---

Hej

Min søn er just startet i 3. klasse, og til min overraskelse ser jeg, at man
stadig har sløjd og håndarbejde i skolen. Hvad er meningen/begrundelsen for
disse fag? Var det kreative fag kunne jeg forstå det, i stil med formning og
senere billedkunst. Er der simpelthen et levn fra ældre tider, hvor det var
mere nødvendigt at kunne sy tøj og snedkerere?

Ikke at jeg har noget imod aktiviteterne i sig selv, men i folkeskolen????

mvh
Marianne

---

"Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:46c44821$0$69154$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej
>
> Min søn er just startet i 3. klasse, og til min overraskelse ser jeg, at
> man
> stadig har sløjd og håndarbejde i skolen. Hvad er meningen/begrundelsen
> for
> disse fag? Var det kreative fag kunne jeg forstå det, i stil med formning
> og
> senere billedkunst. Er der simpelthen et levn fra ældre tider, hvor det
> var
> mere nødvendigt at kunne sy tøj og snedkerere?
>
> Ikke at jeg har noget imod aktiviteterne i sig selv, men i folkeskolen????
>
> mvh
> Marianne
>
Har du nogen som helst idé om hvad børnene laver i dise fag?
Er titlen vigtigere end indholdet?
Findes der stadig håndværkere?
Bygges der stadig huse?
Er der mangel på tømrere?
Findes der enkelte små drengebørn som hellere vil save i træ end lære
engelsk?

vh
Martin

---

>> Min søn er just startet i 3. klasse, og til min overraskelse ser jeg, at
>> man
>> stadig har sløjd og håndarbejde i skolen. Hvad er meningen/begrundelsen
>> for
>> disse fag? Var det kreative fag kunne jeg forstå det, i stil med formning
>> og
>> senere billedkunst. Er der simpelthen et levn fra ældre tider, hvor det
>> var
>> mere nødvendigt at kunne sy tøj og snedkerere?
>>
>> Ikke at jeg har noget imod aktiviteterne i sig selv, men i
>> folkeskolen????
>>
>> mvh
>> Marianne
>>
> Har du nogen som helst idé om hvad børnene laver i dise fag?
> Er titlen vigtigere end indholdet?
> Findes der stadig håndværkere?
> Bygges der stadig huse?
> Er der mangel på tømrere?
> Findes der enkelte små drengebørn som hellere vil save i træ end lære
> engelsk?
>
> vh
> Martin


Hej Martin

Nej, det har jeg faktisk ikke, men jeg har da læst 'Formålet for faget
sjøjd' her: http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Sloejd/formaal.html - og for
håndarbejde også. Men hvad det konkret udmønter sig i, ved jeg ikke.

Jeg ville mene, at det var smart hvis titlen passede med indholdet. Masser
af andre fag har ændret navn genne tiden, så disse to fag kunne vel også,
hvis der var grund til det.

Selvfølgelig findes der stadig håndværkere. Jeg kan imidlertid ikke se, at
det er for at rekruttere håndværkere, man har disse fag. Og ville det også
gælde for håndarbejde? Hvis det handler om håndværkere, hvorfor så ikke
motorlære, elektronik, jern&metal, .... eller en af de 117 andre muligheder,
der måske være *mere* relevante, hvis det drejede sig om at spore ind på en
håndværkerfremtid.

Man kan da heller ikke sige, at håndværket i dag ikke har brug for de
boglige fag - inden for visse områder, er niveauet i dele af fysikken højere
end til studentereksamen. Adskillelsen mellem 'håndens' og 'åndens' arbejde
forstår jeg ikke, som den synes at være tænkt her.

At der bygges huse er imo ikke noget argument. Der pløjes også jord, fiskes
fisk, graves grøfter, køres tog, smedes jern etc, etc, uden at det er
skolefag.

Når disse fag nu er skolefag, hvorfor tages de så ikke alvorligt i skolen?
Man får hverken karakterer eller går til eksamen. Det skal man dog som
tømrer. Fra min egen skoletid - som blot er et eksempel - husker jeg disse
fag med gru. Jeg husker ikke, at nogen overhovedet var glade for dem. Senere
i livet blev jeg interesseret i håndarbejde og metalsløjd, men det var sørme
ikke skolens, men ungdomsskolens fortjeneste.

Mit egentlige spørgsmål var nu blot, hvad begrundelsen af fagene var. Ikke
at tage afstyand fra dem, hvis begrundelsen var god


mvh
Marianne

---

"Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i meddelelsen
news:46c56936$0$69291$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Når disse fag nu er skolefag, hvorfor tages de så ikke
alvorligt i skolen?
> Man får hverken karakterer eller går til eksamen.

Nu er det vel ikke et kriterium for at et fag kun er vigtigt,
hvis man får karakterer eller går til eksamen.

Fagene er nok nogle aflæggere af hvordan verden så ud en gang,
hvor drengene lærte at snedkerere og pigerne skulle have
husgerning og håndarbejde. Men i dag har begge køn disse dele,
så det er ikke derfor man opretholder fagene.

Som det står i målbeskrivelsen:

"Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved
skabende håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og
bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling,
planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at formgive
og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.

Stk. 2. Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får
eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og
følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid
til egen formåen og erkender værdien af æstetisk praktisk
arbejde.

Stk. 3. Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og
udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og
formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og
bruger."

Vi har brug for mennesker, der har fået mulighed for at
udvikle alle facetter af menneskelivet og ikke kun folk ,der
er boglige.


Og fra faget sløjd:

"Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner
sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og
håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at
formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel
værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen
fra ide over planlægning til udførelse.

Stk. 2. Elevernes fantasi, glæde ved at skabe,
eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem
fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem
at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder.

Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige
teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og
ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres
forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen.
Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar
gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af
undervisningsmiljøet."


Det skal man dog som
> tømrer. Fra min egen skoletid - som blot er et eksempel -
> husker jeg disse fag med gru. Jeg husker ikke, at nogen
> overhovedet var glade for dem. Senere i livet blev jeg
> interesseret i håndarbejde og metalsløjd, men det var sørme
> ikke skolens, men ungdomsskolens fortjeneste.
>
> Mit egentlige spørgsmål var nu blot, hvad begrundelsen af
> fagene var. Ikke at tage afstyand fra dem, hvis begrundelsen
> var god

jf. formålsparagrafferne, som er copypasted ovenover.

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:46c5e789$0$2091$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i meddelelsen
> news:46c56936$0$69291$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Når disse fag nu er skolefag, hvorfor tages de så ikke
> alvorligt i skolen?
>> Man får hverken karakterer eller går til eksamen.
>
> Nu er det vel ikke et kriterium for at et fag kun er vigtigt, hvis man får
> karakterer eller går til eksamen.
>
> Fagene er nok nogle aflæggere af hvordan verden så ud en gang, hvor
> drengene lærte at snedkerere og pigerne skulle have husgerning og
> håndarbejde. Men i dag har begge køn disse dele, så det er ikke derfor man
> opretholder fagene.
>
> Som det står i målbeskrivelsen:
>
> "Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende
> håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til
> at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og
> udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og
> funktionel værdi.
>
> Stk. 2. Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne
> mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt
> engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender
> værdien af æstetisk praktisk arbejde.
>
> Stk. 3. Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform,
> så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og formidle den materielle
> kultur, de selv og andre skaber og bruger."
>
> Vi har brug for mennesker, der har fået mulighed for at udvikle alle
> facetter af menneskelivet og ikke kun folk ,der er boglige.
>
>
> Og fra faget sløjd:
>
> "Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig
> kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig
> fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille
> ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at
> forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse.
>
> Stk. 2. Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og
> vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske
> produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne
> muligheder.
>
> Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier
> samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved
> bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden
> og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar
> gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af
> undervisningsmiljøet."
>
>
> Det skal man dog som
>> tømrer. Fra min egen skoletid - som blot er et eksempel - husker jeg
>> disse fag med gru. Jeg husker ikke, at nogen overhovedet var glade for
>> dem. Senere i livet blev jeg interesseret i håndarbejde og metalsløjd,
>> men det var sørme ikke skolens, men ungdomsskolens fortjeneste.
>>
>> Mit egentlige spørgsmål var nu blot, hvad begrundelsen af fagene var.
>> Ikke at tage afstyand fra dem, hvis begrundelsen var god
>
> jf. formålsparagrafferne, som er copypasted ovenover.
>

Og vi skal bestemt ikke glemme at det er praktisk anvendelse af dansk,
matematik og til tider engelsk, for nogle elever er det ligefrem en
øjenåbner at opdage man rent faktisk kan bruge det man lære i "de kedelige
timer".
Mvh
Kim, der byggede en model vindmølle i dag med sin 4. klasse

---

>
> Og vi skal bestemt ikke glemme at det er praktisk anvendelse af dansk,
> matematik og til tider engelsk, for nogle elever er det ligefrem en
> øjenåbner at opdage man rent faktisk kan bruge det man lære i "de kedelige
> timer".
> Mvh
> Kim, der byggede en model vindmølle i dag med sin 4. klasse
>


Nej - og i sådanne sammenhænge kan jeg sagtens se ideen.

Men kunne det ikke lige så godt have været et emne i Natur & Teknik at bygge
en vindmølle? Hvad gør dette til et sløjd-emne?

mvh
Marianne
- som i øvrigt takker for informationerne

---

"Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i meddelelsen
news:46c762ec$0$69191$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
>> Og vi skal bestemt ikke glemme at det er praktisk
>> anvendelse af dansk, matematik og til tider engelsk, for
>> nogle elever er det ligefrem en øjenåbner at opdage man
>> rent faktisk kan bruge det man lære i "de kedelige timer".
>> Mvh
>> Kim, der byggede en model vindmølle i dag med sin 4. klasse
>>
>
>
> Nej - og i sådanne sammenhænge kan jeg sagtens se ideen.
>
> Men kunne det ikke lige så godt have været et emne i Natur &
> Teknik at bygge en vindmølle? Hvad gør dette til et
> sløjd-emne?
>
Du kan ikke bygge en vindmølle fx af træ i en time med
natur-og teknik. Du kan lige så godt spørge hvorfor man ikke
kan lave mad i natur- og teknik - det er jo trods alt kun
kemi - køkkenkemi.

---

"Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:46c762ec$0$69191$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
>> Og vi skal bestemt ikke glemme at det er praktisk anvendelse af dansk,
>> matematik og til tider engelsk, for nogle elever er det ligefrem en
>> øjenåbner at opdage man rent faktisk kan bruge det man lære i "de
>> kedelige timer".
>> Mvh
>> Kim, der byggede en model vindmølle i dag med sin 4. klasse
>>
>
>
> Nej - og i sådanne sammenhænge kan jeg sagtens se ideen.
>
> Men kunne det ikke lige så godt have været et emne i Natur & Teknik at
> bygge en vindmølle? Hvad gør dette til et sløjd-emne?
>

Nu må jeg erkende at jeg er en af de lærere der ikke bruger meget tid på at
spekulere i fag, når vi bygger en vindmølle i træ og fik den til at trække
en "motor" (et mekanisk tandhjul, der gav dem ideen om at det her kunne
faktisk skabe strøm), så har de haft sløjd ved at bygge den, natur-teknik
ved at forstå sammenhængen, at forstå hvad en mølle er, historie ved at
forstå hvad en mølle var i gamle dage og hvad man brugte den til.

Vi skal da i øvrigt også lave et brød helt fra bunden, dvs. det korn vi
såede på 3 m2 i foråret, skal nu høstes, pilles fra hinanden og ende med at
blive et brød, en lang proces, man kan nok sagtens spørge sig selvom hvilket
fag det er, men faktum er at eleverne er i skole for at lære, ikke for at
tilfredsstille diverse bøger udtænkt i København. Sidste år i matematik,
engelsk og naturteknik timer byggede vi fire gocarts der kan køre 30 km/t,
Bertel ville sikkert skrige Men tænk hvor meget matemtik og engelsk (vi
talte engelsk under arbejdet og brugte engelske "opskrifter" fra nettet til
at udføre operationen), der er i at få bygget den! Men som sagt, jeg
spekulere ikke meget i fag. Nogle vil sikkert sige jeg er en af disse "slå
på tromme" lærere , derfor er jeg på en skole, hvor jeg kan udføre
undervisning på den måde jeg _ved_ er rigtig. I vores afsluttende tests, som
vi tager den sidste uge af skoleåret, havde jeg ingen elever under C5 (C1
dårligst, C10 super)
mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> wrote in message
news:46c7fc2c$0$7239$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i en meddelelse
> news:46c762ec$0$69191$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> >
>>> Og vi skal bestemt ikke glemme at det er praktisk anvendelse af dansk,
>>> matematik og til tider engelsk, for nogle elever er det ligefrem en
>>> øjenåbner at opdage man rent faktisk kan bruge det man lære i "de
>>> kedelige timer".
>>> Mvh
>>> Kim, der byggede en model vindmølle i dag med sin 4. klasse
>>>
>>
>>
>> Nej - og i sådanne sammenhænge kan jeg sagtens se ideen.
>>
>> Men kunne det ikke lige så godt have været et emne i Natur & Teknik at
>> bygge en vindmølle? Hvad gør dette til et sløjd-emne?
>>
>
> Nu må jeg erkende at jeg er en af de lærere der ikke bruger meget tid på
> at spekulere i fag, når vi bygger en vindmølle i træ og fik den til at
> trække en "motor" (et mekanisk tandhjul, der gav dem ideen om at det her
> kunne faktisk skabe strøm), så har de haft sløjd ved at bygge den,
> natur-teknik ved at forstå sammenhængen, at forstå hvad en mølle er,
> historie ved at forstå hvad en mølle var i gamle dage og hvad man brugte
> den til.
>
> Vi skal da i øvrigt også lave et brød helt fra bunden, dvs. det korn vi
> såede på 3 m2 i foråret, skal nu høstes, pilles fra hinanden og ende med
> at blive et brød, en lang proces, man kan nok sagtens spørge sig selvom
> hvilket fag det er, men faktum er at eleverne er i skole for at lære, ikke
> for at tilfredsstille diverse bøger udtænkt i København. Sidste år i
> matematik, engelsk og naturteknik timer byggede vi fire gocarts der kan
> køre 30 km/t, Bertel ville sikkert skrige Men tænk hvor meget matemtik
> og engelsk (vi talte engelsk under arbejdet og brugte engelske
> "opskrifter" fra nettet til at udføre operationen), der er i at få bygget
> den! Men som sagt, jeg spekulere ikke meget i fag. Nogle vil sikkert sige
> jeg er en af disse "slå på tromme" lærere , derfor er jeg på en skole,
> hvor jeg kan udføre undervisning på den måde jeg _ved_ er rigtig. I vores
> afsluttende tests, som vi tager den sidste uge af skoleåret, havde jeg
> ingen elever under C5 (C1 dårligst, C10 super)
> mvh
> Kim
Ja folkeskolen skal jo være mere rummelig de vil bare ikke bruge de
nødvendige ressourcer
så Gartners teorier kan føres ud i livet og indlæringen tilpasses den
enkelte elev/elevgruppe
og opdele klasser efter índlæringsstil istedet for alder også sætte dem til
at hjælpe hinanden
på tværs afhængig af projekt.

Jan

---

Hej Marianne

Jeg tror du har fat i en pointe - fag-titlerne er også et levn fra tidligere
tider, og de nævnte eksempler (vindmølle, brønd, korn, osv.) er gode
eksempler på, at man burde finde på nogle nye fag-titler, der bedre dækker
det der foregår.

Hvorfor har Bertel ikke sat en sådan udvikling i gang ? - svar: han er jo
nok ikke enig - han vil have de gode gamle dyder

Hilsen

Carsten

---

"Carsten" <cjng5_fjern@mail.tele.dk> wrote in message
news:46c9df15$0$53250$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej Marianne
>
> Jeg tror du har fat i en pointe - fag-titlerne er også et levn fra
> tidligere tider, og de nævnte eksempler (vindmølle, brønd, korn, osv.) er
> gode eksempler på, at man burde finde på nogle nye fag-titler, der bedre
> dækker det der foregår.
>
> Hvorfor har Bertel ikke sat en sådan udvikling i gang ? - svar: han er jo
> nok ikke enig - han vil have de gode gamle dyder
>
> Hilsen
>
> Carsten

Som ikke kan bruges i informationssamfundet men i industrisamfundet ja.