/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Fra en skoleinspektør
Fra : Per Rønne


Dato : 09-10-06 14:25

Jeg vil tro at følgende læserbrev:

<http://www.jp.dk/morgenavisen/mmeninger:aid=4004870/>

har interesse i følgende gruppe. Det lyder:

=
Et vellykket ministerbesøg

Af Arne Sloth Kristoffersen, skoleinspektør, Bavnebakkeskolen, Støvring

13/9 VAR EN STOR dag for Bavnebakkeskolen i Støvring: Landets
statsminister kom på besøg. Anders Fogh Rasmussen ønskede at besøge
Bavnebakkeskolen for at tale med eleverne i skolens erhvervsklasse, se
skolens værksteder og følge en af eleverne til en praktikplads.

Erhvervsklassen har nu bestået i 25 år. Den er for skoletrætte elever
fra 8., 9. og 10. klasserne i Støvring Kommune. Eleverne går i skole om
formiddagen og er i erhvervspraktik om eftermiddagen.

De har færre fag end skolens øvrige elever, men flere dansk- og
matematiktimer. Desuden har de samfundsfag, idræt og værkstedsfag. Vi
laver specielle skemaer for elever, der ønsker at få flere fag.

Vi oprettede klassen i 1981 som den første af sin art i folkeskolen,
fordi mange skoletrætte elever droppede ud af skolen i utide eller
forstyrrede undervisningen til skade for sig selv og de øvrige elever.

Vi fandt en dispensationsmulighed i folkeskoleloven. Samtidig ønskede
vi, at erhvervsklassen selvfølgelig skulle være i skoleregi. Nu håber
vi, at der fortsat vil blive givet dispensation, så erhvervsklassen kan
bestå.

Vi samarbejder med 40-50 lokale erhvervsdrivende, der viser et stort
medansvar for at få disse elever i arbejde og efterfølgende ind i
uddannelsessystemet. De giver bl.a. i stor udstrækning eleverne
læreplads trods eventuelle svagheder i dansk og matematik.

Vi har lavet en opgørelse for de ca. 75 elever, der har gået i
erhvervsklassen i de seks år mellem 1998 og 2004. Den viste, at ca. 64
pct. gik ud til en læreplads eller på teknisk skole, landbrugsskole
m.m., mens 26 pct. havde fået fast arbejde - i alt kom altså 90 pct. i
gang.

Uændret billede
I denne måned har vi lavet telefoninterviews med de samme elever eller
deres forældre, og billedet er stort set det samme. Uden erhvervsklassen
havde der været stor risiko for, at disse elever ville have tilhørt de
20 pct. unge, der på landsplan aldrig får en uddannelse eller dropper
helt ud af arbejdsmarkedet.

Et afgørende mål for arbejdet i erhvervsklassen er at give eleverne
selvtillid og finde deres stærke sider.

Derfor er der fast disciplin i klassen. Eleverne skal lære at møde til
tiden i skolen og på praktikpladsen. De skal vide, at hvis de møder op
med piercing eller blåt hår, afskærer de sig selv fra en række
muligheder. Derfor var det en fornøjelse at se, hvor godt eleverne
opførte og udtrykte sig, da de var sammen med statsministeren, både i
værkstederne og under den fælles spisning.

Det er beskæmmende, at 20 pct. af landets unge aldrig får en uddannelse
eller kommer i sving, og at det danske samfund faktisk er blevet
dårligere til at nedbryde den negative sociale arv.

Det er min klare overbevisning, at en vigtig årsag skal søges tilbage i
1970'erne, da man indførte ni års undervisningspligt og den udelte
skole. Da glemte man at indrette skolen efter elevernes forskellighed,
hvorved især mange drenge kom i klemme og efterfølgende droppede ud af
skolen på forskellig vis.

Differentieret skole
Vi opfatter statsministerens besøg som en anerkendelse af den
pædagogiske linje, som vi i mange år har praktiseret på
Bavnebakkeskolen. Den går i al sin enkelhed ud på, at "skolen skal være
boglig, endda meget boglig, men ikke for alle", og derfor skal skolen
indrettes efter elevernes forskellighed.

Målet er, at alle elever så vidt muligt finder noget, de er gode til.
Derfor har vi gennem årene lagt stor vægt på valgfag og opbygget moderne
værksteder og Danmarks første smedehus i en folkeskole.

Mange andre steder har man nedlagt faglokaler og værksteder i takt med
den feminisering af folkeskolen, der desværre finder sted i disse år.
For os er det klart, at den praktiske dimension i skolens pædagogik øger
elevernes selvtillid og virker som brobygger til de boglige fag og til
uddannelsessystemet.

Vi er i løbende dialog med undervisningsminister Bertel Haarder,
ministeriets embedsmænd og med politikere fra en række partier. De viser
stor interesse for erhvervsklassen og vore resultater gennem 25 år,
hvorimod "guruerne" i den pædagogiske debat aldrig har vist interesse.

Det var derfor meget tilfredsstillende, at statsminister Anders Fogh
Rasmussen sluttede sit besøg med at udtrykke sin store tilfredshed med
det, han havde set og hørt, og at denne skoleform i erhvervsklassen ikke
blot kunne, men skulle bestå i fremtiden.
=

--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
Henning Sørensen (09-10-2006)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 09-10-06 20:42

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hmy5eu.1ep29s811v36v5N%per@RQNNE.invalid...
> Jeg vil tro at følgende læserbrev:
>
> <http://www.jp.dk/morgenavisen/mmeninger:aid=4004870/>
>
> har interesse i følgende gruppe. Det lyder:
>
> =
> Et vellykket ministerbesøg
>
[snip]
> --
> Per Erik Rønne

Hmm - havde vi vidst det, var vi nok flyttet fra Svendborg kommune til
Støvring for mange år siden!
Det kommunale system er - i Svendborg - ikke i stand til at hjælpe de 20% af
de unge, der skrives om i artiklen.
Hér skal barnet/den unge helst være tvangsfjernet fra sine forældre eller
havnet under kriminalforsogen.

Man må håbe idéen spreder sig, og at der følger politisk vilje med.

/Henning.



Per Rønne (10-10-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 10-10-06 03:39

Henning Sørensen <hkksnews@privat.dk> wrote:

> Hmm - havde vi vidst det, var vi nok flyttet fra Svendborg kommune til
> Støvring for mange år siden!
> Det kommunale system er - i Svendborg - ikke i stand til at hjælpe de 20% af
> de unge, der skrives om i artiklen.

Støvrings skolesystem strider jo imod dogmet om en udelt grundskole.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Henning Sørensen (10-10-2006)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 10-10-06 06:54

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hmz5a3.18pomf91hd8rgiN%per@RQNNE.invalid...
> Henning Sørensen <hkksnews@privat.dk> wrote:
>
>> Hmm - havde vi vidst det, var vi nok flyttet fra Svendborg kommune til
>> Støvring for mange år siden!
>> Det kommunale system er - i Svendborg - ikke i stand til at hjælpe de 20%
>> af
>> de unge, der skrives om i artiklen.
>
> Støvrings skolesystem strider jo imod dogmet om en udelt grundskole.
> --
> Per Erik Rønne

Fundet på nettet:
citat:
"Dogme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et dogme er en religions eller bemyndiget organisations trossætning eller
doktrin
- eller en grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af
trosgrunde eller mytologiske årsager.
Beviser, analyser eller pålidelige kendsgerninger vil derfor ikke kunne
anfægte et dogme."
citat slut.

Hvad mener du ?

/Henning.



Per Rønne (10-10-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 10-10-06 07:39

Henning Sørensen <hkksnews@privat.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hmz5a3.18pomf91hd8rgiN%per@RQNNE.invalid...
> > Henning Sørensen <hkksnews@privat.dk> wrote:
> >
> >> Hmm - havde vi vidst det, var vi nok flyttet fra Svendborg kommune til
> >> Støvring for mange år siden! Det kommunale system er - i Svendborg -
> >> ikke i stand til at hjælpe de 20% af de unge, der skrives om i
> >> artiklen.
> >
> > Støvrings skolesystem strider jo imod dogmet om en udelt grundskole.

> Fundet på nettet:
> citat:
> "Dogme
> Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
> Et dogme er en religions eller bemyndiget organisations trossætning eller
> doktrin - eller en grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af
> trosgrunde eller mytologiske årsager. Beviser, analyser eller pålidelige
> kendsgerninger vil derfor ikke kunne anfægte et dogme."
> citat slut.
>
> Hvad mener du ?

At enhedsskolen i årtier har været et dogme i de toneangivende kredse i
skolepolitikken. I øvrigt har mange politiske ismer klare religiøse træk
i sig, og det uanset om vi taler om kommunisme, socialisme, liberalisme
eller konservatisme. Her står disse ideologiske dogmesystemer så over
for pragmatismen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Henning Sørensen (10-10-2006)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 10-10-06 09:08

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hmzgp0.1uy0ms31prpotdN%
[snip]
> At enhedsskolen i årtier har været et dogme i de toneangivende kredse i
> skolepolitikken. I øvrigt har mange politiske ismer klare religiøse træk
> i sig, og det uanset om vi taler om kommunisme, socialisme, liberalisme
> eller konservatisme. Her står disse ideologiske dogmesystemer så over
> for pragmatismen.
> --
> Per Erik Rønne

Nuvel - men uanset er det befriende at se, at der faktisk findes politisk
vilje (ansporet af menneskelig vilje antager jeg), der tager ansvarlighed
alvorligt, erkender problemet, og fører en løsning ud i livet. At det viser
sig, at undervisningsministeren er medvirkende (iht artiklen) samt at
statsministeren tilsyneladende er positiv, er naturligvis overraskende, men
ikke desto mindre positivt!
(Ja - jeg véd godt, at statsministeren besøgte skolen på et tidspunkt, hvor
der var (endelig..!) var nogen røre i folkeskolen, og havde brug for at
kunne blive set med smil på læben i forbindelse med skolevæsenet..)

/Henning.



Per Rønne (10-10-2006)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 10-10-06 09:39

Henning Sørensen <hkksnews@privat.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hmzgp0.1uy0ms31prpotdN%
> [snip]
> > At enhedsskolen i årtier har været et dogme i de toneangivende kredse i
> > skolepolitikken. I øvrigt har mange politiske ismer klare religiøse træk
> > i sig, og det uanset om vi taler om kommunisme, socialisme, liberalisme
> > eller konservatisme. Her står disse ideologiske dogmesystemer så over
> > for pragmatismen.

> Nuvel - men uanset er det befriende at se, at der faktisk findes politisk
> vilje (ansporet af menneskelig vilje antager jeg), der tager ansvarlighed
> alvorligt, erkender problemet, og fører en løsning ud i livet. At det viser
> sig, at undervisningsministeren er medvirkende (iht artiklen) samt at
> statsministeren tilsyneladende er positiv, er naturligvis overraskende, men
> ikke desto mindre positivt!
> (Ja - jeg véd godt, at statsministeren besøgte skolen på et tidspunkt, hvor
> der var (endelig..!) var nogen røre i folkeskolen, og havde brug for at
> kunne blive set med smil på læben i forbindelse med skolevæsenet..)

Også socialdemokratiet ser jo ud til at være i bevægelse her, og en
Henrik Sass Larsen har længe sagt, at de 'reformer' af skolen, som Det
radikale Venstre i de sidste 50 år har stået for, først at fremmest har
skadet dem der burde have stemt på socialdemokraterne {og som i dag i
vidt omfang stemmer på DF}. Han undtager naturligvis de reformer af
grundskolen, der er gennemført inden for de sidste fem år, og som
Socialdemokratiet men ikke De Radikale har været med til.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177428
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6407944
Brugere : 218877

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste