/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Min kære hund er død.
Fra : Bjarne K.


Dato : 31-05-10 13:37

Han døde i sidste uge, og nåede heldigvis ikke at få det rigtigt dårligt
(selvom det er umuligt at sige med hunde)

Søndag aften begyndte han at have lidt besvær med at komme op at stå, men
der var ikke andre indikationer på at han var dårlig. Mandag var han lidt
sløv, og havde lidt mere besvær med at komme op med bagdelen, men vi var da
ude og gå uden problemer, og på familie besøg, hvor han var lige så glad som
han plejer at være. Tirsdag morgen ringede jeg til dyrlægen, for en tid, så
de lige kunne checke om der var problemer med ryggen eller bagtøjet.

Jeg kørte over med han, og han blev checket for rygsmerter mm, men da de
ikke kunne finde noget, ville beholde ham og tage nogle blodprøver. De
ringede efter et par timer, og sagde at det stod helt galt til med hans
nyre. I.flg blodprøverne var hans nyre stået af, og der var kun en mulig
udvej tilbage.

Jeg ved ikke om jeg herefter gjorde det rigtige, men jeg kunne bare ikke
affinde mig at kører tilbage til dyrlægen, og få ham aflivet. Så mod
dyrlægens anbefaling, fik jeg dem til at give ham noget smertestillende
(metacam tror jeg det hed). Jeg tog ham derefter med tilbage, og selvom han
var lidt sløv i starten sikkert p.g.a medicinen, fik vi en sidste rigtig god
sidste dag med ham. Vi var ude at svømme lidt o.m.a , og han fik alle sine
livretter (kylling o.m.a). Næste dag kørte jeg ham så tilbage til dyrlægen.
Han hadede at komme derind, så jeg havde på forhånd aftalt at der kom en
dyrlæge ud til os udenfor. Han fik en beroligende sprøjte, og han hoppede
derefter selv op i bilen, hvor jeg sad med ham indtil han faldt i søvn.
Efter 10 min kom dyrlægen ud igen og han fik den sidste sprøjte.

Han ligger nu under æbletræet ude i haven.

Han "lillebror" har taget det ok. Han er dog lidt roligere end han plejer at
være, sikkert på grund af at far og mor, stadig er triste til mode.

Hvad døde han så af. Dyrlægen, sagde at blodprøverne indikerede at det var
sygdom overført af flåt bid. Jeg fik ikke navnet på sygdommen, men så vidt
jeg kan se på nettet må det være Anaplasma phagocytophilia eller Borrelia
(sikkert det sidste) der er tale om. Dyrlægen sagde, at selve biddet sagtens
kunne være sket for mange måneder siden.

Jeg har selvfølgelig tænkt tilbage, på om der har været symptomer, som jeg
burde have reageret på noget før, så vi kunne have undgået denne ulykkelige
udgang på situationen. Og der har måske været et par stykker, som jeg burde
have spurgt dyrlægen til råds om, men det fik jeg altså ikke gjort. Han
tissede længe, hans pels blev grov på ryggen, han begyndte at se lidt gammel
og grå ud, og han havde dårlig ånde/brune tænder.
Endvidere var han blevet noget langsommere og mindre energisk.

Altsammen noget der var kommet inden for det sidste halve år (eller
deromkring). Jeg har dog desværre ikke set det som et sammenhængende
problem, men mere nogle enkeltstående problemer. som jeg kunne ændre med
kostomlægning mm.. Vi var bl.a. begyndt på barf igen, og jeg havde fået
renset hans tænder. Han havde forøvrigt det sidste halve år været på
smalkost (Royal Canin diet kost), og havde tabt sig meget.
Kan selvfølgelig ikke med 100% sikkerhed, kunne sige om alle de nævnte
symptomer, havde noget med sygdommen at gøre, men det nager mig
selvfølgelig, at jeg ikke har fået det nævnt for vores dyrlæge.

Jeg vil ikke komme i samme situation igen, så jeg har besluttet mig for, at
min anden hund i sommerhalvåret får flåtbeskyttelse, samt jeg vil have taget
en regelmæssig blodprøve.

Han blev kun 6 år, og var en labrador

En lang historie, men jeg håber at andre kan bruge oplysningerne. (Flåter
er altså farlige. Også for hunde).



--

Med venlig hilsen

Bjarne K.









 
 
Tove Krieger (31-05-2010)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 31-05-10 16:50

"Bjarne K." <no@niet.ik> skrev i meddelelsen
news:4c03ad71$0$36578$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Han døde i sidste uge, og nåede heldigvis ikke at få det rigtigt dårligt
> (selvom det er umuligt at sige med hunde)
>


Kære Bjarne.

Det gør mig utroligt ondt at du har mistet din hund. Der er da ikke noget at
sige til, at du greb efter det mindste halmstrå. Det tror jeg at de fleste
ville have gjort. Jeg synes ikke du skal bebrejde dig selv noget, du vidste
jo ikke hvor galt det stod til. Nu har han fået fred og dermed undgået en
yderligere forværring.

Godt at du har skrevet om flåter, og hvor farlige de kan være (også for
hunde og katte), det vil sikkert hjælpe andre af gruppens skribenter til at
være ekstra påpasselige ved eventuelle symptomer, og netop i år er der
usandsynligt mange flåter. Hunde og katte skal checkes grundigt *hver* dag i
denne tid.

Et stort trøstekram herfra.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Bjarne K. (01-06-2010)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 01-06-10 16:46



"Tove Krieger" <missminimiv@invalid.dk> skrev i meddelelsen
news:4c03dabb$0$285$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Kære Bjarne.
>
> Det gør mig utroligt ondt at du har mistet din hund. Der er da ikke noget
> at sige til, at du greb efter det mindste halmstrå. Det tror jeg at de
> fleste ville have gjort. Jeg synes ikke du skal bebrejde dig selv noget,
> du vidste jo ikke hvor galt det stod til. Nu har han fået fred og dermed
> undgået en yderligere forværring.
>
> Godt at du har skrevet om flåter, og hvor farlige de kan være (også for
> hunde og katte), det vil sikkert hjælpe andre af gruppens skribenter til
> at være ekstra påpasselige ved eventuelle symptomer, og netop i år er der
> usandsynligt mange flåter. Hunde og katte skal checkes grundigt *hver* dag
> i denne tid.
>
> Et stort trøstekram herfra.
>

Mange tak for et altid venligt ord fra dig Tove.

--

Med venlig hilsen

Bjarne K.





Pwh (31-05-2010)
Kommentar
Fra : Pwh


Dato : 31-05-10 17:42

Bjarne K., skrev:
> Han døde i sidste uge, og nåede heldigvis ikke at få det rigtigt
> dårligt (selvom det er umuligt at sige med hunde)

Kondolerer.

Som du ved har jeg lige været turen igennem selv, og ved hvordan du har det.
Hos mig gør det nærmest fysisk ondt til tider stadig (3 uger siden).
Man bliver også jævnligt mindet om det, idag feks måtte jeg på vores tur
fortælle historien to gange, og det får jo nogen grimme billeder frem i hovedet.

Selvbebrejdelser kan du ikke bruge til noget, brug det hellere som en erfaring
som du vil bruge på dine hunde i fremtiden, altid let at værer bagklog.

Jeg ved ikke hvor lang tid der går før du vænner dig til kun at have en hund,
ved mindre du straks vil have en mere.
Personligt føler jeg mig helt amputeret, specielt når vi går ture, Tyson fyldte meget
Men tror det kan værer en god ide lige at få den gamle hund ud af systemet før man
får en igen, så starter den også på en frisk og skal ikke fungerer som en erstatning
for den der er væk. Den er død og borte, det må man bare se i øjnene

Op med humøret, og glæd dig over at du har en hund mere,
det hjælper ihvertilfælde mig utroligt meget at jeg har Angel.

/Jens



Bjarne K. (01-06-2010)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 01-06-10 16:56



"Pwh" <kkkjhh@email.dk> skrev i meddelelsen
news:4c03e6e1$0$280$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Kondolerer.

Takker.

>
> Som du ved har jeg lige været turen igennem selv, og ved hvordan du har
> det.

> Hos mig gør det nærmest fysisk ondt til tider stadig (3 uger siden).
Ditto


>
> Selvbebrejdelser kan du ikke bruge til noget, brug det hellere som en
> erfaring
> som du vil bruge på dine hunde i fremtiden, altid let at værer bagklog.

Næ,sikkert ikke. Men det spøger hele tiden.

>
> Jeg ved ikke hvor lang tid der går før du vænner dig til kun at have en
> hund,
> ved mindre du straks vil have en mere.
> Personligt føler jeg mig helt amputeret, specielt når vi går ture, Tyson
> fyldte meget
> Men tror det kan værer en god ide lige at få den gamle hund ud af systemet
> før man
> får en igen, så starter den også på en frisk og skal ikke fungerer som en
> erstatning
> for den der er væk. Den er død og borte, det må man bare se i øjnene
>
Ja, selvom det er svært.

> Op med humøret, og glæd dig over at du har en hund mere,
> det hjælper ihvertilfælde mig utroligt meget at jeg har Angel.
>

Det hjælper også her. Der skal jo leges og gåes ture o.s.v. Så om ikke får
det de dårlige tanker lidt på afstand.

Vi var forøvrigt ude at se på en, mulig omplacerings hund forleden. En super
smuk, og rigtig sød blanding imellem lab+samojede. En 7 mdr. tøs, som
familien, ville skille sig af med. Vores mindste hund, og hende kom efter
lidt begynder vandskeligheder, rigtigt godt ud af det, og efter lidt tid,
for de rundt og legede. Vi har dog ikke hørt noget fra dem, så de har
sikkert valgt en anden familie, til at adoptere hende.


--

Med venlig hilsen

Bjarne K.


Hm (31-05-2010)
Kommentar
Fra : Hm


Dato : 31-05-10 20:28


"Bjarne K." <no@niet.ik> skrev i en meddelelse
news:4c03ad71$0$36578$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Han døde i sidste uge, og nåede heldigvis ikke at få det rigtigt dårligt
> (selvom det er umuligt at sige med hunde)
>

Hej Bjarne, det var en gribende historie, desværre fra det virkelige liv,
det er hårdt at miste en ung hund på så kedelig en måde, men om´ikke andet
så tror jeg nok, at vi er nogle hundeejere som vil være mere påpasselige med
de flåter.

Jeg ved hvor hårdt det er at miste en gammel hund, det tager mig omkring 2
år hver gang
Så hvordan er det ikke,når hunden er så ung, det tør jeg slet ikke tænke på.

Hanne/ som sender mange medfølende tanker




Bjarne K. (01-06-2010)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 01-06-10 16:45



"Hm" <mishm8116@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:4c040e4b$0$272$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg ved hvor hårdt det er at miste en gammel hund, det tager mig omkring 2
> år hver gang
> Så hvordan er det ikke,når hunden er så ung, det tør jeg slet ikke tænke
> på.

Du har ret, at det er hårdt. Det er ikke ret tit jeg har fældet en tåre, men
jeg har taget revance i den sidste uge..

>
> Hanne/ som sender mange medfølende tanker
>

Mange tak.

--

Med venlig hilsen

Bjarne K.


Benny Mortensen (01-06-2010)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 01-06-10 06:58


"Bjarne K." <no@niet.ik> skrev i en meddelelse
news:4c03ad71$0$36578$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Han døde i sidste uge, og nåede heldigvis ikke at få det rigtigt dårligt
> (selvom det er umuligt at sige med hunde)
>

Hej Bjarne

Kondolerer, og syntes da at det er en lidt trist historie.. Specielt da med
så ung en hund, den skulle jo have haft mange gode år endnu.

Men der er dog en ting i det, ikke fordi den er god, men kan måske inspirere
folk til, at få mere respekt for flåter... Normalt vil man jo sige, at
flåten er ikke farlig, og det er for så vidt, også rigtigt.... Næsten alle
betragter den som et rigtigt bæst, og jeg havde nær sagt, den skal med alle
midler fjernes. Af hensyn til deres hund, kan dette ikke gå for hurtigt....
Det sidste, kunne næppe være mere forkert.... Det kan næsten kun gå FOR
hurtigt... I hvert fald de første mange gange.... Går det hurtigt, er det
fordi man er blevet rigtigt god til at fjerne dem. Borrelia, findes i mange
flåters fordøjelsessystem, og så længe den bliver der, er der fred og ingen
farer.... Men klemmer man omkring flåten, kan der ske det uheldige, at
flåten så at sige, kaster op.... Og nu er Fanden løs i Laksegade, for det
kan få nogle voldsomme konsekvenser.... Bedste eksempel, er vel stadig Mimi
Jacobsen.... Og hun har endda fået en ansigtsløftning, for at slette de
værste spor....

Så man kan derfor næsten ikke sige det højt nok.... Indtil man ved, hvad det
er man har med at gøre, så brug tang eller brækjern, så flåten ikke klemmes,
og brug først " Klør fem " når man ved, hvad man har med at gøre.... Eller
man kunne selvfølgelig også gøre noget andet.... Vente på, den selv falder
af igen. Men den metode kræver nok, at man er meget opmærksom, for det er
altså træls, at træde en sådan i stykker, inde på gulvtæppet. Så derfor kan
jeg da kun opfordre folk til, at spørge dyrlægen om, hvordan man bruger
diverse redskaber korrekt, og hellere en gang for mange, end en gang for
lidt.... Og man skal jo huske, at det er slet ikke så tosset, at være god
til at fjerne dem, for det kan jo være sig selv, eller ens bedre halvdel,
man skal fjerne den næste fra.... Og så er det måske ikke så tosset, lige at
tænke på Mimi... Og altså for dem, der ikke ved, hvordan hun så ud førhen.
Så kan jeg da oplyse, at hun var en rigtig lille godte, som enhver
ungersvend ville være stolt af at følges med, ned af gaden...

M.V.H....Benny..



Bjarne K. (01-06-2010)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 01-06-10 16:42



"Benny Mortensen" <bfm@tdcadsl.inv> skrev i meddelelsen
news:4c04a159$0$56774$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kondolerer, og syntes da at det er en lidt trist historie.. Specielt da
> med så ung en hund, den skulle jo have haft mange gode år endnu.

Tak

>
> Så man kan derfor næsten ikke sige det højt nok.... Indtil man ved, hvad
> det er man har med at gøre, så brug tang eller brækjern, så flåten ikke
> klemmes, og brug først " Klør fem " når man ved, hvad man har med at
> gøre....

Ja. Det er forøvrigt lidt paradoksalt at jeg for 14 dage skrev nedenstående
her i gruppen

/Mine favoritter er prioriteret rækkefølge.
/1. Koben
/2. Tægetang (rød og hvis plastik)
/Tror ikke det er en god ide, at bruge fingrene, som foreslået. Man kan
komme
/til at trykke på den.
/Havde ellers opfattelsen af at hunde var imune overfor Borrelia, men er her
/i gruppen blevet gjort opmærksom på at de faktisk kan dø af det.

Og så skal min egen hund dø af Borrelia bare et par uger efter.


--

Med venlig hilsen

Bjarne K.


P.N. (01-06-2010)
Kommentar
Fra : P.N.


Dato : 01-06-10 16:49


"Bjarne K." <no@niet.ik> skrev i en meddelelse
news:4c03ad71$0$36578$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Han døde i sidste uge, og nåede heldigvis ikke at få det rigtigt dårligt
> (selvom det er umuligt at sige med hunde)
>
> > Han ligger nu under æbletræet ude i haven.
>
Ja det er ikke sjovt at miste menneskets bedste ven, jeg mistede Rudy for 2
mdn siden. Det var hårdt, fuck hvor var det hårdt.



Bjarne K. (01-06-2010)
Kommentar
Fra : Bjarne K.


Dato : 01-06-10 16:59



"P.N." <pln@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:hu3a3v$i4t$1@speranza.aioe.org...
>
> "Bjarne K." <no@niet.ik> skrev i en meddelelse
> news:4c03ad71$0$36578$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Han døde i sidste uge, og nåede heldigvis ikke at få det rigtigt dårligt
>> (selvom det er umuligt at sige med hunde)
>>
>> > Han ligger nu under æbletræet ude i haven.
>>
> Ja det er ikke sjovt at miste menneskets bedste ven, jeg mistede Rudy for
> 2 mdn siden. Det var hårdt, fuck hvor var det hårdt.
>

Jep. Det er bare rigtigt hårdt. Ved ikke om man bedre kan forberede sig, når
det drejer sig om en gammel hund, som man ved skal snart afsted. Næ, jeg
tror det ikke.

--

Med venlig hilsen

Bjarne K.



Bo M. Mogensen (13-06-2010)
Kommentar
Fra : Bo M. Mogensen


Dato : 13-06-10 21:30


"Bjarne K." <no@niet.ik> skrev i en meddelelse
news:4c03ad71$0$36578$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>Flåter er altså farlige. Også for hunde).
>
frygteligt trist

min mor brænder flåter levende ( med go grund )



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177419
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407871
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste