| 
 Jeg sidder netop i den triste situation at jeg to gange inden for kort tid
 har oplevet mennesker tæt på mig blive alvorligt og pludseligt syge af
 kræft.
 
 Tilfælde 1. : patienten har igennem et stykke tid følt sig træt, men ikke
 synderligt syg. får så pludseligt tarmslyng og indlægges med henblik på
 operation. Lægerne får åbnet patienten og opdager at de indre organer ikke
 står til at redde, så de lukker igen, og fortæller ved opvågningen at det
 står grumt til. 4 dage senere får patienten at vide at hvis der skal siges
 farvel til familie så er det ved at være tid, da de ikke forventer
 vedkommende har mere end 1-2 dage tilbage at leve i. Det viser sig at holde
 stik. Patienten var 48 år gammel og der gik under en uge fra diagnose til
 død.
 
 Tilfælde 2: igen føler patienten sig træt, men ikke synderligt syg. er i
 stand til at vedligeholde træning på rimeligt nivau, men opdager selv at
 noget er galt ved at palpere sig selv.
 lægen kontaktes og der findes Kræft i mindst 3 indre organer, herunder lever
 og galdeblære. Patienten får at vide at det er slemt, men at de håber at
 kunne udskyde tiden lidt via behandling. patienten spørger lægen efter
 prognose og får at vide at det mest grelle tilfælde lægen havde set,
 resulterede i død efter 14 dage. Endvidere har patienten fået at vide at der
 er 4 ugers ventetid på behandling.
 patienten er 50 år og var helt rask for ca 1 år siden, hvor lignende
 undersøgelser blev foretaget.
 
 lige nu sidder jeg her og føler livet er meet skrøbeligt og at det bare går
 for stærkt. men reelt er mit spørgsmål, hvordan vurderer man "tid tilbage"??
 Hvordan kan lægerne sige "du har ca 14 dage tilbage at leve i"?
 og jeg mener ikke rent etisk, men rent videnskabeligt?
 
 Postet både i dk.helbred og dk.videnskab.sundhed
 FUT : dk.videnskab.sundhed
 --
 Knus,
 Sabina
 
 
 
 |