovedet, er blot almen interesse!
>
> M.v.h.
>
> Christian


En GPS er et suplement (backup) til din traditionelle navigation... så alene
af den grund burde der ikke være nogen problemer i det!!!

Men i den virkelige verden er det jo anderledes, da mange blot sejler efter
stregen på GPS... incl. jeg selv, for det meste...

Men loven foreskriver jo også at man skal medføre opdaterede kort over det
område man sejler i.... og med et kompas har man jo igen mulighed for at
komme frem!!!

Men, i den virkelige verden er der jo nok ikke mange der medfører opdaterede
kort incl. jeg selv...

meen... jeg medfører dog et sæt tyske søsportskort af ældre dato... og har
da også kompas ombord, og med det mener jeg at være godt hjulpet i danske
farvande....
hvis gps skulle gå i stykker...

Mvh
JR





Harding E. Larsen (20-07-2010)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 20-07-10 02:01

Ja du har ret Jan, nok de færreste opdaterer papirsøkortene. Ej heller
de elektroniske; men nu efter at FRV har lavet en automatisk mail som
enhver kan hægte sig på, får vi hver fredag de sidste informatiomer
kastet i hovedet til læsning. Det skulle være overkommeligt at huske
hvilket der er hændt i det sejladsområde man befinder sig i.

I år har jeg installeret SeaClear og Offshore navigator med BSB kort,
DLS med kort 2009, samt Open CPN med alle kort i hhv. vektor og
rasteridgaverne. Med musen kan man skifte mellem kortenes udgivelsesår
og også de forskellige leverandørers kort for hvert enkelt område.
OpenCPN er et fortræffeligt program og meget intuitivt. Dog har jeg
konstateret at flere af de tyske korts detailkort ikke er kalibrerede
så hvis kortene skifter automatisk til bedste oplødning og man bruger
detailkortene så bilver båden placeret på kortene op til 1/2 sm fra
virkeligheden. Kortet er i samme datum så det er en kalibreringsfejl.

Som årvågen navigatør skal man ikke forlade sig på kun en
informationskilde; men anvende flere informationskilder af forskellig
art.

Mvh/Harding



On 19 Jul., 23:34, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen-net.dk> wrote:
> "Christian Stidsen" <csn...@stidsen.dk> skrev i en meddelelsenews:4c44bd8e$0$280$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>
>
>
> > Der bliver snakket meget om DLS, GPS, internet, elektronik o.s.v. i
> > bådene, men hvordan forholder vi os egentlig hvis det skulle ske at
> > tingene ikke virker ?
>
> > Flg. note finde i de søkort jeg bruger for tiden:
> > På grund af visse kildematerialers alder, kvalitet og oprindelse må det
> > påregnes, at den positionsnøjagtighed, der kan opnås med
> > satellitnavigationssystemer, er bedre end kortets.
> > Forskellen mellem positioner fra satellitter og positioner i dette kort
> > kan være af stor betydning for navigationen.
>
> > Så er spørgsmålet jo - hvordan bør man forholde sig ved sejlads i dette
> > område ?
> > Og her kommer vi jo tilbage til det med GPS og anden elektronik - hvad vil
> > du gøre hvis det ikke virker ?
> > - kan du navigere uden ?
> > Selvfølgelig skal vi bruge de moderne hjælpemidler der er til rådighed,
> > men er vi blevet for afhængige af dem ?
>
> > Dette ikke for at slå nogen i hovedet, er blot almen interesse!
>
> > M.v.h.
>
> > Christian
>
> En GPS er et suplement (backup) til din traditionelle navigation... så alene
> af den grund burde der ikke være nogen problemer i det!!!
>
> Men i den virkelige verden er det jo anderledes, da mange blot sejler efter
> stregen på GPS... incl. jeg selv, for det meste...
>
> Men loven foreskriver jo også at man skal medføre opdaterede kort over det
> område man sejler i.... og med et kompas har man jo igen mulighed for at
> komme frem!!!
>
> Men, i den virkelige verden er der jo nok ikke mange der medfører opdaterede
> kort incl. jeg selv...
>
> meen... jeg medfører dog et sæt tyske søsportskort af ældre dato.... og har
> da også kompas ombord, og med det mener jeg at være godt hjulpet i danske
> farvande....
> hvis gps skulle gå i stykker...
>
> Mvh
> JR- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -


Harding E. Larsen (20-07-2010)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 20-07-10 13:26

Vær opmærksom på at mindre hukommelses manglende indretninger ikke kan
gengive detaljer. BSB kortene mangler mange detaljer som er med i DLS/
KMS kort. Derfor skal man ikke have fuld tillid til at alle
informationer er med på en mobiltelefons gengivelser.

Mvh/Harding

On 20 Jul., 13:18, Morten Hindsholm <mor...@hindsholm.dk> wrote:
> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> writes:
> ...
>
> > Som årvågen navigatør skal man ikke forlade sig på kun en
> > informationskilde; men anvende flere informationskilder af forskellig
> > art.
>
> I den forbindelse vil jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på (endnu) et
> navigationsprogram - denne gang til mobiltelefoner baseret på Android
> operativsystemet.
>
> Det drejer sig om programmet OruxMaps (http://oruxmaps.com/index_en.html)
> som bruger telefonens indbyggede GPS til at vise position og evt. track på
> online kort (dvs Google Maps) *eller* kort man har installeret på telefonen.
> Og det er her det bliver interessant, for med et tilhørende program, som man
> kører på sin PC, kan man konvertere BSB kort og installere dem på telefonen.
>
> Jeg afprøvede OruxMaps i sidste uge på en tur rundt på Kattegat. Jeg havde
> forinden konverteret og installeret de relevante BSB kort på telefonen, og
> kunne så når som helst se min position på søkortet, lave tracks, måle afstande
> osv. Det er også muligt at arbejde med ruter, men det har jeg endnu ikke
> prøvet.
>
> Og ja, jeg ved godt at
> - mobiltelefonens batteri ikke holder længe nok
> - skærmen er ikke stor nok og ikke tydelig nok i sollys
> - telefonen kan ikke tåle vand (kan dog proppes i en frysepose)
> - osv, osv
>
> MEN når man nu ikke har en kortplotter, så er det altså ret smart lige at
> kunne checke positionen en gang imellem på den telefon man alligevel har i
> lommen. Og om ikke andet kan det jo fungere som backup navigation, da
> telefonen har egen strømforsyning og GPS og derfor er helt uafhængig af bådens
> øvrige systemer.
>
> OG - programmet er naturligvis (som alle ordentlige programmer gratis.. Jeg
> har derfor heller ingen økonomiske (eller andre) interesser i det, men er blot
> en glad bruger.
>
> God fornøjelse...
>
> --
> /\/\orten


oem (21-07-2010)
Kommentar
Fra : oem


Dato : 21-07-10 02:16

Ja, jeg tror jeg også har nævnt oruxmaps et par ngange før, www.OruxMaps.com
er til Android, fungerer fortræffeligt og har ikke nogen problemer med
at vise kørt der er konverteret til BSB fra DLS. Faktisk bruger jeg
lige p.t. ikke andet, når jeg sejler, jeg har ingen netbook for tiden.
Jeg har altid backup i papir, men min papirløsning er gemene A4-
udskrifter af søkort i selvvalgt skalering, jeg laminerer udskrifterne
med sønnikes lamineringsmaskine, så jeg har søkort på både for- og
bagside. Naturligvis afhænger min løsning af destinationen, ligesom
destinationen afhænger heraf.

Eneste problem er (mangel på) vandtæthed og lysstyrke.

Det er den indbyggede backup-løsning i papir, der normalt får mig til
at rose de tyske løsninger fra Delius Klasing og NV-Verlag fordi de er
'helhedsløsninger', både elektronik og papir.

On 20 Jul., 13:18, Morten Hindsholm <mor...@hindsholm.dk> wrote:

> Det drejer sig om programmet OruxMaps (http://oruxmaps.com/index_en.html)
> som bruger telefonens indbyggede GPS til at vise position og evt. track på
> online kort (dvs Google Maps) *eller* kort man har installeret på telefonen.
> Og det er her det bliver interessant, for med et tilhørende program, som man
> kører på sin PC, kan man konvertere BSB kort og installere dem på telefonen.
>
> /\/\orten


Jens Bruun (21-07-2010)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 21-07-10 19:11

Jan Rasmussen <jr@FJERNvejen-net.dk> skrev i meddelelsen
4c44c4e6$0$32177$d40e179e@nntp06.dk.telia.net:

> Men loven foreskriver jo også at man skal medføre opdaterede kort
> over det område man sejler i....

Øh? Hvilken lov er det?

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Jan Rasmussen (21-07-2010)
Kommentar
Fra : Jan Rasmussen


Dato : 21-07-10 21:42


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:26ydnUx5d-anpdrRnZ2dnUVZ8mGdnZ2d@giganews.com...
> Jan Rasmussen <jr@FJERNvejen-net.dk> skrev i meddelelsen
> 4c44c4e6$0$32177$d40e179e@nntp06.dk.telia.net:
>
>> Men loven foreskriver jo også at man skal medføre opdaterede kort
>> over det område man sejler i....
>
> Øh? Hvilken lov er det?
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.
>


Det ved jeg ikke Jens.... men tag et duelighedsbevis og du vil få pebet
ørene fulde med at man skal medbringe opdaterede søkort...


Mvh
JR



Torben Skovgaard Bac~ (21-07-2010)
Kommentar
Fra : Torben Skovgaard Bac~


Dato : 21-07-10 22:10

Jan Rasmussen wrote:
> Det ved jeg ikke Jens.... men tag et duelighedsbevis og du vil få
> pebet ørene fulde med at man skal medbringe opdaterede søkort...
>
>
> Mvh
> JR

Det fremgår af denne her - læs kapitel 2.1
http://www.kms.dk/NR/rdonlyres/E52499A6-6B07-4D55-ADBD-0F27E581AC2E/0/DDL_ny.pdf

Google hjælper os alle på vej. Jeg søgte med sætningen "pligt til at have
opdaterede søkort ombord" og det gav en række links:

http://www.google.dk/#hl=da&source=hp&q=pligt+til+at+have+opdaterede+s%C3%B8kort&rlz=1W1GPEA_da&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&fp=d7eaf19d1b2d7696


--
\\\\////
(@@)
-------o00o-(_)-o00o---------
Torben



Jens Bruun (22-07-2010)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 22-07-10 08:18

Jan Rasmussen <jr@FJERNvejen-net.dk> skrev i meddelelsen
4c475b9e$0$32183$d40e179e@nntp06.dk.telia.net:

>>> Men loven foreskriver jo også at man skal medføre opdaterede kort
>>> over det område man sejler i....
>
> Det ved jeg ikke Jens.... men tag et duelighedsbevis og du vil få
> pebet ørene fulde med at man skal medbringe opdaterede søkort...

Jeg *har* taget duelighedsbevis, og der lærte jeg *intet* om, at loven
foreskriver, at jeg skal medbringe opdaterede søkort. At medbringe
opdaterede søkort er godt sømandsskab, men det er altså ikke et lovkrav.

Jeg er pt. ude at sejle (dette er skrevet i Smygehamn i sydsverige), og har
alene en kortplotter og en bærbar med DLSK (samt en to mobilos, hvoraf den
ene har GPS). Og jeg er ganske tryg og helt sikker på, jeg ikke overtræder
nogen love.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Harding E. Larsen (21-07-2010)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 21-07-10 15:06

I Søloven under skibsførerens ansvar, og det er benævnt med ordet
"udrustning".

Mvh/Harding

On 21 Jul., 20:11, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
> Jan Rasmussen <j...@FJERNvejen-net.dk> skrev i meddelelsen
> 4c44c4e6$0$32177$d40e1...@nntp06.dk.telia.net:
>
> > Men loven foreskriver jo også at man skal medføre opdaterede kort
> > over det område man sejler i....
>
> Øh? Hvilken lov er det?
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.


Jens Bruun (22-07-2010)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 22-07-10 08:33

Harding E. Larsen <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
5d360f00-e287-4178-adac-897a19e53531@d8g2000yqf.googlegroups.com:

> I Søloven under skibsførerens ansvar, og det er benævnt med ordet
> "udrustning".

Spændende. Det må så også gælde for robåde, kajakker og badedyr.

Mig bekendt er fritidsfartøjer ikke underlagt Søloven med enkelte
undtagelser (man bruger vist Søloven til at dømme for "spiritussejlads").

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Jens Bruun (22-07-2010)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 22-07-10 08:42

Jens Bruun <bruun_jens@hotmail.com> skrev i meddelelsen
ZpSdnesTnKrbadrRnZ2dnUVZ7rOdnZ2d@giganews.com:

> Mig bekendt er fritidsfartøjer ikke underlagt Søloven med enkelte
> undtagelser (man bruger vist Søloven til at dømme for
> "spiritussejlads").

Nu har jeg læst og læst på Søfartsstyrelsens officielle hjemmeside for
fritidssejlere (www.fritidssejler.dk), og der tales alene om krav til
duelighedsbevis, "speedbådskørekort" o.lign. Under "Love og bekendtgørelser"
findes heller*intet* belæg for, at det er et lovkrav, at man medfører
opdaterede søkort på et fritidsfartøj.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Harding E. Larsen (22-07-2010)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 22-07-10 02:40

I Søloven er en lystbåd et lastfartøj der blot ikke bruges
erhvervsmæssigt.

Mvh/Harding

On 22 Jul., 09:33, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
> Harding E. Larsen <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen
> 5d360f00-e287-4178-adac-897a19e53...@d8g2000yqf.googlegroups.com:
>
> > I Søloven under skibsførerens ansvar, og det er benævnt med ordet
> > "udrustning".
>
> Spændende. Det må så også gælde for robåde, kajakker og badedyr.
>
> Mig bekendt er fritidsfartøjer ikke underlagt Søloven med enkelte
> undtagelser (man bruger vist Søloven til at dømme for "spiritussejlads").
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.


Harding E. Larsen (22-07-2010)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 22-07-10 02:59

Prøv at læse:

http://www.kms.dk/NR/rdonlyres/E52499A6-6B07-4D55-ADBD-0F27E581AC2E/0/DDL_ny.pdf

Der har også været en del domme på området.
I den forbindelse har de afsagte domme kun nævnt at der fandtes
hjælpemidler så som DLS eller kortplottere ikke at de indgik i
navigationen. for det gør de ikke ifølge loven undtagen hvor det er
godkendte installationer i.h.t. SOLAS m.m.

Du har tidligere har skrevet: "Og jeg er ganske tryg og helt sikker
på, jeg ikke overtræder nogen love."
Det skal du ikke være så sikker på hverken den absolutte
tryghedsfølelse eller forholdet til lovene.
Reglerne gælder for alle skibe; men enkeltpersoner har det for vane at
tilpasse reglerne i forhold til egen situation. Er uheldet ude og man
kommer igennem retskværnen vil man blive forholdt reglerne som man
skulle have ageret under og dømt derefter.

Prøv til vinter at tage en Y3, på dette kursus kommer man nærmere ind
på stoffet og reglerne og også hvilke dokumenter man skal have ombord.

Mvh/Harding





On 22 Jul., 09:41, "Jens Bruun" <bruun_j...@hotmail.com> wrote:
> Jens Bruun <bruun_j...@hotmail.com> skrev i meddelelsen
> ZpSdnesTnKrbadrRnZ2dnUVZ7rOdn...@giganews.com:
>
> > Mig bekendt er fritidsfartøjer ikke underlagt Søloven med enkelte
> > undtagelser (man bruger vist Søloven til at dømme for
> > "spiritussejlads").
>
> Nu har jeg læst og læst på Søfartsstyrelsens officielle hjemmeside for
> fritidssejlere (www.fritidssejler.dk), og der tales alene om krav til
> duelighedsbevis, "speedbådskørekort" o.lign. Under "Love og bekendtgørelser"
> findes heller*intet* belæg for, at det er et lovkrav, at man medfører
> opdaterede søkort på et fritidsfartøj.
>
> --
> -Jens B.
>
> D.e.f.f.e.s.


Morten Hindsholm (20-07-2010)
Kommentar
Fra : Morten Hindsholm


Dato : 20-07-10 12:18

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> writes:
....
> Som årvågen navigatør skal man ikke forlade sig på kun en
> informationskilde; men anvende flere informationskilder af forskellig
> art.

I den forbindelse vil jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på (endnu) et
navigationsprogram - denne gang til mobiltelefoner baseret på Android
operativsystemet.

Det drejer sig om programmet OruxMaps ( http://oruxmaps.com/index_en.html )
som bruger telefonens indbyggede GPS til at vise position og evt. track på
online kort (dvs Google Maps) *eller* kort man har installeret på telefonen.
Og det er her det bliver interessant, for med et tilhørende program, som man
kører på sin PC, kan man konvertere BSB kort og installere dem på telefonen.

Jeg afprøvede OruxMaps i sidste uge på en tur rundt på Kattegat. Jeg havde
forinden konverteret og installeret de relevante BSB kort på telefonen, og
kunne så når som helst se min position på søkortet, lave tracks, måle afstande
osv. Det er også muligt at arbejde med ruter, men det har jeg endnu ikke
prøvet.

Og ja, jeg ved godt at
- mobiltelefonens batteri ikke holder længe nok
- skærmen er ikke stor nok og ikke tydelig nok i sollys
- telefonen kan ikke tåle vand (kan dog proppes i en frysepose)
- osv, osv

MEN når man nu ikke har en kortplotter, så er det altså ret smart lige at
kunne checke positionen en gang imellem på den telefon man alligevel har i
lommen. Og om ikke andet kan det jo fungere som backup navigation, da
telefonen har egen strømforsyning og GPS og derfor er helt uafhængig af bådens
øvrige systemer.

OG - programmet er naturligvis (som alle ordentlige programmer gratis. Jeg
har derfor heller ingen økonomiske (eller andre) interesser i det, men er blot
en glad bruger.

God fornøjelse...

--
/\/\orten

Morten Hindsholm (21-07-2010)
Kommentar
Fra : Morten Hindsholm


Dato : 21-07-10 11:34

"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> writes:
> Vær opmærksom på at mindre hukommelses manglende indretninger ikke kan
> gengive detaljer. BSB kortene mangler mange detaljer som er med i DLS/
> KMS kort. Derfor skal man ikke have fuld tillid til at alle
> informationer er med på en mobiltelefons gengivelser.

Det er sandt, men kun hvis BSB kortene kommer fra en anden leverandør end KMS.
Når man (som tidligere beskrevet her i gruppen) selv har konverteret KMS
kortene til BSB format, så er de selvfølgelig identiske med de officielle KMS
kort, og så har man et rigtig godt redskab ved hånden.

>
> Mvh/Harding
>
> On 20 Jul., 13:18, Morten Hindsholm <mor...@hindsholm.dk> wrote:
>> "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> writes:
>> ...
>>
>> > Som årvågen navigatør skal man ikke forlade sig på kun en
>> > informationskilde; men anvende flere informationskilder af forskellig
>> > art.
>>
>> I den forbindelse vil jeg da ikke undlade at gøre opmærksom på (endnu) et
>> navigationsprogram - denne gang til mobiltelefoner baseret på Android
>> operativsystemet.
>>
>> Det drejer sig om programmet OruxMaps (http://oruxmaps.com/index_en.html)
>> som bruger telefonens indbyggede GPS til at vise position og evt. track på
>> online kort (dvs Google Maps) *eller* kort man har installeret på telefonen.
>> Og det er her det bliver interessant, for med et tilhørende program, som man
>> kører på sin PC, kan man konvertere BSB kort og installere dem på telefonen.
>>
>> Jeg afprøvede OruxMaps i sidste uge på en tur rundt på Kattegat. Jeg havde
>> forinden konverteret og installeret de relevante BSB kort på telefonen, og
>> kunne så når som helst se min position på søkortet, lave tracks, måle afstande
>> osv. Det er også muligt at arbejde med ruter, men det har jeg endnu ikke
>> prøvet.
>>
>> Og ja, jeg ved godt at
>> - mobiltelefonens batteri ikke holder længe nok
>> - skærmen er ikke stor nok og ikke tydelig nok i sollys
>> - telefonen kan ikke tåle vand (kan dog proppes i en frysepose)
>> - osv, osv
>>
>> MEN når man nu ikke har en kortplotter, så er det altså ret smart lige at
>> kunne checke positionen en gang imellem på den telefon man alligevel har i
>> lommen. Og om ikke andet kan det jo fungere som backup navigation, da
>> telefonen har egen strømforsyning og GPS og derfor er helt uafhængig af bådens
>> øvrige systemer.
>>
>> OG - programmet er naturligvis (som alle ordentlige programmer gratis. Jeg
>> har derfor heller ingen økonomiske (eller andre) interesser i det, men er blot
>> en glad bruger.
>>
>> God fornøjelse...
>>
>> --
>> /\/\orten
>

--
/\/\orten

Lars Kristensen (21-07-2010)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 21-07-10 22:40

Christian Stidsen wrote:
> Der bliver snakket meget om DLS, GPS, internet, elektronik o.s.v. i
> bådene, men hvordan forholder vi os egentlig hvis det skulle ske at
> tingene ikke virker ?
>
> Flg. note finde i de søkort jeg bruger for tiden:
> På grund af visse kildematerialers alder, kvalitet og oprindelse må det
> påregnes, at den positionsnøjagtighed, der kan opnås med
> satellitnavigationssystemer, er bedre end kortets.
> Forskellen mellem positioner fra satellitter og positioner i dette kort
> kan være af stor betydning for navigationen.

Jeg var på tur i den vestsvenske skærgård indtil for en uges tid siden.
Min makker som ejede båden har altid plæderet for at det jo var rigtig
godt med hans kortplotter: Han viste lige nøjagtig hvor han var, hvor
jeg har nævnt for ham at han ikke skal sætte sin lid alt for meget til
elektronikken.
På et tidspunkt da vi sejlede i et snævert løb med en del klipper og
lavt vand omkring os, fik jeg et øjeblik kigget op fra papirssøkortet og
op på kortplotteren. I flg. kortplotteren var vi på vej hen over klipper
og skær, men søkort og i øvrigt den udlagte afmærkning viste at der ikke
var synderlig fare på færde. Det kan nok være der blev kigget noget på
den GPS fra makkerens side. Det var alligevel en øjenåbner for ham.

Jeg ved ikke hvor meget den var ude af trit med virkeligheden, da jeg
egentligt ikke gad bruge meget tid på den i forvejen da jeg føler jeg
har bedre overblik ved at kigge på et papirskort. Men det var i hvert
fald nok til at det var gået galt hvis man havde stolet blindt på den en
mørk nat eller tåget dag.

> Og her kommer vi jo tilbage til det med GPS og anden elektronik - hvad
> vil du gøre hvis det ikke virker ?

Sejle uden. Så svært er det heller ikke. Det danske vand er generelt
rimelig godt afmærket. Selv et sted som Roskilde Fjord er ikke så
besværlig, som mange ude fra gør det til, hvis man følger med i søkortet.

> - kan du navigere uden ?

I Danske farvande, ja. Midt på Atlanten, nej.
I Danske farvande er det for det meste nok at kunne finde ud af at bruge
et pejlekompas og slå to streger i et søkort.
På Atlanten er det noget andet - der er ikke så meget at pejle efter,
men i stedet er en sekstant nødvendig. Jeg ejer ikke en sekstant
el.lign. og ved ikke hvordan man bruger den (men ville gerne).

> Selvfølgelig skal vi bruge de moderne hjælpemidler der er til rådighed,
> men er vi blevet for afhængige af dem ?

Nogen er, ja. Men man skal da ikke fornægte deres herlighed når de
virker. De kan bestemt være nyttige - f.eks. gps+vhf sammen giver
mulighed for nødopkald med positionsangivelse uden synderlig aktivitet.
AIS+kortplotter er nyttig i storskibsruterne så det er lettere at
bedømme om man ligger på kollisionskurs med Emma Mærsk.
OSV.
Det er fint med hjælpemidlerne, hvis bare man ikke er hjælpeløs hvis
strømmen ryger.


- Lars

Christian Stidsen (22-07-2010)
Kommentar
Fra : Christian Stidsen


Dato : 22-07-10 13:38

Ved du hvad Lars, her kom lige svaret jeg ledte efter!
Det er rigtig godt at høre der trods alt findes lystsejlere med den
indstilling du ligger for dagen!

> Jeg var på tur i den vestsvenske skærgård indtil for en uges tid siden.
> Min makker som ejede båden har altid plæderet for at det jo var rigtig
> godt med hans kortplotter: Han viste lige nøjagtig hvor han var, hvor jeg
> har nævnt for ham at han ikke skal sætte sin lid alt for meget til
> elektronikken.
> På et tidspunkt da vi sejlede i et snævert løb med en del klipper og lavt
> vand omkring os, fik jeg et øjeblik kigget op fra papirssøkortet og op på
> kortplotteren. I flg. kortplotteren var vi på vej hen over klipper og
> skær, men søkort og i øvrigt den udlagte afmærkning viste at der ikke var
> synderlig fare på færde. Det kan nok være der blev kigget noget på den GPS
> fra makkerens side. Det var alligevel en øjenåbner for ham.
>

Der kan jo være stor usikkerhed på GPS-systemet, og det kan ganske sikker
være det der spiller ind i en sådan situation.
Den almindelige usikkerhed på systemet er op til 15 meter, og på 15 meter
kan der trods alt være stor forskel på hvordan verden ser ud i Skærgården
f.eks.

> Jeg ved ikke hvor meget den var ude af trit med virkeligheden, da jeg
> egentligt ikke gad bruge meget tid på den i forvejen da jeg føler jeg har
> bedre overblik ved at kigge på et papirskort. Men det var i hvert fald nok
> til at det var gået galt hvis man havde stolet blindt på den en mørk nat
> eller tåget dag.
>

Enig, igen, papirkortet giver et rigtig godt overblik.

>> Og her kommer vi jo tilbage til det med GPS og anden elektronik - hvad
>> vil du gøre hvis det ikke virker ?
>
> Sejle uden. Så svært er det heller ikke. Det danske vand er generelt
> rimelig godt afmærket. Selv et sted som Roskilde Fjord er ikke så
> besværlig, som mange ude fra gør det til, hvis man følger med i søkortet.
>
>> - kan du navigere uden ?
>
> I Danske farvande, ja. Midt på Atlanten, nej.
> I Danske farvande er det for det meste nok at kunne finde ud af at bruge
> et pejlekompas og slå to streger i et søkort.
> På Atlanten er det noget andet - der er ikke så meget at pejle efter, men
> i stedet er en sekstant nødvendig. Jeg ejer ikke en sekstant el.lign. og
> ved ikke hvordan man bruger den (men ville gerne).
>

Her kommer så en af de smarte ting - midt på Atlanten er det med
navigationen faktisk slet ikke så vigtigt.
Om man ligger 10 sømil på den ene eller anden side af kurslinien har ikke
den stor betydning imo.
- og møder man et fragtskib kan man altid forhøre til position og vejrudsigt
hvis man har lyst!

Hvad sekstanten angår er den ikke svær at bruge, det kan jeg hurtigt lære
dig!
- den er også god at bruge hvis ekkolodet ikke virker, så det er faktisk et
multi-instrument kan man sige.
Hvad de færreste nok tænker over er, at man også kan bruge den til alm.
terrestrisk navigation - måle vinkel mellem pejlemærker på land.

>> Selvfølgelig skal vi bruge de moderne hjælpemidler der er til rådighed,
>> men er vi blevet for afhængige af dem ?
>
> Nogen er, ja. Men man skal da ikke fornægte deres herlighed når de virker.
> De kan bestemt være nyttige - f.eks. gps+vhf sammen giver mulighed for
> nødopkald med positionsangivelse uden synderlig aktivitet. AIS+kortplotter
> er nyttig i storskibsruterne så det er lettere at bedømme om man ligger på
> kollisionskurs med Emma Mærsk.
> OSV.
> Det er fint med hjælpemidlerne, hvis bare man ikke er hjælpeløs hvis
> strømmen ryger.

AIS er en god ting, bestemt.
Jeg vil dog, som "storskibssejler" sige at der hvor AIS'en virkelig gør sin
berettigelse i lystbådssejladsen er der hvor den synliggør lystbåden på
væsentlig større afstand end man ellers ville opdage den.
Midt på Atlanten, lidt sø og dønning som der findes på de steder - det kan
være uhyggeligt svært at se en lille sejlbåd før den er tættere på end godt
er.
Radaren ser den ikke nødvendigvis, så radarreflektor og evt. en AIS gør
synligheden meget bedre.
Der er så igen det problem med AIS'en at den får data fra GPS og kompas, og
hvis der er fejl på en af disse kan man ikke regne med de data der kommer
ud.
Det er ikke ofte man se fejlene i dag, det var mere udbredt da systemet blev
indført.
Så, som med alt det andet - sund fornuft og man er godt kørende!

Og så en til overvejelse - hvis man står på føromtalte Emma Mærsk på vej
rundt Skagen søndag eftermiddag i sommervarmen og pludselig opdager en lille
lystbåd som man ikke kan undgå at kollidere med, hvad gør man så ?
Jeg vil... ... holde på og tage en frontal kollision!
- tænk over den!



Christian


Lars Kristensen (22-07-2010)
Kommentar
Fra : Lars Kristensen


Dato : 22-07-10 16:54

Christian Stidsen wrote:

>
> Her kommer så en af de smarte ting - midt på Atlanten er det med
> navigationen faktisk slet ikke så vigtigt.
> Om man ligger 10 sømil på den ene eller anden side af kurslinien har
> ikke den stor betydning imo.
> - og møder man et fragtskib kan man altid forhøre til position og
> vejrudsigt hvis man har lyst!

Mjar, det er nu altid rart at vide om man har 2 uger eller 2 dage
tilbage inden man når over dammen. Det ku jo være det blev nødvendigt at
rationere på diesel, vand og mad.
Jeg ved godt der ikke er så meget at sejle ind i - et par småøer hist og
her og det er det. Men for at man ikke skal lide andre kaptajners
skæbne, er det nok en fordel at kunne sætte en finger på kortet og med
110% overbevisning i stemmen sige: vi er her og der er så langt igen.

Log og ur kan selvfølgelig hjælpe en del til at estimere hvor langt man
er kommet. Men jeg synes ofte man på lystfartøjer oplever at loggen ikke
virker af den ene eller anden grund - typisk snask og begroning i log
hjulet.

> Jeg vil dog, som "storskibssejler" sige at der hvor AIS'en virkelig gør
> sin berettigelse i lystbådssejladsen er der hvor den synliggør lystbåden
> på væsentlig større afstand end man ellers ville opdage den.

Jeg tænkte nu ikke så meget på en AIS-transmitter/-tranciever, men mest
blot på en AIS reciever. Jeg tror ikke AIS systemet er gearet til at
alle lystfartøjer skal have transmittere.

> Radaren ser den ikke nødvendigvis, så radarreflektor og evt. en AIS gør
> synligheden meget bedre.

Jeg er så ikke overbevist om, at en radarreflektor gør syndeligt fra
eller til. Den smule ekstra overflade der er i sådan en gør vist ikke
meget til eller fra. I øvrigt står den overflade nok sjældent vinkelret
på radarbølgerne og reflekterer dem ikke tilbage, men alle mulige andre
steder hen. En stor solid alu mast er nok den bedste reflektor.

Noget andet der er skræmmende/betagende (eller hvad man nu skal kalde
det) er, at man kan ligge midt på Atlanten i stille vejr og føle sig
helt alene i sit sejlskib lige bortset fra en konstant brummen fra et
stort skib et eller andet sted i det fjerne. Man kan høre det, men ikke
se det. Den dybe brummen et sådan skib udsender kan være rigtig svær at
retningsbestemme. Det var med sikkerhed ikke os selv der lavede den lyd.
Det er lidt samme følelse som at ligge i en tyk tåge og ikke kunne se
stævnen på eget skib og så bare kunne høre et tågehorn et sted derude.
Man ved aldrig helt om det er noget man skal tage sine forholdsregler
mod eller man bare kan slappe af og sejle videre.

>
> Og så en til overvejelse - hvis man står på føromtalte Emma Mærsk på vej
> rundt Skagen søndag eftermiddag i sommervarmen og pludselig opdager en
> lille lystbåd som man ikke kan undgå at kollidere med, hvad gør man så ?
> Jeg vil... ... holde på og tage en frontal kollision!
> - tænk over den!

Du siger der er en uofficiel jagt sæson på lystsejlere?

Hvis ikke du kan undgå kollision, er der jo ikke så meget andet at gøre
end at søsætte en redningsbåd og samle op hvad der nu måtte være tilbage
af rester af lystsejleren. Fru Emma stopper jo ikke sådan lige på et par
meter eller vender på en 5 øre.
Lystsejleren burde trods alt have haft tid nok til at stoppe inden eller
få sat dampen op og komme forbi skibets sejlrute. Det er darwin effekten
i sin pragt: Den stærkeste overlever.
Det er vist også sjældent nogen bliver sejlet ned - eller også hører vi
ikke rigtig om det.

- Lars

Christian Stidsen (23-07-2010)
Kommentar
Fra : Christian Stidsen


Dato : 23-07-10 08:45


>
>> Jeg vil dog, som "storskibssejler" sige at der hvor AIS'en virkelig gør
>> sin berettigelse i lystbådssejladsen er der hvor den synliggør lystbåden
>> på væsentlig større afstand end man ellers ville opdage den.
>
> Jeg tænkte nu ikke så meget på en AIS-transmitter/-tranciever, men mest
> blot på en AIS reciever. Jeg tror ikke AIS systemet er gearet til at alle
> lystfartøjer skal have transmittere.

Der er som sådan ingen begrænsninger på AIS-systemet. Det sender som bekendt
via alm. VHF frekvenser, så der er plads nok i luften.
Jeg har prøvet at ligge med skibe på reden i Singapore hvor vores modtager
nåede maks antal skibe (100) indenfor 2 sømil.
- så der er plads til lystbådene også, det er modtageren der sætter
begrænsningen.

>
>> Radaren ser den ikke nødvendigvis, så radarreflektor og evt. en AIS gør
>> synligheden meget bedre.
>
> Jeg er så ikke overbevist om, at en radarreflektor gør syndeligt fra eller
> til. Den smule ekstra overflade der er i sådan en gør vist ikke meget til
> eller fra. I øvrigt står den overflade nok sjældent vinkelret på
> radarbølgerne og reflekterer dem ikke tilbage, men alle mulige andre
> steder hen. En stor solid alu mast er nok den bedste reflektor.
>

En god radarreflektor er lavet så den reflekterer radarstrålerne lige mget
hvor de kommer fra, så sættes den i toppen af masten er man godt kørende.
Alternativt kan man jo have en tingest der reagerer på radarbølgerne, så
besætningen i lystbåden ved når de bliver ramt af bølgerne - så ved man der
er skibe i nærheden.

> >>
>> Og så en til overvejelse - hvis man står på føromtalte Emma Mærsk på vej
>> rundt Skagen søndag eftermiddag i sommervarmen og pludselig opdager en
>> lille lystbåd som man ikke kan undgå at kollidere med, hvad gør man så ?
>> Jeg vil... ... holde på og tage en frontal kollision!
>> - tænk over den!
>
> Du siger der er en uofficiel jagt sæson på lystsejlere?
>

Ikke jagttid, men man tager jo sine forholdsregler.
- jeg har rundet Skagen med Sovereign Mærsk en sommer søndag eftermiddag!

Men der er faktisk en hel god grund til bare at holde på!

Christian


claus.b.p. (23-07-2010)
Kommentar
Fra : claus.b.p.


Dato : 23-07-10 17:10


"Christian Stidsen" <csnews@stidsen.dk> skrev i meddelelsen
news:4c494886$0$284$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>
>>> Jeg vil dog, som "storskibssejler" sige at der hvor AIS'en virkelig gør
>>> sin berettigelse i lystbådssejladsen er der hvor den synliggør lystbåden
>>> på væsentlig større afstand end man ellers ville opdage den.
>>
>> Jeg tænkte nu ikke så meget på en AIS-transmitter/-tranciever, men mest
>> blot på en AIS reciever. Jeg tror ikke AIS systemet er gearet til at alle
>> lystfartøjer skal have transmittere.
>
> Der er som sådan ingen begrænsninger på AIS-systemet. Det sender som
> bekendt via alm. VHF frekvenser, så der er plads nok i luften.
> Jeg har prøvet at ligge med skibe på reden i Singapore hvor vores modtager
> nåede maks antal skibe (100) indenfor 2 sømil.
> - så der er plads til lystbådene også, det er modtageren der sætter
> begrænsningen.
>
Det kan tydeligt ses af diskussionen i denne tråd, at der er mange
forskellige interesser i lystsejlads, og mange måder at navigere på, med og
uden elektronik.

Det indlysende svar er også det rigtige: Man skal have de navigationsmidler
ombord som er nødvendige for at gennemføre sejladsen på betryggende måde. Og
så er min tilføjelse: Og lær at kende dine navigationsmidler og deres
begrænsninger.

Fx. er AIS ikke at betragte som et navigationshjælpemiddel, men udelukkende
en hjælp til at få overblik over den aktuelle trafiksituation, primært
vedrørende store skibe. Begrænsningernen er bl.a.: Det er stort set kun
store skibe, erhvervsfartøjer, som er udrustet med AIS, altså er der mange
skibe man ikke kan se på AIS modtageren. UDsender man selv AIS signal er det
kun så nøjagtigt som den GPS modtager det er tilkoblet. Tidligere i tråden
var der en beretning om en der tilsyneladende sejlede hen over klipperne på
sin GPS navigator, - kortfejl eller et udfald i modtagelse af satelitterne?
Who knows?

Så var der en der argumenterede for den gammeldags metode med kort og kompas
i tæt tåge... Hvordan han så finder sine pejlemærker ved jeg ikke, men hvis
det var mig, var jeg blevet i land!

Danmark og omegn har ikke de store afstande, så der kan ikke ofte være
særlig lange perioder uden landkending, hvis man sejler i fornuftigt vejr.
Det er ikke ofte et stort problem at finde en havn man kan søge til, hvis
man er kommet i den situation, at man ikke kan navigere 100% nøjagtigt, blot
man har øjnene med sig, og følger de afmærkninger der findes.

Anderledes er det selvfølgelig hvis man sejler over Atlanten, men mon ikke
det er ganske få procent af de danske lystsejlere der gør det? Klart det
stiller andre krav til navigation og udrustning.

Så for at komme tilbage til ret og pligt, man har (kun) pligt til at
medbringe de for sejladsen nødvendige hjælpemidler. Går man ud i Køge Bugt
er det værste der kan ske formentlig at man kommer til at påsejle et
bundgarn. Skal man op mellem Langeland og Tåsinge har man brug for noget
lidt bedre mht. vanddybder, og så fremdeles.

Langt størstedelen af de fritidsfiskere der går ud, klarer sig fint uden
kort eller andet. Hvis de medbragte færre dåseøl ville vi kunne nedbringe
det samlede antal sejlerulykker i de danske farvande langt mere, end ved
alle duelighedsprøver og navigationsmiddelpåbud tilsammen.


Mvh. Claus


Torben Skovgaard Bac~ (23-07-2010)
Kommentar
Fra : Torben Skovgaard Bac~


Dato : 23-07-10 17:20

claus.b.p. wrote:
klip


> Så var der en der argumenterede for den gammeldags metode med kort og
> kompas i tæt tåge... Hvordan han så finder sine pejlemærker ved jeg
> ikke, men hvis det var mig, var jeg blevet i land!

> Danmark og omegn har ikke de store afstande, så der kan ikke ofte være
> særlig lange perioder uden landkending, hvis man sejler i fornuftigt
> vejr. Det er ikke ofte et stort problem at finde en havn man kan søge
> til, hvis man er kommet i den situation, at man ikke kan navigere
> 100% nøjagtigt, blot man har øjnene med sig, og følger de
> afmærkninger der findes.

Klip

> Langt størstedelen af de fritidsfiskere der går ud, klarer sig fint
> uden kort eller andet. Hvis de medbragte færre dåseøl ville vi kunne
> nedbringe det samlede antal sejlerulykker i de danske farvande langt
> mere, end ved alle duelighedsprøver og navigationsmiddelpåbud
> tilsammen.
>
> Mvh. Claus


Kystnært hvor mobiltelefonen virker kan man ofte eller for det meste se
navnet på den sender, man har kontakt med. Det er da bedre end ingenting
--
\\\\////
(@@)
-------o00o-(_)-o00o---------
Torben


Christian Stidsen (24-07-2010)
Kommentar
Fra : Christian Stidsen


Dato : 24-07-10 08:53


>> >>
>>> Og så en til overvejelse - hvis man står på føromtalte Emma Mærsk på vej
>>> rundt Skagen søndag eftermiddag i sommervarmen og pludselig opdager en
>>> lille lystbåd som man ikke kan undgå at kollidere med, hvad gør man så ?
>>> Jeg vil... ... holde på og tage en frontal kollision!
>>> - tænk over den!
>>
>> Du siger der er en uofficiel jagt sæson på lystsejlere?
>>
>
> Ikke jagttid, men man tager jo sine forholdsregler.
> - jeg har rundet Skagen med Sovereign Mærsk en sommer søndag eftermiddag!
>
> Men der er faktisk en hel god grund til bare at holde på!

Begrundelsen er simpel.
Ved at ramme lystbåden med boven vil der være en stor sandsynlighed for at
denne bliver skubbet væk af bovbølgen.
Vælger man istedet at dreje af i sidste øjeblik er der stor sandsynlighed
for at skibssiden rammer lyystbåden, og dermed skubber/skraber den hele
vejen ned ad 300 meter skibsside.
- tror det første er at foretrække.

Christian


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177445
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408102
Brugere : 218879

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste