/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Føler I jer virkelig klædt på til den her ~
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 30-03-07 20:28


http://www.kvis.org/import/central/omKVIS/KVISmedia/publikationer/paa_vej.pdf

Føler "fagfolkene" i denne gruppe at hvis bare man har en ekstra special
lærer i klassen så kan man sagtens rumme børn med gennemgribende
udviklingsforstyrrelser??

Peter



 
 
Henning Sørensen (31-03-2007)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 31-03-07 08:37

"Peter K. Nielsen" <ikketaleom@.dk> skrev i en meddelelse
news:460d64e4$0$5150$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> http://www.kvis.org/import/central/omKVIS/KVISmedia/publikationer/paa_vej.pdf
>
> Føler "fagfolkene" i denne gruppe at hvis bare man har en ekstra special
> lærer i klassen så kan man sagtens rumme børn med gennemgribende
> udviklingsforstyrrelser??
>
> Peter

Uden at tilhøre gruppen af "fagfolk", vil jeg da gerne give udtryk for min
egen mening...

Uden at have nærlæst dokumentet, ser det for mig ud som om komunerne er
vældigt opsatte på at kunne dokumentere overfor staten, at man "gør noget".
Dét der mangler i denne sammenhæng, er vilje og ressourcer til
efteruddannelse af lærerne.
Hvis du med "gennemgribende udviklingsforstyrrelser" mener børn med
Aspergers syndrom, så vil jeg tro at ganske mange med denne lidelse i dag
har et "normalt" folkeskole forløb. Jeg vil også tro, at mange lærere kan
genkende denne asociale nørdtype, der klarer sig igennem fagligt, omend med
store vanskeligheder.
Hvis skolerne nu kan involvere specialuddannede lærere - eller bare ekstra
lærere - vil det da bestemt være et fremskridt.
Man kan håbe på, at det forhåbentlig bliver dyrere, end ministeriet havde
tænkt sig, fordi skolerne nu har en reel interesse i at få lokaliseret
elever med indlæringsvanskeligheder af den ene eller anden art.
Specialundervisning er et stort økonomisk problem for skoler/kommuner og
mange steder får eleverne ikke den hjælp, de har behov for.
I stedet isoleres de fagligt og mange gange også socialt med det resultat,
at folkeskolen skaber "tabere" - unge der efter endt folkeskole ikke har
mulighed for at starte en ungdoms uddannelse og uden reelle kompetencer.
At man fra offentlig side endnu ikke har fattet, at det er ganske betydeligt
dyrere, end at sørge for at bistå skolerne fra start, er for mig en gåde.

Jeg synes, skolerne skal tage disse muligheder til sig og udnytte dem
"groft" !

/Henning.



wilstrup (01-04-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 01-04-07 09:41


"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i meddelelsen
news:460e0f9c$0$8192$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Uden at tilhøre gruppen af "fagfolk", vil jeg da gerne give udtryk for
min
> egen mening...

Du mener "uden at tilhøre gruppen af professionelle voksne"?
>
> Uden at have nærlæst dokumentet, ser det for mig ud som om komunerne er
> vældigt opsatte på at kunne dokumentere overfor staten, at man "gør
> noget". Dét der mangler i denne sammenhæng, er vilje og ressourcer til
> efteruddannelse af lærerne.

netop -

> Hvis du med "gennemgribende udviklingsforstyrrelser" mener børn med
> Aspergers syndrom, så vil jeg tro at ganske mange med denne lidelse i dag
> har et "normalt" folkeskole forløb.

Den tro er næppe holdbar - men det dækker i øvrigt over at der ikke blot
findes en type asperges/autisme, men mange variationer deraf.

Jeg vil også tro, at mange lærere kan
> genkende denne asociale nørdtype, der klarer sig igennem fagligt, omend
> med store vanskeligheder.

Vist kan vi "genkende" typen, men det behøver jo ikke at betyde at vi ved
hvordan de skal håndteres?

Mange med det komplekse handicap som autisme /aspergers er et udtryk for,
klarer sig meget forskelligt, afhængigt af hvordan de håndteres af lærerne
på alle niveauer. Der er såmænd folk med disse lidelser, der er kommet
igennem en universitetsuddannelse, men kun med en ekstraordinær støtte og
som regel også via henvendelse til de pågældende lærere. Mange med disse
lidelser vil IKKE have at nogen får det at vide, og det må man så ikke
forklare lærerne - til stor skade for dem selv, for det handler ikke om at
gøre undervisningen ringere, men at foretage en hensyntagende undervisning,
akkurat som man tager hensyn til fysiske handicaps på universiteterne - også
spastikere.

Lærerne i børneskolen er slet ikke klædt på til den form for job, og det er
til stor skade for disse særlige elever.


> Hvis skolerne nu kan involvere specialuddannede lærere - eller bare ekstra
> lærere - vil det da bestemt være et fremskridt.

Det vil skolerne gerne, men de kan ikke på grund af de manglende ressourcer.

> Man kan håbe på, at det forhåbentlig bliver dyrere, end ministeriet havde
> tænkt sig, fordi skolerne nu har en reel interesse i at få lokaliseret
> elever med indlæringsvanskeligheder af den ene eller anden art.

Det er noget sludder - skolerne har altid været interesseret i at få
lokaliseret elever med disse vanskeligheder og har også gjort det i årevis-
Jeg har selv været inde i sager, der tog omkring 3 år før man ville handle
fra kommunens side - og der var det nærmest for sent. Man skyder hele tiden
aben hen til en anden.
I København har man fx mindst to "kontorer" for børn med særlige forhold: et
kontor for to-sprogede elever og et kontor for "handicappede elever" . Hvad
hvis eleven er både to-sproget og handicappet? Jamen, det er da helt klart,
siger det ene kontor: vedkommende skal da over til tosprogskontoret -nej,
siger to-sprogskontoret, vedkommende hører hjemme hos "handicap"-kontoret.
De kan så blive enige om at få lavet en ny psykologisk undersøgelse- oven på
de fem, der allerede er lavet.
Den overbelastede psykolog nr. 5. beder så om nye oplysninger fordi
vedkommende ikke orker/har tid til at læse alle de andre mange papirer på
elevn igennem. Det går der nogen tid med.

Så indkaldes eleven til en psykologisk vurdering, men forældrene siger nej,
for de er trætte af at der intet sker. Lærerne indkaldes så til mødet med
psykologen, som i mellemtiden har fundet ud af at vedkommende skal
undersøges af endnu en psykolog der kender til elevens to-sproglige
baggrund. Her er der desværre lang ventetid. En af lærerne siger i sin
frustration at det jo bare er at forhale tingene -psykologen bliver sur og
hævder at det er for at hjælpe eleven og vil overhovedet ikke høre tale om
at noget skal ændres før vedkommende elev har talt med psykolog nr. 6.

Dagen oprinder. Lærerne har brugt tid på at overbevise forældrene om at
deres barn skal til endnu en psykolog, men så skulle den også være hjemme.
Dagen oprinder -psykologen er sygemeldt på ubestemt tid - endnu en
aflysning - sagen sejler, men selv den værste sag får ende - en ny psykolog
kommer på banen. Denne skal så endnu en gang læse papirerne igennem, beder
så igen om nye oplysninger etc.

I mellemtiden har den første psykolog sagt op og en ny skal på banen, eller
man har "omganiseret" systemet, således at man nu skal have endnu en
psykolog sat ind i sagerne.

Well - endelig får man en afgørelse om at eleven er tosproget, intellektuelt
retarderet - og hører til på en slags hjælpéskole.
Det kunne vi lærere have fortalt systemet for længe siden, men vi har ikke
de rette "kasketter" på til den slags.

Sådan går det mange sager -og før psykologer og socialrådgivere og læger og
det kommunale system har udtalt sig, er der ikke noget med
to-lærerordninger, penge til ekstra ressourcer etc. Ja, jeg har endda været
ude for at en ansøgning om en hjælper til en handicappet elev i kørestol
blev afvist med den begrundelse at der ikke var en fagmand, der havde set på
hende - selvom det var klart, også for sagsbehandleren at vedkommende
faktisk sad i kørestol og var spastiker. Man tør ikke handle af frygt for at
en eller anden kyniker inden for det politiske system slår ned på sagen og
gør det til en sag om "kompetence" .- jo´, det går godt i lille Danmark.

> Specialundervisning er et stort økonomisk problem for skoler/kommuner og
> mange steder får eleverne ikke den hjælp, de har behov for.
> I stedet isoleres de fagligt og mange gange også socialt med det resultat,
> at folkeskolen skaber "tabere" - unge der efter endt folkeskole ikke har
> mulighed for at starte en ungdoms uddannelse og uden reelle kompetencer.
> At man fra offentlig side endnu ikke har fattet, at det er ganske
> betydeligt dyrere, end at sørge for at bistå skolerne fra start, er for
> mig en gåde.

Den gåde er nem at løse: de politikere der skal bevilge pengene har intet
selv i klemme. Hellerupfruernes og Whiskybæltedrengenes partier er
fuldkommen ligeglade med de svage, for det er ikke deres vælgere - og vi ser
det jo på at utrolig mange stadig stemmer på Fjogh og de øvrige
regeringsfjolser som netop lever efter devisen: lad falde hvad ikke kan stå!


>
> Jeg synes, skolerne skal tage disse muligheder til sig og udnytte dem
> "groft" !

det er ikke så enkelt- vi kan ikke blot "udnytte dem groft" - det kræver
pondus hos ledelserne og i den nye sparerunde, ser det sløjt ud.


Henning Sørensen (01-04-2007)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 01-04-07 11:44

"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:460f700f$0$2091$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i meddelelsen
> news:460e0f9c$0$8192$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > Uden at tilhøre gruppen af "fagfolk", vil jeg da gerne give udtryk for
> min
>> egen mening...
>
> Du mener "uden at tilhøre gruppen af professionelle voksne"?
>>
>> Uden at have nærlæst dokumentet, ser det for mig ud som om komunerne er
>> vældigt opsatte på at kunne dokumentere overfor staten, at man "gør
>> noget". Dét der mangler i denne sammenhæng, er vilje og ressourcer til
>> efteruddannelse af lærerne.
>
> netop -
>
>> Hvis du med "gennemgribende udviklingsforstyrrelser" mener børn med
>> Aspergers syndrom, så vil jeg tro at ganske mange med denne lidelse i dag
>> har et "normalt" folkeskole forløb.
>
> Den tro er næppe holdbar - men det dækker i øvrigt over at der ikke blot
> findes en type asperges/autisme, men mange variationer deraf.
>
> Jeg vil også tro, at mange lærere kan
>> genkende denne asociale nørdtype, der klarer sig igennem fagligt, omend
>> med store vanskeligheder.
>
> Vist kan vi "genkende" typen, men det behøver jo ikke at betyde at vi ved
> hvordan de skal håndteres?

Nej - og netop derfor er flere ressourcer til såvel efterudannelse som til
dagligdagen en nødvendig konsekvens.

>
> Mange med det komplekse handicap som autisme /aspergers er et udtryk for,
> klarer sig meget forskelligt, afhængigt af hvordan de håndteres af lærerne
> på alle niveauer. Der er såmænd folk med disse lidelser, der er kommet
> igennem en universitetsuddannelse, men kun med en ekstraordinær støtte og
> som regel også via henvendelse til de pågældende lærere. Mange med disse
> lidelser vil IKKE have at nogen får det at vide, og det må man så ikke
> forklare lærerne - til stor skade for dem selv, for det handler ikke om at
> gøre undervisningen ringere, men at foretage en hensyntagende
> undervisning, akkurat som man tager hensyn til fysiske handicaps på
> universiteterne - også spastikere.
>
> Lærerne i børneskolen er slet ikke klædt på til den form for job, og det
> er til stor skade for disse særlige elever.
>

Præcis - med kompetent assistance og relevant efterudannelse vil lærere være
bedre rustet til at løse opgaven.

>
>> Hvis skolerne nu kan involvere specialuddannede lærere - eller bare
>> ekstra lærere - vil det da bestemt være et fremskridt.
>
> Det vil skolerne gerne, men de kan ikke på grund af de manglende
> ressourcer.

Og derfor er det vigtigt, at lærerne nu er begyndt at vise tegn på at
grænsen er nået!
Og jeg håber, at flere lærere følger op på de signaler, der er begyndt at
komme fra lærere i forbindelse med de nye elevplaner.

>
>> Man kan håbe på, at det forhåbentlig bliver dyrere, end ministeriet havde
>> tænkt sig, fordi skolerne nu har en reel interesse i at få lokaliseret
>> elever med indlæringsvanskeligheder af den ene eller anden art.
>
> Det er noget sludder - skolerne har altid været interesseret i at få
> lokaliseret elever med disse vanskeligheder og har også gjort det i
> årevis-

Ja - men uden en offentlig undersøgelse, der underbygger netop behovet for
flere ressourcer.
Det må være kommunernes mulighed for at sige til staten at når man har sagt
"A" må man også sige "B"!

> Jeg har selv været inde i sager, der tog omkring 3 år før man ville handle
> fra kommunens side - og der var det nærmest for sent. Man skyder hele
> tiden aben hen til en anden.
> I København har man fx mindst to "kontorer" for børn med særlige forhold:
> et kontor for to-sprogede elever og et kontor for "handicappede elever" .
> Hvad hvis eleven er både to-sproget og handicappet? Jamen, det er da helt
> klart, siger det ene kontor: vedkommende skal da over til
> tosprogskontoret -nej, siger to-sprogskontoret, vedkommende hører hjemme
> hos "handicap"-kontoret. De kan så blive enige om at få lavet en ny
> psykologisk undersøgelse- oven på de fem, der allerede er lavet.
> Den overbelastede psykolog nr. 5. beder så om nye oplysninger fordi
> vedkommende ikke orker/har tid til at læse alle de andre mange papirer på
> elevn igennem. Det går der nogen tid med.
>
> Så indkaldes eleven til en psykologisk vurdering, men forældrene siger
> nej, for de er trætte af at der intet sker. Lærerne indkaldes så til mødet
> med psykologen, som i mellemtiden har fundet ud af at vedkommende skal
> undersøges af endnu en psykolog der kender til elevens to-sproglige
> baggrund. Her er der desværre lang ventetid. En af lærerne siger i sin
> frustration at det jo bare er at forhale tingene -psykologen bliver sur og
> hævder at det er for at hjælpe eleven og vil overhovedet ikke høre tale om
> at noget skal ændres før vedkommende elev har talt med psykolog nr. 6.
>
> Dagen oprinder. Lærerne har brugt tid på at overbevise forældrene om at
> deres barn skal til endnu en psykolog, men så skulle den også være hjemme.
> Dagen oprinder -psykologen er sygemeldt på ubestemt tid - endnu en
> aflysning - sagen sejler, men selv den værste sag får ende - en ny
> psykolog kommer på banen. Denne skal så endnu en gang læse papirerne
> igennem, beder så igen om nye oplysninger etc.
>
> I mellemtiden har den første psykolog sagt op og en ny skal på banen,
> eller man har "omganiseret" systemet, således at man nu skal have endnu en
> psykolog sat ind i sagerne.
>
> Well - endelig får man en afgørelse om at eleven er tosproget,
> intellektuelt retarderet - og hører til på en slags hjælpéskole.
> Det kunne vi lærere have fortalt systemet for længe siden, men vi har ikke
> de rette "kasketter" på til den slags.
>
> Sådan går det mange sager -og før psykologer og socialrådgivere og læger
> og det kommunale system har udtalt sig, er der ikke noget med
> to-lærerordninger, penge til ekstra ressourcer etc. Ja, jeg har endda
> været ude for at en ansøgning om en hjælper til en handicappet elev i
> kørestol blev afvist med den begrundelse at der ikke var en fagmand, der
> havde set på hende - selvom det var klart, også for sagsbehandleren at
> vedkommende faktisk sad i kørestol og var spastiker. Man tør ikke handle
> af frygt for at en eller anden kyniker inden for det politiske system slår
> ned på sagen og gør det til en sag om "kompetence" .- jo´, det går godt i
> lille Danmark.

Ja - det offentlige sociale system er nærmest ikke-fungerende for tiden.
Socialrådgiverne bruger mellem 60% og 80% af deres arbejdstid på
papirarbejde, fordi alt nu skal dokumteres i hoved og r**...

>
>> Specialundervisning er et stort økonomisk problem for skoler/kommuner og
>> mange steder får eleverne ikke den hjælp, de har behov for.
>> I stedet isoleres de fagligt og mange gange også socialt med det
>> resultat, at folkeskolen skaber "tabere" - unge der efter endt folkeskole
>> ikke har mulighed for at starte en ungdoms uddannelse og uden reelle
>> kompetencer.
>> At man fra offentlig side endnu ikke har fattet, at det er ganske
>> betydeligt dyrere, end at sørge for at bistå skolerne fra start, er for
>> mig en gåde.
>
> Den gåde er nem at løse: de politikere der skal bevilge pengene har intet
> selv i klemme. Hellerupfruernes og Whiskybæltedrengenes partier er
> fuldkommen ligeglade med de svage, for det er ikke deres vælgere - og vi
> ser det jo på at utrolig mange stadig stemmer på Fjogh og de øvrige
> regeringsfjolser som netop lever efter devisen: lad falde hvad ikke kan
> stå!

Ja - jeg fatter heller ikke at man kan lave en undersøgelse, der viser at
30,5 % af danskerne vil stemme på Danmarks Liberale parti Ventsre. Folk har
tilsyneladende endnu ikke fattet, hvad liberalismen betyder.
Men jeg håber på, at mange flere lærere vil stå frem og gøre forældrene -
altså vælgerne bevidste om, hvad der sker i det offentlige.

>
>
>>
>> Jeg synes, skolerne skal tage disse muligheder til sig og udnytte dem
>> "groft" !
>
> det er ikke så enkelt- vi kan ikke blot "udnytte dem groft" - det kræver
> pondus hos ledelserne og i den nye sparerunde, ser det sløjt ud.
Ja - det kræver pondus hos ledelsen - og at lærerne konstruktivt siger fra.

/Henning.



wilstrup (01-04-2007)
Kommentar
Fra : wilstrup


Dato : 01-04-07 09:18


"Peter K. Nielsen" <ikketaleom@.dk> skrev i meddelelsen
news:460d64e4$0$5150$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> http://www.kvis.org/import/central/omKVIS/KVISmedia/publikationer/paa_vej.pdf
>
> Føler "fagfolkene" i denne gruppe at hvis bare man har en ekstra special
> lærer i klassen så kan man sagtens rumme børn med gennemgribende
> udviklingsforstyrrelser??

Overhovedet ikke - det er i hvert fald ikke min opfattelse - vi skal imho
ikke "rumme" autister og asperges i klasserne -i hvert fald ikke hvis vi
ikke er klædt på til det.

Jeg har ikke så megen erfaring med autister som du har i sagens natur, men
jeg har dog i mine klasser et par af slagsen (undskyld det manglende
ordforråd her -der ligger ikke noget nedsættende i det) - og hvis forældre
IKKE vil anerkende det - så¨kan vi intet gøre for de stakkels børn,
desværre.

Sagen er nemlig den at hvis forældrene IKKE vil erkende at deres barn har et
alvorligt handicap som kræver støtte, så er næsten alle muligheder udtømte.

Du ved selv om nogen hvor vanskeligt det kan være at have med skoleledelse
at gøre - her er vi så i den omvendte situation: vi vil gerne have at
børnene skal få den gode, og professionelle hjælp, der findes på området,
men forældrene stritter imod - netop fordi de ikke vil erkende, trods
adskillige psykologiske undersøgelser - at det står galt til. Og taberen
bliver barnet.

Og kommunen er sløv som ind i H..... - den regner med at de kan klare den
endnu et år, for så spares der penge -og så endnu et år.

Som jeg har skrevet mange gange før: man kan intet gøre uden forældrenes
samtykke - det kan kun myndighederne.

Det er uhyggeligt at se et barn bryde sammen i den grad når man stiller
krav til vedkommende uden at man ved hvilken reaktion man kan forvente.

En simpel ting som klassesammenlægning kan få det hele til at gå op i
limningen for eleven -og det ved nogle af os, men vi står magtesløse fordi
politikerne har bestemt at der skal gå 28 i en klasse, der i forvejen "kun"
har 16 elever.

De fleste børn tager det i stiv arm, men børn med særlige handicaps har
umådelig svært ved at rumme det og empati er ikke altid løsningen, men
derimod kontant viden om hvordan man håndterer en sådan situation. Det er
bestemt ikke nemt.

Når man som lærer ikke er rustet til den slags opgaver, så begår man meget
let fejl som kan være vanskelige at genoprette.

Vi skal som folkeskole være rummelige - men ikke alle kan rummes i det
regi - og det bør politikerne få øjnene op for - men det sker ikke, for det
hele handler om at spare.


Peter K. Nielsen (01-04-2007)
Kommentar
Fra : Peter K. Nielsen


Dato : 01-04-07 14:06


"wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:460f6aa2$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Peter K. Nielsen" <ikketaleom@.dk> skrev i meddelelsen
> news:460d64e4$0$5150$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>
>> http://www.kvis.org/import/central/omKVIS/KVISmedia/publikationer/paa_vej.pdf
>>
>> Føler "fagfolkene" i denne gruppe at hvis bare man har en ekstra special
>> lærer i klassen så kan man sagtens rumme børn med gennemgribende
>> udviklingsforstyrrelser??
>
> Overhovedet ikke - det er i hvert fald ikke min opfattelse - vi skal imho
> ikke "rumme" autister og asperges i klasserne -i hvert fald ikke hvis vi
> ikke er klædt på til det.

Så hjælp os med at får dræbt det inklusionsspøgelse der tilsyneladende er
blevet KLs mantra
>
> Jeg har ikke så megen erfaring med autister som du har i sagens natur, men
> jeg har dog i mine klasser et par af slagsen (undskyld det manglende
> ordforråd her -der ligger ikke noget nedsættende i det) - og hvis forældre
> IKKE vil anerkende det - så¨kan vi intet gøre for de stakkels børn,
> desværre.

Her peger du på et helt centralt problem. Nemlig manglende handicap
erkendelse hos forældrene (har selv været pæaget af det
>
> Sagen er nemlig den at hvis forældrene IKKE vil erkende at deres barn har
> et alvorligt handicap som kræver støtte, så er næsten alle muligheder
> udtømte.

Enig i at her er et alvorligt problem som jeg ikke rigtig ved hvordan man
kan løse på en skånsom måde.
>
> Du ved selv om nogen hvor vanskeligt det kan være at have med skoleledelse
> at gøre - her er vi så i den omvendte situation: vi vil gerne have at
> børnene skal få den gode, og professionelle hjælp, der findes på området,
> men forældrene stritter imod - netop fordi de ikke vil erkende, trods
> adskillige psykologiske undersøgelser - at det står galt til. Og taberen
> bliver barnet.

ja
>
> Og kommunen er sløv som ind i H..... - den regner med at de kan klare den
> endnu et år, for så spares der penge -og så endnu et år.

Ja det er præcis sådan det desværre foregår, og forældrene falder jo ofte
for argumenter som "velfungerende asperger der skalundervises i nærmiljøet
sammen med sine kammerater"
>
> Som jeg har skrevet mange gange før: man kan intet gøre uden forældrenes
> samtykke - det kan kun myndighederne.
>
> Det er uhyggeligt at se et barn bryde sammen i den grad når man stiller
> krav til vedkommende uden at man ved hvilken reaktion man kan forvente.
>
> En simpel ting som klassesammenlægning kan få det hele til at gå op i
> limningen for eleven -og det ved nogle af os, men vi står magtesløse fordi
> politikerne har bestemt at der skal gå 28 i en klasse, der i forvejen
> "kun" har 16 elever.
>
> De fleste børn tager det i stiv arm, men børn med særlige handicaps har
> umådelig svært ved at rumme det og empati er ikke altid løsningen, men
> derimod kontant viden om hvordan man håndterer en sådan situation. Det er
> bestemt ikke nemt.
>
> Når man som lærer ikke er rustet til den slags opgaver, så begår man meget
> let fejl som kan være vanskelige at genoprette.
>
> Vi skal som folkeskole være rummelige - men ikke alle kan rummes i det
> regi - og det bør politikerne få øjnene op for - men det sker ikke, for
> det hele handler om at spare.

Fuldstændig enig. Og dejligt at se en folkeskolelærer sige rent ud at der er
ting man ikke magter, at man kan begå fejl og at det ikke bare handler om
flere penge.

Jeg kan så suplere med at fortælle at jeg sidder i bestyrelsen for en
specialskole for autister, og når jeg ser på den uddannelse lærere og
pædagoger har her så har jeg yderst vanskeligt ved at se hvordan folkeskolen
nogensinde skal kunne komme til at rumme disse elever.

Og når jeg så ser på hvad og hvor de nye elever kommer fra så går det jo
helt galt. Over halvdelen af nytilkomne er i alderen 14 til 17 år!!!!!!!!!!
mange har lige først været en tur omkring den lukkede afdeling med et
nervesammenbrud.

HVER enkelt af disse elever er jo en fejlslagen inklusion med store
menneskelige skader til følge. Ikke kun for de stakkels børn, og forældre,
men også for de stakkels lærere som jo formentlig godt er klar over at her
var en opgave de ikke løste.

Hvis man brugte de ressourcer som lærerne i folkeskolen bruger på inclusion
af disse børn på at styrke specialskolerne endnu mere så vil jeg mene man
fik mere ud af pengene, og de neurotypiske elever vil få mere ud af
undervisningen i folkeskolen

PEter
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste