| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Speedbåde må ikke stejle. Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  16-06-09 10:51 |  
  |   
            Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
 for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
 sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
 der er forbud i politivedtægten for dette.
 To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
 på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
 særregler om, hvordan man må sejle.
 Siden har Østre Landsret og nu Højesteret dog understreget, at
 politiet er i deres gode ret til at udstede den slags forbud.
 
 Det vil så være godt om kravet blev efterlevet, Det hænder ret oft at
 speedbåde sejler planende helt ind imellem molehovederne og først der
 lukker ned for gassen.
 Det sætter store dønninger ind i havnen, til stor gene for dem der er
 ombord i deres både.
 
 Mvh/Harding
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Per (16-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Per | 
  Dato :  16-06-09 18:51 |  
  |   
            Harding E. Larsen wrote:
 > Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
 > for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
 > sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
 > der er forbud i politivedtægten for dette.
 > To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
 > på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
 > særregler om, hvordan man må sejle.
 
 
 Var der overhovedet nogen, der troede, at politiet ikke ville vinde den sag 
 ?
 
 Selvfølgelig må ordensmagten udstede bøder hvis der sker overtrædelser på 
 havet  - de må have været ret naive dem der anlagde sagen.
 
 Hvem skulle ellers kunne uddele bøder ?
 
 mvh. Per
 
 
 >
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Lars Kristensen (16-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kristensen | 
  Dato :  16-06-09 22:22 |  
  |   
            Per wrote:
 > Harding E. Larsen wrote:
 
  >> Subject: Speedbåde må ikke stejle.
 
 Ja jeg mere end studsede også noget ved den overskrift da jeg så den på 
 tekst-tv. Jeg synes dælme de danske journalister er blevet meget 
 lempfældige med det dansk sprog. Det er synd og skam, for så lærer folk 
 aldrig at tale eller skrive korrekt dansk.
 Det eneste der kan "stejle" er vel heste? ... ja det skulle da lige være 
 en hundestejle ... Mon søheste også kan?
 
 Nudansk ordbog skriver:
 Stejle
 (Verb. -r, -de, -t)
 1. (om hest): Rejse sig på bagbenene - /hesten blev sky og stejlede/, 
 /Stejlen - stejlerem/
 2. Stejle over ngt - udvise stærk modvilje mod noget - /folk stejler 
 over de høje priser/
 
 Jeg stejler over brugen af det danske sprog i medierne. Når nu de har så 
 travlt med at ødelægge og forfladige det, kan vi vel lige så godt 
 afskaffe det til fordel for engelsk?
 Det er trist det skal være sådan. Mon det er muligt at rette op på det?
 
 Nå, det er ikke en sprog-gruppe det her ...
 
 >> Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
 >> for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
 >> sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
 >> der er forbud i politivedtægten for dette.
 >> To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
 >> på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
 >> særregler om, hvordan man må sejle.
 > 
 > 
 > Var der overhovedet nogen, der troede, at politiet ikke ville vinde den 
 > sag ?
 > 
 > Selvfølgelig må ordensmagten udstede bøder hvis der sker overtrædelser 
 > på havet  - de må have været ret naive dem der anlagde sagen.
 > 
 
 Spørgsmålet var vel heller ikke om politiet måtte udstede en bøde, men 
 nærmere om politiet måtte lave lokale regler. Man kan jo et eller andet 
 sted argumentere for at det grænser til det grundlovsstridige:
 
 
 *<citat fra grundloven>*
 "§ 3.  Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den 
 udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."
 *</citat>*
 
 
 Politiet handler på kongens (pt. dronningens) vegne som den udøvende 
 magt som beskrevet i politiloven. Politiloven er også den der beskriver 
 hvorledes politivedtægten fremkommer:
 
 
 *<citat fra politiloven>*
 § 24. Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte 
 en politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det.
 
 Stk. 2. Forslag til en politivedtægt udarbejdes af politimesteren 
 (politidirektøren) efter drøftelse med den eller de berørte kommuner.
 
 Stk. 3. En politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den 
 offentlige orden, bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og den 
 offentlige sikkerhed samt bestemmelser om udstedelse af midlertidige 
 forbud eller påbud.
 
 Stk. 4. Det kan i en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af 
 vedtægtens bestemmelser eller overtrædelse eller manglende efterkommelse 
 af påbud eller forbud udstedt i medfør af vedtægten straffes med bøde. 
 Det kan endvidere fastsættes, at der ved overtrædelser begået af 
 selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges selskabet m.v. 
 strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 
 Stk. 5. Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.
 *</citat>*
 
 
 Dvs. at hvis ikke den lokale politivedtægt ikke er godkendt af 
 Justitsministeren, har den ingen retslig gyldighed. Det er jo det der 
 gør at den lokale politimester ikke kan agere som en lille konge over 
 sit lokale kongerige.
 Der er vel ingen der kan være uenige i fornuften i det? Det er jo trods 
 alt den lokale politimester der kender de lokale forhold og kan derved 
 rådgive Justitsministeren om hvilke særlige regler der bør gælde for 
 området.
 Balladen opstår vel nok først i det øjeblik der rejses tvivl om hvorvidt 
 den lokale politivedtægt er godkendt og offentliggjort på korrekt vis og 
 om det politiet handler i overensstemmelse med det offentliggjorte. Hvis 
 ikke reglerne er blevet godkendt af Justitsministeren, har politiet 
 forbrudt sig på politiloven og dermed vel også grundlovens §3 i og med 
 de har tilegnet sig en magt (den lovgivende magt) de ikke er bemyndiget 
 til. Mon ikke det er det der har været spørgsmålet i retssagen.
 
 
 - Lars,
 der iøvrigt ikke helt har forstået hvad det er de vil ændre i 
 grundloven. Har folk, der synes den skal ændres, mon læst den? Er det 
 virkelig så svært at forstå, hvad der står?
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Ukendt (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  17-06-09 14:09 |  
  |   
            Problemet består i den udstrakte brug af såkaldte "bemyndigelslove".
 "den og den bemyndiges til at udstede osv..."
 Sådanne medfører, at der findes et utal af offentligt ansatte akademikere, 
 der udskriver cirkulærer, bekendtgørelser osv, som kan, og ofte gør, 
 indeholde straffebestemmelser.
 Helt uden folketingets medvirken, og dermed klart i modstrid med, hvorledes 
 mennesker i almindelighed opfatter texten i grundloven.
 
 Hvilket nok kunne være en ting at få præciseret urimeligheden i, i en 
 eventuel ny grundlov.
 
 MVH
 Egon
 
 
 "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen 
 news:4a380d0b$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Per wrote:
 >> Harding E. Larsen wrote:
 >
 > >> Subject: Speedbåde må ikke stejle.
 >
 > Ja jeg mere end studsede også noget ved den overskrift da jeg så den på 
 > tekst-tv. Jeg synes dælme de danske journalister er blevet meget 
 > lempfældige med det dansk sprog. Det er synd og skam, for så lærer folk 
 > aldrig at tale eller skrive korrekt dansk.
 > Det eneste der kan "stejle" er vel heste? ... ja det skulle da lige være 
 > en hundestejle ... Mon søheste også kan?
 >
 > Nudansk ordbog skriver:
 > Stejle
 > (Verb. -r, -de, -t)
 > 1. (om hest): Rejse sig på bagbenene - /hesten blev sky og stejlede/, 
 > /Stejlen - stejlerem/
 > 2. Stejle over ngt - udvise stærk modvilje mod noget - /folk stejler over 
 > de høje priser/
 >
 > Jeg stejler over brugen af det danske sprog i medierne. Når nu de har så 
 > travlt med at ødelægge og forfladige det, kan vi vel lige så godt afskaffe 
 > det til fordel for engelsk?
 > Det er trist det skal være sådan. Mon det er muligt at rette op på det?
 >
 > Nå, det er ikke en sprog-gruppe det her ...
 >
 >>> Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
 >>> for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
 >>> sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
 >>> der er forbud i politivedtægten for dette.
 >>> To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
 >>> på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
 >>> særregler om, hvordan man må sejle.
 >>
 >>
 >> Var der overhovedet nogen, der troede, at politiet ikke ville vinde den 
 >> sag ?
 >>
 >> Selvfølgelig må ordensmagten udstede bøder hvis der sker overtrædelser på 
 >> havet  - de må have været ret naive dem der anlagde sagen.
 >>
 >
 > Spørgsmålet var vel heller ikke om politiet måtte udstede en bøde, men 
 > nærmere om politiet måtte lave lokale regler. Man kan jo et eller andet 
 > sted argumentere for at det grænser til det grundlovsstridige:
 >
 >
 > *<citat fra grundloven>*
 > "§ 3.  Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den 
 > udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."
 > *</citat>*
 >
 >
 > Politiet handler på kongens (pt. dronningens) vegne som den udøvende magt 
 > som beskrevet i politiloven. Politiloven er også den der beskriver 
 > hvorledes politivedtægten fremkommer:
 >
 >
 > *<citat fra politiloven>*
 > § 24. Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte en 
 > politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det.
 >
 > Stk. 2. Forslag til en politivedtægt udarbejdes af politimesteren 
 > (politidirektøren) efter drøftelse med den eller de berørte kommuner.
 >
 > Stk. 3. En politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den 
 > offentlige orden, bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og den 
 > offentlige sikkerhed samt bestemmelser om udstedelse af midlertidige 
 > forbud eller påbud.
 >
 > Stk. 4. Det kan i en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af 
 > vedtægtens bestemmelser eller overtrædelse eller manglende efterkommelse 
 > af påbud eller forbud udstedt i medfør af vedtægten straffes med bøde. Det 
 > kan endvidere fastsættes, at der ved overtrædelser begået af selskaber 
 > m.v. (juridiske personer) kan pålægges selskabet m.v. strafansvar efter 
 > reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 >
 > Stk. 5. Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.
 > *</citat>*
 >
 >
 > Dvs. at hvis ikke den lokale politivedtægt ikke er godkendt af 
 > Justitsministeren, har den ingen retslig gyldighed. Det er jo det der gør 
 > at den lokale politimester ikke kan agere som en lille konge over sit 
 > lokale kongerige.
 > Der er vel ingen der kan være uenige i fornuften i det? Det er jo trods 
 > alt den lokale politimester der kender de lokale forhold og kan derved 
 > rådgive Justitsministeren om hvilke særlige regler der bør gælde for 
 > området.
 > Balladen opstår vel nok først i det øjeblik der rejses tvivl om hvorvidt 
 > den lokale politivedtægt er godkendt og offentliggjort på korrekt vis og 
 > om det politiet handler i overensstemmelse med det offentliggjorte. Hvis 
 > ikke reglerne er blevet godkendt af Justitsministeren, har politiet 
 > forbrudt sig på politiloven og dermed vel også grundlovens §3 i og med de 
 > har tilegnet sig en magt (den lovgivende magt) de ikke er bemyndiget til. 
 > Mon ikke det er det der har været spørgsmålet i retssagen.
 >
 >
 > - Lars,
 > der iøvrigt ikke helt har forstået hvad det er de vil ændre i grundloven. 
 > Har folk, der synes den skal ændres, mon læst den? Er det virkelig så 
 > svært at forstå, hvad der står? 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Herman Persson (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Herman Persson | 
  Dato :  17-06-09 20:52 |  
  |   
            
 "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4a38eb8b$0$15874$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Problemet består i den udstrakte brug af såkaldte "bemyndigelslove".
 > "den og den bemyndiges til at udstede osv..."
 > Sådanne medfører, at der findes et utal af offentligt ansatte akademikere, 
 > der udskriver cirkulærer, bekendtgørelser osv, som kan, og ofte gør, 
 > indeholde straffebestemmelser.
 > Helt uden folketingets medvirken, og dermed klart i modstrid med, 
 > hvorledes mennesker i almindelighed opfatter texten i grundloven.
 
 Enig - fx Skov- og Naturstyrelsen, som jeg da nogen gange sender en ukærlig 
 tanke.
 I sær om vinteren på Roskilde Fjord. Ikke en vade- eller svømmefugl i sigte.
 
 Hilsen Herman. 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Herman Persson (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Herman Persson | 
  Dato :  17-06-09 20:49 |  
  |   
            
"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4a380d0b$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Per wrote:
 >> Harding E. Larsen wrote:
 >
 > >> Subject: Speedbåde må ikke stejle.
 >
 > Ja jeg mere end studsede også noget ved den overskrift da jeg så den på 
 > tekst-tv. Jeg synes dælme de danske journalister er blevet meget 
 > lempfældige med det dansk sprog. Det er synd og skam, for så lærer folk 
 > aldrig at tale eller skrive korrekt dansk.
 > Det eneste der kan "stejle" er vel heste? ... ja det skulle da lige være 
 > en hundestejle ... Mon søheste også kan?
 Nogen steder findes der ligefrem stejlepladser.
 Men ellers har du da ret i det LEMFÆLDIGE   
Hilsen Herman. 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
             Lars Kristensen (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kristensen | 
  Dato :  18-06-09 17:06 |  
  |  
 
            Herman Persson wrote:
 > "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:4a380d0b$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >> Per wrote:
 >>> Harding E. Larsen wrote:
 >>>> Subject: Speedbåde må ikke stejle.
 >> Ja jeg mere end studsede også noget ved den overskrift da jeg så den på 
 >> tekst-tv. Jeg synes dælme de danske journalister er blevet meget 
 >> lempfældige med det dansk sprog. Det er synd og skam, for så lærer folk 
 >> aldrig at tale eller skrive korrekt dansk.
 >> Det eneste der kan "stejle" er vel heste? ... ja det skulle da lige være 
 >> en hundestejle ... Mon søheste også kan?
 > 
 > Nogen steder findes der ligefrem stejlepladser.
 > 
 > Men ellers har du da ret i det LEMFÆLDIGE   
Æv, så sgu da også ...
 Nå, men nu er jeg jo så heldigvis hverken skolelærer eller journalist - 
 Tal og elektronik er min materie - så en enkelt stavefejl i ny og næ kan 
 nok accepteres så længe jeg kan forbinde plus og minus rigtig.   
Undskyldninger, i know...
 Man skal passe på med at kaste med projektiler af mineralsk oprindelse. 
 Den kunne risikere at virke som en boomerang.
 - Lars
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Kent Friis (20-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kent Friis | 
  Dato :  20-06-09 12:43 |  
  |   
            Den Tue, 16 Jun 2009 23:22:17 +0200 skrev Lars Kristensen:
 > Per wrote:
 >
 > Dvs. at hvis ikke den lokale politivedtægt ikke er godkendt af 
 > Justitsministeren, har den ingen retslig gyldighed. Det er jo det der 
 > gør at den lokale politimester ikke kan agere som en lille konge over 
 > sit lokale kongerige.
 > Der er vel ingen der kan være uenige i fornuften i det? Det er jo trods 
 > alt den lokale politimester der kender de lokale forhold og kan derved 
 > rådgive Justitsministeren om hvilke særlige regler der bør gælde for 
 > området.
 > Balladen opstår vel nok først i det øjeblik der rejses tvivl om hvorvidt 
 > den lokale politivedtægt er godkendt og offentliggjort på korrekt vis og 
 > om det politiet handler i overensstemmelse med det offentliggjorte. Hvis 
 > ikke reglerne er blevet godkendt af Justitsministeren, har politiet 
 > forbrudt sig på politiloven og dermed vel også grundlovens §3 i og med 
 > de har tilegnet sig en magt (den lovgivende magt) de ikke er bemyndiget 
 > til. Mon ikke det er det der har været spørgsmålet i retssagen.
 
 Problemet er at det giver forskellige regler alt efter hvilken
 politikreds man lige befinder sig i. Så skal man køre fx fra Århus
 til Kbh, skal man sætte sig ind i temmlig mange lokale regler, for
 at være i stand til at overholde dem.
 
 Det er der stort set ingen der gør, og velsagtens heller ikke nogen
 der forventer. Der må derfor være tale om regler for reglernes skyld,
 og ikke regler der er til for at blive overholdt. For hvis det var
 meningen de skulle overholdes, ville man ikke lave dem på en måde så
 de rikke er nogen der forventer at folk sætter sig ind i dem. Når man
 så begynder at udstede bøder, begynder det at ligne regler for
 kaffekassens skyld.
 
 Det er ikke noget der hører til i en retsstat. Politimesteren er ikke
 den lovgivende magt, og justitsministeren er heller ikke.
 
 Mvh
 Kent
 -- 
 "The Brothers are History"
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Jan Rasmussen (16-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jan Rasmussen | 
  Dato :  16-06-09 18:55 |  
  |  
 
            "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse 
 news:9a6f62e7-dc19-4874-b3c9-1997401dd81d@f19g2000yqo.googlegroups.com...
 Det vil så være godt om kravet blev efterlevet, Det hænder ret oft at
 speedbåde sejler planende helt ind imellem molehovederne og først der
 lukker ned for gassen.
 Det sætter store dønninger ind i havnen, til stor gene for dem der er
 ombord i deres både.
 Mvh/Harding
 Selv om jeg normalt ikke sejler planene både, så er jeg ofte glad når de 
 kommer op at plane, for så generer de ikke så meget med hæk bølgen...
 Og det er ægerligt at han tabte, han havde jo ret i sin påstand...  og 
 normalt ville sagen slet ikke kunne ankes, men når det er til fordel for 
 politi m.v. kan alt lade sig gøre..   
Mvh
 JR 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Lars Kristensen (16-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kristensen | 
  Dato :  16-06-09 22:37 |  
  |  
 
            Jan Rasmussen wrote:
 > "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:9a6f62e7-dc19-4874-b3c9-1997401dd81d@f19g2000yqo.googlegroups.com...
 > 
 > Det vil så være godt om kravet blev efterlevet, Det hænder ret oft at
 > speedbåde sejler planende helt ind imellem molehovederne og først der
 > lukker ned for gassen.
 > Det sætter store dønninger ind i havnen, til stor gene for dem der er
 > ombord i deres både.
 > 
 > Mvh/Harding
 > 
 > 
 > Selv om jeg normalt ikke sejler planene både, så er jeg ofte glad når de 
 > kommer op at plane, for så generer de ikke så meget med hæk bølgen...
 Nemlig ja. Men det er der mange der ikke indser. De kigger kun på 
 farten, hvilket selvfølgelig sagtens kan være et problem også. En 
 speedbåd, der er bygget til at sejle 20-30+ knob kan trække en gevaldig 
 hækbølge ved 7 knob, men kun en meget lille ved høj hastighed.
 Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et 
 smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde 
 Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er 
 fartbegrænsningen 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.
 > 
 > Og det er ægerligt at han tabte, han havde jo ret i sin påstand...  og 
 > normalt ville sagen slet ikke kunne ankes, men når det er til fordel for 
 > politi m.v. kan alt lade sig gøre..   
Nu ved jeg ikke præcist hvilken påstand "han" fremsatte. Men der kan da 
 ikke være meget tvivl om at den lokale politimester sammen med 
 Justitsministeren kan udarbejde en gældende politivedtægt jvf. 
 politiloven. (se evt. mit andet indlæg)
 Hvorfor er det ærgeligt at loven ikke er sat ud af kraft på havet? Jeg 
 er da et eller andet sted glad for at vi ikke har anarki. Tænk at skulle 
 udstyres som en sejlende kampvogn for at kunne tage på en stille og 
 rolig søndagstur på fjorden.
 - Lars
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Herman Persson (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Herman Persson | 
  Dato :  17-06-09 20:59 |  
  |   
            
"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4a381066$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et 
 > smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde 
 > Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er fartbegrænsningen 
 > 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.
 Nu ved jeg ikke præcis hvor Skovrenden ligger, men generelt er det altså 8 
 knob:
 http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/DBB41212-5DF5-41AB-940B-F5EA3B1E6E83/0/Roskildefjordprint.pdf
Og ja, der genereres virkelig sø, når speedbåde sejler 8 knob.
 Ved lav planingshastighed giver det mindre sø - og en smule mere larm.
 Ved høj  planingshastighed meget mindre sø - og en del mere larm.
 Hilsen Herman.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Jan Rasmussen (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jan Rasmussen | 
  Dato :  18-06-09 14:25 |  
  |   
            
"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4a381066$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et 
 > smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde 
 > Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er fartbegrænsningen 
 > 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.
 >
 Hmm... har du overvejet muligheden for at lave en minimum fart istedet for 
 at måtte sejle det!!!   
>
 > Nu ved jeg ikke præcist hvilken påstand "han" fremsatte. Men der kan da 
 > ikke være meget tvivl om at den lokale politimester sammen med 
 > Justitsministeren kan udarbejde en gældende politivedtægt jvf. 
 > politiloven. (se evt. mit andet indlæg)
 > Hvorfor er det ærgeligt at loven ikke er sat ud af kraft på havet? Jeg er 
 > da et eller andet sted glad for at vi ikke har anarki. Tænk at skulle 
 > udstyres som en sejlende kampvogn for at kunne tage på en stille og rolig 
 > søndagstur på fjorden.
 >
 > - Lars
 Det er ikke et spørgsmål om at sætte loven ud af kraft på havet, det er et 
 spørgsmål om at følge den...
 og det skal Politi og justitsminister selvfølgelig også...
 Så Politiet må følge internationale regler på lige fod med os andre, og ikke 
 lave deres egen hjemmestrikkede love...
 Vi ser det jo også i EU regi, har kan den danske regering jo ikke bare lave 
 love der strider mod EU.
 Mvh
 JR
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            N/A (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : N/A | 
  Dato :  18-06-09 17:23 |  
  |   
            
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  17-06-09 03:25 |  
  |  
 
            Problemet ligger netop i at speedbådene ikke overholder reglerne for
 planende sejlads der skal foregå uden for 300 meter linien.
 Det er rigtigt at om speedbådene ikke sejler langsomt når de sejler
 som deplacementbåde giver en meget stor hækbølge.
 Der er flere årsaget til at speedbådsejerne bliver lagt for had
 grundet deres ufornuftige ageren. De skulle prøve at se sig lidt
 tilbage når de sejler; men måske synes de at det er morsomt at se dem
 der gynger kraftigt, forårsaget af dem.
 I snævre løb bliver brinkerne ofte ødelagt med de følgeskader for
 lodsejerne som det medfører.
 Det er da ikke ærgeligt at speedbådsførerne tabte, de overtrådte den
 lokale politivedtægt.
 Sejlerne må vide hvad politivedtægterne har af bestemmelser for
 sejlads i det område de besejler.
 Reglerne omkring politivedtægterne kan du læse i Politiloven.
 § 24. Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte
 en politivedtægt, hvis særlige lokale forhold tilsiger det.
 Stk. 2. Forslag til en politivedtægt udarbejdes af politimesteren
 (politidirektøren) efter drøftelse med den eller de berørte kommuner.
 Stk. 3. En politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den
 offentlige orden, bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og
 den offentlige sikkerhed samt bestemmelser om udstedelse af
 midlertidige forbud eller påbud.
 Stk. 4. Det kan i en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af
 vedtægtens bestemmelser eller overtrædelse eller manglende
 efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medfør af vedtægten
 straffes med bøde. Det kan endvidere fastsættes, at der ved
 overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan
 pålægges selskabet m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
 kapitel.
 Stk. 5. Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.
 Vi har tre dømmende instanser her i landet. Det kan vi være glade for.
 Politivedtægten for Roskilde fjord kræver dog en revision for
 fastholdes den kan det blive ret så umuligt at sejle brædtsejlads
 noget sted i fjorden.
 Den sag arbejder DS med.
 Mvh/Harding
 On 16 Jun., 19:55, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
 > "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelsenews:9a6f62e7-dc19-4874-b3c9-1997401dd81d@f19g2000yqo.googlegroups.com...
 >
 > Det vil så være godt om kravet blev efterlevet, Det hænder ret oft at
 > speedbåde sejler planende helt ind imellem molehovederne og først der
 > lukker ned for gassen.
 > Det sætter store dønninger ind i havnen, til stor gene for dem der er
 > ombord i deres både.
 >
 > Mvh/Harding
 >
 > Selv om jeg normalt ikke sejler planene både, så er jeg ofte glad når de
 > kommer op at plane, for så generer de ikke så meget med hæk bølgen...
 >
 > Og det er ægerligt at han tabte, han havde jo ret i sin påstand...  og
 > normalt ville sagen slet ikke kunne ankes, men når det er til fordel for
 > politi m.v. kan alt lade sig gøre..   
>
 > Mvh
 > JR
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Peter L (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter L | 
  Dato :  17-06-09 16:09 |  
  |  
 
            "Harding E. Larsen" skrev:
 ....
 > To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
 > på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
 > særregler om, hvordan man må sejle.
 > Siden har Østre Landsret og nu Højesteret dog understreget, at
 > politiet er i deres gode ret til at udstede den slags forbud.
 ....
 Ordensbekendtgørelsen giver politiet ret til at gribe ind, når nogen opfører 
 sig uordentligt.
 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2113
Jeg har en gang set en stor speedbåd med flybridge sejle fuld fart ind ad 
 indsejlingen til den gamle Skudehavn i København. Alle både rullede, da 
 hækbølgen ramte dem, og flere fik skader på riggen, da de slog sammen med 
 nabobåden.
 Hilsen Peter 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Herman Persson (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Herman Persson | 
  Dato :  17-06-09 20:45 |  
  |   
            
 "Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse 
 news:9a6f62e7-dc19-4874-b3c9-1997401dd81d@f19g2000yqo.googlegroups.com...
 Politiet der jo også kæmper med deres problemer har nu Højesterets ord
 for, at ordensmagten godt må skride ind og give bøder, når speedbåde
 sejler så hurtigt at skroget hæver sig over vandoverfladen der hvor
 der er forbud i politivedtægten for dette.
 
 
 To spedbådsførere havde anlagt sag ved retten i Svendborg for en bøde
 på 1500,- med henvisning til at politiet ikke har lov til at lave
 særregler om, hvordan man må sejle.
 
 HP: Eller sagt på en anden måde:  T, som han kaldes i domsresuméet, nægtede 
 at betale bøden.
 T er forhenværende skibsfører og mente ikke, at forbuddet mod planende 
 sejlads ved Svendborg var lovligt.
 Han henviste bl.a. til at det er internationalt farvand.
 Byretten frikendte ham.
 
 Siden har Østre Landsret og nu Højesteret dog understreget, at
 politiet er i deres gode ret til at udstede den slags forbud.
 
 HP: Det står og falder med Ordensbekendtgørelsen § 14.
 
 ''§ 14. Politiet kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen ved skiltning 
 eller på lignende tydelig måde fastsætte regler om badning, herunder regler 
 om, at badning på nærmere angivne områder er forbudt.
 
 Stk. 2. Politiet kan på den i stk. 1 nævnte måde endvidere fastsætte regler 
 for sejlads med motorbåde og for brætsejlads inden for en nærmere angivet 
 kortere afstand fra kyststrækninger, for så vidt det må anses for påkrævet 
 for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for 
 badning eller for at forebygge unødig støj, der er til ulempe for andre.''
 
 
 Især passagen med 'unødvendig støj, der er til ulempe for andre' giver nu 
 spændende muligheder. Politient kan vel nu med dommen i ryggen forbyde 
 speedbådsejlads de fleste steder - i en passende afstand fra kysten. De 200 
 eller 300 meter, der er gældende i visse politikredse, kan måske udvides til 
 det fler- eller mangedobbelte.
 Alt i alt en nyskabelse i dansk retspraksis / retssikkerhed.
 
 Hilsen Herman.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  17-06-09 14:48 |  
  |   
            Reglerne er ikke nye og forbudszoner har eksisteret i mange år.
 De er for nyligt blevet udviddet, med rette.
 Det forekommer at hver gang nye speedbådsejere kommer til så opdager
 de først restriktionerne efter at de har købt ekvipagen i stedet for
 først at undersøge reglerne for fartøjets anvendelsesmuligheder inden
 købet.
 
 Mvh/Harding
 
 On 17 Jun., 21:45, "Herman Persson" <Mr....@mail.dk> wrote:
 > Især passagen med 'unødvendig støj, der er til ulempe for andre' giver nu
 > spændende muligheder. Politient kan vel nu med dommen i ryggen forbyde
 > speedbådsejlads de fleste steder - i en passende afstand fra kysten. De 200
 > eller 300 meter, der er gældende i visse politikredse, kan måske udvides til
 > det fler- eller mangedobbelte.
 > Alt i alt en nyskabelse i dansk retspraksis / retssikkerhed.
 >
 > Hilsen Herman.
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           claus b.p. (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : claus b.p. | 
  Dato :  18-06-09 10:36 |  
  |   
            Harding E. Larsen wrote:
 > Reglerne er ikke nye og forbudszoner har eksisteret i mange år.
 > De er for nyligt blevet udviddet, med rette.
 > Det forekommer at hver gang nye speedbådsejere kommer til så opdager
 > de først restriktionerne efter at de har købt ekvipagen i stedet for
 > først at undersøge reglerne for fartøjets anvendelsesmuligheder inden
 > købet.
 >
 Jeg mener ikke det er et problem, at der er regler, men det er et problem at 
 reglerne er forskellige fra sted til sted, og fra by til by, og at det er 
 nødvendigt at henvende sig til politiet eller læse lovtidende for at få 
 kendskab til dem. (Gælder fx. også lokale specielle parkeringsregler.) Man 
 burde som borger som minimum kunne finde reglerne i skiltning på stedet, 
 eller i hvertfald i havnene og på søkortene, ifald der er specielle lokale 
 regler.
 
 Alle havne har så vidt jeg ved en hastighedsbegrænsning, og den er typisk 
 både at læse på skiltning ved indsejlingen, og i opslagene på havnen. At der 
 er nogen der udviser hensynsløshed, fx. ved at sejle helt hen til 
 havneindløbet før de sætter farten ned, er vel uundgåeligt, men det vil også 
 ofte blive kommenteret af de andre folk i havnen. Og er det så kun 
 resultatet af tankeløshed, hjælper disse kommentarer forhåbentlig. Ellers 
 kan det jo i sidste ende betyde at vedkommende mister sin havneplads. For de 
 små både, som trækkes på land, er det straks sværere. (Både at genkende 
 synderen, og at sanktionere vedkommende.)  Men mon ikke der på et tidspunkt 
 bliver til et lovkrav at der kommer en form for registreringsnummer på 
 bådene. Sådan er det fx. i Tyskland, selv om det er bådklubberne der 
 administrerer numrene.
 
 Mvh. Claus
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (17-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  17-06-09 15:05 |  
  |  
 
            Problemet er ikke hvad du mener; men holdningen til bestemmelserne.
 Speedbåde må for at undgå den kraftige eftersætning af søen så bare
 sejle betydeligt langsommere end en almindelig deplacementbåd er er
 beregnet til fremdrift gennem vandet.
 Det er nok vigtigtigst at bemærke at sejlads med vandscootere er
 forbudt på Roskilde fjord.
 Læg tillige mærke til at der i: "Reglement for sejlads med motorbåde,
 brætsejlads m.m. ud for kysten i Midt og Vestsjællands politikreds"
 ikke med et ord er nævnt vandscootere, da de ikke er omfattet af denne
 bekendtgørelse.
 Mvh/Harding
 On 17 Jun., 21:59, "Herman Persson" <Mr....@mail.dk> wrote:
 > "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i en meddelelsenews:4a381066$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > > Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et
 > > smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde
 > > Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er fartbegrænsningen
 > > 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.
 >
 > Nu ved jeg ikke præcis hvor Skovrenden ligger, men generelt er det altså 8
 > knob:
 >
 >  http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/DBB41212-5DF5-41AB-940B-F5EA3B...
>
 > Og ja, der genereres virkelig sø, når speedbåde sejler 8 knob.
 > Ved lav planingshastighed giver det mindre sø - og en smule mere larm.
 > Ved høj  planingshastighed meget mindre sø - og en del mere larm.
 >
 > Hilsen Herman.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Lars Kristensen (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kristensen | 
  Dato :  18-06-09 17:23 |  
  |   
            Harding E. Larsen wrote:
 
 > Det er nok vigtigtigst at bemærke at sejlads med vandscootere er
 > forbudt på Roskilde fjord.
 > 
 > Læg tillige mærke til at der i: "Reglement for sejlads med motorbåde,
 > brætsejlads m.m. ud for kysten i Midt og Vestsjællands politikreds"
 > ikke med et ord er nævnt vandscootere, da de ikke er omfattet af denne
 > bekendtgørelse.
 
 Så vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med 
 vandscootere i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske 
 tager jeg fejl.
 
 > 
 > 
 > 
 > On 17 Jun., 21:59, "Herman Persson" <Mr....@mail.dk> wrote:
 
 >> Nu ved jeg ikke præcis hvor Skovrenden ligger, men generelt er det altså 8
 >> knob:
 
 Mja, det var en skrivefejl. 8 knob.
 
 Mht Skovrenden: Jeg tror egentlig heller ikke det er opgivet under det 
 navn i søkortet, men det er i hvert fald kendt som sådan af de lokale. 
 Det er den meget smalle rende der går vest om om Eskildsø, der ligger 
 ca. ud for Jyllinge.
 Renden var specielt et problem da vikingruten besejlede Roskilde fjord 
 da de ikke tog nogen videre hensyn til andre sejlere og jagede folk ind 
 på grundt vand.
 
 - Lars
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Ukendt (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  18-06-09 17:45 |  
  |   
            
 "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen 
 news:4a3a69de$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Harding E. Larsen wrote:
 >
 > Så vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med vandscootere 
 > i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske tager jeg 
 > fejl.
 >
 
 Det kan man godt være lidt bange for ---
 
 I den udgave af den nye vedtægt for denne politikreds, jeg har set, omtales 
 sammen med de famøde sejlbrædder: "fartøjer man sidder PÅ-- Altså netop 
 vandscootere.
 
 Jeg er ret sikker på, at vor havnefoged nu kommer til at begynde forfra med 
 afvisninger ved slæbestedet.
 Eller han tager måske ordlyden for pålydende?
 
 Ved det ikke, før jeg har spurgt ham.
 
 Men under alle omstændigheder:
 Den nye vedtægt er noget typisk "Offentlig ansat akademiker makværk."
 
 MVH
 Egon
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Lars Kristensen (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kristensen | 
  Dato :  18-06-09 18:58 |  
  |  
 
            news tele dk wrote:
 > 
 > "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen 
 > news:4a3a69de$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >> Harding E. Larsen wrote:
 >>
 >> SÃ¥ vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med 
 >> vandscootere i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men 
 >> måske tager jeg fejl.
 >>
 > 
 > Det kan man godt være lidt bange for ---
 At jeg tager fejl eller at det er forbudt?   
> 
 > I den udgave af den nye vedtægt for denne politikreds, jeg har set, 
 > omtales sammen med de famøde sejlbrædder: "fartøjer man sidder PÅ-- 
 > Altså netop vandscootere.
 > 
 > Jeg er ret sikker på, at vor havnefoged nu kommer til at begynde forfra 
 > med afvisninger ved slæbestedet.
 > Eller han tager måske ordlyden for pålydende?
 > 
 > Ved det ikke, før jeg har spurgt ham.
 > 
 > Men under alle omstændigheder:
 > Den nye vedtægt er noget typisk "Offentlig ansat akademiker makværk."
 > 
 Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke 
 lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12939
- Lars
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Ukendt (19-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  19-06-09 12:54 |  
  |   
            
"Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen 
 news:4a3a802e$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > news tele dk wrote:
 >>
 >> "Lars Kristensen" <spam@acdc.dk> skrev i meddelelsen 
 >> news:4a3a69de$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >>> Harding E. Larsen wrote:
 >>>
 >>> SÃ¥ vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med 
 >>> vandscootere i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske 
 >>> tager jeg fejl.
 >>>
 >>
 >> Det kan man godt være lidt bange for ---
 >
 > At jeg tager fejl eller at det er forbudt?   
Du tager ikke fejl, hvad forbudet angår.
 Derimod desværre nok hvad den nye bekendtgørelse angår.
 Idet samme jo "tillader" det den kalder "fartøjer man sidder på" (ikke 
 ordret gengivet) at sejle blot de ikke planer før 300 meter fra kysten.
 Ligesom sejlbrædtsejlads---
 >>
 >
 > Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke 
 > lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
 >
 Her er uddrag af bekendtgørelsen om sejlade, der er gældende i midt og 
 vestsjælland:
 § 1  Område for reglement
 Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne 
 fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der sidder 
 på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i Isefjord, Roskilde og 
 Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge Bugt samt øvrige kyster i 
 Midt- og Vestsjællands politikreds.
 Hele bekendtgørelsen kan læses her:
 http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/sejlads/
Det ses tydeligt, at der har været en person på spil, med enten ukendskab 
 til dansk lov, eller med en anden dagsorden.
 Hvilket tydeligt illustrerer det tåbelige i ikke at overholde grundlovens 
 bestemmelser, men lade i princippet tilfældige mennesker, alene i kraft af 
 ansættelsforhold, lovgive DK.
 MVH
 Egon
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Lars Kristensen (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lars Kristensen | 
  Dato :  18-06-09 17:47 |  
  |  
 
            Lars Kristensen wrote:
 > Harding E. Larsen wrote:
 > 
 >> Det er nok vigtigtigst at bemærke at sejlads med vandscootere er
 >> forbudt på Roskilde fjord.
 >>
 >> Læg tillige mærke til at der i: "Reglement for sejlads med motorbåde,
 >> brætsejlads m.m. ud for kysten i Midt og Vestsjællands politikreds"
 >> ikke med et ord er nævnt vandscootere, da de ikke er omfattet af denne
 >> bekendtgørelse.
 > 
 > Så vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med 
 > vandscootere i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske 
 > tager jeg fejl.
 Og så fik jeg fundet det der bekræfter at det er generelt forbudt at 
 sejle på vandscootere i DK medmindre speciel tilladelse er indhentet:
 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12939
- Lars
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  18-06-09 06:07 |  
  |   
            Ja det er rigtigt at der findes forskellige regler og de hidrører
 bl.a. fra de lokale tilstande der hersker. Derfor vil det nok være
 svært at lave gennerelle regler som vil forekomme forkerte andre
 steder, hvorfor grundlag for selvtægt/overtrædelse vil blive udbredt.
 Det er ikke et enkelt samfund som vi befinder sig i, men mulighederne
 for at fremsætte regelkrav m.m.er blevet bedre især med internettet.
 Desværre er muligheden for at kende de mange internetadresser ikke
 tilstede hvorfor samfundet må finde en mere indekseret og struktureret
 for hvis budskaberne skal ud.
 En omhyggelig havnefoged bør have lokale bestemmelser opsat i havnens
 udhængsskab.
 At indføre informationer på søkort er en besværlig og langsom vej
 uanset Forsvarsministerens fremsatte statements på området.Det var
 derfor jeg i samarbejde med Farvandsvæsenet og Dansk sejlunion fil
 lavet temaet om de Farlige Skydebaner på DLS. Det var den hurtigste
 måde at holde informationer omdateret for sejlerne. Ud over dette fik
 alle havne rapperter med kortdetaljer således at de kunne lave uddrag
 over involverede nærområder og opsætte dem i havnenes udhængsskabe.
 Sejlklubberne fik også muligheden for at informere i klubbladene.
 
 Skiltning ved havnemolerne er OK; men de ses først når man er der og
 det er 300 meter for sent.
 Indhentning af informationer bør nok være et emne der bliver behandlet
 på sejlerskolerne, for at starte et sted hvor nye sejlere ofte starter
 deres sejlerliv.
 
 Ja ankommende får da bemærkninger hvis de ankommer lidt hurtigt; men
 ofte er de ikke modtagelige for en kort information, det er bedre at
 opsøge dem og så fortælle uddybende om hvorfor reglerne for lav fart i
 havnene bør følges af alle.
 Det sker jo også at klampen kommer i bund inden de sejler uden for
 molehovederne på vej ud og de bliver sværere at kontakte.
 
 Om vi i fremtiden skal sejle rundt med store "nummerplader" på bådene
 er nok ikke vejen frem. Det er vanvittigt dyrt at administrere en
 sådan ordning og tegnene skal være stor for at de kan ses.
 Tillige er det ikke et krav at man skal være medlem af en bådklub og
 det vil derfor især været svært i forhold til trailerbådene/
 vandscooterne, som faktisk står for den overvejende del af problemerne
 med den høje hastighed.
 Dertil kommer at der kan mangle ansvarsforsikring på disse fartøjer,
 endda på baggrund at de især bruges som legetøj hvor tankeløsheden
 tillige er høj.
 
 Desværre er det konstant op ad bakke med at informere og informere og
 informere.
 
 Mvh/Harding
 
 On 18 Jun., 11:35, "claus b.p." <cb...@hotmail.com> wrote:
 > Harding E. Larsen wrote:
 > > Reglerne er ikke nye og forbudszoner har eksisteret i mange år.
 > > De er for nyligt blevet udviddet, med rette.
 > > Det forekommer at hver gang nye speedbådsejere kommer til så opdager
 > > de først restriktionerne efter at de har købt ekvipagen i stedet for
 > > først at undersøge reglerne for fartøjets anvendelsesmuligheder inden
 > > købet.
 >
 > Jeg mener ikke det er et problem, at der er regler, men det er et problem at
 > reglerne er forskellige fra sted til sted, og fra by til by, og at det er
 > nødvendigt at henvende sig til politiet eller læse lovtidende for at få
 > kendskab til dem. (Gælder fx. også lokale specielle parkeringsregler.) Man
 > burde som borger som minimum kunne finde reglerne i skiltning på stedet,
 > eller i hvertfald i havnene og på søkortene, ifald der er specielle lokale
 > regler.
 >
 > Alle havne har så vidt jeg ved en hastighedsbegrænsning, og den er typisk
 > både at læse på skiltning ved indsejlingen, og i opslagene på havnen. At der
 > er nogen der udviser hensynsløshed, fx. ved at sejle helt hen til
 > havneindløbet før de sætter farten ned, er vel uundgåeligt, men det vil også
 > ofte blive kommenteret af de andre folk i havnen. Og er det så kun
 > resultatet af tankeløshed, hjælper disse kommentarer forhåbentlig. Ellers
 > kan det jo i sidste ende betyde at vedkommende mister sin havneplads. For de
 > små både, som trækkes på land, er det straks sværere. (Både at genkende
 > synderen, og at sanktionere vedkommende.)  Men mon ikke der på et tidspunkt
 > bliver til et lovkrav at der kommer en form for registreringsnummer på
 > bådene. Sådan er det fx. i Tyskland, selv om det er bådklubberne der
 > administrerer numrene.
 >
 > Mvh. Claus
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           claus b.p. (19-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : claus b.p. | 
  Dato :  19-06-09 01:10 |  
  |   
            Harding E. Larsen wrote:
 >
 > Desværre er det konstant op ad bakke med at informere og informere og
 > informere.
 >
 Helt rigtigt. Derfor er det også nødvendigt, hvis man skal have succes med 
 det, at gøre reglerne forståelige, tilgængelige og rimelige.
 Generelle regler har den bivirkning at de opfattes som uvedkommende i visse 
 områder, (hvad de muligvis også ofte er.)
 Lokale regler lider af den ulempe, at de ikke er nemt tilgængelige, hvilket 
 reducerer virkningen, og forståelsen.
 Men vi har set at lovgiverne reagerer på de faktiske begivenheder, langt 
 mere end på naturlig omtanke. Sådan blev speedbådskørekortet jo opfundet. 
 Fx. betyder et enkelt uheld med mediebevågenhed langt mere end 10 uden. Så 
 måske vil den lille påsejling af Kongeskibet Dannebrog udløse mere 
 lovgivning end 100 andre uheld.
 Min tanke vedr. registrering kommer af den tankegang, at uanset hvilke 
 regler du følger eller bryder, er det vigtigt at kunne spore tilbage til 
 ejeren/brugeren af båden. Helt på samme måde som med biler, og nu også med 
 knallerter.
 Den nuværende praksis er, at større både udstyres med navn og hjemhavn, men 
 der er ingen som helst kontrol med om oplysningerne er tilstede og rigtige. 
 Jeg kan ikke tro på at et gennemkontrolleret samfund som vores, ikke også på 
 et tidspunkt vil forlange disse oplysninger registreret. Jeg har fx. sejlet 
 flere tusinde sømil uden navn eller havn på båden, -  uden at en eneste så 
 meget som kommenterede det. (Da jeg hentede den hjem fra Tyskland.) Hvis jeg 
 har overtrådt regler et eller andet sted, vil det aldrig kunne forfølges. 
 Jeg kan selvfølgelig være glad, mem det kan eventuelt skadeslidte ikke. Jeg 
 ved at havnereglementet i min havn forlanger navn og havn på båden, men der 
 er svjv. ingen der kontrollerer om det overholdes.
 Under alle omstændigheder er det vores egen skyld, at ved at blive ved at 
 ønske regler og begrænsninger reduceret til et minimum, reducerer vi også 
 vores muligheder for at sanktionere de, der ikke opfører sig ordentilgt. 
 (Hvad de fleste jo heldigvis gør)
 /Claus
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Ukendt (19-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  19-06-09 12:58 |  
  |   
            Så vidt jeg er bekendt, har man jo i andre lande, S og DE, forladt, eller er 
 igang med at forlade, de bureaukratiske tiltag med "bådnummerplader".
 
 Man naturligvis skal man aldrig undervurderer danske politikeres trang til 
 at profilerer sig som "handlekraftige".
 
 Egon
 
 
 
 "claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen 
 news:4a3ad73f$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
 > Harding E. Larsen wrote:
 >>
 >> Desværre er det konstant op ad bakke med at informere og informere og
 >> informere.
 >>
 > Helt rigtigt. Derfor er det også nødvendigt, hvis man skal have succes med 
 > det, at gøre reglerne forståelige, tilgængelige og rimelige.
 > Generelle regler har den bivirkning at de opfattes som uvedkommende i 
 > visse områder, (hvad de muligvis også ofte er.)
 > Lokale regler lider af den ulempe, at de ikke er nemt tilgængelige, 
 > hvilket reducerer virkningen, og forståelsen.
 > Men vi har set at lovgiverne reagerer på de faktiske begivenheder, langt 
 > mere end på naturlig omtanke. Sådan blev speedbådskørekortet jo opfundet. 
 > Fx. betyder et enkelt uheld med mediebevågenhed langt mere end 10 uden. Så 
 > måske vil den lille påsejling af Kongeskibet Dannebrog udløse mere 
 > lovgivning end 100 andre uheld.
 > Min tanke vedr. registrering kommer af den tankegang, at uanset hvilke 
 > regler du følger eller bryder, er det vigtigt at kunne spore tilbage til 
 > ejeren/brugeren af båden. Helt på samme måde som med biler, og nu også med 
 > knallerter.
 > Den nuværende praksis er, at større både udstyres med navn og hjemhavn, 
 > men der er ingen som helst kontrol med om oplysningerne er tilstede og 
 > rigtige. Jeg kan ikke tro på at et gennemkontrolleret samfund som vores, 
 > ikke også på et tidspunkt vil forlange disse oplysninger registreret. Jeg 
 > har fx. sejlet flere tusinde sømil uden navn eller havn på båden, -  uden 
 > at en eneste så meget som kommenterede det. (Da jeg hentede den hjem fra 
 > Tyskland.) Hvis jeg har overtrådt regler et eller andet sted, vil det 
 > aldrig kunne forfølges. Jeg kan selvfølgelig være glad, mem det kan 
 > eventuelt skadeslidte ikke. Jeg ved at havnereglementet i min havn 
 > forlanger navn og havn på båden, men der er svjv. ingen der kontrollerer 
 > om det overholdes.
 > Under alle omstændigheder er det vores egen skyld, at ved at blive ved at 
 > ønske regler og begrænsninger reduceret til et minimum, reducerer vi også 
 > vores muligheder for at sanktionere de, der ikke opfører sig ordentilgt. 
 > (Hvad de fleste jo heldigvis gør)
 > /Claus
 >
 >
 > 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  18-06-09 08:05 |  
  |  
 
            DS har gjort indsigelse mod vedtægten se:
 http://www.sejlsport.dk/sw37195.asp
Det gælder alene brætsejlads.
 Det er kommunen der står bag ønsket om en lokal politivedtægt.
 Er vi ikke ovre den tid med de krumme agurker?
 Mvh/Harding
 On 18 Jun., 15:25, "Jan Rasmussen" <j...@FJERNvejen.net.dk> wrote:
 > "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i en meddelelsenews:4a381066$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 >
 >
 > > Omvendt er det bestemt heller ikke rart at ligge i en lille sejlbåd i et
 > > smalt løb med motorbåde susende om ørene på en. Skovrenden i Roskilde
 > > Fjord er et ad de steder hvor DET er et problem. Her er fartbegrænsningen
 > > 7 knob, men temmelig mange motorbåde overholder det ikke.
 >
 > Hmm... har du overvejet muligheden for at lave en minimum fart istedet for
 > at måtte sejle det!!!   
>
 >
 >
 > > Nu ved jeg ikke præcist hvilken påstand "han" fremsatte. Men der kan da
 > > ikke være meget tvivl om at den lokale politimester sammen med
 > > Justitsministeren kan udarbejde en gældende politivedtægt jvf.
 > > politiloven. (se evt. mit andet indlæg)
 > > Hvorfor er det ærgeligt at loven ikke er sat ud af kraft på havet? Jeg er
 > > da et eller andet sted glad for at vi ikke har anarki. Tænk at skulle
 > > udstyres som en sejlende kampvogn for at kunne tage på en stille og rolig
 > > søndagstur på fjorden.
 >
 > > - Lars
 >
 > Det er ikke et spørgsmål om at sætte loven ud af kraft på havet, det er et
 > spørgsmål om at følge den...
 > og det skal Politi og justitsminister selvfølgelig også...
 >
 > Så Politiet må følge internationale regler på lige fod med os andre, og ikke
 > lave deres egen hjemmestrikkede love...
 >
 > Vi ser det jo også i EU regi, har kan den danske regering jo ikke bare lave
 > love der strider mod EU.
 >
 > Mvh
 > JR
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Ukendt (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  18-06-09 17:07 |  
  |   
            
"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen 
 news:4faf1c27-bc5e-46a3-9ffa-305610876e30@l21g2000vba.googlegroups.com...
 DS har gjort indsigelse mod vedtægten se:
 http://www.sejlsport.dk/sw37195.asp
Det gælder alene brætsejlads.
 Det er kommunen der står bag ønsket om en lokal politivedtægt.
 *************************
 Re:
 Er du nu sikker på det?
 Der står da vidst noget om: "fartøjer man sidder på"-- lig med jetski.
 Man kan formode, at den stakkels politijurist, der er blevet sat til at 
 skrive "loven", er en anelse bange for at lægge sig ud med EU - regler, der 
 skelner mellem eem-personers jetski og jetski der kan forveksles med både.
 Men det er jo heller ikke sjovt for karroeren, at lægge sig ud med 
 henholdsvis skov og natur eller EU.
 Kort sagt:
 Bekendtgørelsen er et stykke makværk, typisk for offentligt ansatte DJØFere 
  
MVH
 Egon 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           N/A (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : N/A | 
  Dato :  18-06-09 17:23 |  
  |   
            
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (18-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  18-06-09 14:05 |  
  |   
            Reglen: Sejlads med vandscootere m.v. på søterritoriet er forbudt og
 definitionen herfor fastholde Miljøministeriet stadigt.
 Internt myndighederne imellem hersker der forvirring. Undertonerne er
 vel som det politiske klima, fnidder m.m.
 
 Bekendtgørelsen i en anden politikreds lyder:
 
 ---------------
 Bekendtgørelse om regulering af sejlads med vandscootere m.v.
 I medfør af § 29, stk. 1, jf. § 72, § 87, stk. 4, og § 89, stk. 3, i
 lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august
 2004, som ændret ved lov nr. 567 af 24. juni 2005 fastsættes:
 
 § 1
 Stk. 1
 Bekendtgørelsen omfatter sejlads med vandscootere, luftpudefartøjer og
 andre motordrevne sportsfartøjer af tilsvarende karakter, der er
 konstrueret til at blive fremført af personer, der står eller sidder
 på fartøjet.
 § 2
 Stk. 1
 Sejlads med vandscootere m.v. på søterritoriet er forbudt.
 Stk. 2
 Sejlads kan dog ske efter tilladelse fra kommunalbestyrelserne.
 Kommunalbestyrelserne kan meddele tilladelse efter forhandling med
 Søfartsstyrelsen samt de lokale myndigheder, herunder
 fiskeriinspektoraterne.
 Stk. 3
 Kommunalbestyrelserne kan dog ikke meddele tilladelse til sejlads i de
 områder, der ifølge § 36 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og
 internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er udpeget
 som internationale naturbeskyttelsesområder. Administrationen af stk.
 2 skal i øvrigt respektere artikel 6, 12, 13 og 16 i Rådets direktiv
 92/43/EØF af 21. maj 1992 med senere ændringer (EF-habitatdirektivet),
 som beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og
 administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
 beskyttelse af visse arter.
 § 3
 Stk. 1
 Tilladelse til sejlads efter § 2 kan gøres betinget af, at fartøjerne
 er registreret i kommunerne.
 Stk. 2
 Registreringsordningens nærmere udformning fastsættes af
 kommunalbestyrelserne.
 Stk. 3
 Registrering af fartøjerne kan betinges af betaling af et gebyr.
 § 4
 Stk. 1
 Kommunalbestyrelserne kan gøre deres behandling af ansøgninger om
 tilladelse i et kalenderår betinget af, at ansøgningerne modtages
 inden udløbet af det foregående kalenderår.
 § 5
 Stk. 1
 Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter § 2 kan påklages efter
 reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 12.
 § 6
 Stk. 1
 Kommunalbestyrelserne skal offentliggøre tilladelser efter § 2 og
 forskrifter efter §§ 3 og 4 ved bekendtgørelse i de stedlige blade
 efter kommunalbestyrelsernes nærmere bestemmelse.
 Stk. 2
 Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
 1)    hovedindholdet af afgørelsen
 2)    det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt
 3)    klageadgangen.
 Stk. 3
 Kommunalbestyrelserne skal offentliggøre klagemyndighedernes
 afgørelser i klagesager efter denne myndigheds bestemmelse.
 § 7
 Stk. 1
 Kommunalbestyrelserne fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse.
 § 8
 Stk. 1
 Overtrædelse af §§ 2 og 3 straffes med bøde.
 Stk. 2
 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
 reglerne i straffelovens 5. kapitel.
 § 9
 Stk. 1
 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
 Stk. 2
 Bekendtgørelse nr. 611 af 4. juli 1994 om regulering af sejlads med
 vandscootere m.v. ophæves, idet tilladelser og betingelser meddelt i
 henhold til bekendtgørelsens §§ 6 og 7 bevarer deres gyldighed, indtil
 der efter nærværende bekendtgørelse træffes nye bestemmelser.
 Overtrædelser straffes efter de hidtil gældende regler.
 ------------
 
 Så havnefogeder kan fortsat sove roligt under forudsætning af at en
 pengegrisk kommunalbestyrelse ikke vil forøge afstanden til bunden af
 deres pengekasse.
 Havnefogedene har kun ansvar til molehovederne, uden for denne grænse
 er øverste myndighed Forsvarsministeriet; men mange andre aktører
 synes også at de vil bidrage.
 
 Mvh/Harding
 
 On 18 Jun., 18:44, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
 > "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i meddelelsennews:4a3a69de$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >
 > > Harding E. Larsen wrote:
 >
 > > Så vidt jeg er bekendt, er det generelt forbudt at sejle med vandscootere
 > > i Danmark, undtaget på baner anlagt til formålet. Men måske tager jeg
 > > fejl.
 >
 > Det kan man godt være lidt bange for ---
 >
 > I den udgave af den nye vedtægt for denne politikreds, jeg har set, omtales
 > sammen med de famøde sejlbrædder: "fartøjer man sidder PÅ-- Altså netop
 > vandscootere.
 >
 > Jeg er ret sikker på, at vor havnefoged nu kommer til at begynde forfra med
 > afvisninger ved slæbestedet.
 > Eller han tager måske ordlyden for pålydende?
 >
 > Ved det ikke, før jeg har spurgt ham.
 >
 > Men under alle omstændigheder:
 > Den nye vedtægt er noget typisk "Offentlig ansat akademiker makværk."
 >
 > MVH
 > Egon
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (19-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  19-06-09 08:54 |  
  |  
 
            Forbuddet står i:
 --------------------
 Bekendtgørelse om regulering af sejlads med vandscootere m.v. 1)
 I medfør af § 29, stk. 1, jf. § 72 § 87, stk.4, og § 89, stk. 3, i lov
 om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004,
 som ændret ved lov nr. 567 af 24. juni 2005 fastsættes:
 § 1. Bekendtgørelsen omfatter sejlads med vandscootere,
 luftpudefartøjer og andre motordrevne sportsfartøjer af tilsvarende
 karakter, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der
 står eller sidder på fartøjet.
 § 2. Sejlads med vandscootere m.v. på søterritoriet er forbudt.
 Det uddybes yderligere i Miljøstyrelsens publikation:
 En af de særlige nationale regler gælder vandscootere:
 Ikke-erhvervsmæssig sejlads med vandscootere o.lign. kræver tilladelse
 efter vandscooterbekendtgørelsen
 Du skal henvende dig til kommunen, hvis du ønsker at søge om
 tilladelse.
 Det er ikke lovligt at sejle med vandscooter eller jetbåd uden
 tilladelse. Politiet udsteder bøder ved ulovlig sejlads. En typisk
 misforståelse er, at hvis vandscooteren er registreret som lovlig, må
 den benyttes overalt.
 Hvis du bliver opmærksom på ulovlig vandscootersejlads kan du anmelde
 det til politiet.
 Nogle steder er der udpeget områder hvor vandscooter-sejlads er
 tilladt. Du skal henvende dig til kommunen, hvis du vil vide, om der
 er en udpegning i den kommune, hvor du bor.
 -------------------
 Derfor er det goteskt at den pågældende politikreds skriver:
 ------------------
 Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
 fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der
 sidder på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i
 Isefjord, Roskilde og Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge
 Bugt samt øvrige kyster i Midt- og Vestsjællands politikreds.
 ------------------
 Fra forskellig side er fremført at vandscootere er fartøjer uden et
 fribord som man kan sidde indenfor.
 Det er noget makværk fra regelgiverne at det ikke er muligt for dem at
 kalde en spade for en spade og dermed have et for alle genkendeligt
 ord således at det ikke forveksles med en skovl. Selvfølgelig findes
 der mennesker der heller ikke her kan se forskel på dem.
 Vi behøves nok ikke at gå tilbage til grundloven for at kunne beskrive
 en ting, det ville give problemer bl.a. ved beskrivelse af patenter.
 Her mangler så nu reglerne om ligeberettigelse  også at komme på tale
 for at gøre det helt morsomt.
 Problemet med vandscootere er at de godt må sælges men ikke anvendes.
 Forhandleren kan ikke se forskel, han hævder at vandscooterne er
 lovlige fordi de er fremstillet i.h.t. fremstillingsrsgler; men det er
 ikke ensbetydende med at de må anvendes kritikløst. Især ikke her i DK
 vor der ligefrem er lavet en særlovgivning på området med baggrund i
 vores kysters særegne forhold.
 Problemerne er desværre    ikke noget vi kan løse, vi kan sidde på
 sidelinien og undres.
 Mvh/Harding
 On 19 Jun., 13:53, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
 > "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i meddelelsennews:4a3a802e$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Du tager ikke fejl, hvad forbudet angår.
 > Derimod desværre nok hvad den nye bekendtgørelse angår.
 > Idet samme jo "tillader" det den kalder "fartøjer man sidder på" (ikke
 > ordret gengivet) at sejle blot de ikke planer før 300 meter fra kysten.
 > Ligesom sejlbrædtsejlads---
 >
 >
 >
 > > Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke
 > > lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
 >
 > Her er uddrag af bekendtgørelsen om sejlade, der er gældende i midt og
 > vestsjælland:
 >
 > § 1  Område for reglement
 > Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
 > fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der sidder
 > på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i Isefjord, Roskilde og
 > Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge Bugt samt øvrige kyster i
 > Midt- og Vestsjællands politikreds.
 >
 > Hele bekendtgørelsen kan læses her: http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokaleved...
>
 > Det ses tydeligt, at der har været en person på spil, med enten ukendskab
 > til dansk lov, eller med en anden dagsorden.
 >
 > Hvilket tydeligt illustrerer det tåbelige i ikke at overholde grundlovens
 > bestemmelser, men lade i princippet tilfældige mennesker, alene i kraft af
 > ansættelsforhold, lovgive DK.
 >
 > MVH
 > Egon
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Ukendt (19-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  19-06-09 19:29 |  
  |   
            
"Harding E. Larsen" <harding@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsen 
 news:41d3407f-da93-4b73-b2b5-5a35cc5a18d6@v4g2000vba.googlegroups.com...
 Hvis du bliver opmærksom på ulovlig vandscootersejlads kan du anmelde
 det til politiet.
 *************************
 RE:
 Hvilket man jo nok vil have stor succes med, cirkulærets ordlyd taget i 
 betragtning  
Hvor skulle den politiassistent, der tør gå imod korpsets jurister, findes?
 nej - vel?
 *****************
 Derfor er det goteskt at den pågældende politikreds skriver:
 ------------------
 Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
 fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der
 sidder på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i
 Isefjord, Roskilde og Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge
 Bugt samt øvrige kyster i Midt- og Vestsjællands politikreds.
 *************
 RE:
 Grotesk?
 Du er for venlig i ordvalget.
 Cirkulæret strider mod anden lovgivning, og er derfor regelret ulovligt, 
 efter almindelige menneskers kogebog.
 En oplagt sag for DS, skulle man mene.
 Med mindrer DS selv opfatter jetski som civilicerede fartøjer?
 Man undrer sig også over politimesterens opfattelse af  reglerne om 
 speedskørekort.
 Han, eller hans tamme DJØffer, tror, at "formodes egnet til at fører" kan 
 gøre det---
 ************************
 Vi behøves nok ikke at gå tilbage til grundloven for at kunne beskrive
 en ting, det ville give problemer bl.a. ved beskrivelse af patenter.
 Her mangler så nu reglerne om ligeberettigelse  også at komme på tale
 for at gøre det helt morsomt.
 ************************
 Når jeg nævner grundloven, er det alene på grund af den grundlovsstridige 
 regel om ramme"love", politikerne har smuglet ind, hvorefter tilfældige 
 kontorfolk kan lovgive efter vilie og evne. Helt uden folketingets 
 medvirken.
 Det førstnævnte har de til overmål, sidstnævnte slet ikke.
 Og ja--
 Man må nøjes med at sidde undrende på sidelinien----  
Egon
 On 19 Jun., 13:53, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
 > "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i 
 > meddelelsennews:4a3a802e$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Du tager ikke fejl, hvad forbudet angår.
 > Derimod desværre nok hvad den nye bekendtgørelse angår.
 > Idet samme jo "tillader" det den kalder "fartøjer man sidder på" (ikke
 > ordret gengivet) at sejle blot de ikke planer før 300 meter fra kysten.
 > Ligesom sejlbrædtsejlads---
 >
 >
 >
 > > Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke
 > > lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
 >
 > Her er uddrag af bekendtgørelsen om sejlade, der er gældende i midt og
 > vestsjælland:
 >
 > § 1 Område for reglement
 > Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
 > fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der sidder
 > på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i Isefjord, Roskilde 
 > og
 > Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge Bugt samt øvrige kyster i
 > Midt- og Vestsjællands politikreds.
 >
 > Hele bekendtgørelsen kan læses 
 > her: http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokaleved...
>
 > Det ses tydeligt, at der har været en person på spil, med enten ukendskab
 > til dansk lov, eller med en anden dagsorden.
 >
 > Hvilket tydeligt illustrerer det tåbelige i ikke at overholde grundlovens
 > bestemmelser, men lade i princippet tilfældige mennesker, alene i kraft af
 > ansættelsforhold, lovgive DK.
 >
 > MVH
 > Egon
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (20-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  20-06-09 09:25 |  
  |  
 
            Ja eg kender det også fra den Politikreds du bor i. Det er ikke spidse
 blyanter i penalhuset de er i besiddelse af.
 Mvh/Harding
 On 19 Jun., 20:28, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
 > "Harding E. Larsen" <hard...@larsen.tdcadsl.dk> skrev i meddelelsennews:41d3407f-da93-4b73-b2b5-5a35cc5a18d6@v4g2000vba.googlegroups.com...
 >
 > Hvis du bliver opmærksom på ulovlig vandscootersejlads kan du anmelde
 > det til politiet.
 >
 > *************************
 > RE:
 > Hvilket man jo nok vil have stor succes med, cirkulærets ordlyd taget i
 > betragtning  
> Hvor skulle den politiassistent, der tør gå imod korpsets jurister, findes?
 > nej - vel?
 >
 > *****************
 >
 > Derfor er det goteskt at den pågældende politikreds skriver:
 > ------------------
 > Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
 > fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der
 > sidder på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i
 > Isefjord, Roskilde og Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge
 > Bugt samt øvrige kyster i Midt- og Vestsjællands politikreds.
 >
 > *************
 > RE:
 > Grotesk?
 > Du er for venlig i ordvalget.
 > Cirkulæret strider mod anden lovgivning, og er derfor regelret ulovligt,
 > efter almindelige menneskers kogebog.
 > En oplagt sag for DS, skulle man mene.
 > Med mindrer DS selv opfatter jetski som civilicerede fartøjer?
 > Man undrer sig også over politimesterens opfattelse af  reglerne om
 > speedskørekort.
 > Han, eller hans tamme DJØffer, tror, at "formodes egnet til at fører" kan
 > gøre det---
 >
 > ************************
 > Vi behøves nok ikke at gå tilbage til grundloven for at kunne beskrive
 > en ting, det ville give problemer bl.a. ved beskrivelse af patenter.
 > Her mangler så nu reglerne om ligeberettigelse  også at komme på tale
 > for at gøre det helt morsomt.
 >
 > ************************
 >
 > Når jeg nævner grundloven, er det alene på grund af den grundlovsstridige
 > regel om ramme"love", politikerne har smuglet ind, hvorefter tilfældige
 > kontorfolk kan lovgive efter vilie og evne. Helt uden folketingets
 > medvirken.
 > Det førstnævnte har de til overmål, sidstnævnte slet ikke.
 >
 > Og ja--
 > Man må nøjes med at sidde undrende på sidelinien----  
>
 > Egon
 >
 > On 19 Jun., 13:53, "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> wrote:
 >
 >
 >
 > > "Lars Kristensen" <s...@acdc.dk> skrev i
 > > meddelelsennews:4a3a802e$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > > Du tager ikke fejl, hvad forbudet angår.
 > > Derimod desværre nok hvad den nye bekendtgørelse angår.
 > > Idet samme jo "tillader" det den kalder "fartøjer man sidder på" (ikke
 > > ordret gengivet) at sejle blot de ikke planer før 300 meter fra kysten.
 > > Ligesom sejlbrædtsejlads---
 >
 > > > Jeg fandt denne gældende bekendtgørelse på retsinfo. Det er således ikke
 > > > lovligt noget sted i DK med mindre speciel tilladelse er givet:
 >
 > > Her er uddrag af bekendtgørelsen om sejlade, der er gældende i midt og
 > > vestsjælland:
 >
 > > § 1 Område for reglement
 > > Dette reglement gælder for sejlads med motorbåde og andre motordrevne
 > > fartøjer, der er konstrueret til at blive fremført af personer, der sidder
 > > på fartøjet, og brætsejlads ud for kyststrækningerne i Isefjord, Roskilde
 > > og
 > > Holbæk Fjord med tilhørende bugter og vige, Køge Bugt samt øvrige kyster i
 > > Midt- og Vestsjællands politikreds.
 >
 > > Hele bekendtgørelsen kan læses
 > > her: http://www.politi.dk/Midtvestsjaelland/da/loveogrettigheder/Lokaleved...
>
 > > Det ses tydeligt, at der har været en person på spil, med enten ukendskab
 > > til dansk lov, eller med en anden dagsorden.
 >
 > > Hvilket tydeligt illustrerer det tåbelige i ikke at overholde grundlovens
 > > bestemmelser, men lade i princippet tilfældige mennesker, alene i kraft af
 > > ansættelsforhold, lovgive DK.
 >
 > > MVH
 > > Egon- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (20-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  20-06-09 09:46 |  
  |  
 
            Nej det er ikke et problem at der er forskellige politivedtægter. De
 udarbejdes for stedets særegne beskyttelse.
 De laves ikke for reglernes skyld men for at beskytte/regulere adfærd
 i det pågældende område.
 Du kan se på dette link:  http://ft.dk/img20031/udvbilag/lib8/20031_25108/20031_25108.pdf
st der er blevet arbejdet igennem flere år på at klarficere og finde
 løsninger.
 Det er rigtigt at det kan være svært med få klik, at finde frem til
 lokale vedtægter.
 I vres tid hvor internettet har stor udbredelse mangler det offentlige
 at lave søgesider, som er kendte, hvor man hurtigt kan få den fornødne
 information.
 Da jeg i forbindelse med Mandehovedsagen spurgte Køge Politi om de
 kunne oplyse mig om telefonnummeret til Hjemmeværnskommandoen, da jeg
 ikke kunne finde det på nettet, kunne de heller ikke finde det; men
 til sidst fandt de det...De fandt det på det svenske forsvars
 efterretningstjenestes hjemmeside.
 De vise lidt om hvor tilbagestående Danmark er og der er nok et stykke
 til daværende statsministers ønske om at vi skulle være Verdens bedste
 internet nation.
 M.h.t. politivedtægt er nok det nemmeste at bruge Google og skrive
 søgeordene: politivedtægt  sejlads, det giver en del hits.
 Mvh/Harding
 On 20 Jun., 13:43, Kent Friis <nos...@nospam.invalid> wrote:
 > Den Tue, 16 Jun 2009 23:22:17 +0200 skrev Lars Kristensen:
 >
 >
 >
 >
 >
 > > Per wrote:
 >
 > > Dvs. at hvis ikke den lokale politivedtægt ikke er godkendt af
 > > Justitsministeren, har den ingen retslig gyldighed. Det er jo det der
 > > gør at den lokale politimester ikke kan agere som en lille konge over
 > > sit lokale kongerige.
 > > Der er vel ingen der kan være uenige i fornuften i det? Det er jo trods
 > > alt den lokale politimester der kender de lokale forhold og kan derved
 > > rådgive Justitsministeren om hvilke særlige regler der bør gælde for
 > > området.
 > > Balladen opstår vel nok først i det øjeblik der rejses tvivl om hvorvidt
 > > den lokale politivedtægt er godkendt og offentliggjort på korrekt vis og
 > > om det politiet handler i overensstemmelse med det offentliggjorte. Hvis
 > > ikke reglerne er blevet godkendt af Justitsministeren, har politiet
 > > forbrudt sig på politiloven og dermed vel også grundlovens §3 i og med
 > > de har tilegnet sig en magt (den lovgivende magt) de ikke er bemyndiget
 > > til. Mon ikke det er det der har været spørgsmålet i retssagen.
 >
 > Problemet er at det giver forskellige regler alt efter hvilken
 > politikreds man lige befinder sig i. Så skal man køre fx fra Århus
 > til Kbh, skal man sætte sig ind i temmlig mange lokale regler, for
 > at være i stand til at overholde dem.
 >
 > Det er der stort set ingen der gør, og velsagtens heller ikke nogen
 > der forventer. Der må derfor være tale om regler for reglernes skyld,
 > og ikke regler der er til for at blive overholdt. For hvis det var
 > meningen de skulle overholdes, ville man ikke lave dem på en måde så
 > de rikke er nogen der forventer at folk sætter sig ind i dem. Når man
 > så begynder at udstede bøder, begynder det at ligne regler for
 > kaffekassens skyld.
 >
 > Det er ikke noget der hører til i en retsstat. Politimesteren er ikke
 > den lovgivende magt, og justitsministeren er heller ikke.
 >
 > Mvh
 > Kent
 > --
 > "The Brothers are History"- Skjul tekst i anførselstegn -
 >
 > - Vis tekst i anførselstegn -
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           claus b.p. (21-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : claus b.p. | 
  Dato :  21-06-09 22:23 |  
  |  
 
            Harding E. Larsen wrote:
 > Nej det er ikke et problem at der er forskellige politivedtægter. De
 > udarbejdes for stedets særegne beskyttelse.
 > De laves ikke for reglernes skyld men for at beskytte/regulere adfærd
 > i det pågældende område.
 >
 //
 >
 > Det er rigtigt at det kan være svært med få klik, at finde frem til
 > lokale vedtægter.
 Jamen Harding, så er det da også et problem! Det er ikke en retsstat værdigt 
 at man ikke nemt kan finde særlige regler. Om man så kan forstå dem er noget 
 andet. Der er ansat et hav af jurister i dette land, som ville miste jobbet, 
 hvis regler var nemme at forstå. Så det vil ikke ske, det er nemlig også 
 jurister der udfærdiger lovene. Og sådan kan man arbejde på at gøre sig selv 
 uundværlig.   
Og mht. om reglerne tilgodeser/beskytter lokale forhold, ja så kan jeg da 
 også godt se, at der fx. er rigtig meget forskel på de lokale forhold i 
 København og på Frederiksberg. I København får man således bøde for at holde 
 med hjulene på kantstenen, men på Frederiksberg gør man ikke. Og det er vel 
 og mærke ikke skiltet noget sted. Desværre kan det samme mønster formentlig 
 findes i politivedtægterne rundt om i hele landet. Ikke noget under at det 
 er så svært at harmonisere i EU, når man ikke engang kan finde ud af det 
 imellem politikredsene i DK.
 Mvh. Claus 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (20-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  20-06-09 13:43 |  
  |   
            Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
 
 Chapter 2
 MARKS AND DRAUGHT SCALES ON VESSELS; TONNAGE MEASUREMENT
 Article 2.01 - Identification marks on vessels other than small craft
 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
 identification marks on its hull
 or on fixed boards or plates:
 (a) Its name or emblem
 The name shall be inscribed on both sides of the vessel; in the case
 of motorized vessels,
 it shall also be inscribed in a position visible from astern. If, in a
 side-by-side formation or
 pushed convoy, one or more of the inscriptions of the propelling
 vessel’s name are hidden, the
 name shall be reproduced on boards so placed as to be clearly visible
 from the directions from
 which those inscriptions are hidden. If the vessel has no name or
 emblem, it shall bear either the
 name (or its usual abbreviation) of the organization to which it
 belongs followed, where
 applicable, by a number, or the registration number followed, in order
 to show the country of the
 vessel’s home port or place of registry, by the letter or letters
 assigned to that country in annex 1
 to these regulations.
 (b) Its home port or place of registry
 The name of the home port or place of registry shall be inscribed
 either on both sides of
 the vessel or on its stern and shall be followed by the letter or
 letters indicating the country of
 that home port or place of registry.
 2. In addition, except for small craft,
 (a) Every cargo vessel shall have its dead-weight tonnage inscribed on
 both sides, on
 the hull or on fixed boards;
 (b) Every passenger vessel shall display the maximum permissible
 number of
 passengers in a conspicuous position on board.
 3. The above-mentioned identification marks shall be inscribed in
 easily legible and
 indelible Latin characters, their inscription in oil paint being
 considered indelible. The height of
 the characters shall be not less than 20 cm for the name and not less
 than 15 cm for other marks.
 The width of the characters and the thickness of strokes shall be in
 proportion to the height. The
 characters shall be of a light colour against a dark background or
 vice versa.
 4. As an exception to the preceding paragraphs, seagoing vessels may
 maintain their
 identification marks.
 TRANS/SC.3/115/Rev.2
 page 21
 Article 2.02 - Identification marks on small craft1
 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
 marks are not prescribed,
 they shall bear:
 (a) Their name or emblem;
 (b) The name and domicile of the owner.
 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
 1 (a) shall be
 inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
 than 10 cm high, easily legible
 and indelible, their inscription in oil paint being considered
 indelible. If the craft has no name or
 emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
 organization to which it belongs,
 followed, where applicable, by a number.
 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
 conspicuous position inside
 or outside the craft.
 4. However, ship’s boats need only bear, inside or outside, the name
 of the vessel to which
 they belong and any other particulars needed to identify the owner.
 
 Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
 
 Mvh/Harding
 
 On 19 Jun., 02:09, "claus b.p." <cb...@hotmail.com> wrote:
 > Harding E. Larsen wrote:
 >
 > > Desværre er det konstant op ad bakke med at informere og informere og
 > > informere.
 >
 > Helt rigtigt. Derfor er det også nødvendigt, hvis man skal have succes med
 > det, at gøre reglerne forståelige, tilgængelige og rimelige.
 > Generelle regler har den bivirkning at de opfattes som uvedkommende i visse
 > områder, (hvad de muligvis også ofte er.)
 > Lokale regler lider af den ulempe, at de ikke er nemt tilgængelige, hvilket
 > reducerer virkningen, og forståelsen.
 > Men vi har set at lovgiverne reagerer på de faktiske begivenheder, langt
 > mere end på naturlig omtanke. Sådan blev speedbådskørekortet jo opfundet.
 > Fx. betyder et enkelt uheld med mediebevågenhed langt mere end 10 uden. Så
 > måske vil den lille påsejling af Kongeskibet Dannebrog udløse mere
 > lovgivning end 100 andre uheld.
 > Min tanke vedr. registrering kommer af den tankegang, at uanset hvilke
 > regler du følger eller bryder, er det vigtigt at kunne spore tilbage til
 > ejeren/brugeren af båden. Helt på samme måde som med biler, og nu også med
 > knallerter.
 > Den nuværende praksis er, at større både udstyres med navn og hjemhavn, men
 > der er ingen som helst kontrol med om oplysningerne er tilstede og rigtige.
 > Jeg kan ikke tro på at et gennemkontrolleret samfund som vores, ikke også på
 > et tidspunkt vil forlange disse oplysninger registreret. Jeg har fx. sejlet
 > flere tusinde sømil uden navn eller havn på båden, -  uden at en eneste så
 > meget som kommenterede det. (Da jeg hentede den hjem fra Tyskland.) Hvis jeg
 > har overtrådt regler et eller andet sted, vil det aldrig kunne forfølges.
 > Jeg kan selvfølgelig være glad, mem det kan eventuelt skadeslidte ikke. Jeg
 > ved at havnereglementet i min havn forlanger navn og havn på båden, men der
 > er svjv. ingen der kontrollerer om det overholdes.
 > Under alle omstændigheder er det vores egen skyld, at ved at blive ved at
 > ønske regler og begrænsninger reduceret til et minimum, reducerer vi også
 > vores muligheder for at sanktionere de, der ikke opfører sig ordentilgt..
 > (Hvad de fleste jo heldigvis gør)
 > /Claus
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           claus b.p. (21-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : claus b.p. | 
  Dato :  21-06-09 22:49 |  
  |   
            Harding E. Larsen wrote:
 > Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
 >
 //
 > 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
 //
 > Article 2.02 - Identification marks on small craft1
 > 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
 > marks are not prescribed,
 > they shall bear:
 > (a) Their name or emblem;
 > (b) The name and domicile of the owner.
 > 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
 > 1 (a) shall be
 > inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
 > than 10 cm high, easily legible
 > and indelible, their inscription in oil paint being considered
 > indelible. If the craft has no name or
 > emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
 > organization to which it belongs,
 > followed, where applicable, by a number.
 > 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
 > conspicuous position inside
 > or outside the craft.
 > 4. However, ship’s boats need only bear, inside or outside, the name
 > of the vessel to which
 > they belong and any other particulars needed to identify the owner.
 >
 > Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
 >
 Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small crafts). 
 Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes med navn og 
 hjemsted.  Vi hører formentlig til under small crafts, men kan du finde en 
 definition på dette? Hvor lille skal man være før man er "small craft"? Der 
 må være noget der er endnu mindre end "small crafts", for hvordan får man 
 skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på agterspejlet af en 
 optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og hvis reglerne stammer fra 
 Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har påtaleret og kan idømme 
 sanktioner?
 
 Dette virvar af regler, som ofte ingen mening giver, idet de er udformet med 
 henblik på den professionelle skibstrafik, er vel endnu et udtryk for at 
 myndighederne ikke er opgaven omkring lystbådesejlads voksen. Men så længe 
 myndighederne ignorerer lystbådsejladsen er de jo også dejligt frie for at 
 bevillige penge til at forbedre forholdene, fysisk som juridisk. (Tænker på 
 bl.a. de oldgamle kort- og dybdeopmålinger og manglende afmærkninger af 
 farlige steder.)
 
 Mvh. Claus 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Herman Persson (22-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Herman Persson | 
  Dato :  22-06-09 03:37 |  
  |   
            
 "claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse 
 news:4a3eaae5$0$48234$14726298@news.sunsite.dk...
 > Harding E. Larsen wrote:
 >> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
 >>
 > //
 >> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
 > //
 >> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
 >> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
 >> marks are not prescribed,
 >> they shall bear:
 >> (a) Their name or emblem;
 >> (b) The name and domicile of the owner.
 >> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
 >> 1 (a) shall be
 >> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
 >> than 10 cm high, easily legible
 >>
 > Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small crafts). 
 > Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes med navn 
 > og hjemsted.  Vi hører formentlig til under small crafts, men kan du finde 
 > en definition på dette? Hvor lille skal man være før man er "small craft"? 
 > Der må være noget der er endnu mindre end "small crafts", for hvordan får 
 > man skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på agterspejlet af en 
 > optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og hvis reglerne stammer 
 > fra Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har påtaleret og kan idømme 
 > sanktioner?
 
 Man behøver såmænd ikke gå længere end til 'Søloven', hvor der bl.a. står:
 ''§ 1. For at et skib kan anses som dansk og sejle under dansk flag, må dets 
 ejer være dansk.
 
 Stk. 2. Som dansk ejer anses
 
 a)   danske statsborgere,
 
 - - -
 
 § 5. Danske skibe skal have hjemsted i en havn i riget.
 
 Stk. 2. Skibsnavne for skibe med en bruttotonnage på 20 eller derover, jf. § 
 10, stk. 1, kan kun registreres, hvis de tydeligt adskiller sig fra andre 
 registrerede skibsnavne.
 
 Stk. 3. Skibsregistrator skal nægte registrering af skibsnavne, der griber 
 ind i et af et andet rederi benyttet særpræget navngivningssystem.
 
 Stk. 4. Navn og hjemsted skal angives på skibet. ''
 
 Og så er det jo, at man slet ikke tør gætte på, hvilke regler der gælder for 
 en trailerbåd - ejet af en herboende svensker.
 
 Hilsen Herman.
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Ukendt (22-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  22-06-09 09:16 |  
  |   
            Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale, 
 farvande i spørgsmålet om registrering af både?
 Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller 
 territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
 
 MVH
 Egon
 
 
 "claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen 
 news:4a3eaae5$0$48234$14726298@news.sunsite.dk...
 > Harding E. Larsen wrote:
 >> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
 >>
 > //
 >> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
 > //
 >> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
 >> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
 >> marks are not prescribed,
 >> they shall bear:
 >> (a) Their name or emblem;
 >> (b) The name and domicile of the owner.
 >> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
 >> 1 (a) shall be
 >> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
 >> than 10 cm high, easily legible
 >> and indelible, their inscription in oil paint being considered
 >> indelible. If the craft has no name or
 >> emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
 >> organization to which it belongs,
 >> followed, where applicable, by a number.
 >> 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
 >> conspicuous position inside
 >> or outside the craft.
 >> 4. However, ship's boats need only bear, inside or outside, the name
 >> of the vessel to which
 >> they belong and any other particulars needed to identify the owner.
 >>
 >> Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
 >>
 > Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small crafts). 
 > Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes med navn 
 > og hjemsted.  Vi hører formentlig til under small crafts, men kan du finde 
 > en definition på dette? Hvor lille skal man være før man er "small craft"? 
 > Der må være noget der er endnu mindre end "small crafts", for hvordan får 
 > man skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på agterspejlet af en 
 > optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og hvis reglerne stammer 
 > fra Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har påtaleret og kan idømme 
 > sanktioner?
 >
 > Dette virvar af regler, som ofte ingen mening giver, idet de er udformet 
 > med henblik på den professionelle skibstrafik, er vel endnu et udtryk for 
 > at myndighederne ikke er opgaven omkring lystbådesejlads voksen. Men så 
 > længe myndighederne ignorerer lystbådsejladsen er de jo også dejligt frie 
 > for at bevillige penge til at forbedre forholdene, fysisk som juridisk. 
 > (Tænker på bl.a. de oldgamle kort- og dybdeopmålinger og manglende 
 > afmærkninger af farlige steder.)
 >
 > Mvh. Claus
 > 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Herman Persson (22-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Herman Persson | 
  Dato :  22-06-09 10:33 |  
  |   
            
 Søvejsreglerne gælder på Silkeborgsøerne, så hvorfor ikke på Sortedamssøen?
 Dog næppe på den lille sø i Tvioli med Dragebådene - tidligere Baljerne.
 
 "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse 
 news:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale, 
 > farvande i spørgsmålet om registrering af både?
 > Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller 
 > territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
 >
 > MVH
 > Egon
 >
 >
 > "claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen 
 > news:4a3eaae5$0$48234$14726298@news.sunsite.dk...
 >> Harding E. Larsen wrote:
 >>> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
 >>>
 >> //
 >>> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
 >> //
 >>> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
 >>> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
 >>> marks are not prescribed,
 >>> they shall bear:
 >>> (a) Their name or emblem;
 >>> (b) The name and domicile of the owner.
 >>> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
 >>> 1 (a) shall be
 >>> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
 >>> than 10 cm high, easily legible
 >>> and indelible, their inscription in oil paint being considered
 >>> indelible. If the craft has no name or
 >>> emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
 >>> organization to which it belongs,
 >>> followed, where applicable, by a number.
 >>> 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
 >>> conspicuous position inside
 >>> or outside the craft.
 >>> 4. However, ship's boats need only bear, inside or outside, the name
 >>> of the vessel to which
 >>> they belong and any other particulars needed to identify the owner.
 >>>
 >>> Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
 >>>
 >> Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small crafts). 
 >> Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes med navn 
 >> og hjemsted.  Vi hører formentlig til under small crafts, men kan du 
 >> finde en definition på dette? Hvor lille skal man være før man er "small 
 >> craft"? Der må være noget der er endnu mindre end "small crafts", for 
 >> hvordan får man skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på 
 >> agterspejlet af en optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og hvis 
 >> reglerne stammer fra Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har 
 >> påtaleret og kan idømme sanktioner?
 >>
 >> Dette virvar af regler, som ofte ingen mening giver, idet de er udformet 
 >> med henblik på den professionelle skibstrafik, er vel endnu et udtryk for 
 >> at myndighederne ikke er opgaven omkring lystbådesejlads voksen. Men så 
 >> længe myndighederne ignorerer lystbådsejladsen er de jo også dejligt frie 
 >> for at bevillige penge til at forbedre forholdene, fysisk som juridisk. 
 >> (Tænker på bl.a. de oldgamle kort- og dybdeopmålinger og manglende 
 >> afmærkninger af farlige steder.)
 >>
 >> Mvh. Claus
 >>
 > 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Ukendt (22-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  22-06-09 13:40 |  
  |   
            For danske søers vedkommende, skal man sikkert se i de lokale 
 politicirkulærer--
 Hvad Cevni angår, adskiller reglerne sig fra søfartsreglerne, og er alene 
 nationalt bestemt som udgangspunkt.
 Derfor Cevni, der er et fælles aftalt regelsæt de lande imellem, der har 
 indre vandveje.
 
 MVH
 Egon
 
 
 "Herman Persson" <Mr.Man@mail.dk> skrev i meddelelsen 
 news:4a3f4f87$0$56780$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
 >
 > Søvejsreglerne gælder på Silkeborgsøerne, så hvorfor ikke på 
 > Sortedamssøen?
 > Dog næppe på den lille sø i Tvioli med Dragebådene - tidligere Baljerne.
 >
 > "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse 
 > news:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >> Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale, 
 >> farvande i spørgsmålet om registrering af både?
 >> Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller 
 >> territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
 >>
 >> MVH
 >> Egon
 >>
 >>
 >> "claus b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen 
 >> news:4a3eaae5$0$48234$14726298@news.sunsite.dk...
 >>> Harding E. Larsen wrote:
 >>>> Reglerne omkring bådnavne er beskrevet i CENVI:
 >>>>
 >>> //
 >>>> 1. Every vessel, except small craft, shall bear the following
 >>> //
 >>>> Article 2.02 - Identification marks on small craft1
 >>>> 1. Small craft shall bear the official registration marks; if those
 >>>> marks are not prescribed,
 >>>> they shall bear:
 >>>> (a) Their name or emblem;
 >>>> (b) The name and domicile of the owner.
 >>>> 2. The registration or identification marks mentioned under paragraph
 >>>> 1 (a) shall be
 >>>> inscribed on the outside of the craft in Latin characters not less
 >>>> than 10 cm high, easily legible
 >>>> and indelible, their inscription in oil paint being considered
 >>>> indelible. If the craft has no name or
 >>>> emblem, it shall bear the name (or its usual abbreviation) of the
 >>>> organization to which it belongs,
 >>>> followed, where applicable, by a number.
 >>>> 3. The name and domicile of the owner shall be displayed in a
 >>>> conspicuous position inside
 >>>> or outside the craft.
 >>>> 4. However, ship's boats need only bear, inside or outside, the name
 >>>> of the vessel to which
 >>>> they belong and any other particulars needed to identify the owner.
 >>>>
 >>>> Jo regler er der nok af, vi skal bare bruge dem.
 >>>>
 >>> Der er 2 regelsæt i det beskrevne, store både og små både (small 
 >>> crafts). Dette bekræfter blot hvad jeg skrev, nemlig at både skal mærkes 
 >>> med navn og hjemsted.  Vi hører formentlig til under small crafts, men 
 >>> kan du finde en definition på dette? Hvor lille skal man være før man er 
 >>> "small craft"? Der må være noget der er endnu mindre end "small crafts", 
 >>> for hvordan får man skrevet navnet "Henriette af Store Heddinge" på 
 >>> agterspejlet af en optimistjolle eller gummibåd med påhængsmotor? Og 
 >>> hvis reglerne stammer fra Cevni, er det så kun søfartsstyrelsen der har 
 >>> påtaleret og kan idømme sanktioner?
 >>>
 >>> Dette virvar af regler, som ofte ingen mening giver, idet de er udformet 
 >>> med henblik på den professionelle skibstrafik, er vel endnu et udtryk 
 >>> for at myndighederne ikke er opgaven omkring lystbådesejlads voksen. Men 
 >>> så længe myndighederne ignorerer lystbådsejladsen er de jo også dejligt 
 >>> frie for at bevillige penge til at forbedre forholdene, fysisk som 
 >>> juridisk. (Tænker på bl.a. de oldgamle kort- og dybdeopmålinger og 
 >>> manglende afmærkninger af farlige steder.)
 >>>
 >>> Mvh. Claus
 >>>
 >>
 >
 > 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             claus.b.p. (22-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : claus.b.p. | 
  Dato :  22-06-09 11:15 |  
  |   
            
 "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i meddelelsen 
 news:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 > Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale, 
 > farvande i spørgsmålet om registrering af både?
 > Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller 
 > territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
 >
 Det interessante er ikke umiddelbart de internationale regler, men de danske 
 myndigheders regelsæt er vel baseret på de internationale.  Det gør desværre 
 ikke debatten mindre aktuel. Min holdning til regler og love er, at de skal 
 være entydige, velbegrundede og nemme at gøre sig bekendt med. Deraf følger 
 at der ikke skal være tvivl om hvem de gælder for, hvor de gælder, og hvem 
 der er ansvarlig myndighed samt sanktionsmuligheder.
 Søfartsreglementet, som Harding ofte henviser til, er udformet til 
 erhvervsskibsfarten, og der er jo helt andre forhold at tage hensyn til, end 
 for lystsejlerne, det ville endda være særdeles upraktisk hvis lystsejlerne 
 begyndte at følge reglerne slavisk.
 De generelle regler bliver altså bøjet, og det er principielt uheldigt. 
 Desuden giver det altid politikere blod på tanden, når de skal vise 
 "handlekraft" at der findes uklare regler. Resultatet bliver desværre ofte 
 middelmådigt, eller decideret dårligt, fordi man reagerer på enkeltsager, 
 istedet for at gennemarbejde hele sagsområdet. Således er jeg ikke i tvivl 
 om at de politivedtægter som var trådens startemne, er opstået som følge af 
 nogle lokalpolitikeres krav til politimesteren om at regulere de irriterende 
 motorsejlende, som findes rundt omkring.
 Der er ingen tvivl om at der er nogle der er irriterende eller sågar farlige 
 for andre, i farvandende og havnene rundt i landet, men det amatøragtigt 
 udformede reglement som politimesteren i Vestsjællands politikreds' er ikke 
 løsningen på det problem. Og derfor vil vi helt sikkert se debatten blusse 
 op politisk igen, i løbet af sommeren.
 Måske er løsningen at lystsejlerne danner en politisk organisation, (ikke et 
 politisk parti) som kan lobby'e eller udforme forslag til hvordan man kan 
 udforme fremtidens sejladspolitik, så flest muligt får glæde af det, det 
 bliver sikrest muligt, og færrest bliver irriteret eller forstyrret af nogle 
 af "de vilde". DSU er ihvertfald ikke den organisation, så vidt jeg kan 
 bedømme den.
 
 Mvh. Claus 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Ukendt (22-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Ukendt | 
  Dato :  22-06-09 13:55 |  
  |   
            
"claus.b.p." <cbp33@hotmail.com> skrev i meddelelsen 
 news:4a3f5989$0$48239$14726298@news.sunsite.dk...
 >
 > "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i meddelelsen 
 > news:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
 >> Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale, 
 >> farvande i spørgsmålet om registrering af både?
 >> Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller 
 >> territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
 >>
 > Det interessante er ikke umiddelbart de internationale regler, men de 
 > danske myndigheders regelsæt er vel baseret på de internationale.  Det gør 
 > desværre ikke debatten mindre aktuel. Min holdning til regler og love er, 
 > at de skal være entydige, velbegrundede og nemme at gøre sig bekendt med. 
 > Deraf følger at der ikke skal være tvivl om hvem de gælder for, hvor de 
 > gælder, og hvem der er ansvarlig myndighed samt sanktionsmuligheder.
 Vi er fuldstændig og aldeles enige i, hvad du her skriver.
 > Søfartsreglementet, som Harding ofte henviser til, er udformet til 
 > erhvervsskibsfarten, og der er jo helt andre forhold at tage hensyn til, 
 > end for lystsejlerne, det ville endda være særdeles upraktisk hvis 
 > lystsejlerne begyndte at følge reglerne slavisk.
 Mjaeh--- Mjoeh---
 Her holder den fuldstændige enighed vidst op.
 Især om man tager i betragtning, hvilke regler man vil blive dømt efter, om 
 ulykken er ude.
 > De generelle regler bliver altså bøjet, og det er principielt uheldigt. 
 > Desuden giver det altid politikere blod på tanden, når de skal vise 
 > "handlekraft" at der findes uklare regler. Resultatet bliver desværre ofte 
 > middelmådigt, eller decideret dårligt, fordi man reagerer på enkeltsager, 
 > istedet for at gennemarbejde hele sagsområdet.
 Atter ganske enig.
 Men nævnte handlemønstre gælder jo generelt for politikere.
 Rigtige mennesker, bliver de aldrig, for at omskrive et populært 
 politikerudsagn  
 Således er jeg ikke i tvivl
 > om at de politivedtægter som var trådens startemne, er opstået som følge 
 > af nogle lokalpolitikeres krav til politimesteren om at regulere de 
 > irriterende motorsejlende, som findes rundt omkring.
 Jeg er såmænd ikke sikker på, at dette er tilfældet.
 For de fleste kommunalpolitikere består den eneste interesse i havnene i, 
 hvor meget de kan kradse ind.
 Hos os har det været endog særdeles vanskeligt, at få kommunalbestyrelsen 
 til at reagerer.
 Og da, så vidt vides, alene hvad vandscotere angår.
 > Der er ingen tvivl om at der er nogle der er irriterende eller sågar 
 > farlige for andre, i farvandende og havnene rundt i landet, men det 
 > amatøragtigt udformede reglement som politimesteren i Vestsjællands 
 > politikreds' er ikke løsningen på det problem. Og derfor vil vi helt 
 > sikkert se debatten blusse op politisk igen, i løbet af sommeren.
 Atter enig.
 Vi bør jo helst have et samfund, hvor vi alle kan være her, med skyldig 
 hensyntagen til hinanden.
 Den store ulykke hvad dette angår, er jo desværre, at der ALTID findes 
 personager, som ønsker at få alt andet end lige deres egen interesse 
 forbudt.
 Og som gladeligt lader utallige mennesker bøde for et par enkelte fjolser, 
 der ikke helt kan finde ud af det.
 Tankevirksomheden er vidst begrænset til: Mig - Mig - mig og atter Mig   (
 > Måske er løsningen at lystsejlerne danner en politisk organisation, (ikke 
 > et politisk parti) som kan lobby'e eller udforme forslag til hvordan man 
 > kan udforme fremtidens sejladspolitik, så flest muligt får glæde af det, 
 > det bliver sikrest muligt, og færrest bliver irriteret eller forstyrret af 
 > nogle af "de vilde". DSU er ihvertfald ikke den organisation, så vidt jeg 
 > kan bedømme den.
 DSU er heller ikke i min optik en organisation bredden i sejladsen kan bruge 
 til noget som helst.
 Potentialet er der.
 Men kræver vidst en radikal udskiftning af bestyrelsens medlemmer.
 Såååå -- Hvem har "skylden"-- Om ikke os selv?
 MVH
 Egon
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (22-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  22-06-09 07:57 |  
  |   
            Nej Claus, der findes ikke regler for erhvervstrafikken og regler for
 lystbådstrafikken.
 Der findes søloven og ifølge den er et fritidsfartøj defineret som et
 lastfartøj, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.
 
 Tanken, om at uretfærdige love og regler er ugyldige, har en lang
 tradition i ven vestlige retsbevisthed. Bag denne tanke ligger altid
 en forestilling in, at der findes målestokke, som står over den
 skrevne retsorden.
 Selv gamle Aristoteles sagde: "en uretfærdig lov er inden lov".
 
 Civil ulydighed betyder aktivt at bryde visse love, krav og
 forordninger fra regeringen eller ordensmagten uden at gribe til
 fysisk vold og efterfølgende acceptere konsekvenserne, som bl.a. kan
 medføre straf i henhold til gældende lov.
 Civil ulydighed er en stadig påmindelse om et politisk systems
 forpligtelse over for almene humanistiske- og retfærdighedsregler.
 Det er vanskeligt  at tænke sig en samfundsform, hvor retten til
 modstand og civil mod ikke bør regnes for en umistelig ret.
 Vi danske sejlere oplever at ministeriernes embedsmænd og deres
 stivnakkede formynderi når de med hoven attitude ikke vil ændre regler
 eller ikke vil efterkomme egne regler.
 
 Sejlernes forbund Dans Sejlunion har vedvarende indspil til
 politikerne omkring regler der berører lystsejlerne,
 Det er ligesom de andre maritime landsdækkende foreninger ikke er
 kommet på bane.
 DS arbejder for os, men også her er der ikke ubegrænsede resourcer og
 så skal vi heller ikke glemme hvem der er bidragydere.
 
 Du nævner i et indlæg parkeringsrestriktionerne med at køretøjers ene
 hjulsæt ikke må komme op på fortovet i Kbh. men godt på Frederiksberg
 og i Tårnby selvom de nu er slået  sammen i én politikreds.
 Det er nok kun et spørgsmål om til. De skal lige have
 kompetancegrundlaget på plads.
 
 Du kender sikkert også til at arbejde med elektriske installationer i
 både er omfattet af el-installationsloven.
 Installationer skal udføres i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit
 6, kapitel 708, som er en oversættelse af en international standard.
 Man må gerne arbejde med svagstrøm, men svagstrøm er defineret som en
 strøm, der er så lav, at den ikke kan medføre brandfare og derfor ikke
 er noget, der kommer fra en akkumulator eller en omformer/
 strømforsyning tilsluttet 230 V.
 Det er endnu et eksempel på en bestemmelse som ikke er lige
 tilgængelig for menigmand.
 Det kræver et minimum af grundlag/kendskab for at man ved hvor man
 skal lede.
 
 Vi skal ikke regne med at alt hvad vi skal forholde os til står i Den
 Lille Grønspætte Håndbog (DLGH)
 
 Mvh/Harding
 
 
 On 22 Jun., 12:14, "claus.b.p." <cb...@hotmail.com> wrote:
 > "news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i meddelelsennews:4a3f3e51$0$15901$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...> Er det relevant at inddrage reglerne for indre, og dermed nationale,
 > > farvande i spørgsmålet om registrering af både?
 > > Der er jo immervæk forskel på, om man sejler på sortedamssøen eller
 > > territorialt farvand, hvor søfartsreglerne gælder.
 >
 > Det interessante er ikke umiddelbart de internationale regler, men de danske
 > myndigheders regelsæt er vel baseret på de internationale.  Det gør desværre
 > ikke debatten mindre aktuel. Min holdning til regler og love er, at de skal
 > være entydige, velbegrundede og nemme at gøre sig bekendt med. Deraf følger
 > at der ikke skal være tvivl om hvem de gælder for, hvor de gælder, og hvem
 > der er ansvarlig myndighed samt sanktionsmuligheder.
 > Søfartsreglementet, som Harding ofte henviser til, er udformet til
 > erhvervsskibsfarten, og der er jo helt andre forhold at tage hensyn til, end
 > for lystsejlerne, det ville endda være særdeles upraktisk hvis lystsejlerne
 > begyndte at følge reglerne slavisk.
 > De generelle regler bliver altså bøjet, og det er principielt uheldigt.
 > Desuden giver det altid politikere blod på tanden, når de skal vise
 > "handlekraft" at der findes uklare regler. Resultatet bliver desværre ofte
 > middelmådigt, eller decideret dårligt, fordi man reagerer på enkeltsager,
 > istedet for at gennemarbejde hele sagsområdet. Således er jeg ikke i tvivl
 > om at de politivedtægter som var trådens startemne, er opstået som følge af
 > nogle lokalpolitikeres krav til politimesteren om at regulere de irriterende
 > motorsejlende, som findes rundt omkring.
 > Der er ingen tvivl om at der er nogle der er irriterende eller sågar farlige
 > for andre, i farvandende og havnene rundt i landet, men det amatøragtigt
 > udformede reglement som politimesteren i Vestsjællands politikreds' er ikke
 > løsningen på det problem. Og derfor vil vi helt sikkert se debatten blusse
 > op politisk igen, i løbet af sommeren.
 > Måske er løsningen at lystsejlerne danner en politisk organisation, (ikke et
 > politisk parti) som kan lobby'e eller udforme forslag til hvordan man kan
 > udforme fremtidens sejladspolitik, så flest muligt får glæde af det, det
 > bliver sikrest muligt, og færrest bliver irriteret eller forstyrret af nogle
 > af "de vilde". DSU er ihvertfald ikke den organisation, så vidt jeg kan
 > bedømme den.
 >
 > Mvh. Claus
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Peter L (22-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter L | 
  Dato :  22-06-09 16:21 |  
  |   
            "Harding E. Larsen" skrev:
 > Du kender sikkert også til at arbejde med elektriske installationer i
 > både er omfattet af el-installationsloven.
 > Installationer skal udføres i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit
 > 6, kapitel 708, som er en oversættelse af en international standard.
 
 BEK nr 12502 af 01/07/2001 (Stærkstrømsbekendtgørelsen)
 KAPITEL 11, GYLDIGHEDSOMRÅDE
 11.1 Bestemmelserne gælder for elektriske installationer, såsom 
 installationer hørende til: ...
 i. Marinaer
 11.3 Bestemmelserne gælder ikke for: ...
 c. Installationer på skibe.
 
 Stærkstrømsreglementet glæder ikke for installationer i skibe, her gælder 
 Søfartsstytelsens regler.
 Man gør dog ikke noget forkert ved at følge stærksstrømsreglementet, og det 
 skal følges, hvis man hyrer en elektrikker fra land til installationerne om 
 bord.
 
 Mvh Peter
  
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            claus b.p. (23-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : claus b.p. | 
  Dato :  23-06-09 10:39 |  
  |  
 
            Peter L wrote:
 > "Harding E. Larsen" skrev:
 >> Du kender sikkert også til at arbejde med elektriske installationer i
 >> både er omfattet af el-installationsloven.
 >> Installationer skal udføres i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit
 >> 6, kapitel 708, som er en oversættelse af en international standard.
 >
 > BEK nr 12502 af 01/07/2001 (Stærkstrømsbekendtgørelsen)
 > KAPITEL 11, GYLDIGHEDSOMRÅDE
 > 11.1 Bestemmelserne gælder for elektriske installationer, såsom
 > installationer hørende til: ...
 > i. Marinaer
 > 11.3 Bestemmelserne gælder ikke for: ...
 > c. Installationer på skibe.
 >
 > Stærkstrømsreglementet glæder ikke for installationer i skibe, her
 > gælder Søfartsstytelsens regler.
 > Man gør dog ikke noget forkert ved at følge stærksstrømsreglementet,
 > og det skal følges, hvis man hyrer en elektrikker fra land til
 > installationerne om bord.
 >
 Et interessant indspark, ikke mindst mht. hvilke reglementer der findes, og 
 hvor man skal finde dem.   
Mvh. Claus 
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           claus b.p. (23-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : claus b.p. | 
  Dato :  23-06-09 11:11 |  
  |   
            Harding E. Larsen wrote:
 > Nej Claus, der findes ikke regler for erhvervstrafikken og regler for
 > lystbådstrafikken.
 > Der findes søloven og ifølge den er et fritidsfartøj defineret som et
 > lastfartøj, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.
 Det er faktisk lige netop det der er problemet. Som et par indlysende 
 eksempel på problematikken, så er det jo almindelig praksis at lystsejlere 
 (også med sejl) viger for erhvervsfartøjer, selv om søloven foreskriver 
 noget andet. Det burde vel være en pligt for lystsejlerne at vige. Den anden 
 ting, som retten lægger vægt på i forbindelse med grundstødninger, er om man 
 som lystsejler følger de anlagte sejlruter. I de tilfælde hvor disse 
 sejlruter besejles af store tank- og fragtskibe er det da absolut ønskeligt 
 at holde fritidsfartøjerne udenfor disse ruter! Hvilket jo også er hvad man 
 lærer til duelighedsprøven. Og det er her økonomien for staten kommer ind i 
 billedet, for hvis det blev Søfartsstyrelsen pålagt at have ansvar for at 
 søkortene var opdateret mht. forhindringer og dybder, så skulle de ud med 
 måleapparaterne i hidtil uset omfang. Vi ved jo fra dommen sidste år, at 
 myndighederne ikke kan gøres ansvarlig for fejl i deres kort. Derfor har man 
 ikke særlig meget lyst til at lave andre regler for fritidssejlere.
 >
 > Tanken, om at uretfærdige love og regler er ugyldige, har en lang
 > tradition i ven vestlige retsbevisthed. Bag denne tanke ligger altid
 > en forestilling in, at der findes målestokke, som står over den
 > skrevne retsorden.
 Jeg har ikke opfordret til hverken civil ulydighed eller at bryde de 
 eksisterende love fordi de er urimelige. Men der findes mig bekendt kun et 
 eneste sted hvor der er en undtagelsesparagraf nedskrevet, der tilsidesætter 
 alle andre love. Og det er netop i søfartsloven, at hvis loven ikke virker, 
 eller der ikke er en bestemmelse der dækker den pågældende situation, så 
 skal man "udvise godt sømandskab", dvs. selv finde på noget, for at undgå en 
 truende situation.
 
 Mvh. Claus 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (23-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  23-06-09 03:26 |  
  |   
            Ja det er jo lige det fænomen der behandles i denne streng, regler der
 bygger på regler.
 Defor skrev jeg også: "som er en oversættelse af en international
 standard"
 Sådan er det jo at de forskellige brancher omskriver og tilpasser via
 deres myndigheder.
 For fly hedder de: "Specifications and documents on installation
 requirements" og ud fra disse har hver enkelt flyfabrikant udarbejdet
 deres Electrical and Electronic Wiering installation and inspection
 refference guide, de såkaldte Standard practitice.
 Grundlaget der dog det samme i alle tilfælde dækkende af ordene:Safety
 og Critical
 
 Mvh/Harding
 
 On 22 Jun., 17:20, "Peter L" <p...@vip.cybercity.dk> wrote:
 > "Harding E. Larsen" skrev:
 >
 > > Du kender sikkert også til at arbejde med elektriske installationer i
 > > både er omfattet af el-installationsloven.
 > > Installationer skal udføres i.h.t. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit
 > > 6, kapitel 708, som er en oversættelse af en international standard.
 >
 > BEK nr 12502 af 01/07/2001 (Stærkstrømsbekendtgørelsen)
 > KAPITEL 11, GYLDIGHEDSOMRÅDE
 > 11.1 Bestemmelserne gælder for elektriske installationer, såsom
 > installationer hørende til: ...
 > i. Marinaer
 > 11.3 Bestemmelserne gælder ikke for: ...
 > c. Installationer på skibe.
 >
 > Stærkstrømsreglementet glæder ikke for installationer i skibe, her gælder
 > Søfartsstytelsens regler.
 > Man gør dog ikke noget forkert ved at følge stærksstrømsreglementet, og det
 > skal følges, hvis man hyrer en elektrikker fra land til installationerne om
 > bord.
 >
 > Mvh Peter
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (23-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  23-06-09 05:53 |  
  |   
            Lystsejlerreglen "Lyst viger for erhverv", er udmærket derhen at om
 lystsejleren ikke kan huske de rigtige vigeregler så kan han da i
 hvert fald huske at han sejler kun af lyst og ikke for brød.
 I noterne til regel 17 der bl.a. omhandler sikker kurs for sejldrevne
 skibe m.m. står bl.a. at søvejsreglerne ikke forlanger det umulige og
 i regel 2 står der at intet i disse regler skal frigøre noget skib
 eller dets reder, fører eller mandskab for følgerne af nogen
 forsømmelse, med at overholde disse regler eller for forsømmelse af
 nogen forsigtighedsregel, som almindeligt sømandsskab eller tilfældets
 særegne omstændigheder måtte tilsige.
 Det er ikke det samme som "selv finde på noget" det er et spørgsmål om
 at gøre det rigtige i forhold til situationen.
 Sagt med jævne ord: vi skal passe godt på og sejl og vores last.
 
 Opmåling og tegning af kort ligger under Forsvarsministeriet og bliver
 varetaget a.h.t. flåden og handelsskibene.
 Der tilsikres afmærkning og dybde i ruterne.
 Der har tidligere været forsøgt at lave søsportskort m.m. for
 lystsejlerne men det var der ikke tilstrækkelig økonimi i og derfor er
 kortmaterialet i DLS den bedste erstatning; men ikke det godkendte
 grundlag.
 Statens egne fartøjer gør da også anvendelse af DLS. Bedre kort fås
 ikke p.t. og jeg tror ikke at staten vil opmåle hver en sten langs
 kysten til ære for lystsejladsen.
 
 Søvejsreglerne og de muligheder for signalgivning m.m. der er
 beskrevet, giver udmærkede muligheder for at færdes på en vej der ikke
 er fast, som dem vi kender på land.
 
 Mvh/Harding
 
 
 On 23 Jun., 12:10, "claus b.p." <cb...@hotmail.com> wrote:
 > Harding E. Larsen wrote:
 > > Nej Claus, der findes ikke regler for erhvervstrafikken og regler for
 > > lystbådstrafikken.
 > > Der findes søloven og ifølge den er et fritidsfartøj defineret som et
 > > lastfartøj, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.
 >
 > Det er faktisk lige netop det der er problemet. Som et par indlysende
 > eksempel på problematikken, så er det jo almindelig praksis at lystsejlere
 > (også med sejl) viger for erhvervsfartøjer, selv om søloven foreskriver
 > noget andet. Det burde vel være en pligt for lystsejlerne at vige. Den anden
 > ting, som retten lægger vægt på i forbindelse med grundstødninger, er om man
 > som lystsejler følger de anlagte sejlruter. I de tilfælde hvor disse
 > sejlruter besejles af store tank- og fragtskibe er det da absolut ønskeligt
 > at holde fritidsfartøjerne udenfor disse ruter! Hvilket jo også er hvad man
 > lærer til duelighedsprøven. Og det er her økonomien for staten kommer ind i
 > billedet, for hvis det blev Søfartsstyrelsen pålagt at have ansvar for at
 > søkortene var opdateret mht. forhindringer og dybder, så skulle de ud med
 > måleapparaterne i hidtil uset omfang. Vi ved jo fra dommen sidste år, at
 > myndighederne ikke kan gøres ansvarlig for fejl i deres kort. Derfor har man
 > ikke særlig meget lyst til at lave andre regler for fritidssejlere.
 >
 > > Tanken, om at uretfærdige love og regler er ugyldige, har en lang
 > > tradition i ven vestlige retsbevisthed. Bag denne tanke ligger altid
 > > en forestilling in, at der findes målestokke, som står over den
 > > skrevne retsorden.
 >
 > Jeg har ikke opfordret til hverken civil ulydighed eller at bryde de
 > eksisterende love fordi de er urimelige. Men der findes mig bekendt kun et
 > eneste sted hvor der er en undtagelsesparagraf nedskrevet, der tilsidesætter
 > alle andre love. Og det er netop i søfartsloven, at hvis loven ikke virker,
 > eller der ikke er en bestemmelse der dækker den pågældende situation, så
 > skal man "udvise godt sømandskab", dvs. selv finde på noget, for at undgå en
 > truende situation.
 >
 > Mvh. Claus
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Harding E. Larsen (23-06-2009) 
         
	
            | Kommentar Fra : Harding E. Larsen | 
  Dato :  23-06-09 07:02 |  
  |   
            Der skulle stå:
 
 Sagt med jævne ord: vi skal passe godt på os selv og vores last.
 
 og ikke:
 
 Sagt med jævne ord: vi skal passe godt på og sejl og vores last.
 
 
 Mvh/Harding
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |