/ Forside / Interesser / Fritid / Andet fritid / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet fritid
#NavnPoint
Nordsted1 19280
refi 8854
ans 7523
HelleBirg.. 6932
dova 6475
svendgive.. 4440
miritdk 4321
Teil 3746
jangchr 3744
10  Klaudi 3672
Slip Gudenåen fri! - underskriftindsamling
Fra : Steen Lindkvist Niel~


Dato : 05-04-07 23:00

Overskriften er titlen på den kampagne, som Danmarks Sportsfiskerforbund,
Gudenåsammenslutningen, Ferskvandsfiskeriforeningen, Dansk Laksefond og
Dansk Center for Vildlaks har sat igang for at få iværksat en reel
naturgenopretning af Gudenåen.

Kampagnen involverer en række aktiviteter, primært rettet mod pressen og
politikerne, især regeringspartierne, der inden sommerferien skal sende et
lovforslag om Gudenåcentralens fremtid i høring hos organisationerne.

Centralt i kampagnen er hjemmesiden www.slipgudenaaenfri.dk, som vil samle
den nyhedsstrøm, der uundgåeligt vil være resultatet af kampagnen. Og ikke
mindst er det på denne hjemmeside, du (og alle du kender!) kan deltage i
underskriftindsamlingen, der skal støtte Gudenåens frie løb.

De fem organisationer bag kampagnen har opstillet 10 punkter, som
argumenterer for en samlet og fremtidssikret passageløsning ved Tangeværket:



1.. Gudenåen er Danmarks længste vandløb og selve livsnerven i et meget
stort naturområde, der strækker sig fra Tinnet Krat til Randers Fjord. Flod
eller Å - eksperterne er uenige - men Gudenåen er under alle omstændigheder
af meget stor betydning for et naturområde på størrelse med Fyn.

2.. Fri passage fra kilde til hav er en helt afgørende livsbetingelse for
de fleste af de mange fiskearter og en del andre dyrearter, der lever i
eller ved Gudenåen. Det gælder ikke blot ørreder og laks, men også en lang
række andre fiskearter, som er en vigtig del af den biologiske mangfoldighed
i hele Gudenå-systemet.

3.. Odder, hav- flod- og bæklampret samt stavsild er blandt de truede
arter, som Danmark ved internationale aftaler har forpligtiget sig til at
beskytte. De lever i Gudenå-systemet og er afhængige af at kunne vandre
frit.

4.. Siden 1920 har Tangeværket spærret for Gudenåens frie løb og delt
Danmarks længste vandløb i et øvre og et nedre løb. Spærringen ved
Tangeværket har på den måde i næsten 100 år forarmet naturtilstanden i hele
Gudenå-systemet.

5.. Fri passage ved Tangeværket vil simpelthen være en helt nødvendig
forudsætning for, at Gudenåen kan leve op til målsætningen om god økologisk
tilstand i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til EU's
Vandrammedirektiv.

6.. Gennem de seneste 20 år har amter og kommuner investeret milliardbeløb
i Gudenåen for at rette op på fortidens synder i form af spildevandsanlæg og
naturgenopretningsprojekter opstrøms og nedstrøms for Tangeværket. Samtidig
har lystfiskere investeret millioner af kroner og titusindvis af frivillige
arbejdstimer for at opretholde en ørred- og laksebestand. Men de reelle
naturforbedringer, som følge af de store investeringer, får vi først, når
Gudenåen igen kan løbe frit forbi Tangeværket.

7.. Tangeværkets el-produktion udgør i dag et par promille af Danmarks
samlede energiproduktion og er således fuldstændig uden energimæssig
betydning. En enkelt vindmølle kan producere mere el end Tangeværket.

8.. Til gengæld er Tangeværket blevet en forbrugerbetalt pengemaskine for
andelshaverne. El-forbrugerne betaler således hvert år et tilskud på 3-4
mio. kr. til Tangeværkets el-produktion. Det svarer præcist til værkets
årlige overskud, som udbetales til andelshaverne. El-forbrugerne betaler med
andre ord årlige milliontilskud til fortsat forarmelse af naturtilstanden i
Gudenåen.

9.. Et stop for el-produktionen på Tangeværket forhindrer ikke bevarelsen
af kulturværdierne omkring værket.

10.. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i sin bog "Fra socialstat til
minimalstat" udtrykt sig meget klart om vigtigheden af at værne om Gudenåens
naturværdier: "Der er simpelthen intet, der i den grad er sundt for øjet og
godt for sjælen som at glide ned ad strømmen i Gudenådalens enge. Og jeg
bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive
ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets
frembringelser".


Du kan skrive under på http://www.slipgudenaaenfri.dk/index.htm?id=8

Send gerne opfordringen videre til venner og bekendte, der kunne være
interesserede i at bakke op.

Knæk og Bræk

Steen Lindkvist Nielsen




 
 
Per A. Hansen (10-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 10-04-07 08:13


"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:46157170$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> Overskriften er titlen på den kampagne, som Danmarks Sportsfiskerforbund,
> Gudenåsammenslutningen, Ferskvandsfiskeriforeningen, Dansk Laksefond og
> Dansk Center for Vildlaks har sat igang for at få iværksat en reel
> naturgenopretning af Gudenåen.

Gudenåen løber da meget fint gennem det naturskønne område, som er blevet
skabt ved inddæmningen.

> 7.. Tangeværkets el-produktion udgør i dag et par promille af Danmarks
> samlede energiproduktion og er således fuldstændig uden energimæssig
> betydning. En enkelt vindmølle kan producere mere el end Tangeværket.

Det kommer an på størrelsen ad vindmøllen.
Til gengæld producerer Tangeværket el i et konstant "strøm" - uden tilskud -
en vindmølle
leverer kun når det blæser mere end 4 m/s. Et dårligt argument.
Kraftværket er en fantastisk fin illustration af benyttelsen af vandkraft,
som mange
skoler har gavn af i undervisningen. Det samme formål har hele el-museet,
som
Tangeværket er en del af.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Niels Riis Ebbesen (10-04-2007)
Kommentar
Fra : Niels Riis Ebbesen


Dato : 10-04-07 11:20


Per A. Hansen wrote:

> Til gengæld producerer Tangeværket el i et konstant "strøm" - uden tilskud


Hmm... ud over den normale afregningen for den producerede el, så betaler
el-forbrugerne hvert år et tilskud på 4 mio. kr. til Tangeværket...

--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner


Steen Lindkvist Niel~ (10-04-2007)
Kommentar
Fra : Steen Lindkvist Niel~


Dato : 10-04-07 21:48

Hej Per


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:fNGSh.14$OI5.5@news.get2net.dk...
>
.....
>
> Gudenåen løber da meget fint gennem det naturskønne område, som er blevet
> skabt ved inddæmningen.
>

Nej, det gør den netop ikke. Gudenåen løber ud i den kunstige sø, hvorved
vandstrømmen "afbrydes", og først genskabes igen ved turbinerne. Det har en
ganske kraftig påvirkning på den dynamik, som åens organismer er afhængig
af, og deler Gudenåen i to, så det samlede forløb afbrydes kunstigt.
Anderledes ved Silkeborg-søerne, hvor afbrydelsen er naturlig.

Det er særdeles veldokumenteret, at Tangeværket har en temmelig negativ
effekt på Gudenåens miljø og natur - ikke mindst neden for opstemningen. Der
er flere gange tidligere påvist pH-værdier i udløbsvandet fra søen, som kan
sammenlignes med en kraftig opløsning af brun sæbe med lidt kaustisk soda -
udmærket at afsyre gulve og møbler med, men uegnet til dyre og planteliv.

>
> Det kommer an på størrelsen ad vindmøllen.


Nu er det i den sammenhæng ret ligegyldigt, at der også findes små
vindmøller - én vindmølle kan erstatte værkets produktion.


> Til gengæld producerer Tangeværket el i et konstant "strøm" - uden
> tilskud -


Forkert! Tangeværkets produktion er ikke konstant - den er til dels afhængig
af vandføringen i Gudenåen og ophobningen af vand i Tange Sø - og man sørger
oven i købet for at variere den hen over døgnet, så man så vidt muligt
producerer, når strømmen er dyrest. I øvrigt har man tidligere (i strid med
vilkårene i opstemningstilladelsen) forsøgt at køre såkaldt intervaldrift
ved at variere den vandmængde man slap igenne, så man stort set tørlagde
Gudenåen ned til Bjerringbro når prisen var lav, og til gengæld sendte
massive vandmængder afsted, når prisen var høj - noget der i den grad var
ødelæggende for både flora og fauna i vandløbet.

At Tangeværket producerer uden tilskud er også decideret forkert.
Tangeværkets produktion har været en underskudsforretning i mange år, og
værket har kun kunnet eksistere, fordi massive tilskud fra Statens provenue
på grønne afgifter holdt rø... oppe på værket. I adskillige år var
overskuddet udbetalt som udbytte til andelshaverne faktisk lig med eller
mindre end dette tilskud. Altså værket gav reelt underskud. Siden valgte man
at lave en omlægning af prissystemet til erstatning for tilskuddet fra de
grønne afgifter, så Tangeværket i dag får en kunstig overpris, betalt af
elforbrugerne.

Jeg har ikke de aktuelle tal, men for nogle år siden så regnestykket sådan
ud, at hvis Tangeværket skulle have afregnet deres el til den gennemsnitlige
markedspris ville deres omsætning være 2,7 millioner kr.. Men den faktisk
omsætning på elproduktionen var godt 9 millioner kr. (Der er kun tale om
elproduktionen - omsætningen i det tilhørende Elmuseum er ikke indregnet).
Af disse 9 millioner var knap halvdelen overpris dikteret af
Energiministeriet. Tilbage er så 2 millioner, der skyldes værkets satsning
på primært at producere, når strømmen er dyr. De samlede udgifter på
elproduktionen var ca. 5,5 millioner kr (altså væsentligt over
elproduktionens værdi på i alt 4,7 millioner), og overskuddet var derfor
over 3 millioner kr - udelukkende betalt af en tvungen overpris til
forbrugerne.

Det korte af det lange er, at Tangeværket ud over at ødelægge miljøet i
landets største vandløb altså oven i købet er en decideret dårlig
forretning. At værket overhovedet eksisterer i dag skyldes udelukken gammelt
politisk kammerateri i både den ene og den anden side af Folketinget - det
er noget med, hvem der går på jagt med hvem, det handler om, og ikke mindst
nogle særdeles gode honorarer til bestyrelsesmedlemmer i Tangeværket for en
minimal indsats.

> Kraftværket er en fantastisk fin illustration af benyttelsen af vandkraft,
> som mange
> skoler har gavn af i undervisningen. Det samme formål har hele el-museet,
> som
> Tangeværket er en del af.

Helt enig - Tangeværket må gerne fortsætte som museum - det er alle, også
organisationerne bag underskriftindsamlingen, enige om (på nær altså lige
Tangeværkets bestyrelse og den besynderlige "Foreningen til Tange Sø's
bevarelse", der trods sit navn ikke har bevarelsen af søen som formål, men
derimod bevarelsen af den fulde elproduktion på Tangeværket. Men de har fået
bildt mange folk ind, at det er søen, de er bekymrede for).

I øvrigt er Tangeværkets bygninger og anlæg fredet, men det er en
udtrykkelig betingelse i fredningskendelsen, at fredningen ikke må stå i
vejen for en nødvendig naturgenopretning af Gudenåen - en genopretning som
EU's vandrammedirektiv (som den danske regering og folketing har tiltrådt)
fastslår skal ske allersenest i år 2027 - hvorfor så ikke få det overstået
nu, hvor værkets midlertidige koncession til den i praksis underskudsgivende
el-produktion alligevel udløber?

Det er ikke et krav i underskriftindsamlingen, at søen nedlægges. Hvis
vandrammedirektivet kan opfyldes uden at nedlægge søen er det helt fint. Men
det vil blive meget, meget dyrt, hvis både Gudenåen, Borre Å og Tange Å skal
kunne opfylde kravene i Vandrammedirektivet uden at nedlægge søen. Og under
alle omstændigheder vil det reducere Tangeværket til museum, og ikke et
producerende el-værk.


Med venlig hilsen

Steen Lindkvist Nielsen



Ukendt (11-04-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 11-04-07 08:27


"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:461bf813$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...

> Nej, det gør den netop ikke. Gudenåen løber ud i den kunstige sø, hvorved
> vandstrømmen "afbrydes", og først genskabes igen ved turbinerne. Det har
> en ganske kraftig påvirkning på den dynamik, som åens organismer er
> afhængig af, og deler Gudenåen i to, så det samlede forløb afbrydes
> kunstigt. Anderledes ved Silkeborg-søerne, hvor afbrydelsen er naturlig.
>
> Det er særdeles veldokumenteret, at Tangeværket har en temmelig negativ
> effekt på Gudenåens miljø og natur - ikke mindst neden for opstemningen.
> Der er flere gange tidligere påvist pH-værdier i udløbsvandet fra søen,
> som kan sammenlignes med en kraftig opløsning af brun sæbe med lidt
> kaustisk soda - udmærket at afsyre gulve og møbler med, men uegnet til
> dyre og planteliv.
>
> >
>> Det kommer an på størrelsen ad vindmøllen.
>
>
> Nu er det i den sammenhæng ret ligegyldigt, at der også findes små
> vindmøller - én vindmølle kan erstatte værkets produktion.
>
>
>> Til gengæld producerer Tangeværket el i et konstant "strøm" - uden
>> tilskud -
>
>
> Forkert! Tangeværkets produktion er ikke konstant - den er til dels
> afhængig af vandføringen i Gudenåen og ophobningen af vand i Tange Sø - og
> man sørger oven i købet for at variere den hen over døgnet, så man så vidt
> muligt producerer, når strømmen er dyrest. I øvrigt har man tidligere (i
> strid med vilkårene i opstemningstilladelsen) forsøgt at køre såkaldt
> intervaldrift ved at variere den vandmængde man slap igenne, så man stort
> set tørlagde Gudenåen ned til Bjerringbro når prisen var lav, og til
> gengæld sendte massive vandmængder afsted, når prisen var høj - noget der
> i den grad var ødelæggende for både flora og fauna i vandløbet.
>
> At Tangeværket producerer uden tilskud er også decideret forkert.
> Tangeværkets produktion har været en underskudsforretning i mange år, og
> værket har kun kunnet eksistere, fordi massive tilskud fra Statens
> provenue på grønne afgifter holdt rø... oppe på værket. I adskillige år
> var overskuddet udbetalt som udbytte til andelshaverne faktisk lig med
> eller mindre end dette tilskud. Altså værket gav reelt underskud. Siden
> valgte man at lave en omlægning af prissystemet til erstatning for
> tilskuddet fra de grønne afgifter, så Tangeværket i dag får en kunstig
> overpris, betalt af elforbrugerne.
>
> Jeg har ikke de aktuelle tal, men for nogle år siden så regnestykket sådan
> ud, at hvis Tangeværket skulle have afregnet deres el til den
> gennemsnitlige markedspris ville deres omsætning være 2,7 millioner kr..
> Men den faktisk omsætning på elproduktionen var godt 9 millioner kr. (Der
> er kun tale om elproduktionen - omsætningen i det tilhørende Elmuseum er
> ikke indregnet). Af disse 9 millioner var knap halvdelen overpris dikteret
> af Energiministeriet. Tilbage er så 2 millioner, der skyldes værkets
> satsning på primært at producere, når strømmen er dyr. De samlede udgifter
> på elproduktionen var ca. 5,5 millioner kr (altså væsentligt over
> elproduktionens værdi på i alt 4,7 millioner), og overskuddet var derfor
> over 3 millioner kr - udelukkende betalt af en tvungen overpris til
> forbrugerne.
>
> Det korte af det lange er, at Tangeværket ud over at ødelægge miljøet i
> landets største vandløb altså oven i købet er en decideret dårlig
> forretning. At værket overhovedet eksisterer i dag skyldes udelukken
> gammelt politisk kammerateri i både den ene og den anden side af
> Folketinget - det er noget med, hvem der går på jagt med hvem, det handler
> om, og ikke mindst nogle særdeles gode honorarer til bestyrelsesmedlemmer
> i Tangeværket for en minimal indsats.
>
>> Kraftværket er en fantastisk fin illustration af benyttelsen af
>> vandkraft, som mange
>> skoler har gavn af i undervisningen. Det samme formål har hele el-museet,
>> som
>> Tangeværket er en del af.
>
> Helt enig - Tangeværket må gerne fortsætte som museum - det er alle, også
> organisationerne bag underskriftindsamlingen, enige om (på nær altså lige
> Tangeværkets bestyrelse og den besynderlige "Foreningen til Tange Sø's
> bevarelse", der trods sit navn ikke har bevarelsen af søen som formål, men
> derimod bevarelsen af den fulde elproduktion på Tangeværket. Men de har
> fået bildt mange folk ind, at det er søen, de er bekymrede for).
>
> I øvrigt er Tangeværkets bygninger og anlæg fredet, men det er en
> udtrykkelig betingelse i fredningskendelsen, at fredningen ikke må stå i
> vejen for en nødvendig naturgenopretning af Gudenåen - en genopretning som
> EU's vandrammedirektiv (som den danske regering og folketing har tiltrådt)
> fastslår skal ske allersenest i år 2027 - hvorfor så ikke få det overstået
> nu, hvor værkets midlertidige koncession til den i praksis
> underskudsgivende el-produktion alligevel udløber?
>
> Det er ikke et krav i underskriftindsamlingen, at søen nedlægges. Hvis
> vandrammedirektivet kan opfyldes uden at nedlægge søen er det helt fint.
> Men det vil blive meget, meget dyrt, hvis både Gudenåen, Borre Å og Tange
> Å skal kunne opfylde kravene i Vandrammedirektivet uden at nedlægge søen.
> Og under alle omstændigheder vil det reducere Tangeværket til museum, og
> ikke et producerende el-værk.
>
>
> Med venlig hilsen
>
> Steen Lindkvist Nielsen

Tak Steen, god gennemgang af problematikken - har skrevet under.

Mvh Alf



Per A. Hansen (11-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 11-04-07 10:09


"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:461bf813$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> Hej Per
>
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:fNGSh.14$OI5.5@news.get2net.dk...
>>
> ....
>>
>> Gudenåen løber da meget fint gennem det naturskønne område, som er blevet
>> skabt ved inddæmningen.
>>
>
> Nej, det gør den netop ikke. Gudenåen løber ud i den kunstige sø, hvorved
> vandstrømmen "afbrydes", og først genskabes igen ved turbinerne. Det har
> en ganske kraftig påvirkning på den dynamik, som åens organismer er
> afhængig af, og deler Gudenåen i to, så det samlede forløb afbrydes
> kunstigt. Anderledes ved Silkeborg-søerne, hvor afbrydelsen er naturlig.
> Det er særdeles veldokumenteret, at Tangeværket har en temmelig negativ
> effekt på Gudenåens miljø og natur - ikke mindst neden for opstemningen.
> Der er flere gange tidligere påvist pH-værdier i udløbsvandet fra søen,
> som kan sammenlignes med en kraftig opløsning af brun sæbe med lidt
> kaustisk soda - udmærket at afsyre gulve og møbler med, men uegnet til
> dyre og planteliv.

Det er lidt af en farvet beretning. Danmarks naturfrednuingsforening har
tidligere
(nu har de taget en anden politisk drejning) argumenteret for et stykke
enestående natur
omkring Tangeværket. Deres nuværende holdning med et omløbsstryg gennem en
skov må
betegnes som en naturødelæggelse.)

>> Det kommer an på størrelsen ad vindmøllen.

> Nu er det i den sammenhæng ret ligegyldigt, at der også findes små
> vindmøller - én vindmølle kan erstatte værkets produktion.

Uanset størrelsen?
Nej - det argument kan du ikke bruge.

>
>> Til gengæld producerer Tangeværket el i et konstant "strøm" - uden
>> tilskud -

> Forkert! Tangeværkets produktion er ikke konstant - den er til dels
> afhængig af vandføringen i Gudenåen og ophobningen af vand i Tange Sø - og
> man sørger oven i købet for at variere den hen over døgnet, så man så vidt
> muligt producerer, når strømmen er dyrest.

Sagen er den at man kan regulere produktionen - det kan man ikke med en
vindmølle.
Vindmøller producerer ujævnt - som vinden blæser - et hydroelektrisk
kraftværk kan
man regulere som man vil - forudsat der er vand i reservoiret.

> At Tangeværket producerer uden tilskud er også decideret forkert.
> Tangeværkets produktion har været en underskudsforretning i mange år, og
> værket har kun kunnet eksistere, fordi massive tilskud fra Statens
> provenue på grønne afgifter holdt rø... oppe på værket. I adskillige år
> var overskuddet udbetalt som udbytte til andelshaverne faktisk lig med
> eller mindre end dette tilskud. Altså værket gav reelt underskud. Siden
> valgte man at lave en omlægning af prissystemet til erstatning for
> tilskuddet fra de grønne afgifter, så Tangeværket i dag får en kunstig
> overpris, betalt af elforbrugerne.

Tangeværket får tilskud som andre museer. Men tilskuddet er ikke som ved
vindenergien, hvor nye møller får et massivt tilskud - de er sikret en pris

godt 60 øre/kWh. At det koster samfundet et 3-cifret millionbeløb er uden
betydning for denne diskussion.


> Det korte af det lange er, at Tangeværket ud over at ødelægge miljøet i
> landets største vandløb altså oven i købet er en decideret dårlig
> forretning. At værket overhovedet eksisterer i dag skyldes udelukken
> gammelt politisk kammerateri i både den ene og den anden side af
> Folketinget - det er noget med, hvem der går på jagt med hvem, det handler
> om, og ikke mindst nogle særdeles gode honorarer til bestyrelsesmedlemmer
> i Tangeværket for en minimal indsats.

Men din holdning ser ud til at være farvet en smule af dine egne
fritidsinteresser -
ikke. Tangeværkets elproduktion er ligegyldig i vor energiforsyning, men har
stor
historisk interesse - og man har skabt et stort grønt fritidsområde.
Med din form for argumentation kunne man i øvrigt benytte til at nedlægge
landbruget i Hjerl Hede - det er ganske urentabelt. Men mange synes det er
af stor historisk interesse.

Men fint nok du vil bevare søen.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Steen Lindkvist Niel~ (11-04-2007)
Kommentar
Fra : Steen Lindkvist Niel~


Dato : 11-04-07 15:56


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:rG1Th.12$U%2.10@news.get2net.dk...
>
.....
>
> Tangeværket får tilskud som andre museer. Men tilskuddet er ikke som ved
> vindenergien, hvor nye møller får et massivt tilskud - de er sikret en
> pris på
> godt 60 øre/kWh. At det koster samfundet et 3-cifret millionbeløb er uden
> betydning for denne diskussion.
>

Sikke noget sludder. Tangeværket får ikke museumstilskud. Elmuseet får
sikkert museumstilskud, men elmuseet er en selvstændig indstitution og dets
økonomi er totalt adskilt fra Tangeværket.

Tangeværket får merpris for deres strøm på samme måder som vindmøller. Og
det er ikke længere et tilskud, det er en merpris, som elforbrugerne skal
betale.


Steen Lindkvist





Per A. Hansen (12-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 12-04-07 12:23

"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:461cf6e9$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:rG1Th.12$U%2.10@news.get2net.dk...
>>
> ....
>>
>> Tangeværket får tilskud som andre museer. Men tilskuddet er ikke som ved
>> vindenergien, hvor nye møller får et massivt tilskud - de er sikret en
>> pris på
>> godt 60 øre/kWh. At det koster samfundet et 3-cifret millionbeløb er uden
>> betydning for denne diskussion.
>>
>
> Sikke noget sludder. Tangeværket får ikke museumstilskud. Elmuseet får
> sikkert museumstilskud, men elmuseet er en selvstændig indstitution og
> dets økonomi er totalt adskilt fra Tangeværket.

Selv sludder.
Det er dyb godnat at bruge Tangeværkets elproduktion som et argument for at
ændre på Gudenåens forløb - uanset hvorledes man skruer el-prisen sammen.
Det er simpelhen noget nonsens at sige, at man da bare kan opføre en enkelt
vindmølle til
at erstatte Tangeværkets elpoduktion.
I hele din farvede fremstilling ynes det at fremgå, at der forsvinder vand
fra Gudenåen.
Et vandkraftanlæg bruger ikke vand - det returneres til vandløbet igen.
Det er dyb godnat at fortælle, at et vandkraftværks produktion er lige så
varierende som
en vindmølles produktion - eller at plædere for, at Tangeværkets
elproduktion er et led i
Danmarks elforsyning og sagtens kan erstattes af en vindmølle ( eller mere
rigtigt -
at bruge mere naturgas eller kul.)

> Tangeværket får merpris for deres strøm på samme måder som vindmøller. Og
> det er ikke længere et tilskud, det er en merpris, som elforbrugerne skal
> betale.

Det er ikke korrekt. Vindmølleejerner tilskudgradueres efter en indført
fuldlast-ordning, som
man indførte efter at mange havde etableret vindmøller - på et forkert
grundlag
viste det sig. (Derfor måtte en vindmøllepark, jeg var aktionær i,
realiseres med store tab).

Det er fint nok at du agiterer for et naturprojekt - det er gratis at skrive
under - skatteyderne
betaler jo gildet.
Der er loft over de midler, som samfundet har stillet til rådighed. Hvis man
p.g.a. lobbyarbejde
fremmer et projekt, går det ud over et andet. Det fejlslagne projekt med
"tilbageføring" af Skjernåen
er et eksempel på, at mange langt mere udmærkede naturprojekter blev
udsat/skrottet fordi pengene
blev brugt.
Efter min mening står dit sikkert udmærkede projekt et godt stykke nede på
ranglisten - du har
forresten ikke kommenteret den "gamle" udmelding fra DN.
Listen burde være forsynet med 2 kolonner - en for og en imod dit forslag.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Alf Blume (12-04-2007)
Kommentar
Fra : Alf Blume


Dato : 12-04-07 22:12


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:HSoTh.27$T_7.16@news.get2net.dk...

> Et vandkraftanlæg bruger ikke vand - det returneres til vandløbet igen.
> Det er dyb godnat at fortælle, at et vandkraftværks produktion er lige så
> varierende som
> en vindmølles produktion - eller at plædere for, at Tangeværkets
> elproduktion er et led i

Nu redegjorde han jo for, at det netop _var_ en meget varierende
produktion, med til tider næsten tørlægning af åen nedstrøms - til tider
regulær udspuling af åen ved spidsbelastning i elværket.

Så god nat selv . . . . .



Per A. Hansen (14-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 14-04-07 08:09


"Alf Blume" <Hvisduerklog@kandufinde.den> skrev i en meddelelse
news:461e9f5b$0$2098$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:HSoTh.27$T_7.16@news.get2net.dk...
>
>> Et vandkraftanlæg bruger ikke vand - det returneres til vandløbet igen.
>> Det er dyb godnat at fortælle, at et vandkraftværks produktion er lige så
>> varierende som
>> en vindmølles produktion - eller at plædere for, at Tangeværkets
>> elproduktion er et led i
>
> Nu redegjorde han jo for, at det netop _var_ en meget varierende
> produktion, med til tider næsten tørlægning af åen nedstrøms - til tider
> regulær udspuling af åen ved spidsbelastning i elværket.
>
> Så god nat selv . . . . .

Nej - som jeg læser indlægget så blev der postuleret, at Tangeværkets
elproduktion var lige så variabel som vindenergi.
Det er noget sludder, da vindenergien varierer indenfor få sekunder (jeg har
stået inde ved måleren og set det).
Min største anke er dog at man overhovedet bruger Tangeværkets
elproduktion som argument - det svarer til man vil nedlægge Hjerl Hede
fordi man langt ledttere og billigere kan erstatte fødevareproduktionen
med mere moderne metoder.

Eksemplet synes jeg viser, at det er snævre lokalinteresser (her
fritidsfiskere), der bestemmer
vor naturpolitik - det er ganske gratis for medunderskriverne - jeg går ind
for en
naturpolitik, hvor man prioriterer projekterne - måske kommer det omtalte
projekt
ind på en fremtrædende plads - måske ikke. Men så er der sket en afvejet
beslutning.
(I den forbindelse må man være opmærksom på, at fugleinteresser optræder
dobbelt -
i DN og i egen organisation.)

Det er interessant at læse begrundelserne i underskriftindsamlingen - et par
stykker:

En studerende skriver:
1. "Det kan ikke passe at vi i vores oplyste tider kan se til at en truet
dyreart og et stykke oprindeligt Dansk natur, skal være underlagt tidliger
tiders uvidne handlinger. "
(Han skriver under 2 gange og mener det sikkert alvorligt.)

2. "hvad skriver jeg under på? :P "

3. "Med håb om, at naturens mangfoldighed kan sættes højere end økonomisk
vinding. "
Vi har ellers hørt, at Tangeværket er en underskudsforretning.

4. En studerende skriver:
"Når landbruget og industrisamfundet indvinder mere og mere land, kan vi
sagtens tillade os at gengælde naturen med lidt pusterum, selvom dette
projekt er alt for lidt, set i forhold til hvad der af marker kunne blive
til oprindelig natur. "

Den studerende er åbenbart ikke klar over, hvad der sker i naturen.
Gennem de seneste 50 år er der forsvindet 30-50.000 ha landbrugsjord
årligt - til boliger, veje, sportsanlæg, fabrikker, sommerhuse for
byuens folk etc. etc. Den studerende går åbenbart ind for at landbruget
nedlægges og tilbageføres til
tiden omkring Stenalderen. Fint nok, men hvem har ansvaret for, at den unge
mand er blevet misinformeret i den grad, at han mener
af landbruget og industrien indvinder mere og mere land?

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen











Ukendt (14-04-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 14-04-07 09:11


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:ha%Th.5$l02.2@news.get2net.dk...

>>
>> Nu redegjorde han jo for, at det netop _var_ en meget varierende
>> produktion, med til tider næsten tørlægning af åen nedstrøms - til tider
>> regulær udspuling af åen ved spidsbelastning i elværket.
>>
>> Så god nat selv . . . . .
>
> Nej - som jeg læser indlægget så blev der postuleret, at Tangeværkets
> elproduktion var lige så variabel som vindenergi.
> Det er noget sludder, da vindenergien varierer indenfor få sekunder (jeg
> har
> stået inde ved måleren og set det).

Samme som tangeværket
- åbne og lukke for gennemstrømningen
- se overfor!

> Min største anke er dog at man overhovedet bruger Tangeværkets
> elproduktion som argument - det svarer til man vil nedlægge Hjerl Hede
> fordi man langt ledttere og billigere kan erstatte fødevareproduktionen
> med mere moderne metoder.

Nu bliver jeg rundtosset - museum kan bevares, det argument er ude, og
heller ikke elproduktionen kan bruges som argument?

> Eksemplet synes jeg viser, at det er snævre lokalinteresser (her
> fritidsfiskere),

Helt legalt - uden fri passage ingen laks (fordel for hele samfundet). . .

> 3. "Med håb om, at naturens mangfoldighed kan sættes højere end økonomisk
> vinding. "
> Vi har ellers hørt, at Tangeværket er en underskudsforretning.

For samfundet, ikke for andelsehaverne
- dit argumentationsniveau er blevet ringe, Per.

> 4. En studerende skriver:
> "Når landbruget og industrisamfundet indvinder mere og mere land, kan vi
> sagtens tillade os at gengælde naturen med lidt pusterum, selvom dette
> projekt er alt for lidt, set i forhold til hvad der af marker kunne blive
> til oprindelig natur. "
>
> Den studerende er åbenbart ikke klar over, hvad der sker i naturen.
> Gennem de seneste 50 år er der forsvindet 30-50.000 ha landbrugsjord
> årligt - til boliger, veje, sportsanlæg, fabrikker, sommerhuse for
> byuens folk etc. etc.

Imens at landbrugsproduktionen er gået op . . .

> Den studerende går åbenbart ind for at landbruget
> nedlægges og tilbageføres til
> tiden omkring Stenalderen. Fint nok, men hvem har ansvaret for, at den
> unge
> mand er blevet misinformeret i den grad, at han mener
> af landbruget og industrien indvinder mere og mere land?

Per, Per, Per - det er naturen der har mistet mest:
overdrev, våde enge, slyngede åer,
vildtvoksende naturskove i stedet for plantager . . . .

Dine stenalderudgydelser tyder på mangel på argumenter . . .



Per A. Hansen (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 16-04-07 08:24


"Alfie" <alfblume(a)hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46208b5e$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:ha%Th.5$l02.2@news.get2net.dk...
>
>> Nej - som jeg læser indlægget så blev der postuleret, at Tangeværkets
>> elproduktion var lige så variabel som vindenergi.
>> Det er noget sludder, da vindenergien varierer indenfor få sekunder (jeg
>> har
>> stået inde ved måleren og set det).
>
> Samme som tangeværket
> - åbne og lukke for gennemstrømningen
> - se overfor!

Hvis dette argument skal kunne holde ville det kræve at der blev posteret
en person, der flere gange i minuttet skulle regulere på skodderne.
Nej - det argument holder ikke vand.

>
>> Min største anke er dog at man overhovedet bruger Tangeværkets
>> elproduktion som argument - det svarer til man vil nedlægge Hjerl Hede
>> fordi man langt ledttere og billigere kan erstatte fødevareproduktionen
>> med mere moderne metoder.
>
> Nu bliver jeg rundtosset - museum kan bevares, det argument er ude, og
> heller ikke elproduktionen kan bruges som argument?

Det er åbenbart svært for naturinteresser at erkende, at det er et stykke
kulturhistorie man vil fjerne fra landskabet - det synes jeg ikke
umiddelbart
jeg kan gå ind for uden langt bedre argumenter.

>
>> Eksemplet synes jeg viser, at det er snævre lokalinteresser (her
>> fritidsfiskere),
>
> Helt legalt - uden fri passage ingen laks (fordel for hele samfundet). . .

Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Andre steder i Verden forcerer laksen
vandfald m.v.
Man kan diskutere om fiskepassagen er god nok, men at påstå at kun en
fri passage er ikke faglig korrekt.

>> 3. "Med håb om, at naturens mangfoldighed kan sættes højere end økonomisk
>> vinding. "
>> Vi har ellers hørt, at Tangeværket er en underskudsforretning.
>
> For samfundet, ikke for andelsehaverne
> - dit argumentationsniveau er blevet ringe, Per.

Det skal komme an på en prøve - jeg har kun set en påstand fra din side -
kan du henvise til et regnskab, der viser at en gruppe tjener penge på
Tangeværket? Det er i hvert fald nyt for mig.
Jeg kender nogle grupper, der tjener penge på at sælge fiskekort - det er
fint nok
for mig.

>> 4. En studerende skriver:
>> "Når landbruget og industrisamfundet indvinder mere og mere land, kan vi
>> sagtens tillade os at gengælde naturen med lidt pusterum, selvom dette
>> projekt er alt for lidt, set i forhold til hvad der af marker kunne blive
>> til oprindelig natur. "
>>
>> Den studerende er åbenbart ikke klar over, hvad der sker i naturen.
>> Gennem de seneste 50 år er der forsvindet 30-50.000 ha landbrugsjord
>> årligt - til boliger, veje, sportsanlæg, fabrikker, sommerhuse for
>> byuens folk etc. etc.
>
> Imens at landbrugsproduktionen er gået op . . .

Korrekt - det ville da også overraske mig, hvis ikke du kendte forholdene
bedre end
den studerende, der mener vi her i landet udvider landbrugsarealet.
Klodens befolkning stiger også med 80.000.000 stk. årligt - det kræver alt
andet lige
mere mad og større energiforbrug.

>
>> Den studerende går åbenbart ind for at landbruget
>> nedlægges og tilbageføres til
>> tiden omkring Stenalderen. Fint nok, men hvem har ansvaret for, at den
>> unge
>> mand er blevet misinformeret i den grad, at han mener
>> af landbruget og industrien indvinder mere og mere land?
>
> Per, Per, Per - det er naturen der har mistet mest:
> overdrev, våde enge, slyngede åer,
> vildtvoksende naturskove i stedet for plantager . . . .
> Dine stenalderudgydelser tyder på mangel på argumenter . . .

Jamen Alf, jeg er da ikke uenig i det, du skriver. Både naturarealer
og landbrugsarealer er blevet mindre med årene p.g.a. samfundets krav til
jord. Det kompenserer landbruget for ved at blive bedre til at benytte den
jord, der benyttes til landbrugsdrift.
Det er en gåde for mig, at diverse naturinteresser ikke kan se det logiske
i,
at en stigende befolkning vil tære på ressourcerne. Klodens største problem
er ikke
klimaændringer, men at en stigende overbefolkning driver rovdrift på
resosurcerne.

Alf - vi kan ikke skrue tiden før 1. verdenskrig tilbage, hvor
befolkningstallet var
1/4 af, hvad den er i dag.









Alf Blume (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Alf Blume


Dato : 16-04-07 14:03


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:ccGUh.7$mh1.1@news.get2net.dk...
>
> "Alfie" <alfblume(a)hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:46208b5e$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
>> news:ha%Th.5$l02.2@news.get2net.dk...
>>
>> Samme som tangeværket
>> - åbne og lukke for gennemstrømningen
>> - se overfor!
>
> Hvis dette argument skal kunne holde ville det kræve at der blev posteret
> en person, der flere gange i minuttet skulle regulere på skodderne.
> Nej - det argument holder ikke vand.

Du forholder dig slet ikke til sagen - dine krumspring holder ikke vand
heller.

> Det er åbenbart svært for naturinteresser at erkende, at det er et stykke
> kulturhistorie man vil fjerne fra landskabet - det synes jeg ikke
> umiddelbart
> jeg kan gå ind for uden langt bedre argumenter.

Ja men ingen vil fjerne værket, kun fjerne den naturødelæggende opstemning.
>>
>> Helt legalt - uden fri passage ingen laks (fordel for hele samfundet). .
>> .
>
> Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Andre steder i Verden forcerer laksen
> vandfald m.v.
> Man kan diskutere om fiskepassagen er god nok, men at påstå at kun en
> fri passage er ikke faglig korrekt.
>
>>> 3. "Med håb om, at naturens mangfoldighed kan sættes højere end
>>> økonomisk vinding. "
>>> Vi har ellers hørt, at Tangeværket er en underskudsforretning.
>>
>> For samfundet, ikke for andelsehaverne
>> - dit argumentationsniveau er blevet ringe, Per.
>
> Det skal komme an på en prøve - jeg har kun set en påstand fra din side -
> kan du henvise til et regnskab, der viser at en gruppe tjener penge på
> Tangeværket? Det er i hvert fald nyt for mig.
> Jeg kender nogle grupper, der tjener penge på at sælge fiskekort - det er
> fint nok for mig.

>>> 4. En studerende skriver:
>>> "Når landbruget og industrisamfundet indvinder mere og mere land, kan vi
>>> sagtens tillade os at gengælde naturen med lidt pusterum, selvom dette
>>> projekt er alt for lidt, set i forhold til hvad der af marker kunne
>>> blive
>>> til oprindelig natur. "
>>>
>>> Den studerende er åbenbart ikke klar over, hvad der sker i naturen.
>>> Gennem de seneste 50 år er der forsvindet 30-50.000 ha landbrugsjord
>>> årligt - til boliger, veje, sportsanlæg, fabrikker, sommerhuse for
>>> byuens folk etc. etc.
>>
>> Imens at landbrugsproduktionen er gået op . . .
>
> Korrekt - det ville da også overraske mig, hvis ikke du kendte forholdene
> bedre end
> den studerende, der mener vi her i landet udvider landbrugsarealet.
> Klodens befolkning stiger også med 80.000.000 stk. årligt - det kræver alt
> andet lige mere mad og større energiforbrug.

Men det kræver bestemt ikke at den dyrkes her - den skal dyrkes der hvor den
skal bruges og dermed med lavere energiforbrug (transport)

>>> Den studerende går åbenbart ind for at landbruget
>>> nedlægges og tilbageføres til
>>> tiden omkring Stenalderen. Fint nok, men hvem har ansvaret for, at den
>>> unge
>>> mand er blevet misinformeret i den grad, at han mener
>>> af landbruget og industrien indvinder mere og mere land?
>>
>> Per, Per, Per - det er naturen der har mistet mest:
>> overdrev, våde enge, slyngede åer,
>> vildtvoksende naturskove i stedet for plantager . . . .
>> Dine stenalderudgydelser tyder på mangel på argumenter . . .
>
> Jamen Alf, jeg er da ikke uenig i det, du skriver. Både naturarealer
> og landbrugsarealer er blevet mindre med årene p.g.a. samfundets krav til
> jord. Det kompenserer landbruget for ved at blive bedre til at benytte den
> jord, der benyttes til landbrugsdrift.
> Det er en gåde for mig, at diverse naturinteresser ikke kan se det logiske
> i,
> at en stigende befolkning vil tære på ressourcerne. Klodens største
> problem er ikke
> klimaændringer, men at en stigende overbefolkning driver rovdrift på
> resosurcerne.

Med klimaændriger til følge . . . .

> Alf - vi kan ikke skrue tiden før 1. verdenskrig tilbage, hvor
> befolkningstallet var 1/4 af, hvad den er i dag.

Problemet er, at mens befolkningtallet stagnerer, fortsætter inddragelse af
naturarealer uformindsket, måske endda med øget styrke.



Per A. Hansen (17-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 17-04-07 08:43


"Alf Blume" <Hvisduerklog@kandufinde.den> skrev i en meddelelse
news:462372d7$0$2106$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:ccGUh.7$mh1.1@news.get2net.dk...
>>

>> Hvis dette argument skal kunne holde ville det kræve at der blev posteret
>> en person, der flere gange i minuttet skulle regulere på skodderne.
>> Nej - det argument holder ikke vand.
>
> Du forholder dig slet ikke til sagen - dine krumspring holder ikke vand
> heller.

Dine krumspring er større Alf - du har kun henvist til Niels Riis´s
forklaring,
der er forkert.
Du springer over mit spørgsmål - hvordan ligger det med regnskabet for
Tangeværket?
Jeg har hørt at det både koster samfundet en masse penge - og at
andelshaverne
tjener mange penge på foretagenet. Kan vi ikke få bare en smule
dokumentation
for disse modstridende argumenter?

>
>> Det er åbenbart svært for naturinteresser at erkende, at det er et stykke
>> kulturhistorie man vil fjerne fra landskabet - det synes jeg ikke
>> umiddelbart
>> jeg kan gå ind for uden langt bedre argumenter.
>
> Ja men ingen vil fjerne værket, kun fjerne den naturødelæggende
> opstemning.

Og så beholde ruinen. Man kunne også fjerne folkene fra Hjerl Hede og lade
arealet passe sig selv - til gavn for biodiversiteten.
Den "naturødelæggende" opstemning - tja. Du har da ellers plæderet for at
bevare
vandhuller i større stil. Opstemningen giver da liv til en masse forskellige
paddearter,
insekter, fugle m.v.

>>> Imens at landbrugsproduktionen er gået op . . .
>>
>> Korrekt - det ville da også overraske mig, hvis ikke du kendte forholdene
>> bedre end
>> den studerende, der mener vi her i landet udvider landbrugsarealet.
>> Klodens befolkning stiger også med 80.000.000 stk. årligt - det kræver
>> alt andet lige mere mad og større energiforbrug.
>
> Men det kræver bestemt ikke at den dyrkes her - den skal dyrkes der hvor
> den skal bruges og dermed med lavere energiforbrug (transport)

Samtidig går dit parti ind for, at vi køber fødevarerne fra 3-lande.

Din argumentering er noget lokal, vi bør have et vist medansvar for den
globale
fødevareforsyning.
Mit eksempel var kun tænkt som en replik på din bemærkning om den stigende
landbrugsproduktion, som ikke er relevant i den aktuelle diskussion om
nedlæggelse
af Tangeværket, som er kernen i sagen.

>> at en stigende befolkning vil tære på ressourcerne. Klodens største
>> problem er ikke klimaændringer, men at en stigende overbefolkning driver
>> rovdrift på resosurcerne.

> Med klimaændriger til følge . . . .

I et eller andet omfang. Du har forresten selv skrevet under på forslaget,
der er en
lille pind i den meget omtalte klimaændring - Tangeværket leverer strøm uden
at udlede
CO2.

>> Alf - vi kan ikke skrue tiden før 1. verdenskrig tilbage, hvor
>> befolkningstallet var 1/4 af, hvad den er i dag.
>
> Problemet er, at mens befolkningtallet stagnerer, fortsætter inddragelse
> af naturarealer uformindsket, måske endda med øget styrke.

Bortset fra at befolkningstallet stiger med 80 mio./år, så er det korrekt at
der
inddrages naturarealer - men det er ikke landbruget, der snupper det.
Landbrugsarealet går 30-50.000 ha ned hvert år.
Golfbaner (der ikke virker befordrene på biodiversiteten) anlægges i stor
stil,
veje, boliger, sommerhuse til bybefolkningen etc.

At tørlægge vandkraftsøen er ikke den rette måde at forvalte naturen på -
selv om der kunne blive nogle gode arelaer til at dyrke fødevarer på.
Men det går lidt ud over flora og faunaen på stedet.


--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen











Alf Blume (17-04-2007)
Kommentar
Fra : Alf Blume


Dato : 17-04-07 09:26


"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3Y_Uh.23$6w3.0@news.get2net.dk...
>

<Snip en masse der er uddebatteret>

> Samtidig går dit parti ind for, at vi køber fødevarerne fra 3-lande.

Nej - vi går ind for at EU ikke dumper billige skattestøttede varer i
ulandene, så de udkonkurrerer lokale bønder.

<Snip - en masse hvor vi er uenige>

Mvh Alf



Per A. Hansen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 18-04-07 08:06


"Alf Blume" <Hvisduerklog@kandufinde.den> skrev i en meddelelse
news:4624834b$0$2087$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:3Y_Uh.23$6w3.0@news.get2net.dk...
>>
>
> <Snip en masse der er uddebatteret>

Ja - hvis du ikke kan dokumentere det med økonomien vedrørende
Tangeværkets ejerkreds.
Der mangler eksempler på biodiversiteten med eller uden søen
ved Tangeværket, det kunne være af interesse for de, der gerne ville vide
inden de blot skriver under - selv om det er omkostningsfrit.

>> Samtidig går dit parti ind for, at vi køber fødevarerne fra 3-lande.
>
> Nej - vi går ind for at EU ikke dumper billige skattestøttede varer i
> ulandene, så de udkonkurrerer lokale bønder.

Ja det gør de da også - men en øget handel med fødevarer fra 3-lande
er skam med på programmet.
Husk endelig på, det ikke var mig, der tog det argument ind i denne
diskussion -
men jeg er villig til at tage den op i en anden forbindelse (global
fødevareforsyning.)

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen





Niels Riis Ebbesen (15-04-2007)
Kommentar
Fra : Niels Riis Ebbesen


Dato : 15-04-07 20:59


Per A. Hansen wrote:

> Min største anke er dog at man overhovedet bruger Tangeværkets
> elproduktion som argument - det svarer til man vil nedlægge Hjerl Hede
> fordi man langt ledttere og billigere kan erstatte fødevareproduktionen
> med mere moderne metoder.


Det er godt nok en omgang fokvaklet sludder du kan hælde ud, i alle de
lande, hvor der etableret opstemninger til vandkraftværker, der er man
blevet klar over, at vandkraft slet ikke er miljøvenligt, opstemninger
skader vandløbene og sænker biodiversiteten drastisk, da en lang række
arter kun kan leve og formere sig i vandløb med strømmende vand, og hvor
der er fri passage i hele vandløbet.

Det er lodsejerne i området omkring Tange Sø, som udmærket er klar over,
at en sløfning af Tange Sø vil medføre, at deres ejendomme vil falde i
værdi, derfor har de i mange år brugt en marginal og subsidieret
elproduktion som en syg undskyldning for, at opstemningen og Tangeværket
skal bevares.

--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner


Per A. Hansen (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 16-04-07 08:51


"Niels Riis Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:462283EA.3040006@niels-ebbesen.net...
>
> Per A. Hansen wrote:
>
>> Min største anke er dog at man overhovedet bruger Tangeværkets
>> elproduktion som argument - det svarer til man vil nedlægge Hjerl Hede
>> fordi man langt ledttere og billigere kan erstatte fødevareproduktionen
>> med mere moderne metoder.
>
>
> Det er godt nok en omgang fokvaklet sludder du kan hælde ud, i alle de
> lande, hvor der etableret opstemninger til vandkraftværker, der er man
> blevet klar over, at vandkraft slet ikke er miljøvenligt, opstemninger
> skader vandløbene og sænker biodiversiteten drastisk, da en lang række
> arter kun kan leve og formere sig i vandløb med strømmende vand, og hvor
> der er fri passage i hele vandløbet.

Lad os se lidt på det, du kalder "forkvaklet sludder" - (jeg sporer den
sædvanlige intolerence
som miljøinteresser har overfor enhver kritisk bemærkning).
Det meget benyttede modeord "biodiversitet" trækkes altid frem - ofte uden
at der medfølger
noget egentlig bevis. Hvis du har ret så må det jo være en katastrofe for
naturen, at
Gudenåen løber gennem Silkeborg-søerne.
Der er rigeligt med strømmende vand i Gudenåen til at dine lage række arter
kan
leve - og mon ikke der er liv i vandkraftsøen?

På intet tidspunkt har jeg nævnt, at vandkraft er miljøvenligt - det er
vindkraft heller ikke.
På global plan leverer hydroelektrisk energi ca. 200 gange mere end
vindenergien.
Men det er ikke det, diskussionen drejer sig om. Jeg opponerede imod at du
ville
nedlægge et kulturhistorisk anlæg - og mente Tangeværket kunne erstattes med
en
enkelt vindmølle. Det er jeg uenig i - ligesom jeg er uenig i, at man skal
nedlægge
Hjerl Hede med den begrundelse, at man på en langt billigere måde kan
producere
fødevarer.

>
> Det er lodsejerne i området omkring Tange Sø, som udmærket er klar over,
> at en sløfning af Tange Sø vil medføre, at deres ejendomme vil falde i
> værdi, derfor har de i mange år brugt en marginal og subsidieret
> elproduktion som en syg undskyldning for, at opstemningen og Tangeværket
> skal bevares.

Mon ikke denne erklæring falder ind under din egen analyse at mine indlæg?
De få lodsejere gør hverken fra eller til - ingen tager de lokale med på
råd.
De lokale er utrolig glade for vandkraftsøen, her foregår der mange
aktiviteter.

Jeg går ind for at bevare det naturskønne område til gavn for
fritidsfolket - og
til at man bevarer det kulturhistoriske vandkraftværk.
I stedet kunne man bruge tiden på at få gjort forholdene ideele for laksen
gennem
bedre faunapassage.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen









Poul E Hansen (14-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 14-04-07 10:21

On 12 Apr., 13:22, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Steen Lindkvist Nielsen" <slind...@post8.tele.dk> skrev i en meddelelsenews:461cf6e9$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>
>
>
>
>
> > "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> >news:rG1Th.12$U%2.10@news.get2net.dk...
>
> > ....
>
> >> Tangeværket får tilskud som andre museer. Men tilskuddet er ikke som ved
> >> vindenergien, hvor nye møller får et massivt tilskud - de er sikret en
> >> pris på
> >> godt 60 øre/kWh. At det koster samfundet et 3-cifret millionbeløb er uden
> >> betydning for denne diskussion.
>
> > Sikke noget sludder. Tangeværket får ikke museumstilskud. Elmuseet får
> > sikkert museumstilskud, men elmuseet er en selvstændig indstitution og
> > dets økonomi er totalt adskilt fra Tangeværket.
>
> Selv sludder.
> Det er dyb godnat at bruge Tangeværkets elproduktion som et argument for at
> ændre på Gudenåens forløb - uanset hvorledes man skruer el-prisen sammen.
> Det er simpelhen noget nonsens at sige, at man da bare kan opføre en enkelt
> vindmølle til
> at erstatte Tangeværkets elpoduktion.
> I hele din farvede fremstilling ynes det at fremgå, at der forsvinder vand
> fra Gudenåen.
> Et vandkraftanlæg bruger ikke vand - det returneres til vandløbet igen.
> Det er dyb godnat at fortælle, at et vandkraftværks produktion er lige så
> varierende som
> en vindmølles produktion - eller at plædere for, at Tangeværkets
> elproduktion er et led i
> Danmarks elforsyning og sagtens kan erstattes af en vindmølle ( eller mere
> rigtigt -
> at bruge mere naturgas eller kul.)
>
> > Tangeværket får merpris for deres strøm på samme måder som vindmøller. Og
> > det er ikke længere et tilskud, det er en merpris, som elforbrugerne skal
> > betale.
>
> Det er ikke korrekt. Vindmølleejerner tilskudgradueres efter en indført
> fuldlast-ordning, som
> man indførte efter at mange havde etableret vindmøller - på et forkert
> grundlag
> viste det sig. (Derfor måtte en vindmøllepark, jeg var aktionær i,
> realiseres med store tab).
>
> Det er fint nok at du agiterer for et naturprojekt - det er gratis at skrive
> under - skatteyderne
> betaler jo gildet.
> Der er loft over de midler, som samfundet har stillet til rådighed. Hvis man
> p.g.a. lobbyarbejde
> fremmer et projekt, går det ud over et andet. Det fejlslagne projekt med
> "tilbageføring" af Skjernåen
> er et eksempel på, at mange langt mere udmærkede naturprojekter blev
> udsat/skrottet fordi pengene
> blev brugt.
På hvilken måde mener du skjern å- projektet er fejlslagent?


Per A. Hansen (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 16-04-07 08:59


"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1176542484.886081.301730@d57g2000hsg.googlegroups.com...
On 12 Apr., 13:22, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Steen Lindkvist Nielsen" <slind...@post8.tele.dk> skrev i en
> meddelelsenews:461cf6e9$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Der er loft over de midler, som samfundet har stillet til rådighed. Hvis
>> man
> p.g.a. lobbyarbejde
> fremmer et projekt, går det ud over et andet. Det fejlslagne projekt med
> "tilbageføring" af Skjernåen
> er et eksempel på, at mange langt mere udmærkede naturprojekter blev
> udsat/skrottet fordi pengene
> blev brugt.

>På hvilken måde mener du skjern å- projektet er fejlslagent?

På alle punkter. Som du måske allerede ved, så er det lykkedes for
miljø- og naturinteresser at ødelægge livet i Ringkøbing Fjord.
Nu har Søsalat og Krabber overtaget området, hvor de tidligere blev
landet mansser af fisk. Når der er så mange krabber skyldes det, at
der (næsten) ingen fladfisk er tilbage.
De oversvømmede arealer i området må betegnes som sump, hvor den
udsatte laksesmolt søger hen og mister instinktet for at søge mod havet.
Til glæde for mange naturvenners foretrukne fugl - Skarven - der tømmer
området for fladfisk og lakseyngel.

Lidt nærmere om Skjern Å:

http://hjem.get2net.dk/per.hansen/skjernaa.htm

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Poul E Hansen (14-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 14-04-07 10:50

On 6 Apr., 00:00, "Steen Lindkvist Nielsen" <slind...@post8.tele.dk>
wrote:
> Overskriften er titlen på den kampagne, som Danmarks Sportsfiskerforbund,
> Gudenåsammenslutningen, Ferskvandsfiskeriforeningen, Dansk Laksefond og
> Dansk Center for Vildlaks har sat igang for at få iværksat en reel
> naturgenopretning af Gudenåen.
>
> Kampagnen involverer en række aktiviteter, primært rettet mod pressen og
> politikerne, især regeringspartierne, der inden sommerferien skal sende et
> lovforslag om Gudenåcentralens fremtid i høring hos organisationerne.
>
> Centralt i kampagnen er hjemmesidenwww.slipgudenaaenfri.dk, som vil samle
> den nyhedsstrøm, der uundgåeligt vil være resultatet af kampagnen. Og ikke
> mindst er det på denne hjemmeside, du (og alle du kender!) kan deltage i
> underskriftindsamlingen, der skal støtte Gudenåens frie løb.
>
> De fem organisationer bag kampagnen har opstillet 10 punkter, som
> argumenterer for en samlet og fremtidssikret passageløsning ved Tangeværket:
>
> 1.. Gudenåen er Danmarks længste vandløb og selve livsnerven i et meget
> stort naturområde, der strækker sig fra Tinnet Krat til Randers Fjord.. Flod
> eller Å - eksperterne er uenige - men Gudenåen er under alle omstændigheder
> af meget stor betydning for et naturområde på størrelse med Fyn.
>
> 2.. Fri passage fra kilde til hav er en helt afgørende livsbetingelse for
> de fleste af de mange fiskearter og en del andre dyrearter, der lever i
> eller ved Gudenåen. Det gælder ikke blot ørreder og laks, men også en lang
> række andre fiskearter, som er en vigtig del af den biologiske mangfoldighed
> i hele Gudenå-systemet.
>
> 3.. Odder, hav- flod- og bæklampret samt stavsild er blandt de truede
> arter, som Danmark ved internationale aftaler har forpligtiget sig til at
> beskytte. De lever i Gudenå-systemet og er afhængige af at kunne vandre
> frit.
>
> 4.. Siden 1920 har Tangeværket spærret for Gudenåens frie løb og delt
> Danmarks længste vandløb i et øvre og et nedre løb. Spærringen ved
> Tangeværket har på den måde i næsten 100 år forarmet naturtilstanden i hele
> Gudenå-systemet.
>
> 5.. Fri passage ved Tangeværket vil simpelthen være en helt nødvendig
> forudsætning for, at Gudenåen kan leve op til målsætningen om god økologisk
> tilstand i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til EU's
> Vandrammedirektiv.
>
> 6.. Gennem de seneste 20 år har amter og kommuner investeret milliardbeløb
> i Gudenåen for at rette op på fortidens synder i form af spildevandsanlæg og
> naturgenopretningsprojekter opstrøms og nedstrøms for Tangeværket. Samtidig
> har lystfiskere investeret millioner af kroner og titusindvis af frivillige
> arbejdstimer for at opretholde en ørred- og laksebestand. Men de reelle
> naturforbedringer, som følge af de store investeringer, får vi først, når
> Gudenåen igen kan løbe frit forbi Tangeværket.
>
> 7.. Tangeværkets el-produktion udgør i dag et par promille af Danmarks
> samlede energiproduktion og er således fuldstændig uden energimæssig
> betydning. En enkelt vindmølle kan producere mere el end Tangeværket.
>
> 8.. Til gengæld er Tangeværket blevet en forbrugerbetalt pengemaskine for
> andelshaverne. El-forbrugerne betaler således hvert år et tilskud på 3-4
> mio. kr. til Tangeværkets el-produktion. Det svarer præcist til værkets
> årlige overskud, som udbetales til andelshaverne. El-forbrugerne betaler med
> andre ord årlige milliontilskud til fortsat forarmelse af naturtilstanden i
> Gudenåen.
>
> 9.. Et stop for el-produktionen på Tangeværket forhindrer ikke bevarelsen
> af kulturværdierne omkring værket.
>
> 10.. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i sin bog "Fra socialstat til
> minimalstat" udtrykt sig meget klart om vigtigheden af at værne om Gudenåens
> naturværdier: "Der er simpelthen intet, der i den grad er sundt for øjet og
> godt for sjælen som at glide ned ad strømmen i Gudenådalens enge. Og jeg
> bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive
> ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets
> frembringelser".
>
> Du kan skrive under påhttp://www.slipgudenaaenfri.dk/index.htm?id=8
>
> Send gerne opfordringen videre til venner og bekendte, der kunne være
> interesserede i at bakke op.
>
> Knæk og Bræk
>
> Steen Lindkvist Nielsen

Er der ikke fiske/fauna passager? Bliver nogle fisk fanget i
turbinerne?


ADRIA 472 LU (15-04-2007)
Kommentar
Fra : ADRIA 472 LU


Dato : 15-04-07 07:44

Nu har det ligget der i 100 år og produceret strøm , og nogle af de mest
energibrugene menesker er mange gang dem der råber højst , ( store 4
hjulstrækker der kører 8 km literen m.m) , Det er fint at vi i danmark har
dette dejlige sted , og strømmen er gratis , og fiskene klarer sig nok andre
steder , det har de jo gjort i 100 år.

Kim


"Steen Lindkvist Nielsen" <slindkvi@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:46157170$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
> Overskriften er titlen på den kampagne, som Danmarks Sportsfiskerforbund,
> Gudenåsammenslutningen, Ferskvandsfiskeriforeningen, Dansk Laksefond og
> Dansk Center for Vildlaks har sat igang for at få iværksat en reel
> naturgenopretning af Gudenåen.
>
> Kampagnen involverer en række aktiviteter, primært rettet mod pressen og
> politikerne, især regeringspartierne, der inden sommerferien skal sende et
> lovforslag om Gudenåcentralens fremtid i høring hos organisationerne.
>
> Centralt i kampagnen er hjemmesiden www.slipgudenaaenfri.dk, som vil samle
> den nyhedsstrøm, der uundgåeligt vil være resultatet af kampagnen. Og ikke
> mindst er det på denne hjemmeside, du (og alle du kender!) kan deltage i
> underskriftindsamlingen, der skal støtte Gudenåens frie løb.
>
> De fem organisationer bag kampagnen har opstillet 10 punkter, som
> argumenterer for en samlet og fremtidssikret passageløsning ved
> Tangeværket:
>
>
>
> 1.. Gudenåen er Danmarks længste vandløb og selve livsnerven i et meget
> stort naturområde, der strækker sig fra Tinnet Krat til Randers Fjord.
> Flod
> eller Å - eksperterne er uenige - men Gudenåen er under alle
> omstændigheder
> af meget stor betydning for et naturområde på størrelse med Fyn.
>
> 2.. Fri passage fra kilde til hav er en helt afgørende livsbetingelse for
> de fleste af de mange fiskearter og en del andre dyrearter, der lever i
> eller ved Gudenåen. Det gælder ikke blot ørreder og laks, men også en lang
> række andre fiskearter, som er en vigtig del af den biologiske
> mangfoldighed
> i hele Gudenå-systemet.
>
> 3.. Odder, hav- flod- og bæklampret samt stavsild er blandt de truede
> arter, som Danmark ved internationale aftaler har forpligtiget sig til at
> beskytte. De lever i Gudenå-systemet og er afhængige af at kunne vandre
> frit.
>
> 4.. Siden 1920 har Tangeværket spærret for Gudenåens frie løb og delt
> Danmarks længste vandløb i et øvre og et nedre løb. Spærringen ved
> Tangeværket har på den måde i næsten 100 år forarmet naturtilstanden i
> hele
> Gudenå-systemet.
>
> 5.. Fri passage ved Tangeværket vil simpelthen være en helt nødvendig
> forudsætning for, at Gudenåen kan leve op til målsætningen om god
> økologisk
> tilstand i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til EU's
> Vandrammedirektiv.
>
> 6.. Gennem de seneste 20 år har amter og kommuner investeret
> milliardbeløb
> i Gudenåen for at rette op på fortidens synder i form af spildevandsanlæg
> og
> naturgenopretningsprojekter opstrøms og nedstrøms for Tangeværket.
> Samtidig
> har lystfiskere investeret millioner af kroner og titusindvis af
> frivillige
> arbejdstimer for at opretholde en ørred- og laksebestand. Men de reelle
> naturforbedringer, som følge af de store investeringer, får vi først, når
> Gudenåen igen kan løbe frit forbi Tangeværket.
>
> 7.. Tangeværkets el-produktion udgør i dag et par promille af Danmarks
> samlede energiproduktion og er således fuldstændig uden energimæssig
> betydning. En enkelt vindmølle kan producere mere el end Tangeværket.
>
> 8.. Til gengæld er Tangeværket blevet en forbrugerbetalt pengemaskine for
> andelshaverne. El-forbrugerne betaler således hvert år et tilskud på 3-4
> mio. kr. til Tangeværkets el-produktion. Det svarer præcist til værkets
> årlige overskud, som udbetales til andelshaverne. El-forbrugerne betaler
> med
> andre ord årlige milliontilskud til fortsat forarmelse af naturtilstanden
> i
> Gudenåen.
>
> 9.. Et stop for el-produktionen på Tangeværket forhindrer ikke bevarelsen
> af kulturværdierne omkring værket.
>
> 10.. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i sin bog "Fra socialstat
> til
> minimalstat" udtrykt sig meget klart om vigtigheden af at værne om
> Gudenåens
> naturværdier: "Der er simpelthen intet, der i den grad er sundt for øjet
> og
> godt for sjælen som at glide ned ad strømmen i Gudenådalens enge. Og jeg
> bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive
> ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets
> frembringelser".
>
>
> Du kan skrive under på http://www.slipgudenaaenfri.dk/index.htm?id=8
>
> Send gerne opfordringen videre til venner og bekendte, der kunne være
> interesserede i at bakke op.
>
> Knæk og Bræk
>
> Steen Lindkvist Nielsen
>
>
>



Alf Blume (15-04-2007)
Kommentar
Fra : Alf Blume


Dato : 15-04-07 19:05


"ADRIA 472 LU" <adria472lu@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:79224$4621c870$5518117f$30527@news.arrownet.dk...
> Nu har det ligget der i 100 år og produceret strøm , og nogle af de mest
> energibrugene menesker er mange gang dem der råber højst , ( store 4
> hjulstrækker der kører 8 km literen m.m)

Sikkert, men ikke om naturen . . .

> Det er fint at vi i danmark har dette dejlige sted ,

Ja vi har mange naturlige søer, hvorfor så en kunstig?

> og strømmen er gratis ,

Ikke for naturen

> og fiskene klarer sig nok andre steder, det har de jo gjort i 100 år.

Nej, netop ikke! - Hvad tror du man betaler for
når man køber lystfisker-ausweiss:
Fiskepleje - de klarer sig ikke uden . . .



Niels Riis Ebbesen (15-04-2007)
Kommentar
Fra : Niels Riis Ebbesen


Dato : 15-04-07 21:05


ADRIA 472 LU wrote:

> og strømmen er gratis ,


Sludder... naturen, miljøet og fiskene har betalt en kæmpe stor pris for
den smule el der bliver produceret på Tangeværket, og for at føje spot
til skade, så betaler de danske el-forbrugere 4 mill. i ekstra støtte om
året, så butiken kan løbe rundt.

--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner


Per A. Hansen (25-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 25-04-07 11:02


"Niels Riis Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:4622855E.4070104@niels-ebbesen.net...
>
> ADRIA 472 LU wrote:
>
>> og strømmen er gratis ,
>
>
> Sludder... naturen, miljøet og fiskene har betalt en kæmpe stor pris for
> den smule el der bliver produceret på Tangeværket, og for at føje spot til
> skade, så betaler de danske el-forbrugere 4 mill. i ekstra støtte om året,
> så butiken kan løbe rundt.

Sludder, hverken naturen, fiskene eller miljøet betaler noget - det gør de
danske
forbrugere.
Vandkraftsøen er som alle andre søer, et ´nartur- og miljømæssigt aktiv.

Dine beregninger er forkerte - din påstand om at en vindmølle kan erstatte
Tangeværket er hen i skoven - Tangeværket leverer ca. 12 mio. kWh.
Det skal der ca. 10 stk. vindmøller af Vestas eller Micon til at klare
(200-250 kW).

De danske forbrugere betaler ikke 4 mio kr. for ekstra strøm.
Du glemmer/overser alle de poster, som vindmøllefolkene altiod har med -
CO2-gevinsten, de
indirekte sundheds- og miljømæssige effekter p.g.a. mindre udledninger af
partikler, NOx og SOx.
Det ser ud til, at klimadiskussionen er gået hen over hovedet på fiskerne?

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Thomas Overgaard (25-04-2007)
Kommentar
Fra : Thomas Overgaard


Dato : 25-04-07 18:55


Per A. Hansen wrote :

> Dine beregninger er forkerte - din påstand om at en vindmølle kan erstatte
> Tangeværket er hen i skoven - Tangeværket leverer ca. 12 mio. kWh.
> Det skal der ca. 10 stk. vindmøller af Vestas eller Micon til at klare
> (200-250 kW).

Det vist et stykke tid siden at Vestas lavede så små møller. Møllerne af
i dag er på 850kW -> 3MW så N.R.E's regnestykke er ikke helt forkert.
--
Thomas O.

This area is designed to become quite warm during normal operation.

Per A. Hansen (26-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 26-04-07 10:32


"Thomas Overgaard" <thover@post2.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:78h4g4-bj3.ln1@news.inet.tele.dk...
>
> Per A. Hansen wrote :
>
>> Dine beregninger er forkerte - din påstand om at en vindmølle kan
>> erstatte
>> Tangeværket er hen i skoven - Tangeværket leverer ca. 12 mio. kWh.
>> Det skal der ca. 10 stk. vindmøller af Vestas eller Micon til at klare
>> (200-250 kW).
>
> Det vist et stykke tid siden at Vestas lavede så små møller. Møllerne af
> i dag er på 850kW -> 3MW så N.R.E's regnestykke er ikke helt forkert.

De møller jeg nævnte står rundt her omkring i hundredvis - og jeg kender
statistikken fra "Naturlig energi".
N.R.E. nævnte ikke noget om størrelsen - det var min anke.
En 850 kW landbaseret vindmølles årsproduktion er ca. 1.5 mio. kWh.
Selv en 3 MW landbaseret vindmølle kan ikke levere det, som Tangeværkets
vandkraftværk kan yde - på den placering er kapavcitetsudnyttelsen ca. 20-
25%.
Jo - der er alvorlige fejl i "regnestykket", som mere ser ser ud som et
gæt -
eller måske et citat fra DN?

Mere alvorligt er imidlertid overhovedet at bruge argumentet, at vindenergi
sagtens kan erstatte Tangeværket. Ser vi bort fra forskellene i de måde,
strømproduktionen varierer på, så er argumentet helt ude i hampen.
Man kan da bare opføre de nødvendige vindmøller alligevel, selv om
Tangeværket
fortsætter sin produktion og samfundet bevarer et kulturhistorisk klenodie.
Det er på den baggrund jeg nevnte, at klimadiskussionen vist er gået hen
over
hovedet på fiskerinteresser.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Max (15-04-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 15-04-07 21:09

Hej Kim

> Nu har det ligget der i 100 år og produceret strøm , og nogle af de

Og hvad så, Gudenåen flød frit mindst 15.000 år før nogle griske
personer ødelagde det.

--
Mvh Max



Per A. Hansen (26-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 26-04-07 10:46


"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:46228654$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Kim
>
>> Nu har det ligget der i 100 år og produceret strøm , og nogle af de
>
> Og hvad så, Gudenåen flød frit mindst 15.000 år før nogle griske
> personer ødelagde det.

Knæk og bræk (med tryk på sidste ord.)

Det var ikke griske personer, der opførte værket, men fremsynede
folk, der menete at vi her i landet skulle indføre elektriciteten og
vi skulle have en industri.
Du bør kunne fremlægge dokumentation på personer eller personkredse, der har
tjent kassen på at opføre Tangeværket. Det kan du ikke, for det var
samfundet, der
høstede fordele af at blive elektricificeret.

Man må her i landet kunne indse, at vi ikke kan leve at at lege
turister i eget land - der skal være en produktion til at betale for
de utallige Toyotaer, japanske kikkerter m.m., som man ser ude i naturen.
Vi kan ikke leve af at sælge billeder af Skarver, Laks o.a. til japanerne -
vel?

Tangeværket og vandkraftsøen bør bibeholdes, i stedet kunne man så
finde andre og bedre måder til at forbedre faunapassagen.
Og så kunne man jo endelig forbedre biodiversiteten ved helt at forbyde
at fiske i Gudenåen til gavn for naturen.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Hans.. (27-04-2007)
Kommentar
Fra : Hans..


Dato : 27-04-07 18:27

Det er det mest vanvittige at skulle fjerne den dejlige sø, fiskene skal nok
finde vej alligevel, det er muligt at Tangeværket skal fjernes , det har vel
heller ikke den store betydning længere.

BEVAR den sø.

Mvh Hansen



"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:LK_Xh.16$jo5.15@news.get2net.dk...
>
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:46228654$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Hej Kim
>>
>>> Nu har det ligget der i 100 år og produceret strøm , og nogle af de
>>
>> Og hvad så, Gudenåen flød frit mindst 15.000 år før nogle griske
>> personer ødelagde det.
>
> Knæk og bræk (med tryk på sidste ord.)
>
> Det var ikke griske personer, der opførte værket, men fremsynede
> folk, der menete at vi her i landet skulle indføre elektriciteten og
> vi skulle have en industri.
> Du bør kunne fremlægge dokumentation på personer eller personkredse, der
> har
> tjent kassen på at opføre Tangeværket. Det kan du ikke, for det var
> samfundet, der
> høstede fordele af at blive elektricificeret.
>
> Man må her i landet kunne indse, at vi ikke kan leve at at lege
> turister i eget land - der skal være en produktion til at betale for
> de utallige Toyotaer, japanske kikkerter m.m., som man ser ude i naturen.
> Vi kan ikke leve af at sælge billeder af Skarver, Laks o.a. til
> japanerne - vel?
>
> Tangeværket og vandkraftsøen bør bibeholdes, i stedet kunne man så
> finde andre og bedre måder til at forbedre faunapassagen.
> Og så kunne man jo endelig forbedre biodiversiteten ved helt at forbyde
> at fiske i Gudenåen til gavn for naturen.
>
> --
>
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen
>



Max (27-04-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 27-04-07 18:48

Hej Hans

> BEVAR den sø.

Det er jo ingen sø :)

--
Mvh Max



Poul Evald Hansen (28-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 28-04-07 07:33


">
> Det er jo ingen sø :)
>
> --
Hvad da?

Poul Evald



Niels Riis Ebbesen (28-04-2007)
Kommentar
Fra : Niels Riis Ebbesen


Dato : 28-04-07 08:15


Poul Evald Hansen wrote:

> Hvad da?


Et vandreservoir...

--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner


Poul Evald Hansen (29-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 29-04-07 13:42


"Niels Riis Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:4632F459.2000308@niels-ebbesen.net...
>
> Poul Evald Hansen wrote:
>
>> Hvad da?
>
>
> Et vandreservoir...
>
En meningsløs skelnen på indholdstomme etiketter! Der er ikke meget natur,
som ikke i en eller anden grad er menneskepåvirket.


Poul Evald



Niels Riis Ebbesen (29-04-2007)
Kommentar
Fra : Niels Riis Ebbesen


Dato : 29-04-07 23:20


Poul Evald Hansen wrote:

> En meningsløs skelnen på indholdstomme etiketter! Der er ikke meget natur,
> som ikke i en eller anden grad er menneskepåvirket.


Tja... der er også en uendlig lang række eksempler på, at vi mennesker er
blevet klogere og har erkendt, at vore påvirkninger af naturen har givet
nogle uacceptable bivirkninger.

Vi er f.eks. holdt op med at fylde affald i gamle grusgrave, og vi er
også stoppet med at udlede urenset spildevand, det skyldes nogle bitre
erfaringer, som har vist os, at 'væk' ikke er et hul i jorden eller et
rør ud i havet.

--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner


Poul Evald Hansen (30-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 30-04-07 06:41


"Niels Riis Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:46351A18.40100@niels-ebbesen.net...
>
> Poul Evald Hansen wrote:
>
>> En meningsløs skelnen på indholdstomme etiketter! Der er ikke meget
>> natur, som ikke i en eller anden grad er menneskepåvirket.
>
>
> Tja... der er også en uendlig lang række eksempler på, at vi mennesker er
> blevet klogere og har erkendt, at vore påvirkninger af naturen har givet
> nogle uacceptable bivirkninger.
>
> Vi er f.eks. holdt op med at fylde affald i gamle grusgrave, og vi er også
> stoppet med at udlede urenset spildevand, det skyldes nogle bitre
> erfaringer, som har vist os, at 'væk' ikke er et hul i jorden eller et rør
> ud i havet.

Hvad har så dette med sagen at gøre?

Tror du jeg mener, at man skal udlede urenset spildevand og nedgrave
kemikalieaffald i jorden?

M.h.t. evt. nedlæggelse af Tange Sø, så kan problemet være, at det faktisk
er blevet en værdifuld biotop i mange henseender, og at der derfor skal
foretages en afvejning. Man må kunne bevare søen og sikre laksens, herunder
smoltens, passage og overlevelse på anden vis.

Men her er nogle eksempler på menneskeskabte lokaliteter og biotoper:
Vejlerne ved Limfjorden, klithederne i Vestjylland, Nordjylland og
Nordsjælland, det københavnske søbælte, Damhussøen, Svanemosen sydøst for
Kolding, Furesøen og Farum Sø i deres nuværende form (Mølleåen blev
opstemmet med vandstandshævning i begge søer til følge i Middelalderen og
senere), den altovervejende del af de danske skove.

Vi skal være ærlige over for os selv og andre og passe på, de ikke går
Morten Korch i det!

M.v.h.

Poul Evald



Niels Riis Ebbesen (03-05-2007)
Kommentar
Fra : Niels Riis Ebbesen


Dato : 03-05-07 12:42


Poul Evald Hansen wrote:

> Hvad har så dette med sagen at gøre?


Det er da meget naturligt, at jeg sidestiller enhver form for rovdrift på
naturen og miljøet.


> Tror du jeg mener, at man skal udlede urenset spildevand og nedgrave
> kemikalieaffald i jorden?


Ja, for du er jo typen der synes, at det er ok at drive rovdrift på
naturen og miljøet.


> M.h.t. evt. nedlæggelse af Tange Sø, så kan problemet være, at det faktisk
> er blevet en værdifuld biotop i mange henseender, ...cut...


Ja Tange Sø er værdifuld for de lodsejere der bor omkring og ved søen, og
deres ejendomme vil naturligvis tabe i værdi, hvis søen forsvinder. Men
Gudenåen er hele Danmarks å, og dens skæbne skal ikke være styret at et
lille fåtals snævre økonomiske interesser.


> Vi skal være ærlige over for os selv og andre og passe på, de ikke går
> Morten Korch i det!


Det er da dig der hylder Morten Korchs pseudo romatik, når du forherliger
et vandreservoir, der kun er noget pseudo-natur. Og mon ikke du er en dem
der har økonomiske interesser i at søen bliver bevaret - nå ja det er jo
også i Morten Korchs ånd, at kæmpe de ejendomsmæssige interesser...

--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner


Poul Evald Hansen (07-05-2007)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 07-05-07 08:10


"Niels Riis Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:4639CA7D.8050004@niels-ebbesen.net...
>
> Poul Evald Hansen wrote:
>
>> Hvad har så dette med sagen at gøre?
>
>
> Det er da meget naturligt, at jeg sidestiller enhver form for rovdrift på
> naturen og miljøet.

Jeg er ked af at måtte være skarp, men din kritik viser mangel på indsigt og
sammenhæng. Næsten alt natur er påvirket af mennesker. De overvejelser vi
skal gøre os er, hvordan vi bedst bevarer og styrker en høj biologisk
diversitet. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at bevare Tange Sø
og sikre passage af laksen/smolten alligevel; det er et spørgsmål om
fornuftigt ingeniørarbejde med biologisk baggrundsviden. - Flere værdifulde
søbiotoper udgøres af gamle mølledamme, som blev skabt ved opstemninger etc
.. M.h.t. Skjern-Å-projektet, som jeg i øvrigt støtter kraftigt, så har man
jo ikke genskabt den oprindelige natur; man har søgt at genskabe noget af
den oprindelige dynamik i naturen. Det faktisk sådan - hvad du heller ikke
ser ud til at have forståelse for - at artsrigdommen ofte tiltager med
biotopens alder, når den i øvrigt kommer i god økologisk balance. - Jeg går
varmt ind for at man bevarer de få nogenlunde uregulerede åløb vi har; men
det er altså en anden diskussion; her drejer det sig ikke om at bevare noget
oprindeligt. Du ser ud til at mene, at naturen vil svinge tilbage til en
oprindelig tilstand, hvis man fjerner en opstemning; det behøver aldeles
ikke at være tilfældet.



>> Tror du jeg mener, at man skal udlede urenset spildevand og nedgrave
>> kemikalieaffald i jorden?
>
>
> Ja, for du er jo typen der synes, at det er ok at drive rovdrift på
> naturen og miljøet.

Jeg synes denne bemærkning viser, at din kritik er dum og ubegavet, og at du
overhovedet ikke har sat dig ind i, hvad jeg siger, og hvad jeg står får. Du
gavner næppe andet end din egen forfængelighed med en sådan bemærkning.


>> M.h.t. evt. nedlæggelse af Tange Sø, så kan problemet være, at det
>> faktisk er blevet en værdifuld biotop i mange henseender, ...cut...
>> Vi skal være ærlige over for os selv og andre og passe på, de ikke går
>> Morten Korch i det!
>
>
> Det er da dig der hylder Morten Korchs pseudo romatik, når du forherliger
> et vandreservoir, der kun er noget pseudo-natur. Og mon ikke du er en dem
> der har økonomiske interesser i at søen bliver bevaret - nå ja det er jo
> også i Morten Korchs ånd, at kæmpe de ejendomsmæssige interesser...

Min hentydning til Morten Korch har årsag i, at du tilsyneladende ikke er
klar over, at næsten al dansk natur er menneskeskabt eller i alt fald
kraftigt menneskepåvirket, og at det er på denne baggrund vi skal træffe
vores valg om, hvordan vi bevarer en rig natur og får en rigere natur.

Det er også andre naturinteresser end lystfiskerinteresserne, er der ikke?!

Du gør sagen en bjørnetjeneste ved at reducere problemerne til
"følelsesporno"! Hvad jeg synes du har kraftige tendenser til at gøre!


Poul Evald



Per A. Hansen (30-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 30-04-07 13:31


"Niels Riis Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:4632F459.2000308@niels-ebbesen.net...
>
> Poul Evald Hansen wrote:
>
>> Hvad da?
> Et vandreservoir...

Et lille vandreservoir i naturen kaldes for en *dam*.
Et noget større reservoir større kaldes for en *sø*.
Et langt større kaldes for et indhav - og et endnu større
vandreservoir kaldes fore et Ocean. Sådan hænger det sammen.
Bevar Tangesøen (=vandkraftsøen) af hensyn til biodiversiteten og
naturen.
--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Niels Riis Ebbesen (03-05-2007)
Kommentar
Fra : Niels Riis Ebbesen


Dato : 03-05-07 12:09


Per A. Hansen wrote:

> Bevar Tangesøen (=vandkraftsøen) af hensyn til biodiversiteten og
> naturen.


Tange Sø er en unaturlig opstemning, som forhindrer faunaens fri passage,
og søen tilfører ikke Gudenåsystemet nye biotoptyper som ikke allerede
findes, Tange Sø berøver derimod Gudenåen for nogle meget vigtige
biotoptyper, som ikke findes andre steder i åen.

Tange Sø og Tange Værket er skamstøtter over vores rovdrift på naturens
resoucer, og da Tange Værkets elproduktion nemt kan erstattes med
miljøvenlig vindenergi, så er der ikke nogen undskyldninger for ikke at
nedlægge værket og fjerne opstemningen.

--
Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen
http://www.niels-ebbesen.net - grafiker, fotograf & webdesigner
http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv
http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner


Per A. Hansen (06-05-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 06-05-07 09:21


"Niels Riis Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:4639C2DB.7050507@niels-ebbesen.net...
>
> Per A. Hansen wrote:
>
>> Bevar Tangesøen (=vandkraftsøen) af hensyn til biodiversiteten og
>> naturen.
>
>
> Tange Sø er en unaturlig opstemning, som forhindrer faunaens fri passage,
> og søen tilfører ikke Gudenåsystemet nye biotoptyper som ikke allerede
> findes, Tange Sø berøver derimod Gudenåen for nogle meget vigtige
> biotoptyper, som ikke findes andre steder i åen.

Det er en kendsgerning, at passagen af fisk gennem systemet har sat rekord -
ikke?
Jeg har efterlyst, hvad du lægger i ordet "biodiversitet" når der er tale om
den sø, der forsyner Tangeværket med vand. Du kommer heller ikke ind på,
hvad der lægger i ordet "biotop"
i denne forbindelse. Måske har du ret - måske ikke.
At man har berøvet Gudenåen nogle biotoper lyder for mig som noget teori, da
Tangesøen har eksisteret i næsten 100 år. Prøv at bruge dit argument på alle
de "kunstige" søer,
som man har etableret gennem de senere år rundt omkring - de skulle så
sløjfes igen,
hvis dit argument holder vand.


> Tange Sø og Tange Værket er skamstøtter over vores rovdrift på naturens
> resoucer, og da Tange Værkets elproduktion nemt kan erstattes med
> miljøvenlig vindenergi, så er der ikke nogen undskyldninger for ikke at
> nedlægge værket og fjerne opstemningen.

Lad mig gentage - der er ikke tale om at erstatte Tangeværkets elproduktion
- der er tale om at bevare et kulturhistorisk anlæg, der blev etableret af
fremsynede
mænd, der ville industrialisere området og dermed skaffe arbejde.
Dit argument med erstatning med andre alternative energikilder er falskt -
der er
intet, der forhindrer, at man opfører de alternative energikilder, du
nævner -
og bevarer Tangeværket. Er vi ikke enig om, at det sparer miljøet for langt
mere CO2 end din løsning?

Du har ikke overbevist mig om, at projektet alene hviler på nogle snævre
fritidsfisker-interesser.
Hvis du vil øge biodiversiteten og sikre biotoperne bedst mulige vilkår, så
støt mit forslag - forbyd jagt og fiskeri i og omkring Gudenåen.
At tørlægge søen nu vil være en katastrofe - myg, døgnfluer og sum har vi
nok af.

Jeg er ikke blind for, at der kan være visse fordele ved projektet - men når
man
bevidst ignorerer ulemperne bliver jeg skeptisk.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen









Max (28-04-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 28-04-07 08:39

Hej Poul

>> Det er jo ingen sø :)
>>
> Hvad da?

Normalt kalder man sådan noget en dam :)

--
Mvh Max



Hans.. (27-04-2007)
Kommentar
Fra : Hans..


Dato : 27-04-07 18:28

Nyt emne HØRT -HØRT



"Per A. Hansen" <xper.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:LK_Xh.16$jo5.15@news.get2net.dk...
>
> "Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
> news:46228654$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Hej Kim
>>
>>> Nu har det ligget der i 100 år og produceret strøm , og nogle af de
>>
>> Og hvad så, Gudenåen flød frit mindst 15.000 år før nogle griske
>> personer ødelagde det.
>
> Knæk og bræk (med tryk på sidste ord.)
>
> Det var ikke griske personer, der opførte værket, men fremsynede
> folk, der menete at vi her i landet skulle indføre elektriciteten og
> vi skulle have en industri.
> Du bør kunne fremlægge dokumentation på personer eller personkredse, der
> har
> tjent kassen på at opføre Tangeværket. Det kan du ikke, for det var
> samfundet, der
> høstede fordele af at blive elektricificeret.
>
> Man må her i landet kunne indse, at vi ikke kan leve at at lege
> turister i eget land - der skal være en produktion til at betale for
> de utallige Toyotaer, japanske kikkerter m.m., som man ser ude i naturen.
> Vi kan ikke leve af at sælge billeder af Skarver, Laks o.a. til
> japanerne - vel?
>
> Tangeværket og vandkraftsøen bør bibeholdes, i stedet kunne man så
> finde andre og bedre måder til at forbedre faunapassagen.
> Og så kunne man jo endelig forbedre biodiversiteten ved helt at forbyde
> at fiske i Gudenåen til gavn for naturen.
>
> --
>
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen
>



Poul E Hansen (17-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 17-04-07 21:22

On 16 Apr., 09:59, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelsenews:1176542484.886081.301730@d57g2000hsg.googlegroups.com...
> On 12 Apr., 13:22, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
>
> > "Steen Lindkvist Nielsen" <slind...@post8.tele.dk> skrev i en
> > meddelelsenews:461cf6e9$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
> >> Der er loft over de midler, som samfundet har stillet til rådighed. Hvis
> >> man
> > p.g.a. lobbyarbejde
> > fremmer et projekt, går det ud over et andet. Det fejlslagne projekt med
> > "tilbageføring" af Skjernåen
> > er et eksempel på, at mange langt mere udmærkede naturprojekter blev
> > udsat/skrottet fordi pengene
> > blev brugt.
> >På hvilken måde mener du skjern å- projektet er fejlslagent?
>
> På alle punkter. Som du måske allerede ved, så er det lykkedes for

Det kan man ikke påstå, når der er kommet en sjælden, værdifuld natur
omkring åen.
> miljø- og naturinteresser at ødelægge livet i Ringkøbing Fjord.
> Nu har Søsalat og Krabber overtaget området, hvor de tidligere blev
> landet mansser af fisk. Når der er så mange krabber skyldes det, at
> der (næsten) ingen fladfisk er tilbage.
> De oversvømmede arealer i området må betegnes som sump, hvor den
> udsatte laksesmolt søger hen og mister instinktet for at søge mod havet.
> Til glæde for mange naturvenners foretrukne fugl - Skarven - der tømmer
> området for fladfisk og lakseyngel.
Der er vel ikke noget mærkeligt i at nogle fisk ædes før de når
havet.
Men er det unaturligt mange? Der må også være blevet bedre
gydemuligheder.
Har det med fladfiskene noget med ferskvandsfordelingen at gøre?


Per A. Hansen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 18-04-07 08:33


"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1176841330.293972.145370@y5g2000hsa.googlegroups.com...
On 16 Apr., 09:59, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en
> meddelelsenews:1176542484.886081.301730@d57g2000hsg.googlegroups.com...
> On 12 Apr., 13:22, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
>
> > "Steen Lindkvist Nielsen" <slind...@post8.tele.dk> skrev i en
> > meddelelsenews:461cf6e9$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
> >> Der er loft over de midler, som samfundet har stillet til rådighed.
> >> Hvis
> >> man
> > p.g.a. lobbyarbejde
> > fremmer et projekt, går det ud over et andet. Det fejlslagne projekt med
> > "tilbageføring" af Skjernåen
> > er et eksempel på, at mange langt mere udmærkede naturprojekter blev
> > udsat/skrottet fordi pengene
> > blev brugt.
> >På hvilken måde mener du skjern å- projektet er fejlslagent?
>
> På alle punkter. Som du måske allerede ved, så er det lykkedes for

>Det kan man ikke påstå, når der er kommet en sjælden, værdifuld natur
>omkring åen.

Det lyder som en påstand - nævn gerne nogle eksempler.
Tro ikke for meget på de miljømyndigheder, der krampagtigt leder efter
"beviser" på projektets succes.
Sandheden er, at det du kalder "sjælden, værdifuld nartur" dækker over
et stort sumpområde. Man fik ikke fjernet græsser og buske inden man
oversvømmede området.
Naive mennesker mener at Storken vender tilbage - her i gruppen er der
tilbudt
væddemål (en økologisk øl) på at den indfinder sig efter 10 år efter
projektstart. Storken kommer ikke. Den flyver udenom området ligesom
de andre trækfygle, der plejede at fouragere her.

>> miljø- og naturinteresser at ødelægge livet i Ringkøbing Fjord.
>> Nu har Søsalat og Krabber overtaget området, hvor de tidligere blev
>> landet mansser af fisk. Når der er så mange krabber skyldes det, at
>> der (næsten) ingen fladfisk er tilbage.
>> De oversvømmede arealer i området må betegnes som sump, hvor den
>> udsatte laksesmolt søger hen og mister instinktet for at søge mod havet.
>> Til glæde for mange naturvenners foretrukne fugl - Skarven - der tømmer
>> området for fladfisk og lakseyngel.

>Der er vel ikke noget mærkeligt i at nogle fisk ædes før de når
>havet.

Fladfisk vandrer ikke ud i havet. Det gør Helten heller ikke.

>Men er det unaturligt mange? Der må også være blevet bedre
>gydemuligheder.

De er stort set væk. Skrubbernes gydemuligheder er stort set uændret.
Skrubberne fik gode forhold for mange år siden, da man på frivillig plan
fjernede grøden fra Skjern Å og fra Omme Å. Tidligere blev den ført ud i
Fjorden og rådnede op.
Så kom fladfiskene tilbage - men efter projektet er de næsten væk.
Prøv at se, hvor mange, der lever af at fiske i Fjorden nu - i forhold til
tidligere.

>Har det med fladfiskene noget med ferskvandsfordelingen at gøre?

Nej - som jeg nævnte, bliver de ædt af Skarven.
Man har sat radiosendere ind i fiskene, der efterfølgende kunne spores
som "flyvefisk" - i maven på en Skarv.
Skarven æder så utrolig mange laksesmolt, at Amtet en overgang
lukkede for tilskud til opdrættet.
Det nye, kostbare projekt begunstiger Skarven, idet laksesmolten
ledes ind i den kunstige lavbundede sø, som reelt tjener som et
spisekammer for Skarven.
Det mest effektive naturprojekt ved Skjern Å var gratis. Nogle vilde
mink (sikkert lukket ud af Dyrenes Befrielsesfront) svømmede over på
en ø, hvor Skarven ynglede. Det sikrede at bestanden ikke voksede.
Nu går bestanden tilbage i takt med at fødegrundlaget forsvinder.
Skarven er en fantastisk fugl. Den kan dykke mellem 50-100 m i
jagten på diverse fisk.

Natur- og miljøinteresser har på få år opfyldt tidl. miljøminister
Chr. Christensens spådom - "fuglene er væk, fiskene er væk."

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen






Poul E Hansen (18-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 18-04-07 20:41

On 18 Apr., 09:33, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelsenews:1176841330.293972.145370@y5g2000hsa.googlegroups.com...
> On 16 Apr., 09:59, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
>
>
>
> > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en
> > meddelelsenews:1176542484.886081.301730@d57g2000hsg.googlegroups.com...
> > On 12 Apr., 13:22, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
>
> > > "Steen Lindkvist Nielsen" <slind...@post8.tele.dk> skrev i en
> > > meddelelsenews:461cf6e9$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > >> Der er loft over de midler, som samfundet har stillet til rådighed.
> > >> Hvis
> > >> man
> > > p.g.a. lobbyarbejde
> > > fremmer et projekt, går det ud over et andet. Det fejlslagne projekt med
> > > "tilbageføring" af Skjernåen
> > > er et eksempel på, at mange langt mere udmærkede naturprojekter blev
> > > udsat/skrottet fordi pengene
> > > blev brugt.
> > >På hvilken måde mener du skjern å- projektet er fejlslagent?
>
> > På alle punkter. Som du måske allerede ved, så er det lykkedes for
> >Det kan man ikke påstå, når der er kommet en sjælden, værdifuld natur
> >omkring åen.
>
> Det lydet som en påstand - nævn gerne nogle eksempler.
Der er kommet mange flere vandfugle, talmæssigt og , gætter jeg på
(jeg er ikke biolog) også artsmæssigt. Det sker måske normalt med den
slags naturprojekter, men der er også skestorken som yngler der samt
havørnen som finder føde der. De må siges at være sjældne og
interessante.

Her er et citat fra http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Genopretning+af+Skjern+%C3%85dal/


''De største ændringer skyldes, at området ikke længere afvandes. Det
har bl.a. resulteret i at vandstanden i området er steget, og
der er opstået mange små søer i ådalen. Dertil kommer at åen af og til
går over sine bredder og oversvømmer de lavtliggende arealer. Vigtigt
er det også at åen nu igen snor sig. Det skaber større
variation i bund- og strømforhold og dermed også flere levesteder for
fisk, vandinsekter og vandplanter. Samlet set har genopretningen
skabt et meget mere varieret naturområde.''
- som du selvfølgelig er velkommen til at modsige.

Det bliver dog også nævnt på siden at området er under stadig
forandring og at man kan, afhængigt af hvordan det plejes, forvente
at der vil indvandre flere typiske engplanter (af hvilke mange sikkert
er sjældne).

Det er desuden ikke kun hvilke arter der lever der, der betyder noget.
Netop det du nævner med at alt krattet ikke er fjernet, betragter jeg
som en kvalitet. De fysiske forhold, som den store å der slynger sig,
sumpe og krat og varieret vegetation er med til at gøre det
facinerende. Det skal være et område med små øer sumpe og, synes jeg,
småskove, som man kan udforske og ikke bare et vandøb man kan køre ud
til og tage et billede af og glæde sig over at der er masser af fugle.
Det er overordnet set også ting, som har betydning for dyre og
plantelivet.

> Tro ikke for meget på de miljømyndigheder, der krampagtigt leder efter
> "beviser" på projektets succes.
> Sandheden er, at det du kalder "sjælden, værdifuld nartur" dækker over
> et stort sumpområde. Man fik ikke fjernet græsser og buske inden man
> oversvømmede området.
> Naive mennesker mener at Storken vender tilbage - her i gruppen er der
> tilbudt
> væddemål (en økologisk øl) på at den indfinder sig efter 10 år efter
> projektstart. Storken kommer ikke. Den flyver udenom området ligesom
> de andre trækfygle, der plejede at fouragere her.
> >> miljø- og naturinteresser at ødelægge livet i Ringkøbing Fjord.
> >> Nu har Søsalat og Krabber overtaget området, hvor de tidligere blev
> >> landet mansser af fisk. Når der er så mange krabber skyldes det, at
> >> der (næsten) ingen fladfisk er tilbage.
> >> De oversvømmede arealer i området må betegnes som sump, hvor den
> >> udsatte laksesmolt søger hen og mister instinktet for at søge mod havet.
> >> Til glæde for mange naturvenners foretrukne fugl - Skarven - der tømmer
> >> området for fladfisk og lakseyngel.
> >Der er vel ikke noget mærkeligt i at nogle fisk ædes før de når
> >havet.
>
> Fladfisk vandrer ikke ud i havet. Det gør Helten heller ikke.
Jeg kunne forestille mig at særlig fladfisk der gemmer sig på bunden
er særligt sårbare i sumpene. Men skarven skal nok nyde dem. Der er
nogen der mener, at i og med der kommer fler havørne, og de vænner sig
til at spise skarv, vil de kunne holde bestanden nede.
Hvor meget er helten gået tilbage i fjorden?
>
> >Men er det unaturligt mange? Der må også være blevet bedre
> >gydemuligheder.
>
> De er stort set væk. Skrubbernes gydemuligheder er stort set uændret.
> Skrubberne fik gode forhold for mange år siden, da man på frivillig plan
> fjernede grøden fra Skjern Å og fra Omme Å. Tidligere blev den ført ud i
> Fjorden og rådnede op.
> Så kom fladfiskene tilbage - men efter projektet er de næsten væk.
> Prøv at se, hvor mange, der lever af at fiske i Fjorden nu - i forhold til
> tidligere.
>
> >Har det med fladfiskene noget med ferskvandsfordelingen at gøre?
>
> Nej - som jeg nævnte, bliver de ædt af Skarven.
> Man har sat radiosendere ind i fiskene, der efterfølgende kunne spores
> som "flyvefisk" - i maven på en Skarv.
> Skarven æder så utrolig mange laksesmolt, at Amtet en overgang
> lukkede for tilskud til opdrættet.
> Det nye, kostbare projekt begunstiger Skarven, idet laksesmolten
> ledes ind i den kunstige lavbundede sø, som reelt tjener som et
> spisekammer for Skarven.
> Det mest effektive naturprojekt ved Skjern Å var gratis. Nogle vilde
> mink (sikkert lukket ud af Dyrenes Befrielsesfront) svømmede over på
> en ø, hvor Skarven ynglede. Det sikrede at bestanden ikke voksede.
Hvis der er ræve i området skyder man dem forhåbentlig ikke.

> Nu går bestanden tilbage i takt med at fødegrundlaget forsvinder.
> Skarven er en fantastisk fugl. Den kan dykke mellem 50-100 m i
> jagten på diverse fisk.
>
> Natur- og miljøinteresser har på få år opfyldt tidl. miljøminister
> Chr. Christensens spådom - "fuglene er væk, fiskene er væk."
Der er vel bare nogle andre fugle, endda flere? Og har snæbelen (er
det den laks vi taler om) ikke fået bedre gydemuligheder?
>
> --
>
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen



Per A. Hansen (19-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 19-04-07 09:00


"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1176925289.190960.166920@n59g2000hsh.googlegroups.com...
On 18 Apr., 09:33, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en
> meddelelsenews:1176841330.293972.145370@y5g2000hsa.googlegroups.com...
> On 16 Apr., 09:59, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
>
>
>
> > "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en
> > meddelelsenews:1176542484.886081.301730@d57g2000hsg.googlegroups.com...
> > On 12 Apr., 13:22, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
>
> > > "Steen Lindkvist Nielsen" <slind...@post8.tele.dk> skrev i en
> > > meddelelsenews:461cf6e9$0$90274$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > På alle punkter. Som du måske allerede ved, så er det lykkedes for
> >Det kan man ikke påstå, når der er kommet en sjælden, værdifuld natur
> >omkring åen.
>
> Det lydet som en påstand - nævn gerne nogle eksempler.

>Der er kommet mange flere vandfugle, talmæssigt og , gætter jeg på
>(jeg er ikke biolog) også artsmæssigt. Det sker måske normalt med den
>slags naturprojekter, men der er også skestorken som yngler der samt
>havørnen som finder føde der. De må siges at være sjældne og
>interessante.
>Her er et citat fra
>http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Genopretning+af+Skjern+%C3%85dal/
.......
Flere fugle af samme art øger ikke biodiversiteten.
Men ovenstående bekræfter godt, hvad jeg tidligere skrev - tilhængere af
projektet (her DMU) vil naturligvis
lede med lys og lygte efter ting, der kan retfærdiggøre de mange millioner
kr. som kunne være
gået til mange andre naturprojekter, som engagerede medlemmer af DN o.a.
foreninger, tumler
med.

Skestorken var etableret *inden* man begyndte - den yngler desuden ikke i
projektområdet, men udenfor. At DMU bruger den som argument for succesen
viser
hvad jeg tidligere skrev - man manipulerer groft - hvorfor er der ingen, der
reagerer?
Det samme forhold gælder de andre "sjældne" fugle, der nævnes. De var i
forvejen etableret
i det nærliggende reservat - Tipperne. Efter min mening har vi en overvægt
af fuglereservater.
Det går f.eks. ud over reservater til planter, dyr og insekter. Måske
skyldes det jægerinteresser?

>Det bliver dog også nævnt på siden at området er under stadig
>forandring og at man kan, afhængigt af hvordan det plejes, forvente
>at der vil indvandre flere typiske engplanter (af hvilke mange sikkert
>er sjældne).

De *sjældne* planter, som man også nævner, har været der hele tiden.
Planter kommer ikke bare forbi og etsblerer sig.
DMU *glemmer* at fortælle, hvor mange sjældnie planter, der er druknet i
projektet.
Jeg regner med, at de fleste af disse *sjældne* planter findes i det areal,
der ligger mellem Borris og
den gamle hovedvej 18 - altså udenfor det store areal, der er oversvømmet.
DMU fortæller ikke,
hvor de finde de såkaldte sjældne planter ( som e.p. har været der hele
tiden)

>Det er desuden ikke kun hvilke arter der lever der, der betyder noget.
>Netop det du nævner med at alt krattet ikke er fjernet, betragter jeg
>som en kvalitet. De fysiske forhold, som den store å der slynger sig,
>sumpe og krat og varieret vegetation er med til at gøre det
>facinerende. Det skal være et område med små øer sumpe og, synes jeg,
>småskove, som man kan udforske og ikke bare et vandøb man kan køre ud
>til og tage et billede af og glæde sig over at der er masser af fugle.
>Det er overordnet set også ting, som har betydning for dyre og
>plantelivet.

Du er ikke kendt i området kan jeg se.
Der er netop ikke den store variation i sumpområdet - Lysesiv, Mosebunke og
Gråpil
står med fødderne i vand og mistrives. Det er de overvejende arter i
vandet - ikke noget
særligt imponerende biodiversitet.

Der er 2 arealer - det mindre, der omfatter Ånum mose, svarer til dine
ønsker.
Det areal burde aldrig være reguleret - det blev tilføjet af
Landbrugsministeriet udenom
de lokale ønsker. Angiveligt for at det tidligere landbvindingsprojekt
skulle være Nordeuropas
største.
Mine bemærkninger drejer sig om det ca. 3000 ha store areal, hvor du ikke
kan gå rundt
og nyde sumplivet. Man kan end ikke sejle rundt som man kan på søen ved
Tangeværket.
Her er ingen træer - kun oversvømmede småbuske, som S&N ikke fik nået at
fjerne inden
man ledte vand ind i området. Sjusket arbejde - måske havde man for travl
med at jage i
området?

>Jeg kunne forestille mig at særlig fladfisk der gemmer sig på bunden
>er særligt sårbare i sumpene. Men skarven skal nok nyde dem. Der er
>nogen der mener, at i og med der kommer fler havørne, og de vænner sig
>til at spise skarv, vil de kunne holde bestanden nede.
>Hvor meget er helten gået tilbage i fjorden?

Du blander det lidt sammen - jeg talte om fladfisken i Ringkøbing Fjord -
det er
den, der er lagt død - ikke Skjern Å området.
Hele projektet startede med at man ville forbedre forholdene i denne fjord -
det blev så i
stedet til et "naturgenopretningsprojekt" - og man ødelagde Fjordens liv.
Man øgede saltholdigheden for at få større sigtdybde, og opnåede at det
rodzoneanlæg langs
bredderne trivedes dårligere med dårligere rensning til følge.
En anden ting var de tonsvis af fisk, der døde af saltchok. Det fortæller
biologerne ikke gerne om,
jeg fik det at vide af en erhvervsfisker.

....
>> Det mest effektive naturprojekt ved Skjern Å var gratis. Nogle vilde
>> mink (sikkert lukket ud af Dyrenes Befrielsesfront) svømmede over på
>> en ø, hvor Skarven ynglede. Det sikrede at bestanden ikke voksede.

>Hvis der er ræve i området skyder man dem forhåbentlig ikke.

Ræve trives ikke i sumparealer, de har bedre vilkår længere inde i landet,
hvor
de store flokke gæs nu provianterer.
(Jeg skrev om svømmende mink - nogle mener de fik lidt hjælp til transporten
til
øen, hvor Skarven yngler).

> Nu går bestanden tilbage i takt med at fødegrundlaget forsvinder.
> Skarven er en fantastisk fugl. Den kan dykke mellem 50-100 m i
> jagten på diverse fisk.
>
>> Natur- og miljøinteresser har på få år opfyldt tidl. miljøminister
>> Chr. Christensens spådom - "fuglene er væk, fiskene er væk."

>Der er vel bare nogle andre fugle, endda flere? Og har snæbelen (er
>det den laks vi taler om) ikke fået bedre gydemuligheder?

Projektet har ganske rigtigt givet plads til flere fugle - du kan se nogle
af dem
på billederne på linket - de stammer fra Skjern Å arealet.
Både Helt og Snæbel har dårligere gydemuligheden end tidligere.

Spørgsmålet er, om 2000 Blishøns og 20.000 Måger er en større oplevelse
end det halve antal?
Det er især mågerne, der er vokset i antal, de hjælper Skarven med at høste
fisk fra fjorden - og gøde arealerne.
Projektet skulle formindske kvælstofudledningen til fjorden - læs om det på
linket, tallene stammer fra udredningsarbejdet forud for projektet.
De holder ikke vand, for de store mængder blågrønalger om sommeren sørger
for, at der tilføres en masse kvælstof til arealerne.

Men kom endelig og se på arealerne - der er skam mange fugle, især måger.

Ellers må jeg henvise til mit link, hvor du kan finde nogle svar - og
desuden
er der nogle kildehenvisninger.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen








Poul E Hansen (21-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 21-04-07 22:59

On 19 Apr., 10:00, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:

< ... >

> >Der er kommet mange flere vandfugle, talmæssigt og , gætter jeg på
> >(jeg er ikke biolog) også artsmæssigt. Det sker måske normalt med den
> >slags naturprojekter, men der er også skestorken som yngler der samt
> >havørnen som finder føde der. De må siges at være sjældne og
> >interessante.
> >Her er et citat fra
> >http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Genopretning+af+Skjern+%C3%85dal/
>
> ......
> Flere fugle af samme art øger ikke biodiversiteten.
> Men ovenstående bekræfter godt, hvad jeg tidligere skrev - tilhængere af
> projektet (her DMU) vil naturligvis
> lede med lys og lygte efter ting, der kan retfærdiggøre de mange millioner
> kr. som kunne være
> gået til mange andre naturprojekter, som engagerede medlemmer af DN o.a.
> foreninger, tumler
> med.
Vil du uddybe dette?
>
> Skestorken var etableret *inden* man begyndte - den yngler desuden ikke i
> projektområdet, men udenfor. At DMU bruger den som argument for succesen
> viser
> hvad jeg tidligere skrev - man manipulerer groft - hvorfor er der ingen, der
> reagerer?

Skestorken er ikke nævnt på linket - men de nævner den muligvis
andetsteds.
Mon ikke skestorken forestrækker at slå sig ned et sted som er en del
af et større område der vil kunne bruges af dem?

> Det samme forhold gælder de andre "sjældne" fugle, der nævnes. De var i
> forvejen etableret
> i det nærliggende reservat - Tipperne. Efter min mening har vi en overvægt
> af fuglereservater.
> Det går f.eks. ud over reservater til planter, dyr og insekter. Måske
> skyldes det jægerinteresser?
Og måske især vandfugle. Hvad ville du synes om, at større dele af
området blev til skov?

> >Det bliver dog også nævnt på siden at området er under stadig
> >forandring og at man kan, afhængigt af hvordan det plejes, forvente
> >at der vil indvandre flere typiske engplanter (af hvilke mange sikkert
> >er sjældne).
>
> De *sjældne* planter, som man også nævner, har været der hele tiden.
Men vel på et mindre areal? Ellers burde man måske have opkøbt jord
til genopretningen endnu længere væk fra åen. Hvad fik storken væk fra
området og hvad kan få den tilbage?.

> >Det er desuden ikke kun hvilke arter der lever der, der betyder noget.
> >Netop det du nævner med at alt krattet ikke er fjernet, betragter jeg
> >som en kvalitet. De fysiske forhold, som den store å der slynger sig,
> >sumpe og krat og varieret vegetation er med til at gøre det
> >facinerende. Det skal være et område med små øer sumpe og, synes jeg,
> >småskove, som man kan udforske og ikke bare et vandøb man kan køre ud
> >til og tage et billede af og glæde sig over at der er masser af fugle.
> >Det er overordnet set også ting, som har betydning for dyre og
> >plantelivet.
>
> Du er ikke kendt i området kan jeg se.
> Der er netop ikke den store variation i sumpområdet - Lysesiv, Mosebunke og
> Gråpil
> står med fødderne i vand og mistrives. Det er de overvejende arter i
> vandet - ikke noget
> særligt imponerende biodiversitet.
>
> Der er 2 arealer - det mindre, der omfatter Ånum mose, svarer til dine
> ønsker.
> Det areal burde aldrig være reguleret - det blev tilføjet af
> Landbrugsministeriet udenom
> de lokale ønsker. Angiveligt for at det tidligere landbvindingsprojekt
> skulle være Nordeuropas
> største.
> Mine bemærkninger drejer sig om det ca. 3000 ha store areal, hvor du ikke
> kan gå rundt
> og nyde sumplivet. Man kan end ikke sejle rundt som man kan på søen ved
> Tangeværket.
> Her er ingen træer - kun oversvømmede småbuske, som S&N ikke fik nået at
> fjerne inden
> man ledte vand ind i området. Sjusket arbejde - måske havde man for travl
> med at jage i
> området?

Nej jeg er ikke kendt i området. Jeg må sige, at på et af billederne,
på siden jeg henviste til, ser der lidt bart ud omkring åen, der vel
snor sig, men ellers ser ret ensformig ud. Men det betyder da noget at
der ikke bare er (almindelige) marker ud for den. På et andet af
billederne ser man åen (ved oversvømmet tilstand) med et mere
udflydende vandspejl, men de landtanger der er midt nederst i billedet
er nok nogle man ikke så nemt kan bevæge sig ud på; det tørre land
udenfor danner en lige linie, med de ufremkommelige sumpe.

< ... >

> Projektet har ganske rigtigt givet plads til flere fugle - du kan se nogle
> af dem
> på billederne på linket - de stammer fra Skjern Å arealet.
> Både Helt og Snæbel har dårligere gydemuligheden end tidligere.
>
> Spørgsmålet er, om 2000 Blishøns og 20.000 Måger er en større oplevelse
> end det halve antal?
Der er vel også kommet flere arter.

Det lyder ikke så smart, det du skrev om, at man har lavet en kunstig
(stor) lavvandet sø, (Hestholm Sø) hvor laksemolten bliver spist. Så
går det nok bedre at åen delvist oversvømmer nogle arealer, så længe
der midt i åen er en passende strøm, som leder lakseungerne på vej.




Per A. Hansen (22-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 22-04-07 16:37


"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1177192762.831539.57380@l77g2000hsb.googlegroups.com...
On 19 Apr., 10:00, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:

< ... >

>> Skestorken var etableret *inden* man begyndte - den yngler desuden ikke i
>> projektområdet, men udenfor. At DMU bruger den som argument for succesen
>> viser
>> hvad jeg tidligere skrev - man manipulerer groft - hvorfor er der ingen,
>> der
>> reagerer?

>Skestorken er ikke nævnt på linket - men de nævner den muligvis
>andetsteds.

Det gør man ofte - men fint nok at DMU har fundet ud af det.

>> Det samme forhold gælder de andre "sjældne" fugle, der nævnes. De var i
>> forvejen etableret
>> i det nærliggende reservat - Tipperne. Efter min mening har vi en
>> overvægt
>> af fuglereservater.

>Og måske især vandfugle. Hvad ville du synes om, at større dele af
>området blev til skov?

Der kan ikke vokse træer i området - det er jo oversvømmet.

>> De *sjældne* planter, som man også nævner, har været der hele tiden.

>men vel på et mindre areal? Ellers burde man måske have opkøbt jord
>til genopretningen endnu længere væk fra åen.

Staten kan bare ikke ekspropriere al den jord, de vil. Det kunne man i selve
det
område, der omfattede de arealer, der hørte til Skjern Å området. De udenfor
liggende
arealer kommer ikke ind under begrebet "almenvellet".
S&N gav en god overpris for arealerne, de, der ikke ville sælge blev
eksproprieret, selv om
daværende miljøminister, Lone Dybkjær, højt og helligt lovede, at der ikke
skulle ske
ekspropriation, alt skulle ske på frivillighedens basis.
Moralen er, at man ikke kan stole på miljø-interesser.

>Hvad fik storken væk fra
>området og hvad kan få den tilbage?.

Prøv at besøge området engang - og du vil opdage, at storken ikke hører
hjemme
her. Storken er ikke evn vadefugl, den foretrækker engarelaer - gerne med
gode
fugtighedsforhold. Storken er stort set altædende - men er ikke god til at
fange fisk.
Skjernå-området er et vådområde - ikke et engareal - derfor kommer der ikke
storke i
dette område, de trives bedre længere inde i landet.

........
>> Det areal burde aldrig være reguleret - det blev tilføjet af
>> Landbrugsministeriet udenom
>> de lokale ønsker. Angiveligt for at det tidligere landbvindingsprojekt
>> skulle være Nordeuropas
>> største.
>> Mine bemærkninger drejer sig om det ca. 3000 ha store areal, hvor du ikke
>> kan gå rundt
>> og nyde sumplivet. Man kan end ikke sejle rundt som man kan på søen ved
>> Tangeværket.
>> Her er ingen træer - kun oversvømmede småbuske, som S&N ikke fik nået at
>> fjerne inden
>> man ledte vand ind i området. Sjusket arbejde - måske havde man for travl
>> med at jage i
>> området?

>Nej jeg er ikke kendt i området. Jeg må sige, at på et af billederne,
>på siden jeg henviste til, ser der lidt bart ud omkring åen, der vel
>snor sig, men ellers ser ret ensformig ud. Men det betyder da noget at
>der ikke bare er (almindelige) marker ud for den. På et andet af
>billederne ser man åen (ved oversvømmet tilstand) med et mere
>udflydende vandspejl, men de landtanger der er midt nederst i billedet
>er nok nogle man ikke så nemt kan bevæge sig ud på; det tørre land
>udenfor danner en lige linie, med de ufremkommelige sumpe.

Arealerne nær Borris (Sønderskov) ligger umiddelbart op af landrugsarealer.
Her vil storke trives godt - der har tidligere være en del rugende par her.
På de store vidder kan ingen færdes på normal måde.
Før Skjernåens regulering i 60erne kom der stort set ingen ud i området,
mange arealer var oversvømmet i 75% af året. Høbjergning kunne kun
ske i sjældne tilfælde - ifølge ældre landmænd.
Efter reguleringen, hvor man dæmmede op for vandet fra Midtjylland, blev der
farbart - og masser af mennesker kom ud i naturen.
Nu skal man have en kraftig kikkert med for at se noget.

>> Projektet har ganske rigtigt givet plads til flere fugle - du kan se
>> nogle
>> af dem
>> på billederne på linket - de stammer fra Skjern Å arealet.
>> Både Helt og Snæbel har dårligere gydemuligheden end tidligere.
>
>> Spørgsmålet er, om 2000 Blishøns og 20.000 Måger er en større oplevelse
>> end det halve antal?

>Der er vel også kommet flere arter.

Sikkert ikke flere, end man kan finde på Tipperne i forvejen.


>Det lyder ikke så smart, det du skrev om, at man har lavet en kunstig
>(stor) lavvandet sø, (Hestholm Sø) hvor laksemolten bliver spist. Så
>går det nok bedre at åen delvist oversvømmer nogle arealer, så længe
>der midt i åen er en passende strøm, som leder lakseungerne på vej.

Ideen er, at hele arealet skal oversvømmes. Man kan ikke spærre af for
laksesmolten -
ellers var det en udmærket ide.
Problemet med oversvømmelsen er, at S&N ikke fik fjernet krat og bevoksning,
inden
Sv. Auken kom og lukkede op for vandet.

For ikke at tabe tråden helt kan jeg tilføje, at Tangeværkets årsproduktion
er på ca.
12 mio. kWh, hvilket langt overstiger, hvad en alm. vindmølle kan præstere.
Tangeværket sparer atmosfæren for ca. 5700 tons CO2, 10 tons svovlilter og
11 tons
NOx. Det er lærerigt at se, at partier der markedsfører sig som "grønne"
partier med
CO2 på dagsordenen, går ind for at øge CO2-udledningen.

Man har talt 4000 fisk, der passerede forbi værket - et svar på et tidligere
stillet
spørgsmål.
Vandkraftsøen er et fint sted for fritidsfolk med bade- svømme og
sejlmuligheder.
De muligheder har man ikke i Skjernå-området, det er for lavvandet. Det er
et
ego-projekt for jagt- og fiskeriinteresser. Skov & Naturstyrelsen, Danmarks
største
jordbesidder, har ingen problemer med at drive jagt.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Poul E Hansen (24-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 24-04-07 13:41

On 22 Apr., 17:36, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelsenews:1177192762.831539.57380@l77g2000hsb.googlegroups.com...
> On 19 Apr., 10:00, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
>
> < ... >
>
> >> Skestorken var etableret *inden* man begyndte - den yngler desuden ikke i
> >> projektområdet, men udenfor. At DMU bruger den som argument for succesen
> >> viser
> >> hvad jeg tidligere skrev - man manipulerer groft - hvorfor er der ingen,
> >> der
> >> reagerer?
> >Skestorken er ikke nævnt på linket - men de nævner den muligvis
> >andetsteds.
>
> Det gør man ofte - men fint nok at DMU har fundet ud af det.
>
> >> Det samme forhold gælder de andre "sjældne" fugle, der nævnes. De var i
> >> forvejen etableret
> >> i det nærliggende reservat - Tipperne. Efter min mening har vi en
> >> overvægt
> >> af fuglereservater.
> >Og måske især vandfugle. Hvad ville du synes om, at større dele af
> >området blev til skov?
>
> Der kan ikke vokse træer i området - det er jo oversvømmet.
>
> >> De *sjældne* planter, som man også nævner, har været der hele tiden.
> >men vel på et mindre areal? Ellers burde man måske have opkøbt jord
> >til genopretningen endnu længere væk fra åen.
>
> Staten kan bare ikke ekspropriere al den jord, de vil. Det kunne man i selve
> det
> område, der omfattede de arealer, der hørte til Skjern Å området. De udenfor
> liggende
> arealer kommer ikke ind under begrebet "almenvellet".
> S&N gav en god overpris for arealerne, de, der ikke ville sælge blev
> eksproprieret, selv om
> daværende miljøminister, Lone Dybkjær, højt og helligt lovede, at der ikke
> skulle ske
> ekspropriation, alt skulle ske på frivillighedens basis.
> Moralen er, at man ikke kan stole på miljø-interesser.
>
> >Hvad fik storken væk fra
> >området og hvad kan få den tilbage?.
>
> Prøv at besøge området engang - og du vil opdage, at storken ikke hører
> hjemme
> her. Storken er ikke evn vadefugl, den foretrækker engarelaer - gerne med
> gode
> fugtighedsforhold. Storken er stort set altædende - men er ikke god til at
> fange fisk.
> Skjernå-området er et vådområde - ikke et engareal - derfor kommer der ikke
> storke i
> dette område, de trives bedre længere inde i landet.
>
> .......
>
>
>
>
>
> >> Det areal burde aldrig være reguleret - det blev tilføjet af
> >> Landbrugsministeriet udenom
> >> de lokale ønsker. Angiveligt for at det tidligere landbvindingsprojekt
> >> skulle være Nordeuropas
> >> største.
> >> Mine bemærkninger drejer sig om det ca. 3000 ha store areal, hvor du ikke
> >> kan gå rundt
> >> og nyde sumplivet. Man kan end ikke sejle rundt som man kan på søen ved
> >> Tangeværket.
> >> Her er ingen træer - kun oversvømmede småbuske, som S&N ikke fik nået at
> >> fjerne inden
> >> man ledte vand ind i området. Sjusket arbejde - måske havde man for travl
> >> med at jage i
> >> området?
> >Nej jeg er ikke kendt i området. Jeg må sige, at på et af billederne,
> >på siden jeg henviste til, ser der lidt bart ud omkring åen, der vel
> >snor sig, men ellers ser ret ensformig ud. Men det betyder da noget at
> >der ikke bare er (almindelige) marker ud for den. På et andet af
> >billederne ser man åen (ved oversvømmet tilstand) med et mere
> >udflydende vandspejl, men de landtanger der er midt nederst i billedet
> >er nok nogle man ikke så nemt kan bevæge sig ud på; det tørre land
> >udenfor danner en lige linie, med de ufremkommelige sumpe.
>
> Arealerne nær Borris (Sønderskov) ligger umiddelbart op af landrugsarealer.
> Her vil storke trives godt - der har tidligere være en del rugende par her.
> På de store vidder kan ingen færdes på normal måde.
> Før Skjernåens regulering i 60erne kom der stort set ingen ud i området,
> mange arealer var oversvømmet i 75% af året. Høbjergning kunne kun
> ske i sjældne tilfælde - ifølge ældre landmænd.
> Efter reguleringen, hvor man dæmmede op for vandet fra Midtjylland, blev der
> farbart - og masser af mennesker kom ud i naturen.
> Nu skal man have en kraftig kikkert med for at se noget.
>
> >> Projektet har ganske rigtigt givet plads til flere fugle - du kan se
> >> nogle
> >> af dem
> >> på billederne på linket - de stammer fra Skjern Å arealet.
> >> Både Helt og Snæbel har dårligere gydemuligheden end tidligere.
>
> >> Spørgsmålet er, om 2000 Blishøns og 20.000 Måger er en større oplevelse
> >> end det halve antal?
> >Der er vel også kommet flere arter.
>
> Sikkert ikke flere, end man kan finde på Tipperne i forvejen.
>
> >Det lyder ikke så smart, det du skrev om, at man har lavet en kunstig
> >(stor) lavvandet sø, (Hestholm Sø) hvor laksemolten bliver spist. Så
> >går det nok bedre at åen delvist oversvømmer nogle arealer, så længe
> >der midt i åen er en passende strøm, som leder lakseungerne på vej.
>
> Ideen er, at hele arealet skal oversvømmes. Man kan ikke spærre af for
> laksesmolten -
> ellers var det en udmærket ide.
> Problemet med oversvømmelsen er, at S&N ikke fik fjernet krat og bevoksning,
> inden
> Sv. Auken kom og lukkede op for vandet.
>
> For ikke at tabe tråden helt kan jeg tilføje, at Tangeværkets årsproduktion
> er på ca.
> 12 mio. kWh, hvilket langt overstiger, hvad en alm. vindmølle kan præstere.
> Tangeværket sparer atmosfæren for ca. 5700 tons CO2, 10 tons svovlilter og
> 11 tons
> NOx. Det er lærerigt at se, at partier der markedsfører sig som "grønne"
> partier med
> CO2 på dagsordenen, går ind for at øge CO2-udledningen.
>
> Man har talt 4000 fisk, der passerede forbi værket - et svar på et tidligere
> stillet
> spørgsmål.
> Vandkraftsøen er et fint sted for fritidsfolk med bade- svømme og
> sejlmuligheder.
> De muligheder har man ikke i Skjernå-området, det er for lavvandet. Det er
> et
> ego-projekt for jagt- og fiskeriinteresser. Skov & Naturstyrelsen, Danmarks
> største
> jordbesidder, har ingen problemer med at drive jagt.
>
> --
>
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -

Jeg synes det er i orden at man beslutter sig for at Danmarks
vandrigeste å skal kunne udbrede sig. Fejlen var så, at man lovede at
der ikke ville ske ekspropriration. Men hvis området oversvømmes så
meget at der ikke kan vokse træer, er det for lille.


Poul E Hansen (28-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 28-04-07 22:12

On 19 Apr., 10:00, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:

< ... >

> >Der er vel bare nogle andre fugle, endda flere? Og har snæbelen (er
> >det den laks vi taler om) ikke fået bedre gydemuligheder?
>
> Projektet har ganske rigtigt givet plads til flere fugle - du kan se nogle
> af dem
> på billederne på linket - de stammer fra Skjern Å arealet.
> Både Helt og Snæbel har dårligere gydemuligheden end tidligere.
>
I følge dette link lever snæblen slet ikke i skjernåen
http://www.snaebel.dk/NR/rdonlyres/76A500D6-4924-4B50-AC10-DA8159079170/39031/Dansk_Snaebelfolder.pdf
Hvad er din forklaring på at der er blevet dårligere gydemuligheder i
skjernåen? Hvis det er at der er kommet flere skarver, der spiser de
fisk der udklækkes, skal man huske på at der måske udklækkes flere
fisk; hvis skarvbestanden så får en mindre størrelse, kunne resultatet
blive flere fisk end før genopretningen. Er du forrsten også uenig med
dmu-citatet i ar der er kommet bedre forhold for vandplanter?


Per A. Hansen (29-04-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 29-04-07 09:21


"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1177794709.980933.110760@q75g2000hsh.googlegroups.com...
On 19 Apr., 10:00, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:

< ... >

>>>Der er vel bare nogle andre fugle, endda flere? Og har snæbelen (er
>>>det den laks vi taler om) ikke fået bedre gydemuligheder?
>>
>> Projektet har ganske rigtigt givet plads til flere fugle - du kan se
>> nogle
>> af dem
>> på billederne på linket - de stammer fra Skjern Å arealet.
>> Både Helt og Snæbel har dårligere gydemuligheden end tidligere.
>
>I følge dette link lever snæblen slet ikke i skjernåen

Nej - men det var dig, der blandede den ind i debatten.

>Hvad er din forklaring på at der er blevet dårligere gydemuligheder i
>skjernåen?

Selv om man har fjernet en del spærringer, er laksens gydesteder blevet
forringet gennem tiderne - det skyldes uden tvivl at der i forhold til
tidligere er
langt færre uberørte steder langs alle vandløb.
Det er desuden en kendsgerning, at man opdræter og udsætter lakseyngel
for at holde bestanden vedlige.

>Hvis det er at der er kommet flere skarver, der spiser de
>fisk der udklækkes, skal man huske på at der måske udklækkes flere
>fisk; hvis skarvbestanden så får en mindre størrelse, kunne resultatet
>blive flere fisk end før genopretningen.

Problemet er, at visse naturinteresser har fået gennemtrumfet, at vi her i
landet
skal være værter for en skadefugl, som andre lande ikke vil have. Danmark er
for lille til den grådige Skarv, som e.p. er indført og ikke hører hjemme
her.
Skarven er ved at mangle fødegrundlag i Skjernå-området, så den er ved at
hjemsøge private haver, hvor diverse guldfisk og Koi-karper må holde for -
til
amatør-ornitologernes store fryd.
På trods af Skarvens huseren, er der alligevel plads til den utrolig flotte
fugl -
fiskehejren, som jeg hellere vil levere guldfisk til end til Skarven. (Jeg
har haft
besøg et par gange af en fiskehejre.)

>Er du forrsten også uenig med
>dmu-citatet i ar der er kommet bedre forhold for vandplanter?

Nej - biodiversiteten vedrørende vandplanter er for nedadgående. Men DMU
skal jo
levere varen - sige noget postivt om den meget dyre investering, som
Skov&Naturstyrelsen
har foretaget.
(Denne vor største jordbesidder sidder nu på jagtrettighederne, som de
lejer ud til de lokale jægere for en ublu pris. S&N bestemmer, hvilke dage,
der må jages.
Ofte er det dage, der ikke er egnet til jagt.)

Der var en langt frodigere flora før man regulerede floden og indførte nogle
nye sving med plastickanter
for at beskytte bredderne.
Hvis du vil se en righoldig flora, skal du ind over Ånum enge, hvor
Mosepors, Soldug, Åkander,
Nøkkeroder, Ensian m.m. fl. findes i vådområderne.
I de oversvømmede områder vest for hovedvej 18 prøver Mosebunke, diverse
sivarter m .fl. desparat
at overleve i vandet.

Du har tidligere nævnt noget om træer i området. Lad mig lige nævne, at
området er
dårlig egnet til træer p.g.a. våde forhold, blæst og havgus.

Kig ud i arelaerne engang, hvis du viol se fugleliv - ikke mindst måder. Om
sommeren kan du
nyde den voldsomme vækst af blågrønalger - i fjorden vokser der søsalat i
store mængder.
Tagrørskoven er stærkt forringet og mange gider ikke høste den mere til
tagdækning. Hvad
mon DMU siger om den forringede rodzone-effekt?

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Poul E Hansen (28-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 28-04-07 22:34

On 28 Apr., 23:11, Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:

<..>
> Hvad er din forklaring på at der er blevet dårligere gydemuligheder i
> skjernåen? Hvis det er at der er kommet flere skarver, der spiser de
> fisk der udklækkes, skal man huske på at der måske udklækkes flere
> fisk;
(eller der gydes mere og skarverne æder mere af molten, fordi stedet
er blevet et samlingssted for skarverne)


Poul E Hansen (30-04-2007)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 30-04-07 21:09

On 29 Apr., 10:20, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en meddelelsenews:1177794709.980933.110760@q75g2000hsh.googlegroups.com...
> On 19 Apr., 10:00, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
>
> < ... >
>
> >>>Der er vel bare nogle andre fugle, endda flere? Og har snæbelen (er
> >>>det den laks vi taler om) ikke fået bedre gydemuligheder?
>
> >> Projektet har ganske rigtigt givet plads til flere fugle - du kan se
> >> nogle
> >> af dem
> >> på billederne på linket - de stammer fra Skjern Å arealet.
> >> Både Helt og Snæbel har dårligere gydemuligheden end tidligere.
>
> >I følge dette link lever snæblen slet ikke i skjernåen
>
> Nej - men det var dig, der blandede den ind i debatten.
>
> >Hvad er din forklaring på at der er blevet dårligere gydemuligheder i
> >skjernåen?
>
> Selv om man har fjernet en del spærringer, er laksens gydesteder blevet
> forringet gennem tiderne - det skyldes uden tvivl at der i forhold til
> tidligere er
> langt færre uberørte steder langs alle vandløb.
> Det er desuden en kendsgerning, at man opdræter og udsætter lakseyngel
> for at holde bestanden vedlige.
Ja den er forringet rennem tiderne, men du antydede at genopretningen
havde skabt problemet.
>
> >Hvis det er at der er kommet flere skarver, der spiser de
> >fisk der udklækkes, skal man huske på at der måske udklækkes flere
> >fisk; hvis skarvbestanden så får en mindre størrelse, kunne resultatet
> >blive flere fisk end før genopretningen.
>
> Problemet er, at visse naturinteresser har fået gennemtrumfet, at vi her i
> landet
> skal være værter for en skadefugl, som andre lande ikke vil have. Danmark er
> for lille til den grådige Skarv, som e.p. er indført og ikke hører hjemme
> her.
Her er en anden beskrivelse

" Skarven blev udryddet i Danmark i 1876 efter at have ynglet her
siden stenalderen. Alene på Vorsø i Horsens Fjord skød man i perioden
1827-1845 mere end 10.000 skarver.
Efter fredningen af Vorsø i 1928 fandt skarven tilbage til øen i 1944,
men først fra 1972 fik den fred på Vorsø, og fra 1981 i resten af
Danmark. I løbet af 1980'erne eksploderede antallet af skarver på øen
og toppede med over 5.000 ynglepar i 1991. I dag er bestanden på Vorsø
på omkring 3.000 par."
Fra http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_dmunyt/2000-2/skaver.asp

> Skarven er ved at mangle fødegrundlag i Skjernå-området, så den er ved at
> hjemsøge private haver, hvor diverse guldfisk og Koi-karper må holde for -
> til
> amatør-ornitologernes store fryd.
> På trods af Skarvens huseren, er der alligevel plads til den utrolig flotte
> fugl -
> fiskehejren, som jeg hellere vil levere guldfisk til end til Skarven. (Jeg
> har haft
> besøg et par gange af en fiskehejre.)
>
> >Er du forrsten også uenig med
> >dmu-citatet i ar der er kommet bedre forhold for vandplanter?
>
> Nej - biodiversiteten vedrørende vandplanter er for nedadgående. Men DMU
> skal jo
> levere varen - sige noget postivt om den meget dyre investering, som
> Skov&Naturstyrelsen
> har foretaget.
> (Denne vor største jordbesidder sidder nu på jagtrettighederne, som de
> lejer ud til de lokale jægere for en ublu pris. S&N bestemmer, hvilke dage,
> der må jages.
> Ofte er det dage, der ikke er egnet til jagt.)
>
> Der var en langt frodigere flora før man regulerede floden og indførte nogle
> nye sving med plastickanter
> for at beskytte bredderne.
Også hvis man kun ser på planter der vokser i vand?
> Hvis du vil se en righoldig flora, skal du ind over Ånum enge, hvor
> Mosepors, Soldug, Åkander,
> Nøkkeroder, Ensian m.m. fl. findes i vådområderne.
> I de oversvømmede områder vest for hovedvej 18 prøver Mosebunke, diverse
> sivarter m .fl. desparat
> at overleve i vandet.
>
> Du har tidligere nævnt noget om træer i området. Lad mig lige nævne, at
> området er
> dårlig egnet til træer p.g.a. våde forhold, blæst og havgus.
Eller måske netop egnet til at lade gro til i skov/krat som holdes
nede af naturen.
En af de ting der berettiger genopretningen er projektets størrelse.
Det ville give god mening at lade det være rigtig stort og ved nogle
dele af å-strækningen udvide området til siderne - og skabe en skov
som gradvist går over i sump.
>
> Kig ud i arelaerne engang, hvis du viol se fugleliv - ikke mindst måder.. Om
> sommeren kan du
> nyde den voldsomme vækst af blågrønalger - i fjorden vokser der søsalat i
> store mængder.
> Tagrørskoven er stærkt forringet og mange gider ikke høste den mere til
> tagdækning. Hvad
> mon DMU siger om den forringede rodzone-effekt?
>
> --
>
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen



Per A. Hansen (07-05-2007)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 07-05-07 10:43


"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1177963716.008587.108910@q75g2000hsh.googlegroups.com...
On 29 Apr., 10:20, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:
> "Poul E Hansen" <o...@ofir.dk> skrev i en
> meddelelsenews:1177794709.980933.110760@q75g2000hsh.googlegroups.com...
> On 19 Apr., 10:00, "Per A. Hansen" <xper.han...@get2net.dk> wrote:

>Her er en anden beskrivelse

>" Skarven blev udryddet i Danmark i 1876 efter at have ynglet her
>siden stenalderen. Alene på Vorsø i Horsens Fjord skød man i perioden
>1827-1845 mere end 10.000 skarver.
>Efter fredningen af Vorsø i 1928 fandt skarven tilbage til øen i 1944,
>men først fra 1972 fik den fred på Vorsø, og fra 1981 i resten af
>Danmark. I løbet af 1980'erne eksploderede antallet af skarver på øen
>og toppede med over 5.000 ynglepar i 1991. I dag er bestanden på Vorsø
>på omkring 3.000 par."
>Fra http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_dmunyt/2000-2/skaver.asp

Jeg har et gammelt fint værk - "Danmarks Natur" - det er næster 100 år
gammelt.
Her beskrives Skarvens bekæmpelse i DK og Tyskland., angiveligt fordi denb
truede
fiskerierhvervet.
Desværre blev Danmarks beslutning omgjort af snæversynede naturinteresser,
hvorved
vor natur blev forarmet. Skarven har ødelagt de små rester af den "urskov",
der kunne føres
tilbafge til Istiden - det gælder f.eks. onrådet omkring Brændegård sø, der
tidligere
kunne ernære en fiskerfamilie. Nu er søen et stinkende grøn mudderhul.
Min viden om Skarv er ikke stor - jeg har hørt at den er indført fra Østen
(Japan, Kina) -
om det gælder for Mellemskarven eller Storskarven ved jeg ikke.
Under alle omstændigheder er Danmark for lille til denne skadefugl.

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste