|
|
 | Kalk og forbrug
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 26-04-09 01:44 |
|
Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt med 1
mm kalk?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
 Brian H (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Brian H |
Dato : 26-04-09 06:38 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i meddelelsen
news:49f3ae52$0$56791$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt med 1
> mm kalk?
Det bruger sandsynligvis ikke 10% mere strøm, men det kører 10% længere tid
end normalt
| |
Preben Riis Sørensen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 26-04-09 19:25 |
|
"Brian H" <brian@something.com> skrev
>> Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt med
>> 1 mm kalk?
>
> Det bruger sandsynligvis ikke 10% mere strøm, men det kører 10% længere
> tid end normalt
De 10% skulle altså komme fra, at processen tager længere tid
(vaskemaskinen) og at der i den lille tidsforøgelse skulle smutte så meget
ud. Nok tvivlsomt, og det er endda ret sandsynligt at maskinen bare vasker
som den plejer, det skulle så give en besparelse, idet den så er på topvarme
i kortere tid.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
 Bertel Lund Hansen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 26-04-09 19:33 |
|
Preben Riis Sørensen skrev:
> ud. Nok tvivlsomt, og det er endda ret sandsynligt at maskinen bare vasker
> som den plejer, det skulle så give en besparelse, idet den så er på topvarme
> i kortere tid.
Kan du sige "termostat"? Min vaskemaskine, som bestemt ikke er
ny, kører bare frem og tilbage med tøjet indtil vandet har den
rigtige temperatur. Først derefter går den egentlige vaskeproces
i gang.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Pettersen;Roald (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Pettersen;Roald |
Dato : 26-04-09 07:59 |
|
Preben Riis Sørensen skrev bl.a:
> Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt med 1
> mm kalk?
>
Kalken isolerer, så mere varme slipper ud andre steder,
hvor der ikke sidder kalk.
| |
Max (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 26-04-09 08:02 |
|
Hej Pettersen
> Kalken isolerer, så mere varme slipper ud andre steder,
> hvor der ikke sidder kalk.
Ja, men det får ikke varmelegemet til at bruge mere strøm.
Man kan faktisk forestille sig at strømmen falder da
varmelegemets egentemperatur stiger.
--
Mvh Max
| |
Pettersen;Roald (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Pettersen;Roald |
Dato : 26-04-09 09:37 |
|
Max skrev bl.a:
> Hej Pettersen
>
>> Kalken isolerer, så mere varme slipper ud andre steder,
>> hvor der ikke sidder kalk.
>
> Ja, men det får ikke varmelegemet til at bruge mere strøm.
>
> Man kan faktisk forestille sig at strømmen falder da
> varmelegemets egentemperatur stiger.
Enig.
Kalken får strømmen til at falde, men gør også varmelegemet
dårligere til at koge vand. For mindre af varmen den producerer
ender i vandet.
| |
Preben Riis Sørensen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 26-04-09 19:29 |
|
"Pettersen;Roald" <roald@nomail.invalid> skrev
> Enig.
>
> Kalken får strømmen til at falde, men gør også varmelegemet
> dårligere til at koge vand. For mindre af varmen den producerer
> ender i vandet.
Ikke enig.
Varmen har ingen steder at gå hen, udover hvor det skal..
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
Bertel Lund Hansen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 26-04-09 19:38 |
|
Preben Riis Sørensen skrev:
> Varmen har ingen steder at gå hen, udover hvor det skal.
Der er forskel på hvor meget du fryser afhængigt af om du har
sweater på eller ej. Det kan godt ske at varmen kun kan gå ud i
luften, men der er altså forskel på hvor hurtigt/effektivt det
sker.
Du glemmer at overførslen af varme mellem to legemer kan være
mere eller mindre effektiv. Der er en grund til at man anbefaler
at folk afkalker deres kogekedel. Ifølge din teori skulle det
være ligegyldigt.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Max (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 26-04-09 19:43 |
|
Hej Bertel
> Du glemmer at overførslen af varme mellem to legemer kan være
> mere eller mindre effektiv. Der er en grund til at man anbefaler
Ja, men det ændre ikke på det faktum at den varme der dannes
ved en given strøm i et varmelegeme ikke bare kan forsvinde.
--
Mvh Max
| |
Uffe Kousgaard (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 26-04-09 22:07 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote in message
news:49f4ab0c$0$15895$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Ja, men det ændre ikke på det faktum at den varme der dannes
> ved en given strøm i et varmelegeme ikke bare kan forsvinde.
Jo, for jo længere tid det varer at varme vandet op, jo mere varme afgiver
kedlen til omgivelserne undervejs. Derfor gælder om at tilføre energien
hurtigtst muligt.
| |
Preben Riis Sørensen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 26-04-09 22:34 |
|
"Uffe Kousgaard" <oh@no.no> skrev
> Jo, for jo længere tid det varer at varme vandet op, jo mere varme afgiver
> kedlen til omgivelserne undervejs. Derfor gælder om at tilføre energien
> hurtigtst muligt.
Men kan de få sekunder mere, kanden står og er varm, virkeligt andrage 10%
tab. A twivler.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
Bertel Lund Hansen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 26-04-09 23:00 |
|
Preben Riis Sørensen skrev:
> Men kan de få sekunder mere, kanden står og er varm, virkeligt andrage 10%
> tab. A twivler.
Lav et forsøg. Tag tid på hvor lang tid din el-kande er om at
varme vand op. Lad den kalke vildt til og tag tid igen.
Allerbedst ville det være at sætte et sparometer på begge gange
og se hvor meget el der skal til at varme en fast mængde vand med
og uden kalk.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Uffe Kousgaard (27-04-2009)
| Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 27-04-09 11:45 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:49f4d333$0$56787$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Men kan de få sekunder mere, kanden står og er varm, virkeligt andrage 10%
> tab. A twivler.
Nu ved vi jo ikke, om det er få sekunder.....
| |
Preben Riis Sørensen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 26-04-09 19:27 |
|
"Pettersen;Roald" <roald@nomail.invalid> skrev
>> Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt med
>> 1
>> mm kalk?
>>
> Kalken isolerer, så mere varme slipper ud andre steder,
> hvor der ikke sidder kalk
Legemet sidder hvor det skal, indenfor i maskinen, og udenfor er der
ledninger. De kan vel næppe blive så meget mere varme, at de kan lukke 10%
ud?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
N/A (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : N/A |
Dato : 26-04-09 22:12 |
|
| |
Pettersen;Roald (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Pettersen;Roald |
Dato : 26-04-09 22:12 |
|
Pettersen;Roald skrev bl.a:
> Preben Riis Sørensen skrev bl.a:
> ...
>> Legemet sidder hvor det skal, indenfor i maskinen, og udenfor er der
>> ledninger. De kan vel næppe blive så meget mere varme, at de kan lukke 10%
>> ud?
>
> Der hvor vandet varmes op dannes der kalk.
> Kalken isolerer og gør at varmen ikke slipper så let over i vandet.
>
> Hvis nu dette gør at varmelegmets temperatur stiger fra 100+20 grader til
> 110+20 grader, så vil varmetabet til andet end vandet stige med ca 10%,
> for her er der ikke dannet noget nyt isolerende lag.
>
> Man kan måle temperaturen før og efter kalken er fjernet.
> Lyder det urimeligt med en temperaturstigning på 10% i forhold til
> rumtemperatur på 20 grader?
Sludder. De 10% er jo kun en stigning i varmetabet,
og svarer ikke til de 10% i energiforbrug som Preben efterlyser.
Jeg vil gætte på at varmetabet er 20% i udgangspunktet.
Forholdet mellem opvarmning og tab bliver så 80/20
Når kalken kommer og energiforbruget stiger med 10%
så må varmetabet stige til nærmere 27% hvis det skal nåes.
Forholdet mellem opvarmning og tab er så 73/27
Varmetabet er altså steget med ca 35% som så kræver en tilsvarende
temperaturstigning f.eks fra 120 grader til 160 grader.
Det lyder stadig ikke urimeligt med en sådan temperaturstigning.
Denne opvarmning af varmelegemet bidrager ikke til en forøget effekt
til opvarmning af vandet, men skyldes netop at effekten er forringet.
Det må være muligt at måle varmelegmets temperatur før og efter
afkalkning. Det vil være en god indikator på kalkens betydning.
| |
Preben Riis Sørensen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 26-04-09 22:42 |
|
Kan vi blive enige om, at varmelegemet kommer til at køre med en lidt højere
temperatur i lidt længere tid, og at det eneste sted der kan komme tab ved
det er, at det tabes til omgivelserne(grundet den ekstra tid)? Og at
undertegnede har ret i at betvivle at dette skulle andrage et merforbrug på
10%? Især da det er rimeligt sandsynligt at mertiden bliver ubetydelig, idet
kalken isolerer, men isolerer en højere temperatur?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
Bertel Lund Hansen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 26-04-09 23:03 |
|
Preben Riis Sørensen skrev:
>
> Kan vi blive enige om, at varmelegemet kommer til at køre med en lidt højere
> temperatur i lidt længere tid, og at det eneste sted der kan komme tab ved
> det er, at det tabes til omgivelserne(grundet den ekstra tid)?
Jeg er enig.
> Og at undertegnede har ret i at betvivle at dette skulle andrage et merforbrug på
> 10%?
Du har ret *til * at betvivle det. Det får ikke mig til at
tvivle.
> Især da det er rimeligt sandsynligt at mertiden bliver ubetydelig, idet
> kalken isolerer, men isolerer en højere temperatur?
.... hvilket betyder at når termostaten slår fra, så er der
ekstravarme i varmelegemet som siver ud til vandet efter at
opvarmningen burde være stoppet.
Vi kan ikke spekulere os til hvad der passer. Kun forsøg kan
afgøre det.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Ukendt (28-04-2009)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 28-04-09 10:27 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i meddelelsen
news:49f4d524$0$56771$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Kan vi blive enige om, at varmelegemet kommer til at køre med en lidt
> højere temperatur i lidt længere tid, og at det eneste sted der kan komme
> tab ved det er, at det tabes til omgivelserne(grundet den ekstra tid)? Og
> at undertegnede har ret i at betvivle at dette skulle andrage et
> merforbrug på 10%? Især da det er rimeligt sandsynligt at mertiden bliver
> ubetydelig, idet kalken isolerer, men isolerer en højere temperatur?
> --
Kan vi blive enige om, at tid er penge? Altså den forbrændte effekt er
konstant. Et varmelegeme, der forbruger 1 kWh, gør det uanset kalk eller ej.
Spørgsmålet er nu, hvor længe den skal varme på vandet, før vandet har nået
den rette temperatur.
Vi er blevet enige om, at det tager længere tid. Når effektforbruget er
konstant, må det nødvendigvis også koste mere strøm at køre længere tid. 10%
lyder ikke urimeligt i mine ører.
Vi har heldigvis afkalkning på vort drikkevand i byen her. Kalk er ellers et
stort problem på Djursland.
Men vi mærker næsten ikke til det. 
Mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk
| |
Preben Riis Sørensen (28-04-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 28-04-09 21:01 |
|
"Frodo Nifinger" <jnisnabelatdcadsl.dk> skrev
> Et varmelegeme, der forbruger 1 kWh, gør det uanset kalk eller ej.
> Spørgsmålet er nu, hvor længe den skal varme på vandet, før vandet har
> nået den rette temperatur.
>
> Vi er blevet enige om, at det tager længere tid.
Kun lidt, måske. Bliver legemet varmere indeni, udligner dette på
isoleringsvirkningen.
> Når effektforbruget er konstant, må det nødvendigvis også koste mere strøm
> at køre længere tid.
Når varmelegemet bliver varmere stiger modstanden, og Wattforbruget daler.
Min pointe er at slutresultatet nærmer sig det samme, bortset fra at den
måske lidt længere tid, kunne afgive lidt mere varme til omgivelserne, og
næppe de 10% der påstås.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
Ulrik Smed (28-04-2009)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 28-04-09 21:40 |
|
Preben Riis Sørensen wrote:
> Når varmelegemet bliver varmere stiger modstanden...
Ikke nødvendigvis. De er oftest lavet af konstantantråd som stort set ikke
ændrer modstand med temperaturen.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (29-04-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 29-04-09 16:05 |
|
Hej Ulrik
> Ikke nødvendigvis. De er oftest lavet af konstantantråd som stort set
> ikke ændrer modstand med temperaturen.
Så vidt jeg husker har konstantantan en negativ temperaturkofficient,
så det vil være fatalt at lave varmelegemer med det.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (29-04-2009)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 29-04-09 23:35 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> Ikke nødvendigvis. De er oftest lavet af konstantantråd som stort set
>> ikke ændrer modstand med temperaturen.
>
> Så vidt jeg husker har konstantantan en negativ temperaturkofficient,
> så det vil være fatalt at lave varmelegemer med det.
Mener da det er det man bruger i trådviklede modstande, netop fordi det er
temperaturstabilt. Jeg målte engang på en brødrister, den målte 64 ohm som
kold, og 65 ohm lige efter at være taget fra 230V. De er sikkert også lavet
med konstantantråd.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (30-04-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 30-04-09 16:05 |
|
Hej Ulrik
> De er sikkert også lavet med konstantantråd.
Kikkede lige i min elektronik ståbi og konstaterede at
konstantantråd har en negativ temperatur kofficient,
så materialet er udelukket til varmelegemer, men
da det jo er et blandingsprodukt, ja så findes der
sikkert et utal af legeringer der ligner.
--
Mvh Max
| |
Preben Riis Sørensen (30-04-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 30-04-09 17:13 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev
> Kikkede lige i min elektronik ståbi og konstaterede at
> konstantantråd har en negativ temperatur kofficient,
> så materialet er udelukket til varmelegemer, men
> da det jo er et blandingsprodukt, ja så findes der
> sikkert et utal af legeringer der ligner.
Det giver så bare den forskel, at varmelegemet må blive så hammermeget
varmere, så det trods isoleringen overfører den samme varme. Ellers har vi
fundet en metode til at smide strøm væk på, uden at det bliver til varme.
Måske en ide til de mange kommende vindmøller?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
Max (30-04-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 30-04-09 17:18 |
|
Hej Preben
> Det giver så bare den forskel, at varmelegemet må blive så hammermeget
> varmere, så det trods isoleringen overfører den samme varme. Ellers
Nej, man får nok et termisk runaway.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (01-05-2009)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 01-05-09 15:56 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> De er sikkert også lavet med konstantantråd.
>
> Kikkede lige i min elektronik ståbi og konstaterede at
> konstantantråd har en negativ temperatur kofficient,
> så materialet er udelukket til varmelegemer, men
> da det jo er et blandingsprodukt, ja så findes der
> sikkert et utal af legeringer der ligner.
Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Elektrisk_modstand_(elektronisk_komponent)
Modstande kan også være lavet af kanthaltråd eller konstantantråd. Disse
metal legeringer er designet til at være stort set uafhængige af
temperaturen.
Følgende elektriske apparater indeholder effektmodstande, der først og
fremmest er designet til at afgive varme:
a.. Kaffemaskine
b.. Brødrister
c.. elektrisk-radiator, elradiator
d.. Dypkoger
e.. Vandkoger
f.. Espressomaskine
g.. Akvarievarmelegeme
h.. Varmetæppe
i.. Sædevarmer i f.eks. biler.
j.. Loddekolbe
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (01-05-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 01-05-09 16:07 |
|
Hej Ulrik
> Disse metal legeringer er designet til at være stort set uafhængige af
> temperaturen.
Ja, og det gør dem egentlig uegnede til varmelegemer hvor man ikke
regulering foran, Edison lærte på den hårde måde at den slags
tråde skal have en positiv temperatur kofficient.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (01-05-2009)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 01-05-09 17:04 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> Disse metal legeringer er designet til at være stort set uafhængige
>> af temperaturen.
>
> Ja, og det gør dem egentlig uegnede til varmelegemer hvor man ikke
> regulering foran, Edison lærte på den hårde måde at den slags
> tråde skal have en positiv temperatur kofficient.
Det virker da ellers fint i praksis. Når man ser fejl på varmelegemer er det
stort set aldrig tråden der er årsag. Skiftede legemet på vaskemaskinen for
nylig, der var isolereingen gået så HFI'en røg. Akvarievarmelegemer fejler
næsten altid i termostatkontakten. Brødristere ser man nærmest aldrig med
sprunget tråd. Loddekolber fejler også ofte pga isoleringen, osv...
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Max (01-05-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 01-05-09 20:37 |
|
Hej Ulrik
> Det virker da ellers fint i praksis. Når man ser fejl på varmelegemer
> er det stort set aldrig tråden der er årsag. Skiftede legemet på
> vaskemaskinen for nylig, der var isolereingen gået så HFI'en røg.
> Akvarievarmelegemer fejler næsten altid i termostatkontakten.
> Brødristere ser man nærmest aldrig med sprunget tråd. Loddekolber
> fejler også ofte pga isoleringen, osv...
Ja, og det bekræfter jo netop at disse ting er lavet med tråde
der har positiv temperaturfofficient og på den måde beskytter
sig selv.
--
Mvh Max
| |
Ulrik Smed (02-05-2009)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 02-05-09 12:56 |
|
Max wrote:
> Hej Ulrik
>
>> Det virker da ellers fint i praksis. Når man ser fejl på varmelegemer
>> er det stort set aldrig tråden der er årsag. Skiftede legemet på
>> vaskemaskinen for nylig, der var isolereingen gået så HFI'en røg.
>> Akvarievarmelegemer fejler næsten altid i termostatkontakten.
>> Brødristere ser man nærmest aldrig med sprunget tråd. Loddekolber
>> fejler også ofte pga isoleringen, osv...
>
> Ja, og det bekræfter jo netop at disse ting er lavet med tråde
> der har positiv temperaturfofficient og på den måde beskytter
> sig selv.
Hm, det viste min måling på en brødrister jo netop ikke. Forskellen fra 64
til 65 ohm i kold og varm tilstand er godt nok positiv
temperaturcoefficient, men er så lille at den er uden betydning, vil jeg
skønne. Nu prøvede jeg lige at måle en gammel loddekolbe, den er på 1.6 kohm
ved både 20 og 400 grader.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
Ukendt (01-05-2009)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 01-05-09 09:36 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i meddelelsen
news:49f76088$0$56787$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Frodo Nifinger" <jnisnabelatdcadsl.dk> skrev
>> Et varmelegeme, der forbruger 1 kWh, gør det uanset kalk eller ej.
>> Spørgsmålet er nu, hvor længe den skal varme på vandet, før vandet har
>> nået den rette temperatur.
>>
>> Vi er blevet enige om, at det tager længere tid.
>
> Kun lidt, måske. Bliver legemet varmere indeni, udligner dette på
> isoleringsvirkningen.
>
>> Når effektforbruget er konstant, må det nødvendigvis også koste mere
>> strøm at køre længere tid.
>
> Når varmelegemet bliver varmere stiger modstanden, og Wattforbruget daler.
> Min pointe er at slutresultatet nærmer sig det samme, bortset fra at den
> måske lidt længere tid, kunne afgive lidt mere varme til omgivelserne, og
> næppe de 10% der påstås.
>
Du glemmer da en væsentlig detalje!
Når du varmer vandet op til 40 grader celsius eller mere, så sker der et
stort varmetab til omgivelserne.
En vaskemaskine er ikke synderligt godt isoleret!
Så jo længere tid varmelegemet er om at varme vandet op, desto større
varmetab når vandet at have til omgivelserne over tid, inden temperaturen er
nået op på det krævede antal grader.
Helt slemt er det så, når varmelegemet er så tilgroet, at tilførelsen af
effekt over tid ikke længere overstiger varmetabet ved f.eks 38 grader.
Så vil maskinen blive ved med at varme løs på vandet uden at det når
thermostatens setpunkt.
I har altså glemt varmetabet til omgivelserne i jeres betragtninger.
Mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk
| |
Preben Riis Sørensen (01-05-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 01-05-09 12:12 |
|
"Frodo Nifinger" <jnisnabelatdcadsl.dk> skrev
> Du glemmer da en væsentlig detalje!
>
> Når du varmer vandet op til 40 grader celsius eller mere, så sker der et
> stort varmetab til omgivelserne.
> En vaskemaskine er ikke synderligt godt isoleret!
Det har vi været lidt omkring, og at det er der forskellen kan ligge. Men at
det skulle være 10% lyder af meget.
Nej en vaskemaskine er ikke isoleret, men det er den heller ikke når der er
rene varmelegemer i den.....
> Helt slemt er det så, når varmelegemet er så tilgroet, at tilførelsen af
> effekt over tid ikke længere overstiger varmetabet ved f.eks 38 grader.
> Så vil maskinen blive ved med at varme løs på vandet uden at det når
> thermostatens setpunkt.
Så slemt når det nok ikke at blive, da kalken også skaller af.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
Ukendt (02-05-2009)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 02-05-09 15:49 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i meddelelsen
news:49fad8e2$0$56781$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Frodo Nifinger" <jnisnabelatdcadsl.dk> skrev
>> Du glemmer da en væsentlig detalje!
>>
>> Når du varmer vandet op til 40 grader celsius eller mere, så sker der et
>> stort varmetab til omgivelserne.
>> En vaskemaskine er ikke synderligt godt isoleret!
>
> Det har vi været lidt omkring, og at det er der forskellen kan ligge. Men
> at det skulle være 10% lyder af meget.
> Nej en vaskemaskine er ikke isoleret, men det er den heller ikke når der
> er rene varmelegemer i den.....
Jo, men når temperaturen når setpunktet, slår maskinen jo strømmen fra og
genaktiverer ikke varmelegemet.
Dvs. varmetabet EFTER, at maskinene har nået de 40 grader, er ligegyldigt
for strømforbruget.
Så den tid, hvor varmelegenemt er tændt er afgørende for forbruget.
Jeg forestiller mig, at forskellen er voldtsomt meget større ved højere
temperaturer. F.eks 60 grader eller især ved kogevask.
Frodi varmetabet er så meget større.
Fremgår det af undersøgelserne, hvilke temperaturer, merforbruget er
registreret ved?
Mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk
| |
Max (02-05-2009)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 02-05-09 16:29 |
|
Hej Jesper
> Fremgår det af undersøgelserne, hvilke temperaturer, merforbruget er
> registreret ved?
De henholder sig til denne sætning :
En faglig tommelfingerregel siger, at en millimeter kalk på et
varmelegeme
koster ti procent ekstra i strømforbrug.
--
Mvh Max
| |
Bertel Lund Hansen (29-04-2009)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 29-04-09 12:02 |
| | |
Uffe Kousgaard (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard |
Dato : 26-04-09 11:55 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:49f3ae52$0$56791$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt med 1
> mm kalk?
Sikkert fordi der rodes lidt rundt i begreberne strøm og energi.
Man kan ikke "bruge" strøm uden at det er relateret til et tidsrum og da
spændingen er givet i danske stikkontakter, menes der i virkeligheden at det
er kWh'erne og tiden der stiger 10% - sådan lidt populært sagt.
| |
Preben Riis Sørensen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 26-04-09 19:32 |
|
"Uffe Kousgaard" <oh@no.no> skrev
> Sikkert fordi der rodes lidt rundt i begreberne strøm og energi.
>
> Man kan ikke "bruge" strøm uden at det er relateret til et tidsrum og da
> spændingen er givet i danske stikkontakter, menes der i virkeligheden at
> det er kWh'erne og tiden der stiger 10% - sådan lidt populært sagt.
>
>
......og det er vi så ved at finde ud af ikke passer. Tiden stiger måske, men
forbruget gør ikke (siger jeg med henvisning til ovenfor).
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
Preben@esenet.dk
| |
Ivar (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Ivar |
Dato : 26-04-09 12:02 |
|
Preben Riis Sørensen skrev:
> Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt med 1 mm
> kalk?
Hvem påstår det?
Ivar Magnusson
| |
Peter Knutsen (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Peter Knutsen |
Dato : 26-04-09 12:39 |
|
Ivar wrote:
> Preben Riis Sørensen skrev:
>> Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt
>> med 1 mm kalk?
>
> Hvem påstår det?
Tekst-TV fra i går (eller i forgårs).
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
| |
Brian H (26-04-2009)
| Kommentar
Fra : Brian H |
Dato : 26-04-09 22:28 |
|
"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i meddelelsen
news:49f447ce$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> Ivar wrote:
>> Preben Riis Sørensen skrev:
>>> Hvordan kan et varmelegeme bruge 10% mere strøm, fordi det er belagt med
>>> 1 mm kalk?
>>
>> Hvem påstår det?
>
> Tekst-TV fra i går (eller i forgårs).
Du skal ikke tro alt hvad du læser :)
| |
Jesper Nielsen (30-04-2009)
| Kommentar
Fra : Jesper Nielsen |
Dato : 30-04-09 13:31 |
|
On 26 Apr., 13:38, Peter Knutsen <pe...@sagatafl.invalid> wrote:
> Ivar wrote:
>
> > Hvem påstår det?
>
> Tekst-TV fra i går (eller i forgårs).
>
> --
> Peter Knutsen
> sagatafl.org
Tror de referer en artikel i Politiken: http://politiken.dk/tjek/dagligliv/drikke/article697344.ece
Der er både kilder fra vand- og energiselskaber, og for nu at være
blot en smule autoritetstro, så lyder det som en veldokumenteret sag.
Mvh. Jesper
| |
|
|