/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Den sociale arv i skolen
Fra : Per Rønne


Dato : 23-06-07 08:07

I dagens Berlingske Tidende bringes der et læserbrev af lektor Ole
Witt-Hansen, Grevehaven 12, 2670 Greve, som jeg nok tror vil have
interesse også i denne gruppe.

Det lyder:

Lektor Ole Witt-Hansen skrev:

> Social ideologisering frem for fagling indsigt.
>
> I forbindelse med to opinionsindlæg om social arv, der var i Berlingske
> 18. juni, mener jeg at begge debattører er på vildspor. I de mere end 30
> år jeg har undervist i gymnasiet, har jeg aldrig kunnet konstatere, at
> social baggrund havde nogen indflydelse på elevernes intellektuelle
> færdigheder i matematik og fysik. Til gengæld har jeg oplevet, at elever
> med svag social baggrund kæmpede sig fri af den sociale arv, når de fandt
> ud af, at der var noget, de var gode til.
>
> Og jeg kan forsikre, at den nye »kompetence« (som har erstattet viden og
> indsigt og som eleverne nu bedømmes på) har mere social slagside end »den
> sorte skole« i 50erne. Især er gymnasiet efter 2005-reformen gennemsyret
> af en så elitær akademisk humanstisk tankegang, at det næsten forekommer
> intimiderende for elever fra ikke-akademiske hjem. Alene af den grund at
> (også) eleverne ikke forstår betydningen af de ord, hvormed der tales
> (ned) til dem.
>
> Hvis man tror, at alle kan lære det samme (det er kun et spørgsmål om
> pædagogik og »kompetencer«), og understøtter dette med alle mulige (og
> umulige) sociale og pædagogiske initiativer, så vil man for evigt
> fastholde den sociale arv. Dette er ikke en prognose, men en konstatering
> af, hvad der er sket siden 1970, omkring den tid, hvor Ritt Bjerregaard
> fremsatte sin herostratisk berøme bemærkning: »Hvad ikke alle kan lære,
> skal ingen lære!«. Selv om det naturligvis ikke er blevet udmøntet i
> bogstavelig forstand, er der taget store skridt i den retning med
> folkeskolereformerne i 1975 og 1995, samft gymnasiereformerne i 1988 og
> (især) 2005.
>
> Betyder det, at Danmark som indtil midten af 70erne var et af de mest
> oplyste lande i verden med et af verdens bedste undervisningssystemer, har
> solgt vores objektive faglige indsigt for en social og pædagogisk
> ideologisering? Det tyder alle undersøgelser faktisk på, inklusive vores
> manglende evne til at bryde den sociale arv.
>

Ja, personligt regner jeg ikke med at vi får loven fra før 1975 tilbage.
Men derimod kan det godt ende med at vi ender med to forskellige mål for
elevernes niveau efter 9. klasse, hvor en egentlig /mellemskoleeksamen/
vil kunne være adgangen til gymnasieskole og erhvervsgymnasiet.

Med de muligheder der allerede i dag er for at niveaudele eleverne, også
på tværs af klasser og klassetrin, burde det være nok at indføre en
sådan afstigningsmulighed. En sådan eksamen som alternativ til den
nuværende Folkeskolens Afgangsprøve.

FUT dk.undervisning.folkeskole {som kan overrules, men gør det så på den
måde, at den deltråd kun kører i dk.politik, som er berygtet for
mudderkastnings-tråde}
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
Peter Ole Kvint (24-06-2007)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 24-06-07 21:36

Per Rønne skrev:
> I dagens Berlingske Tidende bringes der et læserbrev af lektor Ole
> Witt-Hansen, Grevehaven 12, 2670 Greve, som jeg nok tror vil have
> interesse også i denne gruppe.
>
> Det lyder:
>
> Lektor Ole Witt-Hansen skrev:
>
>> Social ideologisering frem for fagling indsigt.
>>
>> I forbindelse med to opinionsindlæg om social arv, der var i Berlingske
>> 18. juni, mener jeg at begge debattører er på vildspor. I de mere end 30
>> år jeg har undervist i gymnasiet, har jeg aldrig kunnet konstatere, at
>> social baggrund havde nogen indflydelse på elevernes intellektuelle
>> færdigheder i matematik og fysik. Til gengæld har jeg oplevet, at elever
>> med svag social baggrund kæmpede sig fri af den sociale arv, når de fandt
>> ud af, at der var noget, de var gode til.

Det er allerede inden folkeskolen at folk bliver sorteret fra.
Så det er her at tråden knækker.

>> hvad der er sket siden 1970, omkring den tid, hvor Ritt Bjerregaard
>> fremsatte sin herostratisk berøme bemærkning: »Hvad ikke alle kan lære,
>> skal ingen lære!«.

Dette har hun aldrig sagt!

>> Betyder det, at Danmark som indtil midten af 70erne var et af de mest
>> oplyste lande i verden med et af verdens bedste undervisningssystemer, har
>> solgt vores objektive faglige indsigt for en social og pædagogisk
>> ideologisering? Det tyder alle undersøgelser faktisk på, inklusive vores
>> manglende evne til at bryde den sociale arv.

Det var nok nærligende at pege på at indtil 1970 var skolerne statens,
hvorefter kommuner overtog, og har nedskåret og nedskåret lige siden.

Wilstrup (26-06-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 26-06-07 16:26


"Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i meddelelsen
news:6877a$467ed5da$55dab8ab$19171@news.galnet.dk...
>>> hvad der er sket siden 1970, omkring den tid, hvor Ritt
Bjerregaard
>>> fremsatte sin herostratisk berøme bemærkning: »Hvad ikke
>>> alle kan lære,
>>> skal ingen lære!«.
>
> Dette har hun aldrig sagt!

enig.
>
>>> Betyder det, at Danmark som indtil midten af 70erne var et
>>> af de mest
>>> oplyste lande i verden med et af verdens bedste
>>> undervisningssystemer, har
>>> solgt vores objektive faglige indsigt for en social og
>>> pædagogisk
>>> ideologisering? Det tyder alle undersøgelser faktisk på,
>>> inklusive vores
>>> manglende evne til at bryde den sociale arv.
>
> Det var nok nærligende at pege på at indtil 1970 var
> skolerne statens, hvorefter kommuner overtog, og har
> nedskåret og nedskåret lige siden.

Det er korrekt med nedskæringer, men folkeskolen har faktisk
kun været kommunal, aldrig statsejet. Du tænker formentlig på
at lærerne har været statsansatte tjenestemænd, men det er
ikke det samme som at sige at skolen har været ejet af staten.
Den har altid været kommunal.


Wilstrup (26-06-2007)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 26-06-07 16:23


""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i05jkp.1b7ypnohxmtoN%per@RQNNE.invalid...
>I dagens Berlingske Tidende bringes der et læserbrev af
>lektor Ole
> Witt-Hansen, Grevehaven 12, 2670 Greve, som jeg nok tror vil
> have
> interesse også i denne gruppe.
>
> Det lyder:
>
> Lektor Ole Witt-Hansen skrev:
>
>> Social ideologisering frem for fagling indsigt.
>>
>> I forbindelse med to opinionsindlæg om social arv, der var
>> i Berlingske
>> 18. juni, mener jeg at begge debattører er på vildspor. I
>> de mere end 30
>> år jeg har undervist i gymnasiet, har jeg aldrig kunnet
>> konstatere, at
>> social baggrund havde nogen indflydelse på elevernes
>> intellektuelle
>> færdigheder i matematik og fysik. Til gengæld har jeg
>> oplevet, at elever
>> med svag social baggrund kæmpede sig fri af den sociale
>> arv, når de fandt
>> ud af, at der var noget, de var gode til.
>>
>> Og jeg kan forsikre, at den nye »kompetence« (som har
>> erstattet viden og
>> indsigt og som eleverne nu bedømmes på) har mere social
>> slagside end »den
>> sorte skole« i 50erne. Især er gymnasiet efter
>> 2005-reformen gennemsyret
>> af en så elitær akademisk humanstisk tankegang, at det
>> næsten forekommer
>> intimiderende for elever fra ikke-akademiske hjem. Alene af
>> den grund at
>> (også) eleverne ikke forstår betydningen af de ord, hvormed
>> der tales
>> (ned) til dem.
>>
>> Hvis man tror, at alle kan lære det samme (det er kun et
>> spørgsmål om
>> pædagogik og »kompetencer«), og understøtter dette med alle
>> mulige (og
>> umulige) sociale og pædagogiske initiativer, så vil man for
>> evigt
>> fastholde den sociale arv. Dette er ikke en prognose, men
>> en konstatering
>> af, hvad der er sket siden 1970, omkring den tid, hvor Ritt
>> Bjerregaard
>> fremsatte sin herostratisk berøme bemærkning: »Hvad ikke
>> alle kan lære,
>> skal ingen lære!«. Selv om det naturligvis ikke er blevet
>> udmøntet i
>> bogstavelig forstand, er der taget store skridt i den
>> retning med
>> folkeskolereformerne i 1975 og 1995, samft
>> gymnasiereformerne i 1988 og
>> (især) 2005.
>>
>> Betyder det, at Danmark som indtil midten af 70erne var et
>> af de mest
>> oplyste lande i verden med et af verdens bedste
>> undervisningssystemer, har
>> solgt vores objektive faglige indsigt for en social og
>> pædagogisk
>> ideologisering? Det tyder alle undersøgelser faktisk på,
>> inklusive vores
>> manglende evne til at bryde den sociale arv.
>>
>
> Ja, personligt regner jeg ikke med at vi får loven fra før
> 1975 tilbage.
> Men derimod kan det godt ende med at vi ender med to
> forskellige mål for
> elevernes niveau efter 9. klasse, hvor en egentlig
> /mellemskoleeksamen/
> vil kunne være adgangen til gymnasieskole og
> erhvervsgymnasiet.
>
> Med de muligheder der allerede i dag er for at niveaudele
> eleverne, også
> på tværs af klasser og klassetrin, burde det være nok at
> indføre en
> sådan afstigningsmulighed. En sådan eksamen som alternativ
> til den
> nuværende Folkeskolens Afgangsprøve.
>
> FUT dk.undervisning.folkeskole {som kan overrules, men gør
> det så på den
> måde, at den deltråd kun kører i dk.politik, som er berygtet
> for
> mudderkastnings-tråde}
>

Det er egentligt sjovt hvor længe du vil rende med på vås som
det, den aldrende lektor udtaler.

For det første har Ritt Bjerregaard aldrig udtalt sig som han
hævder - jeg gad nok se en dokumentation for dette.
For det andet, din kæphest: niveaudeling. Du har endnu ikke
kommet med et eneste fornuftigt bud på hvordan man i praksis
skal kunne niveaudele folk. Det bliver kun en fornemmelse, som
man overhovedet ikke kan bygge nogen som helst seriøs
undervisning på.

I dag med sidste afgangsprøve i engelsk, fik jeg en elev op,
der efter sit flotte 11-tal sagde til mig: "jeg har ganske
vist kun kendt dig i 3 måneder (hun var overflyttet fra en
anden skole), men du er den eneste lærer der har troet på mig
og sagt at jeg nok skal klare gymnasiet (det burde enhver have
kunnet se -hun er knaldende dygtig i alle fag, men hun har
åbenbart fået det indtryk at hun ikke er dygtig nok, leveret
af en eller anden tåbelig lærer), hvorefter hun gav mig en
flot kurv med vin, chokolade m.v.

Sådan en pige eller dreng ville fx med din opfattelse kunne
risikere at blive anbragt på et B-hold fordi en eller anden
skovl af en kollega ikke brød sig om eleven. Det ville have
været en katastrofe.

Omvendt havde jeg en elev der simpelthen aldrig mødte op til
lektionerne i skolen. Han pjækkede og ingen henvendelse til
forældrene havde nogen som helst effekt. Da eleven så mødte op
og fik 03 i sproget, fordi elevn simpelthen var for ringe -
kunne intet, havde intet forberedt og havde ikke den forlangte
disposition med eller vidste hvad der skulle tales om,
reagerede forældrene ved straks at ringe til skolen og klage
fordi de ikke kunne forstå at deres "begavede" afkom ikke fik
topkarakterer -eller i hvert fald karakterer over
"dumpegrænsen". Det ville med den delte skole så betyde at den
føromtalte person og den sidstomtalte skulle gå i samme
klasse, på samme niveau efter din model, hvor man kun har
mulighed for i praksis at se overfladisk på tingene.

Jeg har undervist i den delte skole, og har kæmpet for elever,
der blev sat i grundforløbet fordi man mente at vedkommende
ikke var klog nok. Nogle af dem tabte jeg kampen for, og de
opbyggede efterhånden en bitterhed over for systemet, fordi de
blot var ordblinde, men i øvrigt sagtens kunne have klaret et
udviddet niveau.

Nej, Per -drop nu den arkaiske tankegang og erkend at livet er
for kort til niveaudeling på denne mekaniske, denne kunstige
måde at opdele folk på, at skille fårene fra bukkene. Verden
er ikke sort- hvid. At dele eleverne op i to grupper, er som
at sige at der kun findes to slags mennesker: de kloge og de
dumme.

Havde jeg selv været uheldig i min skoletid var jeg også
blevet sat på B-holdet i sin tid fordi jeg var elendig til et
bestemt fag. I dag har jeg to universitetsgrader og en
lærereksamen. Ærlig talt: niveaudeling er ikke mulig. Man kan
ikke sige noget om folks udvikling ved den niveaudeling. Den
fastholder til gengæld folk i en bestemt bås, der åbenbart er
vigtig for jer konservativt tænkende individer. Hvad med at
bidrage til hvordan en sådan "retfærdig" opdeling overhovedet
skulle kunne finde sted?

Undervisningsdifferentiering er vejen frem - men det koster
efteruddannelse af lærerne, og det er det, man ikke vil betale
til. Det er fint med en ny skolelov, men man "glemmer" som
politiker at sådan en lov også skal have bundet penge i halen
for at kunne udmøntes i praksis.



Peter Ole Kvint (27-06-2007)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 27-06-07 08:37

Wilstrup skrev:

> For det andet, din kæphest: niveaudeling. Du har endnu ikke kommet med
> et eneste fornuftigt bud på hvordan man i praksis skal kunne niveaudele
> folk. Det bliver kun en fornemmelse, som man overhovedet ikke kan bygge
> nogen som helst seriøs undervisning på.

Jo, man lavede normalt delingen efter forældrenes uddannelse.
Man bør derfor følge opdelingen op med forskelige skoler til forskelige
forældre. Sådan at man kan lave en klasse deling af hele samfundet. Der
er jo også behov for dygtige arbejdsmænd.


Arne H. Wilstrup (27-06-2007)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 27-06-07 22:10

"Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i meddelelsen
news:d119$468213c1$55dab8ab$15139@news.galnet.dk...
> Wilstrup skrev:
>
>> For det andet, din kæphest: niveaudeling. Du har endnu ikke
>> kommet med et eneste fornuftigt bud på hvordan man i praksis
>> skal kunne niveaudele folk. Det bliver kun en fornemmelse,
>> som man overhovedet ikke kan bygge nogen som helst seriøs
>> undervisning på.
>
> Jo, man lavede normalt delingen efter forældrenes uddannelse.
> Man bør derfor følge opdelingen op med forskelige skoler til
> forskelige forældre. Sådan at man kan lave en klasse deling af
> hele samfundet. Der er jo også behov for dygtige arbejdsmænd.
>

javist- en skole for lægebørn -en skole for arbejdsmænds børn -
men hvad hvis den ene er læge og den anden er lærer- hvordan
skal delingen så foregå? Ved at barnet vandrer mellem to skoler
eller hvad?



Peter Ole Kvint (04-07-2007)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 04-07-07 14:12

Arne H. Wilstrup skrev:
> "Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i meddelelsen
> news:d119$468213c1$55dab8ab$15139@news.galnet.dk...
>> Wilstrup skrev:
>>
>>> For det andet, din kæphest: niveaudeling. Du har endnu ikke
>>> kommet med et eneste fornuftigt bud på hvordan man i praksis
>>> skal kunne niveaudele folk. Det bliver kun en fornemmelse,
>>> som man overhovedet ikke kan bygge nogen som helst seriøs
>>> undervisning på.
>> Jo, man lavede normalt delingen efter forældrenes uddannelse.
>> Man bør derfor følge opdelingen op med forskelige skoler til
>> forskelige forældre. Sådan at man kan lave en klasse deling af
>> hele samfundet. Der er jo også behov for dygtige arbejdsmænd.
>>
>
> javist- en skole for lægebørn -en skole for arbejdsmænds børn -
> men hvad hvis den ene er læge og den anden er lærer- hvordan
> skal delingen så foregå? Ved at barnet vandrer mellem to skoler
> eller hvad?

Ja, det var altså sådan det forgik i min skole. Men de fleste ufaglærte
djob er altså flyttet til udlandet. Så valget er imellem det kaste
samfund, som du drømmer om eller give alle en universitets grad, i
forhold til deres medfødte evner.

Per Rønne (04-07-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 04-07-07 14:39

Peter Ole Kvint <haabet@danbbs.dk> wrote:

> Arne H. Wilstrup skrev:

> > javist- en skole for lægebørn -en skole for arbejdsmænds børn -
> > men hvad hvis den ene er læge og den anden er lærer- hvordan
> > skal delingen så foregå? Ved at barnet vandrer mellem to skoler
> > eller hvad?

> Ja, det var altså sådan det forgik i min skole.

Sjovt nok oplevede den unge Erhard Jacobsen det noget anderledes.

Søn af en enlig mor i Esbjerg, der var enke efter en arbejdsmand,
Erhards far.

Drengen kom på Lyngby Statsskole, blev student i 1936 og cand.polit. i
1946.

Jeg har set andre eksempler på noget sådant. Sønnen af en af arbejderne
på en fabrik kommer i 30erne i gymnasiet, er til fest med klassen hos
direktøren som imponeret udbryder »/Det/ er en dreng«, underforstået med
fremdrift i.

Jeg har også set erindringer om det modsatte, endda på samme skole som
ovennævnte [de to gik begge på vistnok Ribe Statsskole] men med totalt
andre erindringer. Sidstnævnte blev tilsyneladende mobbet af lærere,
skolekammerater og disses forældre, der ikke syntes at han var »fin«
nok.

Man kan jo så altid spørge sig om disse efterhånden gamle mænd fik
tilpasset deres [offentliggjorte] erindringer til deres voksne
verdensbillede? Ham der kunne huske hvordan han blev mobbet af lærerne
blev nemlig venstreorienteret.

Den første kunne jeg forestille mig det gik næsten som endnu en
arbejdsmandssøn: Henning Dyremose. Mon han blev mobbet i mellem- og
gymnasieskolen ?

<http://da.wikipedia.org/wiki/Henning_Dyremose>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Arne H. Wilstrup (04-07-2007)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 04-07-07 16:47

"Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i meddelelsen
news:3320d$468b9cb0$55dab8ab$30277@news.galnet.dk...

>>
>> javist- en skole for lægebørn -en skole for arbejdsmænds
>> børn - men hvad hvis den ene er læge og den anden er lærer-
>> hvordan skal delingen så foregå? Ved at barnet vandrer mellem
>> to skoler eller hvad?
>
> Ja, det var altså sådan det forgik i min skole. Men de fleste
> ufaglærte djob er altså flyttet til udlandet. Så valget er
> imellem det kaste samfund, som du drømmer om eller give alle
> en universitets grad, i forhold til deres medfødte evner.


Du skulle tage og få styr på dine svar -det er ikke mig, der er
fortaler for et "kastesystem", men Per Erik Rønne - jeg er IKKE
tilhænger af den såkaldte niveaudeling, fordi den ikke kan
fungere, er rimelig eller er mulig at udpege på forhånd.



Per Rønne (04-07-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 04-07-07 17:34

Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> "Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i meddelelsen
> news:3320d$468b9cb0$55dab8ab$30277@news.galnet.dk...
>
> >> javist- en skole for lægebørn -en skole for arbejdsmænds
> >> børn - men hvad hvis den ene er læge og den anden er lærer-
> >> hvordan skal delingen så foregå? Ved at barnet vandrer mellem
> >> to skoler eller hvad?
> >
> > Ja, det var altså sådan det forgik i min skole. Men de fleste
> > ufaglærte djob er altså flyttet til udlandet. Så valget er
> > imellem det kaste samfund, som du drømmer om eller give alle
> > en universitets grad, i forhold til deres medfødte evner.
>
> Du skulle tage og få styr på dine svar -det er ikke mig, der er
> fortaler for et "kastesystem", men Per Erik Rønne - jeg er IKKE
> tilhænger af den såkaldte niveaudeling, fordi den ikke kan
> fungere, er rimelig eller er mulig at udpege på forhånd.

Ikke desto mindre foretages den jo nu efter 9. klasse ... i stedet for
som tidligere efter 5. Og selv om der unægtelig sker nogle
'fejlplaceringer' i såvel det almene som erhvervsgymnasiet, så er de som
regel 'rettet' inden jul. Som en overflyttelse fra 1. htx til almindelig
teknisk skole: murer ?

I øvrigt foretager lærerne jo alligevel en deling efter 6. klasse, når
de anbefaler at børn ikke at tage tysk [eller fransk]. Hvorved de bliver
udelukket fra gymnasieskolen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Arne H. Wilstrup (05-07-2007)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 05-07-07 09:35

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i0qo6y.17ovvaqrglwipN%per@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> "Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i meddelelsen
>> news:3320d$468b9cb0$55dab8ab$30277@news.galnet.dk...
>>
>> >> javist- en skole for lægebørn -en skole for arbejdsmænds
>> >> børn - men hvad hvis den ene er læge og den anden er
>> >> lærer-
>> >> hvordan skal delingen så foregå? Ved at barnet vandrer
>> >> mellem
>> >> to skoler eller hvad?
>> >
>> > Ja, det var altså sådan det forgik i min skole. Men de
>> > fleste
>> > ufaglærte djob er altså flyttet til udlandet. Så valget er
>> > imellem det kaste samfund, som du drømmer om eller give
>> > alle
>> > en universitets grad, i forhold til deres medfødte evner.
>>
>> Du skulle tage og få styr på dine svar -det er ikke mig, der
>> er
>> fortaler for et "kastesystem", men Per Erik Rønne - jeg er
>> IKKE
>> tilhænger af den såkaldte niveaudeling, fordi den ikke kan
>> fungere, er rimelig eller er mulig at udpege på forhånd.
>
> Ikke desto mindre foretages den jo nu efter 9. klasse ... i
> stedet for
> som tidligere efter 5.


hvad???? Der foretages jo ikke nogen niveaudeling efter
9.klasse - det er noget vås, Per. Der er tale om at eleverne får
en karakter - og vi lærere skal på baggrund af vort kendskab til
eleverne vurdere om de er egnede til gymnasiet, hvis de ønsker
det- det sker ikke alene på baggrund af karakterer -og det er
også ulovligt ifølge ministeriet. Som folkeskolelærere skal vi
altså bedømme eleven på andet end karakterer og naturligvis også
på baggrund af karakterer.

Vi har IKKE i folkeskolen et kastesystem som det, du går ind
for - nemlig at man på forhånd sætter elever i en eller anden
bås og der skal de så blive indtil de forlader skolen.
Naturligvis har vi en evaluering af eleverne, men det er ikke
helt det samme som at vi på forhånd niveaudeler dem, netop det,
du går ind for ved at ville sætte eleverne i bås med det samme.

Vi kan altid diskutere eksaminationerne i folkeskolen, men det
er alligevel ikke det samme som at mene at vi skal inddele
eleverne efter "evner", for det er der ikke nogen mulighed for.

Og selv om der unægtelig sker nogle
> 'fejlplaceringer' i såvel det almene som erhvervsgymnasiet, så
> er de som
> regel 'rettet' inden jul. Som en overflyttelse fra 1. htx til
> almindelig
> teknisk skole: murer ?


Sikke da noget sludder - fx har jeg kendskab til gymnasier, der
har særdeles lempelige vilkår for elever der ellers
karaktermæssigt falder igennem, Ja, et par af mine elever blev
indstillet til prøve, men ved en fejl fik de at vide at de var
optaget, og derfor siger loven at de så ikke skal til prøve. Nu
skal de altså spilde deres tid med et system, de ikke kan
magte - og det er langt fra sikkert at det er klart inden jul.
Min egen datter var jordens lykkeligste pige, da hun erfarede at
hun IKKE skulle op i hverken fysik, kemi eller matematik, som
var hendes absolut hadefag.
Hendes ½-årsprøve i de fag var katastrofale, men fordi hun
aldrig var fraværende (bortset fra nogle få dages sygdom), så
mente man at hun naturligvis godt kunne fortsætte, og på trods
af rigtig dårlige karakterer i de fag, skal hun nu i 2. g, fordi
det gik hende godt til eksamen i de øvrige fag, hun skulle til
prøve i.

Havde man fulgt dine fantasier, så ville hun bestemt ikke have
fået lov til at fortsætte efter jul med de karakterer i
naturfagene.

Det er et lotteri hvad de kommer op i, og afhænger meget af hvad
eleverne er interesserede i og kan kapere. En elev der er dårlig
til engelsk, musik og dansk, men vildt god til matematik, fysik
og kemi, ville have været relegeret ved denne årsprøve, fordi
det var de fag (altså; musik, dansk og engelsk) de på hendes
trin kom op i.

Enhver kan slide sig til en studentereksamen, hvis man blot har
en smule held i sprøjten.
>
> I øvrigt foretager lærerne jo alligevel en deling efter 6.
> klasse, når
> de anbefaler at børn ikke at tage tysk [eller fransk]. Hvorved
> de bliver
> udelukket fra gymnasieskolen.


Vi anbefaler aldrig elever FRA nogle fag, men gør opmærksom på,
hvilke muligheder de har og hvilke de udelukker, hvis de ikke
tager de pågældende fag.
Endelig er der mulighed for HF eller studenterkursus, så det...

Så det er igen noget vrøvl at vi foretager en deling. Der er
elever der vælger fransk og nogle der vælger tysk. De kommer
naturligvis sammen med de elever der har valgt de pågældende
fag. De få elever- og det er ganske få - der skal have
"tværgående undervisning" som det så smukt hedder i dag,
fravælger så ganske rigtigt gymansieskolen, men det indebærer
ikke at de for tid og evighed er udelukket for at få en
studentereksamen på et senere tidspunkt. Det sker blot ikke via
folkeskolen direkte.



Per Rønne (05-07-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 05-07-07 12:51

Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1i0qo6y.17ovvaqrglwipN%per@RQNNE.invalid...
> > Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> >> Du skulle tage og få styr på dine svar -det er ikke mig, der er
> >> fortaler for et "kastesystem", men Per Erik Rønne - jeg er IKKE
> >> tilhænger af den såkaldte niveaudeling, fordi den ikke kan fungere, er
> >> rimelig eller er mulig at udpege på forhånd.
> >
> > Ikke desto mindre foretages den jo nu efter 9. klasse ... i stedet for
> > som tidligere efter 5.
>
> hvad???? Der foretages jo ikke nogen niveaudeling efter
> 9.klasse

Det gør der da. Nogle kommer i gymnasieskolen, andre i
erhvervsgymnasiet, andre på teknisk skole, andre igen på handelsskole -
og så er der naturligvis dem der tager 10. klasse med. Og så naturligvis
dem der går ud som arbejdsdrenge.

Fuldstændig svarende til at nogle børn efter 5. klasse kom i
mellemskolen og resten i 'fri mellem'.

Eller senere: hvis der på skolen skete deling efter 5. klasse: kom i
boglig eller ikke boglig, og efter 7. klasse: kom i realen, i den
ikke-boglige linie 8.-10. klasse - og så naturligvis dem der kom ud som
arbejdsdrenge direkte efter 7. klasse.

De grundlæggende 12-13 første skoleår er altså stadig delt, med en
mulighed for afstigning efter 9. klasse.

> > Og selv om der unægtelig sker nogle 'fejlplaceringer' i såvel det almene
> > som erhvervsgymnasiet, så er de som regel 'rettet' inden jul. Som en
> > overflyttelse fra 1. htx til almindelig teknisk skole: murer ?

> Sikke da noget sludder - fx har jeg kendskab til gymnasier, der
> har særdeles lempelige vilkår for elever der ellers
> karaktermæssigt falder igennem

Og hvad tror du man gør med en dreng i 1. htx, som ærligt talt burde
tage 5. klasse om ?

Man får ham naturligvis til at indse, at han slet ikke kan følge med, og
får ham flyttet over til en håndværkeruddannelse.

> Enhver kan slide sig til en studentereksamen, hvis man blot har
> en smule held i sprøjten.

Absolut ikke. Heller ikke selv om niveauet unægtelig er faldet. Og det
kunne du også sige dig selv, blot ved at betragte et barn med tre
eksemplarer af kromosom nr. 21.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Arne H. Wilstrup (05-07-2007)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 05-07-07 18:26

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i0s49t.6n0op2195x564N%per@RQNNE.invalid...
>>
>> hvad???? Der foretages jo ikke nogen niveaudeling efter
>> 9.klasse
>
> Det gør der da. Nogle kommer i gymnasieskolen, andre i
> erhvervsgymnasiet, andre på teknisk skole, andre igen på
> handelsskole -
> og så er der naturligvis dem der tager 10. klasse med. Og så
> naturligvis
> dem der går ud som arbejdsdrenge.

Det er da ikke niveaudeling, men deling efter interesser og
efter hvad vi som lærere mener at eleverne kan klare - vi sætter
dem ikke på forhånd ind i en klasse, hvor der står "denne
9.klasse har til formål at undervise eleverne i mere praktiske
fag -denne 9.klasse skal undervise i mere boglige fag etc. sådan
som det var gældende efter 1975 -loven.
>
> Fuldstændig svarende til at nogle børn efter 5. klasse kom i
> mellemskolen og resten i 'fri mellem'.
>
> Eller senere: hvis der på skolen skete deling efter 5. klasse:
> kom i
> boglig eller ikke boglig, og efter 7. klasse: kom i realen, i
> den
> ikke-boglige linie 8.-10. klasse - og så naturligvis dem der
> kom ud som
> arbejdsdrenge direkte efter 7. klasse.

Nej, det er ikke korrekt - dengang - efter '75-loven blev
eleverne PÅ FORHÅND inddelt i A og B-klasser eller "udvidet og
grund-forløb" og der blev de til de skulle til afgangsprøve.
I dag er det 9.klasse, hvor man deler eleverne EFTER at de har
gennemgået det obligatoriske forløb - det er noget helt andet.
>
> De grundlæggende 12-13 første skoleår er altså stadig delt,
> med en
> mulighed for afstigning efter 9. klasse.

nej, alle elever går sammen - det er plat at sige at eleverne er
delt i forhold til "evner" eller "kompetencer" som man gjorde
det tidligere - og det er jo heller ikke det, sagen drejer sig
om når vi taler om deling af klasser. Når jeg skriver at det er
plat, så er det fordi du jo udmærket godt ved at man ikke taler
om deling af klasserne blot fordi nogle af eleverne har tysk,
nogle har fransk, drenge bliver "delt" i idræt fra pigerne. Det
er netop ikke DET, der tænkes på når vi taler om deling. Det er
jo dumt at forplumre debatten på den måde - at eleverne forlader
skolen på et tidspunkt og vælger uddannelsesveje, fag o.lign. er
jo ikke det samme som deling af eleverne efter "evner" sådan som
du advokerer for.
>
>> > Og selv om der unægtelig sker nogle 'fejlplaceringer' i
>> > såvel det almene
>> > som erhvervsgymnasiet, så er de som regel 'rettet' inden
>> > jul. Som en
>> > overflyttelse fra 1. htx til almindelig teknisk skole:
>> > murer ?
>
>> Sikke da noget sludder - fx har jeg kendskab til gymnasier,
>> der
>> har særdeles lempelige vilkår for elever der ellers
>> karaktermæssigt falder igennem
>
> Og hvad tror du man gør med en dreng i 1. htx, som ærligt talt
> burde
> tage 5. klasse om ?

ingenting - kun hvis eleven scorer dårligt i samtlige karakterer
eller har for mange forsømmelser, så skrider man til handling.
En elev, der efter det første ½ år ikke lever op til alle
fagene, bliver anbefalet at gå om, forlade gymnasiet, men det er
ikke sådan at eleven så automatisk bliver smidt ud. Det kan kun
ske hvis eleven også har for mange forsømmelser. Og der er så
klagemuligheder.
>
> Man får ham naturligvis til at indse, at han slet ikke kan
> følge med, og
> får ham flyttet over til en håndværkeruddannelse.

Ikke hvis eleven ikke vil.
>
>> Enhver kan slide sig til en studentereksamen, hvis man blot
>> har
>> en smule held i sprøjten.
>
> Absolut ikke. Heller ikke selv om niveauet unægtelig er
> faldet. Og det
> kunne du også sige dig selv, blot ved at betragte et barn med
> tre
> eksemplarer af kromosom nr. 21.

Nu taler vi altså ikke om trisomi -21, som jo som bekendt er
elever med Downs syndrom. De vil næppe komme i gymnasiet, så det
er atter en plat og useriøs bemærkning.
Vi taler om almindeligt begavede mennesker og her er det sådan
at enhver (af disse) kan slide sig til en
studentereksamen -naturligvis kan de da det. Det kræver ikke
nogen særlig begavelse, men blot lidt held i sprøjten -akkurat
som min yngste datter havde det da man fravalgte matematik. Hun
skal nok blive student - også selvom hun ikke er et geni. Men
hvis hun selv vælger at hoppe fra, så har hun da også vores
velsignelse.

Og igen: jeg savner stadig din dokumentation for at niveauet er
faldet i gymnasiet - og anden end den slags "von hören sagen"
fra sure gymnasielærere, der blot hypper deres egne kartofler og
som ikke vil være ved at de skal levere et ordentligt stykke
arbejde når det gælder om at undervise eleverne dér. Jeg har
flere eksempler på at gymnasielærere ikke egner sig til at
undervise, men at de undskylder deres manglende evner med at
"eleverne blot er blevet for dovne, eller at niveauet er
faldet". I forhold til hvad? At der stilles nogle andre krav end
i 70'erne betyder ikke at niveauet er faldet, men at kravene er
anderledes. Og det kan ikke afgøres ved simple henvisninger til
at de ikke skal lære visse begreber i matematik - eller i
fysik/kemi. De skal lære noget andet og noget mere - men det er
ikke det samme som et niveaufald.




Per Rønne (05-07-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 05-07-07 19:21

Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1i0s49t.6n0op2195x564N%per@RQNNE.invalid...
> >>
> >> hvad???? Der foretages jo ikke nogen niveaudeling efter
> >> 9.klasse
> >
> > Det gør der da. Nogle kommer i gymnasieskolen, andre i
> > erhvervsgymnasiet, andre på teknisk skole, andre igen på handelsskole -
> > og så er der naturligvis dem der tager 10. klasse med. Og så
> > naturligvis dem der går ud som arbejdsdrenge.
>
> Det er da ikke niveaudeling, men deling efter interesser og
> efter hvad vi som lærere mener at eleverne kan klare - vi sætter
> dem ikke på forhånd ind i en klasse, hvor der står "denne
> 9.klasse har til formål at undervise eleverne i mere praktiske
> fag -denne 9.klasse skal undervise i mere boglige fag etc. sådan
> som det var gældende efter 1975 -loven.

Ja, delingen efter evner [og interesser sker først efter 9. klasse, som
jeg skrev.

> > Fuldstændig svarende til at nogle børn efter 5. klasse kom i
> > mellemskolen og resten i 'fri mellem'.
> >
> > Eller senere: hvis der på skolen skete deling efter 5. klasse: kom i
> > boglig eller ikke boglig, og efter 7. klasse: kom i realen, i den
> > ikke-boglige linie 8.-10. klasse - og så naturligvis dem der kom ud som
> > arbejdsdrenge direkte efter 7. klasse.
>
> Nej, det er ikke korrekt - dengang - efter '75-loven blev
> eleverne PÅ FORHÅND inddelt i A og B-klasser eller "udvidet og
> grund-forløb" og der blev de til de skulle til afgangsprøve.
> I dag er det 9.klasse, hvor man deler eleverne EFTER at de har
> gennemgået det obligatoriske forløb - det er noget helt andet.

Jeg talte ikke om det der kom umiddelbart efter afskaffelsen af
realeksamen, men den ikke-boglige linie der fungerede ved siden af
realen.

> > De grundlæggende 12-13 første skoleår er altså stadig delt, med en
> > mulighed for afstigning efter 9. klasse.
>
> nej, alle elever går sammen - det er plat at sige at eleverne er
> delt i forhold til "evner" eller "kompetencer" som man gjorde
> det tidligere

Der sker da stadig en deling af eleverne, blot først efter 9. klasse.

I de sidste tre skoleår er eleverne da stadig delt? For mit vedkommende
foregik de sidste tre skoleår så på Gladsaxe Gymnasium, 1.-3.
gymnasieklasse.

> >> > Og selv om der unægtelig sker nogle 'fejlplaceringer' i
> >> > såvel det almene
> >> > som erhvervsgymnasiet, så er de som regel 'rettet' inden
> >> > jul. Som en
> >> > overflyttelse fra 1. htx til almindelig teknisk skole:
> >> > murer ?
> >
> >> Sikke da noget sludder - fx har jeg kendskab til gymnasier,
> >> der
> >> har særdeles lempelige vilkår for elever der ellers
> >> karaktermæssigt falder igennem
> >
> > Og hvad tror du man gør med en dreng i 1. htx, som ærligt talt
> > burde
> > tage 5. klasse om ?
>
> ingenting - kun hvis eleven scorer dårligt i samtlige karakterer

Det gjorde han.

> > Man får ham naturligvis til at indse, at han slet ikke kan
> > følge med, og
> > får ham flyttet over til en håndværkeruddannelse.
>
> Ikke hvis eleven ikke vil.

Men i det tilfælde jeg tænker på så kunne man nu godt få ham til at
indse det.

> >> Enhver kan slide sig til en studentereksamen, hvis man blot har en
> >> smule held i sprøjten.
> >
> > Absolut ikke. Heller ikke selv om niveauet unægtelig er faldet. Og det
> > kunne du også sige dig selv, blot ved at betragte et barn med tre
> > eksemplarer af kromosom nr. 21.
>
> Nu taler vi altså ikke om trisomi -21, som jo som bekendt er
> elever med Downs syndrom. De vil næppe komme i gymnasiet, så det
> er atter en plat og useriøs bemærkning.

Næh, det var en konstatering af at der findes en intelligensfordeling
også når det drejer sig om individer af arten Homo sapiens.

> Vi taler om almindeligt begavede mennesker og her er det sådan
> at enhver (af disse) kan slide sig til en
> studentereksamen -naturligvis kan de da det.

Nej.

> Det kræver ikke nogen særlig begavelse, men blot lidt held i sprøjten

Dine forestillinger om 'held i sprøjten' holder slet ikke med mine egne
erfaringer.

> -akkurat som min yngste datter havde det da man fravalgte matematik. Hun
> skal nok blive student - også selvom hun ikke er et geni. Men hvis hun
> selv vælger at hoppe fra, så har hun da også vores velsignelse.
>
> Og igen: jeg savner stadig din dokumentation for at niveauet er
> faldet i gymnasiet - og anden end den slags "von hören sagen"
> fra sure gymnasielærere, der blot hypper deres egne kartofler og
> som ikke vil være ved at de skal levere et ordentligt stykke
> arbejde når det gælder om at undervise eleverne dér. Jeg har
> flere eksempler på at gymnasielærere ikke egner sig til at
> undervise, men at de undskylder deres manglende evner med at
> "eleverne blot er blevet for dovne, eller at niveauet er
> faldet". I forhold til hvad? At der stilles nogle andre krav end
> i 70'erne betyder ikke at niveauet er faldet, men at kravene er
> anderledes. Og det kan ikke afgøres ved simple henvisninger til
> at de ikke skal lære visse begreber i matematik - eller i
> fysik/kemi. De skal lære noget andet og noget mere - men det er
> ikke det samme som et niveaufald.

Jeg har tidligere bedt dig om at se på Pihl og Storm [fysik] og
Kristensen & Rindung [matematik] og så se om du mener at dagens 9.
klasse elever kunne klare dem efter sommerferien. Det kan de ikke.
Derfor har man da også måttet skifte til knap så krævende bøger, og i
øvrigt voldsomt reducere kravene.

Og skal vi så ikke stoppe - enige bliver vi jo aldrig.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Arne H. Wilstrup (06-07-2007)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 06-07-07 09:46

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i0snsn.17xezfhnmex5N%per@RQNNE.invalid...
> >> Det er da ikke niveaudeling, men deling efter interesser og
>> efter hvad vi som lærere mener at eleverne kan klare - vi
>> sætter
>> dem ikke på forhånd ind i en klasse, hvor der står "denne
>> 9.klasse har til formål at undervise eleverne i mere
>> praktiske
>> fag -denne 9.klasse skal undervise i mere boglige fag etc.
>> sådan
>> som det var gældende efter 1975 -loven.
>
> Ja, delingen efter evner [og interesser sker først efter 9.
> klasse, som
> jeg skrev.

Det er som sagt plat - eller ordkløveri, om du vil. Når vi taler
om FOLKESKOLEN så giver det ingen mening at tale om niveaudeling
BAGEFTER, vel?
At eleverne forlader folkeskolen betyder jo heller ikke at de er
elever, vel? nogle af dem er ikke længere elever, medens det
store flertal fortsætter med at være elever i et andet regi.

Det ville være klædeligt om du valgte at tale om de ting, der er
almindelig enighed om. Folkeskoleelever er børn, der går i skole
mellem 5-6 år og så 16-17 år afhængig af hvilke klassetrin de
vælger at frekventere til sidst. Det er der almindelig enighed
om.
Niveuadeling; der er almindelig enighed om at man taler om
niveaudeling af elever, der /faktisk/ frekventerer folkeskolen -
og det er IKKE niveaudeling at tale om hvad de foretager sig
EFTER at de har afsluttet 9.(10.)klasse. Det er jo indlysende at
elever der FORLADER folkeskolen ikke længere niveaudeles, fordi
det ikke giver nogen mening. De deles efter ønsker og
indstilling. Hvis det er niveaudeling så betyder det jo at der
altid er niveaudeling fordi folk vælger forskellige erhverv, men
det er jo ikke det samme som niveaudeling. Jeg har fx haft en
elev, der vil være tømrer - han har hjerne til at gå på
gymnasiet, men vælger altså at blive tømrer - er det så
"niveaudeling". Jeg er lærer - du er fhv. gymnasielærer -
betyder det så at vi har valgt forskellige "niveauer" eller
betyder det blot at vi har valgt forskellige "erhverv"?

Og vi er begge akademikere - jeg har endda to
universitetsgrader - er mit niveau så over dit af den grund?
Nej, lad os holde op med at ordkløve udi det blå.

At elever dimitterer fra folkeskolen og går over i noget andet,
er IKKE det samme som niveaudeling, men har at gøre med
ungdomsuddannelsesvalg - intet andet. Og lad os så holde os
til - når vi taler om niveaudeling - folkeskolen, hvor det jo
netop er relevant at tale om, da det jo er dér
omdrejningspunktet ligger fordi man har haft det før.
>
>> > Fuldstændig svarende til at nogle børn efter 5. klasse kom
>> > i
>> > mellemskolen og resten i 'fri mellem'.
>> >
>> > Eller senere: hvis der på skolen skete deling efter 5.
>> > klasse: kom i
>> > boglig eller ikke boglig, og efter 7. klasse: kom i realen,
>> > i den
>> > ikke-boglige linie 8.-10. klasse - og så naturligvis dem
>> > der kom ud som
>> > arbejdsdrenge direkte efter 7. klasse.
>>
>> Nej, det er ikke korrekt - dengang - efter '75-loven blev
>> eleverne PÅ FORHÅND inddelt i A og B-klasser eller "udvidet
>> og
>> grund-forløb" og der blev de til de skulle til afgangsprøve.
>> I dag er det 9.klasse, hvor man deler eleverne EFTER at de
>> har
>> gennemgået det obligatoriske forløb - det er noget helt
>> andet.
>
> Jeg talte ikke om det der kom umiddelbart efter afskaffelsen
> af
> realeksamen, men den ikke-boglige linie der fungerede ved
> siden af
> realen.

Det, du kalder den ikke-boglige linje bestod af 8., 9. og
10.klasserne.
>
>> > De grundlæggende 12-13 første skoleår er altså stadig delt,
>> > med en
>> > mulighed for afstigning efter 9. klasse.
>>
>> nej, alle elever går sammen - det er plat at sige at eleverne
>> er
>> delt i forhold til "evner" eller "kompetencer" som man gjorde
>> det tidligere
>
> Der sker da stadig en deling af eleverne, blot først efter 9.
> klasse.

vås! hvis det er en "deling" af eleverne at de nu ikke længere
følges ad, så er det ordkløveri. Alle elever "deles" jo efter
endt skolegang - det har intet med niveaudeling at gøre, men har
at gøre med fremtidsvalg. De unge vælger en eller anden
ungdomsuddannelse, akkurat som du i sin tid valgte at blive
gymnasielærer og så senere blev afskediget fra jobbet og måtte
søge noget andet. Var der her tale om niveaudeling? naturligvis
ikke.
>
> I de sidste tre skoleår er eleverne da stadig delt? For mit
> vedkommende
> foregik de sidste tre skoleår så på Gladsaxe Gymnasium, 1.-3.
> gymnasieklasse.

igen ordkløveri - de sidste tre skoleår er eleverne IKKE delt.
De sidste tre skoleår er 7., 8. og 9.klasserne - nogle tager så
et ekstra år, nemlig 10.klasse, der forsvinder i 2008-2009 -
nogle vælger at fortsætte på gymnasiet og deles efterhånden i
fag, men det har INTET med niveaudeling at gøre. Alle deles -
nogle læser arkæologi EFTER studentereksamen, andre læser
matematik - det er DELING, men har intet med NIVEAU-deling at
gøre.

>>
>> Nu taler vi altså ikke om trisomi -21, som jo som bekendt er
>> elever med Downs syndrom. De vil næppe komme i gymnasiet, så
>> det
>> er atter en plat og useriøs bemærkning.
>
> Næh, det var en konstatering af at der findes en
> intelligensfordeling
> også når det drejer sig om individer af arten Homo sapiens.

suk! hvad fanden har det med sagen at gøre? Er der ikke
almindelig enighed om at når vi taler om FOLKESKOLEN og evt.
GYMNASIERNE, så er det IKKE klienter med Down's syndrom vi taler
om? De går jo netop IKKE i folkeskolen.
>
>> Vi taler om almindeligt begavede mennesker og her er det
>> sådan
>> at enhver (af disse) kan slide sig til en
>> studentereksamen -naturligvis kan de da det.
>
> Nej.

Jo, - jeg har haft elever, der bestemt ikke havde opfundet den
dybe tallerken, men som alligevel slæbte sig gennem
gymnasiet -og bestod - ikke med verdens bedste karakterer, men
de blev studenter.
>
>> Det kræver ikke nogen særlig begavelse, men blot lidt held i
>> sprøjten
>
> Dine forestillinger om 'held i sprøjten' holder slet ikke med
> mine egne
> erfaringer.

Jamen, så er dine erfaringer ikke særlig mange - jeg har
massevis af erfaringer fra mine tidligere elever, som
samstemmende siger, at var de kommet op i netop dette eller hint
fag, ville de være dumpet med et brag, men heldigvis slap de.

Jeg havde en elendig fransklærer på det niveau, hun var et sødt
menneske, men formåede ikke at undervise i fransk og fattede
ikke hvorfor hun ikke lykkedes. Var vi - og det var en hel
klasse - kommet op i fransk, var vi alle dumpet med et brag.
Heldigvis blev det ikke trukket ud, og så bestod vi.

Det år var der nogle der var oppe i tysk referatstil. Det viste
sig at stilen var så svær at man på landsplan hævede den en
karakter, ellers havde folk fået 03 og 00. Det var altså mere
held end forstand at disse studenter bestod deres
studentereksamen.

Så igen: man kan slide sig til en studentereksamen- det kræver
hverken større begavelse eller andre fordele udover flid og lidt
held.
>
>> -akkurat som min yngste datter havde det da man fravalgte
>> matematik. Hun
>> skal nok blive student - også selvom hun ikke er et geni. Men
>> hvis hun
>> selv vælger at hoppe fra, så har hun da også vores
>> velsignelse.
>>
>> Og igen: jeg savner stadig din dokumentation for at niveauet
>> er
>> faldet i gymnasiet - og anden end den slags "von hören sagen"
>> fra sure gymnasielærere, der blot hypper deres egne kartofler
>> og
>> som ikke vil være ved at de skal levere et ordentligt stykke
>> arbejde når det gælder om at undervise eleverne dér. Jeg har
>> flere eksempler på at gymnasielærere ikke egner sig til at
>> undervise, men at de undskylder deres manglende evner med at
>> "eleverne blot er blevet for dovne, eller at niveauet er
>> faldet". I forhold til hvad? At der stilles nogle andre krav
>> end
>> i 70'erne betyder ikke at niveauet er faldet, men at kravene
>> er
>> anderledes. Og det kan ikke afgøres ved simple henvisninger
>> til
>> at de ikke skal lære visse begreber i matematik - eller i
>> fysik/kemi. De skal lære noget andet og noget mere - men det
>> er
>> ikke det samme som et niveaufald.
>
> Jeg har tidligere bedt dig om at se på Pihl og Storm [fysik]
> og
> Kristensen & Rindung [matematik] og så se om du mener at
> dagens 9.
> klasse elever kunne klare dem efter sommerferien. Det kan de
> ikke.
> Derfor har man da også måttet skifte til knap så krævende
> bøger, og i
> øvrigt voldsomt reducere kravene.

Nej, det er IKKE et argument at man i fysik eller matematik har
valgt andre fokuspunkter. Det kan du ikke bruge som et argument
for at "niveauet er faldet". Der findes andre lærebøger i
matematik og fysik, og disse, som jeg fx har set, tyder ikke på
at niveauet er faldet, tværtimod.

Men jeg husker da, da nogle Hellerupdrenge gik gennem byen med
en ligkiste hvorpå der var lagt en studenterhue som et tegn på
at den "gode, gamle studentereksamen" var død, at niveauet var
faldet - det var rigmandssønnerne og døtrene, der på den måde
demonstrerede deres foragt for at mennesker, der ikke var født
med en sølvske i munden, fik mulighed for at blive studenter.
Denne arrogante, hovski-snovski-holdning ser vi altid når
overklasseløgene føler deres privillegier truet. De taler så om
"niveausænkning" i stedet for at melde klart ud og sige at de er
utilfredse med at "opkomlingene" nu får en chance for at blive
bedre uddannet.

>
> Og skal vi så ikke stoppe - enige bliver vi jo aldrig.

JO, det kan vi godt - og det sker naturligvis fordi du har
dummet dig i denne debat - du formår simpelthen ikke at løfte
bevisbyrden om niveausænkningen og mangler fuldkommen kendskab
til de faktiske forhold. Når man argumenterer for at
niveausænkning skulle have fundet sted, fordi de ikke længere
underviser efter et par bestemte lærebøger som man fandt
relevant i fortiden, svarer til at man kan tale om
niveausænkning fordi man ikke længere har tvungen
latinundervisning i gymnasiet og at det fag kun har ½ års
sprogforståelseskursus.

Jeg forstår godt at latinlærerne jamrer sig, men det har intet
med niveausænkning at gøre. Til gengæld finder jeg det
forbavsende at man ikke kan tage sidefag i kinesisk, eftersom
der faktisk er flere gymnasier og HF'-forløb der tilbyder netop
det fag. Her står japansk så som den eneste mulighed for at læse
et sidefag og blive gymnasielærer, medens det altså ikke er
muligt at få et sidefag i verdens mest talte sprog. Det er et
udtryk for en bestemt politik -og har altså ikke en pind at gøre
med "niveausænkning", akkurat som det at man nu ikke mere skal
have en sproglig linje, hvor latin er obligatorisk på niveau med
den "store latinprøve" eller A-niveau. Men det er en anden
historie.

Du må lære at skelne mellem "niveausænkning" og "valg af andre
muligheder".



Per Rønne (06-07-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 06-07-07 10:40

Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1i0snsn.17xezfhnmex5N%per@RQNNE.invalid...
> >> Det er da ikke niveaudeling, men deling efter interesser og efter hvad
> >> vi som lærere mener at eleverne kan klare - vi sætter dem ikke på
> >> forhånd ind i en klasse, hvor der står "denne 9.klasse har til formål
> >> at undervise eleverne i mere praktiske fag -denne 9.klasse skal
> >> undervise i mere boglige fag etc. sådan som det var gældende efter 1975
> >> -loven.
> >
> > Ja, delingen efter evner [og interesser sker først efter 9.
> > klasse, som
> > jeg skrev.
>
> Det er som sagt plat - eller ordkløveri, om du vil. Når vi taler
> om FOLKESKOLEN så giver det ingen mening at tale om niveaudeling
> BAGEFTER, vel?

Jeg talte ikke om /folkeskolen/ men om /skolen/.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Arne H. Wilstrup (06-07-2007)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 06-07-07 11:14

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i0tudo.1s2gs0n1w0mq9fN%per@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>> news:1i0snsn.17xezfhnmex5N%per@RQNNE.invalid...
>> >> Det er da ikke niveaudeling, men deling efter interesser
>> >> og efter hvad
>> >> vi som lærere mener at eleverne kan klare - vi sætter dem
>> >> ikke på
>> >> forhånd ind i en klasse, hvor der står "denne 9.klasse har
>> >> til formål
>> >> at undervise eleverne i mere praktiske fag -denne 9.klasse
>> >> skal
>> >> undervise i mere boglige fag etc. sådan som det var
>> >> gældende efter 1975
>> >> -loven.
>> >
>> > Ja, delingen efter evner [og interesser sker først efter 9.
>> > klasse, som
>> > jeg skrev.
>>
>> Det er som sagt plat - eller ordkløveri, om du vil. Når vi
>> taler
>> om FOLKESKOLEN så giver det ingen mening at tale om
>> niveaudeling
>> BAGEFTER, vel?
>
> Jeg talte ikke om /folkeskolen/ men om /skolen/.

bortforklaring - uanset om du mener det ene eller det andet, så
er der ikke tale om en niveaudeling efter 9. klasse, sådan som
du skrev.

Den eneste tale der er om "niveau"-deling i gymnasiet er om
eleven vælger A-niveau B, niveau eller C-niveau i et eller andet
fag. Men her er der faktisk tale om en opdeling der bevidst
udvider pensum'et i de forskellige fag- og det hænger sammen
med hvordan gymnasieloven er indrettet. Det har intet at gøre
med hvad eleverne gør efter 9.klasse, da de alle placeres inden
for de rammer, der findes i gymnasiet efter delvist eget valg.

Og i øvrigt. Denne gruppe er jo netop dk.undervisning.
folkeskole, så det er altså centralt at diskutere folkeskole her
og ikke gymnasieskole eller andre skoler. De må gerne berøres,
men de er som sagt ikke centrale i denne gruppe.



Per Rønne (06-07-2007)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 06-07-07 12:10

Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:

> > Jeg talte ikke om /folkeskolen/ men om /skolen/.
>
> bortforklaring - uanset om du mener det ene eller det andet, så
> er der ikke tale om en niveaudeling efter 9. klasse, sådan som
> du skrev.
>
> Den eneste tale der er om "niveau"-deling i gymnasiet er om
> eleven vælger A-niveau B, niveau eller C-niveau i et eller andet
> fag.

Der er jo netop tale om niveaudeling i sig selv mellem 10. klasse. 1.
gymnasieklasse, 1. hhx, 1. htx eller en egentlig erhvervsuddannelse.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Arne H. Wilstrup (08-07-2007)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 08-07-07 14:42

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1i0tyox.wxdqoy1agev3N%per@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
>
>> > Jeg talte ikke om /folkeskolen/ men om /skolen/.
>>
>> bortforklaring - uanset om du mener det ene eller det andet,
>> så
>> er der ikke tale om en niveaudeling efter 9. klasse, sådan
>> som
>> du skrev.
>>
>> Den eneste tale der er om "niveau"-deling i gymnasiet er om
>> eleven vælger A-niveau B, niveau eller C-niveau i et eller
>> andet
>> fag.
>
> Der er jo netop tale om niveaudeling i sig selv mellem 10.
> klasse. 1.
> gymnasieklasse, 1. hhx, 1. htx eller en egentlig
> erhvervsuddannelse.


En´gang til for prins Knud: denne grupper er viet til
undervisning i folkeskolen. Der er der IKKE niveaudeling og har
ikke været der siden 1993-loven.

Der er ikke tale om niveaudeling mellem 10.klasse og
1.gymnasieklasse etc. Der er tale om en translokation fra det
ene undervisningssted til det andet.

En niveaudeling i folkeskolen handler om at man forsøger at dele
eleverne ind efter "evner". Det er der ikke tale om i
folkeskolen, hverken i overgangen til gymnasiet eller andre
uddannelser, herunder 10.klasse.

At tale om niveaudeling fordi folk går fra folkeskolen til
gymnasiet, er pjat. I så fald er enhver overgang fra gymnasiet
til fx universitetet en "niveaudeling" - går man fra gymnasiet
til lægevidenskaben, så er der en niveaudeling - går man fra
gymnasiet til sygeplejeskolen er der en niveaudeling etc.

Men med niveaudeling i folkeskolen mener man noget helt
bestemt - at sammenblande disse begreber som du gør forplumrer
blot debatten.

Niveaudeling har INTET at gøre med OVERGANGEN fra en uddannesle
til hinanden. Hvis du er buschauffør og pludselig begynder at
køre taxi, så er det i følge din optik også en "niveaudeling"-
og hvis du går fra at være gymansielærer til lærer på HF, så er
det også en niveaudeling etc. Kan du ikke se at det er og
bliver noget vås, en forplumring af debatten?

Per! Niveaudeling handler om deling efter evnemæssige kriterier
i FOLKESKOLEN.
I gymnasiet er der tale om en niveaudeing, når man vælger
"niveau" i A, B,og C-niveau.
Men der er på ingen måde tale om en "niveaudeling" når eleverne
vælger at gå i 10.klasse eller når de vælger at gå fra
folkeskolen til gymansiet.

Hvad skal denne forplumring i debatten gør godt for? hvorfor
denne form for ordkløveri? du ved jo udmærket hvad der menes med
niveaudeling i folkeskolen - og det er det jeg skrev: der findes
IKKE niveaudeling i folkeskolen - prøv at læse indenad: /I/
folkeskolen - IKKE /efter/ folkeskolen.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177416
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407862
Brugere : 218876

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste